týsdagur 11. desember 1928síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri 20 oyr. á 3. og pre > on £3 UN 23 ones Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114, þe þ< Þe Vv' ÁRSLOK fer núsitandi býarstýri frá, aftaná ut hava sitid 4 år og stjórna Foroya høvudstadi. Valið, býarstýrisvalið, er ásett at haldast 20. decembir í úr, og valglistar eru framlagdir. Ímeðan norti verður við valglistar, so kann við tað sama sigast, at ein góðan mun hilligari er valglistin til fólkatings- og løgtingsval, enn hann er enn til býarstýrisvalið. Og er tað eisini skiligt, at mest saknast veljarar á býarstýris valglistanum millum hitt arbeið- andi fólki: Fiskimaðurin og ar- beidsmadurin hava enn íkki verið mentir at greiða sínar borgarligu skyldir, og eru teir sum galdandi er í núverandi skipan — áútihýstir á valglista- num, og sleppa als ikki uppá lista uttan so ein serstakan er, at teir 3 dagar frammanundan valsdegnum hava rindað sín skatt fyri teir fyrru 3 fjórðing- arnar av árinum, inntil 30. sept. Um ikki peningurin til ta tíð er borin á bvarstyrisskrivstovuna, verða menn og kvinnur útihýst með alla, og sleppa so íkki at luttaka í hesum valið. Henda skipanin er so mið- aldarlig sum nekur, og skuldi tað ikki okkara orð fyri at vera frælslintir, ikki hugsast, at menn í døgum, menn ið bera bert uttan men eisini innan, einari Men tíverri, enn vorðið, ikki høvdu sett seg ímóti broytan av hesari skipan. so er, bert aðrastaðni, men í Foroyum við. Vit vilja minnast, at hin fræls- lintu flokkurin á løgtingi legði fram á ting ein part av valrætt- arkrovum javnaðarmanna, men bert lann partin, ið hóskaði teimum: at seta valrættaraldurin niður í 21 ár. Vit krævdu sam- tað skattapliktugum stundis, at gjørdist ollum borgarum al- gongt at velja til tey kommu- nalu valini, vid at koyrilin — skattakoyrilin ið kvein yvir høvdinum á teim minnu múgvy- andi: >Tú skalt hava goldið tín skatt, fyri at kunna velja« — Vit halda órættvíst, at hesar var burturkoyrdur. tað treytur vera skulu vera álagdar, tí tær nerva bert tey, ið annars á hátt líða almikið núverandi samfundsskipan. Hver annan undir maður ber sína ábyrgd, sum evni eru lil, og sjálvsagt verður hann at rinda sín skatt til sam- Men tad ov nógv verður lagt felagið. oftani er leiðis, at monnum á at galda í skalt, og tí verður drálað við at rinda, ti sQ0- petitreglu: 30 oyr. å forsiduni, 4. síðu. avslåttur í prísinum. *"FOROYA Við stórri lýsingum fæst tað er so nógv, ið rindast skal. Tó sleppur hann ikki undan, ti verður skatturin ikki goldin, so verður hann pantaður, men sleppur kortini ikki at velja. Hetta er Tú skalt greiða til samfelagið, sjálvt um tú missur tíni borgarligu rættindir. skipanin nå: tínar pliktur Ein sovorðin skipan er ikki einum kristnum samfundi verd- ugur. Men samfundi hevur mong hetta ikki tað einasta. Tó røkkur hesin koyril brekini, og er ollum minnimúgvandi í hvorjari lítlari sókn í Foroyum, og eyð- sæð nýtur hann dyggast í Havn- ini, har fólkatalið er so stórt. Sjålvt um tað hevði eydnast at fingið eina broyting í hesum óskilið gjøgnumførda á løgtingi í ár, so hevði tað einki batt til komandi byrådsval, líkasolítið sum 2l-ára valrætturin við koyrlinum á nakkanum hevði verið galdandi. Nú eru menn farnir at starv- stilla Og somu menn, ið ast við at upp menn til býráðsval. vóru ímóti at lætta um valrættin peningaligu treytirnar, og tær verða óivað at bjóða seg fram, ella aðrir líkasinnaðir rætta teir fram. At somu menn ikki vilja smædast at siga, hvussu góðir teir eru við hitt minni múgv- andi fólki, er einki at ivast í — ósmædnari enn So. teir eru Betri hevði sømt leim at sagt, sum er: Vit hava roynt og royna framvegis at forða fyri, at hini minni múgvandi sleppa at velja við kommunuvalini, ikki skatturin er rindaður fyrst. um rindaður Tá er tað, ið umræður hjá teimum, At skatturin verður kortini, leggja teir einki í. yvurstaðið. Vit skulu síggja tað við kom- andi val, at nógvir verða leir, ið ikki kunnu leggja sína ætlan í vágskálina á valdegnum. Velj- arar eiga tí at minnast, at javn- aðarmenn vilja starvast fyri at økja um rættin til at velja, ikki tað valið verður altíð at týða mest minst við kommunuval, tí í tí kommunu, ein er borgari í. Verðið ti og lurti ikki eftir hjåklinum í varnir og ænsnir, hesum valdøgum frá teim somu monnum, sum á løgtingid verja órættvísu hina skipanina, ið forðar fåtøkum borgarum at velja til kommunuvalini. Teir eru úlvar í roði! Langar og strangar eru gøtir- nar, ið leiða til rættvísis hásæti í Føroyum, men skiligt er, at ov mangir eru, ið skyldina hava fyri, at tað gongur trupult at Nú er tíð at hugsa væl og so handla rætt. fáa annað skil á. JAVNAÐUR Tirsdag hin 11. decembir 1928. | SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið - Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, bræv savnarstødum 2. årg og skrivstovuni. Telf. 143. . Husegaard. Da Thorshavns Kommune overtog Halvdelen af Gaarden, og Byraadet paadrog sig en Mæng- de Forpligielser, som Borgerne allerede har fnaet at mærke. 