týsdagur 20. november 1928síða 1

FRÆLSI Nr. 47. | MUN E3 HINN 23 on ES oe, | Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. 20 ovr. á 3. og 4. HININV ES HOV HANNE LAN LANE OH EG KNIV E3 OD EAD i AME- RIKU, hava nú fingið nýggjan einaferð president, og menn fáa nú aftur prógv fyri, hvussu sterk hin republikanska áskoðanin er ímillum Republikanararnin íbúgva- rarnar í U. bóru sig- urin heim settu sín mann og f00ver, inn sum president. Hetta »Demokratunum« komið dátt tí teir hovdu hugsað sær hevur óivað heldur við, al vunnið sigur við sínum »våta« programmi, og seta AU Smith Men lagnan vildi tað oðrvísi. inn í hvíta húsið. Hesir báðir politisku flokk- irnir, Republikanarar og Dem- okratar, gjørdu »forbods«-målid til teirra mål, Republikanararnir tyri forbod, og Demokratarnir ímóli. Hesi programpunktir hava, uttan at siga ovmikid, verið nakað amerikansk, Hvorgin teftra, Demokraturin ella Repu- nakað tl blikanarin, hovdu við kanska arbeiðararorslu. felags hina sonnu ameri- Oddamadur Javnaðarmanna i U. S. A., Morris Hillquit, segði frammanundan presidentvali- num í einari samrødu við eitt New-Yorkar-blað: ikki stórur »Munurin er so ímillum báðar flokkarnar, Smiths og Hoovers. Ti meðan Hoovers flokkur er »turrur« og All Smiths »våtur«, so er sann- leikurin, at báðir flokkarnir eru fólk drekka í All Smiths opinbert«, våtir. Hoovers »smugt, Nú áskoðan, um grundirnar fyri at eru menn av ymissum Hoover við so stórum meiriluta gjørdist presidentur. Summir skylda uppá, at um Smith ikki katolikkur, Aðrir kortini var so varð hann valdur. vilja siga, at Hoover hevur sigrað uppá sítt »lurra« program. Heita er hugsandi menniskjur, menn og væl falandi. Ti kvinnur, ið minnast tær nógvu tøttu »salonir«, ið gjørdu o og býlívið ótrygt og legði heim oyðin, vilja ikki ynskja hesar »salønir« aflir, og óivað hava her mong stemmað »turt«, um tey ikki hoyrdu til flokkin. Ivussu »europæisk« Hoovers amerikanska åskodan er um Europa, vil tíðin vísa. Mangt talar fyri, at hann vil strevast fyri at reisa Europa aftur á fotir og hjálpa teim av krignum skuldarbundnu lond- um undan tí tunga oki, ið hvil- ur á teimum. Vit fáa nú at síggja. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- | SOCIALDEMOKRAT Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 20. novembir 1928. BRODURSKAPUR og skrivstovuni. Europa i Smæltediglen. Et 10 Aars Minde. I disse Dage for ti Aar siden | var Europa i Smeltediglen. Den gigantiske, blodige Styrkeprøve mellem Stormagterne nærmede sig Afslutningen. I Frankrig var de tyske Hærstyrker paa Flugt og maatte rømme Skyttegravs- linjerne, presset af de Allieredes ubarmhjærtige, jærnhaarde Tryk. I Tyskland fejede man den sidste Hohenzoller til Side med en for- agtelig Gestus, og medens Revo- lutionens Arbejder- og Soldater- raad besatte Byerne, udraabte Scheidemann den tyske Republik fra Berlins Rigsdagsbygning, og Sadelmagersvenden Ebert blev det ny Tysklands første Rigs- kansler. Det var bevægede Dage, hvor afløste hverandre med Lynets Hast. En Epoke af Begivenhederne ny Verdenshistorien 1 med, al Skud indlededes samtidig Verdenskrigens — sidste løsnedes. Træk fra den tyske Revolution. Den tyske Revolution maatte komme, saaledes som Forhol- dene efterhaanden havde formet sig i det store Rige. Medens Hæren forblødte i Skyttegravene, led den civile Befolkning Sult og Savn og knugedes næsten til Døde i Blokadens frygtelige Favntag. Et Had Lede til Krigen og det herskende Auto- Í og krati bredte sig i alle Kredse af Befolkningen, og da Revolutio- nen sidst i Oktober brød Budapest og Wien og sprængte det habsburgske Monarki i Stumper og Stykker, krævedes der kun en Gnist, for at det ogsaa skulde fænge i Tyskland. Gnisten fra Marinebyen Kiel, hvor den 3. November gjorde Oprør paa de Krigsskibe. løs i kom Matroserne i Havnen liggende Inden der var gaaet 24 Timer, havde Revolutionen bredt sig over Slesvig og Nordtyskland. Overalt dannedes der Soldater- raad. De røde Faner hejstes paa Stationsbygningerne, og Solda- terne rev Kokarderne af deres Huer. Kejserens Broder, Prins Heinrich, maatte