týsdagur 4. desember 1928síða 4

Statsregnskab og Finanslov. Af C. V. Bramsnæs. | Blatsregnskabet for 1927—28, som Finansminister Neergaard har aflagt, indledes paa god middel- alderlig Vis med et saakaldt kon- geligt »Reskript«, hvori »Vi Chri- stian den Tiende .. .. gør vitter- ligt«: at Regnskabet har været »Os forelagt«, og hvori Kongen »åaller- naadigst« bemyndiger Neergaard til at lade det offentliggøre »sam- men med dette Vort allerhøjeste Reskripte. Man kan vel gaa ud fra, at Stats- regnskabet har været forelagt i Statsraadet, saaledes som Grundlo- vens Paragraf 16 foreskriver, men derom indeholder »Reskriptet« in- gen Oplysning. Hr. Neergaard lægger aabenbart større Vægt paa Reskriptets sproglige Kruseduller end paa faktiske Oplysninger. Man kunde maaske undre sig over, at Hr. Neergaard har genoplivet den kuriøse Reskriptform, som var af- skaffet i de tre Aar, den socialde- mokratiske Regering aflagde Stats- regnskabet — men man bør sikkert ikke undre sig. Hr. Neergaards Sind vender mod Fortiden. Han er en tro Imitator af tidligere Aarhun- dreders royalistiske Underdanig- hed, og næppe i sine vildeste Fan- tasier kunde han tænke sig at af- lægge Statsregnskab i nogen anden Form end den, der er nedarvet fra salig Estrups Dage. Efter »Reskriptet« følger Talle- ne. Aaret slutter med et Overskud paa Driftsregnskabet paa op imod 6 Mill. Kr. En saa betydningsfuld og enestaaende Begivenhed i Hr, Neergaards politiske Liv har na- turligvis ikke kunnet gaa stille af. Allerede længe før Statsregnska- bets Aflæggelse har man i Venstre- pressen forkyndt det kommende Under: at Hr. Neergaard kunde af- lægge et Regnskab med Overskud! Sligt var aldrig før hændt! Naar det tages i Betragtning, at 1927—28, som Regnskabet gælder for, var det første Nedskæringsaar, synes Resultatet egentlig mere end magert. Allerede en Sammenlig- ning med det foregaaende Regn- skabsaar, 1926—27, der var det s0- cialdemokratiske Ministeriums sid- ste Aar, viser dette. Dette Aar, der hverken havde Nedskæring af den sociale Lovgivning eller af Tjene- BROT UR SØGU JAVNADARMANNA stemandslønninger, viste nemlig et Overskud paa Driftsregnskabet paa ca. 7 Mill. Kr. — altsaa ! Mill. Kr. sterre Overskud end Hr. Neer- gaards første Nedskæringsaar. Og saa var Aaret 1926—27 endda bela- stet med ca. 5 Mill. Kr. ekstra som Udgifter til Mund- og Klovesyge- epidemien. Havde en lignende Ud- gift vist sig paa Hr. Neergaards første Nedskæringsaars Regnskab, vilde Overskudet være sunket til mindre end 1 Mill. Kr. Hr. Neergaard kan heller ikke beklage sig over, at Skatteindtæg- terne ikke har staaet ham bi i hans Nedskæringsaar. Skatter og Af- gifter gik saa rigeligt ind, at Fi- 2ansministeren ved Tillægsbevil- lingsloven kunde sætte det forven- tede Beløb op med ca. 10 Mill. Kr. og alligevel viser Regnskabet et samlet Skattebeløb paa 4 Mill. Kr. mere end anslaaet paa saavel Fi- nanslov som Tillægsbevillingslov. lalt opføres Skatter og Afgifter paa Statsregnskabet med 862 Mill. Kr. Men — vil man indvende — blev der da ikke foretaget nogen Skatte- nedsættelse i det Aar? -»Skattelet- telse« var jo det, der blev talt mest om ved Decembervalget i 1926. »Skattelettelse« var jo det, der skulde frelse Landet økonomisk. Jo, Hr Neergaards første Skattenedsættelse falder netop i Regnskabsaaret 1927—28. Den kostede ca. 10 Mill. Kr., og disse Penge fordeltes paa den Maade, at Arbejdere og andre Smaafolk i øko- nomisk Henseende opnaaede en Lettelse i Statsskatten paa op til en Krones Penge en Gang for alle — en Husmand paa Sjælland fortalte mig, at han