under Livsfare flygte fra Kiel, og Folket kræ- vede højlydt Kejserens Afgang. Den socialdemokratiske Hoved- bestyrelse tilstillede Rigskansler Prins Max et Ultimatum, der foruden Krav fordrede Kejserens og Kronprinsens Af- gang den 8. November andre inden om Middagen. I modsat Fald vilde Socialdemokraterne træde ud af Regeringen. Samme Dag sendte Prins Max sin Afskeds- begæring til Kejseren, der befandt sig i det store Hovedkvarter i Spa. Max betonede Umuligheden af at danne Regering udenom Socialdemokratiet, og Kejseren opfattede med Rette denne Med- delelse som en Opfordring til Tronfrasigelse. Men Wilhelm vilde ikke. »Jeg tænker ikke paa at takke af,« sagde han, og han tilføjede med ubegribelig Mangel paa til at be- en Evne dømme Situationen: »Mit Dyna sti har givet Riget og Prøjsen saa store Ting.< Den 9. Novem udsendte ber Morgenen Prins Max paa eget Initiativ den om opsigtsvækkende Kundgørelse Kejseren Kongen besluttet at Afkald hermed var i Wilhelmske om, at og havde give paa Tronen, og Virkeligheden Æra afsluttet, Hindenburg sammen med Officerer ind- trængende raadede Wilheim til den Da tre ogsaa at abdicere som Konge af Prøjsen, gav han efter. Om Af- tenen raadede Kejserens nær- ham (il al meste Omgivelser rejse til Holland, og han ga omsider efter. Den 10. November Kl. 5 om Morgenen rejste Kejseren i Au- tomobil direkte til den holland- ske Grænsestation Kyst. Her steg han ind i et Hoftog, som var ført dertil over Liége. Me- dens Kejseren opholdt sig i Toget, førtes Forhandlingerne med den hollandske Regering til Ende, og Gennemrejse blev tilladt. Ekskejseren tog Ophold paa Slottet Amerongen. Omtrent samtidig skrev en Soldat Kridt paa det kongelige Slot i Berlin: Wilhelm von Hohenzol- lern fahnenfliichtig. med Den tyske Republik bliver til. Wilhelm og sad som Fange landske Slot. I Rigshovedstaden var ude af Sagaen paa det hol- arbejdede man med feberagtig Hast paa at samle Arbejder- og Soldaterraadene under en fælles Rigsledelse; et vanskeligt Hverv, som besværliggjordes af Bolsche- vikernes Undermineringsarbejde. Den 9. og 10. November rasede Gadekampene i Berlin mellem Tilhængerne af det gamle og det Rigskansler Ebert arbejdede paa at faa Føling med nye System. de uafhængige Socialdemokrater. Den 11. November lykkedes det Overenskomst, og at naa til en den provisoriske Revolutions- regering blev dannet. Folkekom- missærernes Raad, som den be- nævnedes, Flertals- socialisterne Ebert, Scheidemann og Landsberg og de uafhængige Socialister Haase, Dittmann Barth. Paa dette Grundlag dan- nedes den tyske Folkerepublik. I et Opraab af 13. November blev dens Program formuleret: bestod af fé] og 8-Timers-Arbejdsdagens Gen- nemførelse, Valg til den grund- lovgivende Forsamling, Sikring af en ordnet Folkeernæring, Be- lejringstilstandens Ophævelse m. m. Regeringen udstedte end- videre et Opraab til Landbefolk- ningen om straks at danne Bonderaad, som kunde deltage i Organiseringen af Nærings- middelforsyningen. I Indenrigsministeriet — be- gyndte man paa Forarbejderne til Inddeling af Valgkredsene med Henblik paa Valget til den grundlovgivende Nationalfor- samling, og et Udkast til en November 1918 Republikkermes Maaned. Valglov med Valgret efter Forholdstal forelaa færdig i Hovedtrækkene i Mid- Den 25. No- Berlin en Delegerede lige almindelig ten af November, vember samledes i Rigskonference af fra de tyske Forbundsstaters Revolutionsregeringer 70 Man her i en Resolution, udarbejdet af Ebert, Opretholdelse af Tysk Enhed Nødvendighed. mindelig Tilslutning til paa Ca. Medlemmer. fastslog som en absolut Der udtaltes al- Indkal- konstituerende Nationalforsamling. — Indtil Arbejder- lands delsen af en da repræsenterede og Soldaterraadene Folkeviljen. En” delig besluttedes det at arbejde for en hurtig Gennemførelse af Præliminærfred. Ebert sluttede Mødet udtale: Hvis den tyske Republik en med at skal vedblive at leve, trænger den til Arbejde. Socialismen er Arbejde. Den appellerer til Ar- bejderne og Soldaterne, for at de tyske Arbejdere Verden, at 50 Aars Opdragelse til Selvtugt ved