havde faaet 37 Øre i Skattelettelse! — men til Gengæld fik de Velhavende Hundreder, ja endog Tusinder af Kroner i Skatte- lettelse. Den, der meget har, skal meget gives! Det var Principet i Hr. Neergaards Skattenedsættelses- politik. De 10 Mill. Kr. blev altsaa for- delt paa en saa udemokratisk Maa- de, som tænkes kan. Men desuden var der den Ejendommelighed ved Skattenedsættelsen, at den regn- | skabsmæssigt set slet ikke kom til at paavirke Balancen paa Drifts- regnskabet. Hr. Neergaard tog nemlig Pengene af Kassen. Og da Bevægelserne i Kassebeholdningen efter den nye Regnskabsordning kke optages paa Driftsregnskabet, saa fik de ca. 10 Mill. Kr. ingen Indflydelse paa Driftsregnskabets Resultat. Skulde Hr. Neergaard have af- holdt Skattenedsættelsen paa nor- mal Maade, nemlig ved at lade Driftsregnskabet bære den som Mindreindtægt, saa vilde Regnska- bet have vist et Underskud paa 3—4 Mil. Kr. Ja bedre staar det altsaa ikke til med Hr. Neergaards Overskud. Han har ikke selv gennem sin Fi- nanslov og sit Regnskab skaffet Mulighed for Skattenedsættelsen. Men de Velhavende kræver Pen- gene udbetalt. Og saa maa Hr, Neergaard tage Pengene af den Kassebeholdning, som er til Stede fra det socialdemokratiske Ministe- riums Tid. Der er ingen Tvivl om, at det maa betegnes som politisk og finan- sielt uforsvarligt at fremskaffe Dækning for en Skattenedsættelse paa den af Hr. Neergaard prakti- serede Maade. Men i Virkelighe- den er Konsekvenserne af Finans- ministerens Handlemaade langt mere vidtrækkende. Gennem den nye Finanslovs- og Regnskabsop- stilling, som blev indfert under det socialdemokratiske — Ministerium, skulde der sikres, at Driftsregn- skab og Formueregnskab holdtes helt adskilt fra hinanden. Denne Ordning indførtes naturligvis ikke alene af regnskabstekniske Grun- de. Den indførtes med det reelle Formaal, at det straks skulde være muligt af Regnskabet at se Aarets virkelige finansielle Resultat. Aa- rets virkelige Indtægter og Udgit- terne til virkelige Driftsformaal skulde stilles op imod hinanden, og hvis der paa den Maade fremkom et Overskud, saa var det et reelt Overskud. Hele denne Ordning er nu kom- promitteret af Hr. Neergaard, idet han lader Underskud paa Drifts- regnskabet dække ved Overførsler fra Formueregnskabet. Paa Ind- tægtssiden i Driftsregnskabet er under Skatter og Afgifter opført et Beløb paa mellem 9 og 10 Mill. Kr., og det tilsvarende Beløb er ført til Udgift paa Formueregnskabet, saa- ledes at Beløbet formindsker Kas- sebeholdningen med den angivne Sum. Hr. Neergaards Opfindelse er Í Virkeligheden genial. Ingen Fi- nansminister behøver i Fremtiden at møde med Underskud paa sit Driftsregnskab. Han kan blot overføre fra Formueregnskabet. Saa længe der er en Kassebehold- ning, eller saa længe der kan op- tages Statslaan, vil en Finansmini- ster paa den Maade altid kunne me- de með et smukt Overskud paa Driftsregnskabet. Ejendommeligt er det at se, at Folketingsmand Korsgaard, der er Højres finansielle Ordfører og el lers plejer at kræve en skarp Som dring mellem Drifts. og Formue- regnskab, ikke synes at have lagt Mærke til Hr. Neergaards behæn- dige Overførsel fra Formueregn- skab til Driftsregnskab. Hr. Kors- gaard har i »Berl. Tid.« skrevet om Statsregnskabet 1927—28, og hans Glæde over Skattenedsættel- sen er saa stor, at han helt glem- mer at lægge Mærke til, hvorledes Pengene er tilvejebragt. Driftsregnskabet for 1927—28 viser saaledes i Virkeligheden et Underskud paa 3—4 Mill. Kr. Paa Formueregnskabet viser Kassebe- holdningen en Nedgang paa ca. 6 Mill. Kr. En langt større Nedgang i Kassebeholdningen vilde have fundet Sted, hvis Hr. Neergaard ikke havde været saa heldig at ind- vinde ca, 17 Mill, Kr. i regnskabs- mæssig Forbedring af Kassebe- holdningen, dels ved Formindskel- se af Mellemregning mellem Fi- nansministeriet og andre Ministe- rier og Institutioner og dels ved en Nedgang i Indtægtsrestancer. Men dertil kommer, at Statsgæl- den er steget. Ved Udgangen af 1926—27 androg Statsgælden 1168 Mill. Kr. Ved Udgangen af Fi. nansaaret 1927—28 androg den 1172 Mill. Kr., og der har saaledes i Aarets Løb været en Stigning ! Statsgælden paa 9 Mill. Kr. t store Landmandsbanklaan opfø først paa næste Aar.) Hvis nye Statslaan ikke var op- taget, og hvis den foran nævnte regnskabsmæssige Forbedring af Kassebeholdningen ikke havde fun- det Sted, vilde Nedgangen i Kasse- beholdningen have andraget ialt 82 Mill. Kr. Ser man alene paa For- øgelsen af Statsgælden i Aarets Løb, kan man ogsaa udtrykke Re- sultatet saaledes, at han maatte op- tage nye Statslaan til ca, 9 Mill. Kr,, for at 9 Mill. Kr. kunde over- føres til Driftsregnskabet til Dæk- ning af Skattenedsættelsen. Alt- saa: Nye Laan til Nedsættelse af Skatterne! Det er Hr. Neergaards Finanspolitik. — Samtidig med Forelæggelsen af Regnskabet for 1927—28 har Hr. Neergaard forelagt Finansloufor- slaget for 1929—30. Det samlede UAgiftsbeloh andrager ca. 818 Mill, Kr. Sammenligner man dette Be- løb med det samlede Udgiftsbeløb for Finansloven for indeværende Aar, 1928—29, er Nedgangen kun 6 Mill. Kr., idet Udgiften her er 619 Mil. Kr. De 6 Mill. Kr. er indvundet automatisk ved Nedgang i Udgifter til Aldersrente, Arbejds- løshed og Byggetilskud til Kom- munerne. De to førstnævnte Til- fælde skyldes Nedskæringslovene. Ser man paa, hvad Hr. Neergaard som Helhed har udrettet med Hen- syn til at faa Udgifterne ned, maa det nu forelagte Budget sammen- lignes med den Finanslov, som blev forelagt af det socialdemokratiske Ministerium i Efteraaret 1926. Paa dette Finanslovforslag androg de samlede Udgifter ca. 840 Mill. Kr. Siden har Nedgangen været føl: gende: Sociald. Ministerium: Finansiov 1927—28 840 Mill. Kr. Neergaard: Regnskab 1927—28 382 Mill. Kr. Finanslov 1928—29 319 Mill. Kr. Finanslov 1929—80 3818 Mill. Kr. Nedgangen i Balancen er altsaa ialt 27 Mill, Kr. i fire Aar. Da det saa godt som udelukkende er so- ciale Udgifter og Lenningsudgif- terne til Tjenestemænd, der er gaaet ned (Militærudgifterne har tværtimod været stigende), virker Nedgangen uhyggeligt nok for den Befolkning, om rammes deraf. C. V. Bramsnæs. Innsendar greinir mega vera okkum í hendi seinast fríggjadag kl. 10 f. p- A Givið út av socialdemokratiskum felegum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja „Foroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. 36 ÉN OO[[[[[[|—— 37 men hin týski arbeiðarin ofraði seg sjálvan — annað átti hann ikki. Tað var hann sum gekk í fremstu rødum inntil fíggjundi var bastur og endaði ein brennandi hug til samanhalds; men renkuspæl teirra ráðandi tálmaði og spilti úrslitið úr hesum aðalborna spíra. Millum teirra manna, ið vaktu og nørdu á Elba og síðani á St. Helena. 