Socialdemokra- tiet ikke har været spildt. Beret- ningerne paa Mødet i Dag gør skal vise det til Pligt for alle at skaffe den ny Republik statsretlig Fæstnelse í Nationalforsamlin- gen. Vaabenstilstanden afsluttes í Skoven í Compiégne. Medens Begivenhederne i Tyskland udviklede sig, afslut- tedes i General Fochs Salonvogn i Compiégne-Skoven den Vaa- benhvile, som Europas og Ame- rikas Folkeslag havde ventet paa med Længsel. Allerede den 4. November fik Østrig-Ungarn bevilget Vaaben- stilstand, og samme Dag gav de Allieredes Præ- sident Wilson en Bemyndigelse »Øverste Raad« til at anmode Tyskland om at Parlamentær til Mar- for at erfare Vaaben- sende en chal Foch stilstandsbetingelserne. Den Vaabenstilstands delegation kom til at den ny Statssekretær Erzberger, Generalerne Winterfeld og Giin- del, Kaptajn Wanselan og Grev Oberndorff. De Allierede repræ- senteredes af Foch bri- tiske Admiral Wemyss. Torsdag den 7. November passerede den franske tyske bestaa af og den tyske Delegation de Forposter i Egnen ved Four- mies, Kl. 10 Aften ankom Delegationen til Stationen Ret- midt í Com- piégne-Skoven, ca. 6 km ost for og hondes, som ligger selve Compiégne. En af de tyske skildret historiske Rejse fortæller bl. a., at Automobilturen de franske Officerer varede seks Timer. Han fortsætter: »Det lod til, at den med Vilje var gjort saa langvarig, for at man kunde vise os de ødelagte Egne. En af Franskmændene pegede paa Ruinerne af en By og nævnte et Navn, f, Eks: Det er St, Delegerede har den og med Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið i- Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. Om ventede Quentin. et Tog os et eller andet Sted, Jalousierne blev trukket for, og Aftenen da vi vaagnede, befandt vi os midt i en Skov. Nu véd vi, at vi underhandlede i Skoven ved Compiégne. Maaske var det af Hensyn til vor Sikkerhed, at vi ikke blev bragt til en By. Mu- ligvis frygtede man Voldshand- fra Befolkningens Side. To Tog holdt paa Sporene. Det hans Ledsa- geres, det andet vort. I disse to Tog levede, arbejdede og under- handlede vi,« linger ene var Fochs og Det historiske Møde mellem Erzberger og Foch. Den 8. November om Morge- Delegationen med Tyskerne nen mødtes Foch, som modtog med disse Ord: Hvad ønsker De, mine Herrer? Erzberger forsøger at for- vandle Kapitulationen til en Forhandling og svarer: Vi kommer for at modtage Deres Forslag til Afslutning af Vaabenstilstand. Foch Beder De om Vaabenstilstand? Erzberger: Vi beder om Vaa- benstilstand. Saa Regeringers læst op. Oplæsningen varede et Par Timer. Den Delegation var forfærdet over de strænge svarer: allierede blive skal Betingelser Foch: de tyske Betingelser og satte sig straks i Forbindelse med sin Regering. Kaptajn Helldorff sendtes som Kurér til det tyske Hovedkvar- ter, ledsaget af den franske Kaptajn Bourbon-Busset. Og efter forskellige Besværligheder naa- ede de Spa den 10. November Aftenen. Her herskede den ubeskriveligste Forvirring, for- aarsaget af Oprøret i Tyskland og Kejserens Flugt til Holland. Under Forhold var der intet andet at gøre end at skrive Udenrigsminister Solf telegraferede til Erzberger, at han skulde underskrive Vaaben- stilstandstraktaten, hvilket skete den 11. November Kl. 5 Morgen. Ved Middagstid ophørte Kano- om disse under. nernes Torden, som i over fire Aar havde gjort Verden til et Helvede. I Løbet af Maaneden rømmede de tyske Hærstyrker under Vanskeligheder Frankrig og Belgien, og den 1. December overskred de Alliere- des Tropper den tyske Grænse for at besætte de tre Brohove- der paa Rhinens Østbred: Mainz, store Coblenz og Køln. De øvrige Republiker. November 1918 var Republi- kernes Maaned. Foruden Tysk- land rystede ogsaa Østrig-Ungarn det habsburgske Dynasti af sig, og den kunstige Stat omdanne- des til en Række nationale Samfund. Dagen efter, at Kejser Wilhelm havde abdiceret, trak Kejser Karl sig tilbage til Privat- livet efter en 2-aarig Reringstid. Den 14. November samledes den czekiske Nationalforsamling for at fæstne denne ny Repu- bliks Konturer. To Dage efter proklameredes den ungarske