4 tjóðskapsandan í Týskalandi er at nevna Friharra Frælsisrørslan, sum til byrjan hevdi gripid þá von Stein, sum í teirri stuttu tíð, 14 mánaðir í stórborgarskapin í Europa og nú gekk niður á p 1807 hann var ministari, skipadi herlidid f eitt botn í fólkahavinum. vakti eisini hin mannsterka så IV. annað og fólkaligari lag, og innførdi allmanna arbeidaraflokkin til medvitandi flokkskenslu. Hon me Tjóðskapslig veking og politisk telving, varnadarplikt. var útflingin frá Fraklandi sum eitt eldboð til | sum enda í bardegum, har arbeiðarin Guðsfreðingurin Schleiermacher og heimspek- yvirklassan; men hon var í sínum fullbúnaða þr berst í tóman heim. ingurin Fichte eldhugaðu við teirra glødandi skili vorðin ein ræðsla fyri ríkmannaliðunum og |- talum fólkið til fosturlandsalsk; kongar og fúrstar bestaaorgaraskapinum í Europa. Hesin hægri |: I uggadu seg og vónaðu, at henda fólkaeldhuging borgaraskapurin vildi væl taka ræðið úr hondum Í Tjóðskapskenslan er í uppruna sínum hin skuldi bjarga teirra ræði og ríki undan hondum einiveldiskonganna, men hann bar nú ótta fyri at ur einfalti og ófatuliga sterki kærleiki, sum menniskj- Napoleons, og teir lovaðu í teirra neyð burtur í vekja arbeiðarahópin til ovsterkt frælsiskrav. B.A an hevur til heimið; men hann kann gjøgnum álmissu, at geva fólkinum luttoku í landastjórnini, TA hitt týska fólkið hevdi reist seg til mót- på mentan mennast og breiða seg út, so hann eftir- um tað eydnaðist at basa heimsins stórsta fíggjunda. verju móti franskavaldinum, var tað ikki ein upp- hándini umfatar: skyldfólkið, landið, tungumálið og Friedirik Ludvig Jahn stovnadi hópin av reist móti fronskum anda; men móti fremmandum tjóðina í síni heild. Í uppruna sínum og undir ítráttarfelogum við tí umvegis endamáli at uppæla hararæði og í sjálvari hesari uppreist lá ein tjóð- frælsum vekstri er henda kensla ein hin dýrmett- hermenn eftir sjálvvild. Hin danskføddi, lærdi skapslig vekjan. Tá sigurin var vunnin, sýndi seg asta vit eiga, og hon kann vera fólkinum ein ómet- Henrik Steffens helt eldandi talur fyri ungdóminum eisini í Týskalandi ein tjóðskapsligur stoltleiki, uliga sterk vinnumegi í tess framburðsstarvi; men i Breslau, so at mongdir gingu av fríum vilja inn sum brátt rann út í hitt reina dramblæti, tó mest sum alt tað, ið dýrmett og aðalborið er, kann í herin (hann sjálvur við) móti Fransmonnunum. hjá hinum hægra borgaraskapinum. Teir mongu tjóðskapskenslan verða missbrúkt, so hervuliga, at Tað sum gav Týskalandi dirvi til reiðuliga at kongar og fúrstar, sum sitið høvdu sum einaveldis- þú, høn verður ein rædilig keipamynd av sjálvum sær, herja á, vóru tíðindini um, hvussu gingist hevdi harrar f teim 150 smårfkjum, góu ríkilig lyftir um verður tað, sum á fremmandum máli nevnist: Napoleoni í Russlandi veturin 1912—13; men frælsi og fólkaveldi, sum løn til fólkið fyri frælsis- Chanviniama. fáur mundi ána, at dysturin skuldi verða so harð- bardagarnar; men samningsfundurin, hin someynda Hin týska tjóðin var ikki ásýnuliga tjóðskaps- ur sum hann varð, tí teir flestu roknaðu við, at Winerkongressin, sum hildin var 1913, birti íkki liga medvitandi um aldamótið 1800; men undir tað nú vildi vera Omøguligt hjá Napoleon enn uppundir at halda lyftini, tvertur í móti, har vóru Hi teirri neyð, sum Tyskaland var stætt í, tå Napoleon einaferð at savna herlið í Fraklandi. mong niðurdoyvd. Ístaðin fyri eitt samt týskt f Tað var Prøjsin, sum gekk á odda í hesum bandaríki vóru skipaði 38 smáríkir, sum hvert sær Benaparta, við sínum herlið herjaði londini og legði tey undir sítt vald, vaknaði hitt týska fólkið til medvitandi tjóðskapskenslu. Ottin fyri ævinligari týning sum fólk, vakti í hini lívseigu týsku tjóðini vápnaferðum, og tað eydnaðist at vápna alt mann- kyn millum 17 og 60 ár. Borgararnir ofraðu sínar ognir í silvuri og gulli á altar fødilandsins; vóru lítið betur enn einiveldisreiðrini framman- undan Napoleonstíðini. Einasta sambandið millum teirra var Sambandstingið í Frankfurt, hartil tey