1925 fandt det nu I Anno værende Byraad det i sin fuld Orden at dette ved stændige Overtagelsen af den ene Hal del af Husegaardsfæstet, ogsaa gik med til saa meget som mu ligt af de forskellige Krav, som Fæsteren af den anden Halvdel Hr. kunde finde paa at fremstille. Man huske denne Sag skulde gøres, blandt thorshavnske Bor- af Gaarden, Just Jacobsen da af- vil at der, endelig gere, var en meget udbredt Misfornøjelse over at Byraadet saaledes havde gaaet med til baade rimelige og urimelige Krav, som Thorshavnsbonden havde fremført og krævet reali- han deles. De Ko- serede, dengang forlangte at Gaarden skulde thorshavnske Trøejere og ejere, som disse af Just Jacob sen fremsatte Krav i første In stans vilde komme (il at gaa udover, ventede at Byraadel vilde indkalde Borgerne til et offentligt Møde, og her fore- lægge saavel Overtagelsen af den ene Halvdel af Husegnard, som de hermed forbundne Forplig- telser, og de forskellige Krav, som den anden Fæster Just Jacobsen stillede for at kunne gan med til en kontraktmæssig Deling af Fæstet. Men til Trods Sag var af en saadan Beskaffen- for at denne hed. at Trøbrugere og Nybru- samt havde brugere, Koejere, de allerstørste Betænkeligheder om Resultatet, hvis Byraadet gik stor Del af de med til en Krav som Just Jacobsen fremsatte, kunde det aldrig falde det nu- værende forelægge Byrnad at en saa betydningsfuld Sag for Borgerne, (Den samme Historie om igen, man skal gaa paa de de offentlige By raadsmøder, for at vide hvad der er i Gære, hvad der sker i Udvalgene er det mere tvilvsomt at faa at vide endelig Besked om). Der blev rejst en Protest mod at Byraadet gik ind under alle Forskrifter Jacobsen. der forelaa fra Men det uden mindste Nytte. Byraadet de Just blev ønskede at faa denne Sag bragt ud af Verden. Hensynet til Borgerne har desværre ikke været Byrnadets stærke Side. Og den Forkærlighed Byraadet har til de vordende Nybrugere, har fuld Vished for, efter at man er gjort man allerede faaet bekendt med de allehaande For- pligtelser Byraadet har ment at Í Í nve skal indgaa for at fan et lille Areale til Opdyrkning. Jordbrugere það Byraadet er ganet med til at dele >Fæstegaarden efter Husegaards Tilliggender« en Recept, der er skrevet af Just Jacobsen, dog med nogle Lempelser uden nævneværdig Betydning (Disse kan jo bruges til Forsvar, for at »Bonden« ikke faaet alt hvad han ønskede). Og inte- ressant kan det maaske væreenu lige før der skal vælges et nyt By- raad at fremdrage enkelt Brud- stykker, af denne Delingskon- trakt, Fæstere. der er opsat af disse to Thorshavns Kommune paa den ene Side og Just Jacoh- sen paa den anden Side. Da var vedtaget efter at begge Par- den foreslaaede Deling ter var enige, henvendte »Havnar Arbeidsmannafelag«s daværende Formand sig paa Byraadskon- toret for at faa en Afskrift af Kontrakten. Den fungerende Byraadsformand gav Besked til >Arbeiðsmannafelages Formand, gennem Byraadssekretæren at der ikke blev udleveret no- Afskrift. Der blev sendt en Skrivelse til Byraadet, gen derefter hvori anmodedes om at erholde en Afskrift af Kontrakten. Her har Raadetikkefundet det klogt at nægte, hvorfor man gik med til at vedtage at det tillodes For- manden for »Havnar Arbeiðs- mannafelag« at foretage Afskrift af Kontrakten. Sammen med thorshavnske Trøejere holdtes der Møde, hvor samtlige fremmødte gjordes be- kendt Kontraktes Ordlyd. Og det med man kan nok tro, at vakte en almindelig Forbavselse, at Borgernes Raad havde gaaet hertil. Foruden at Delingen var saa- med ledes gennemført, at der faktisk ikke findes nogen Hauge inden for Thorshavns Kommunes Om raade, saa var man endda gaaet med til at lade den anden Halv- del ikke alene beholde Haugen, men endda ogsaa en Trø henne hedder ved Herom det i »Buanes«. Kontraktens Punkt Il: Østre Husegaards Fæstet be- holder endvidere den Trø paa »Buanes«, der tidligere er ind- hegnet til dette Derhos tillægges der samme Fæste som Vinterhauge et Areal geænses mod Nord, Nordøst og Øst af Sanatoriets Ejendom og Fæste. der be den østre Husegaards Fæstet tilhørende Tre paa Buanes«, samt Justinus Sivertsens Tre, og mod Syd hen til Hoyvíks- vegur af nu indhegnede Trø- stykke. og derfra í lige Linje hen til det Hjørne af Kornelius Reinert Tre, og langs sammes Hegn ned til Sanatorie- vegur, og derfra langs den syd- lige Side af Sanatorievegur hen til Sanatoriets Ejendom. Indem- for dette Areal er der bortlejet 2 Stykker til Poul Andreasen og Snedker Hans Jabob Mi- chelsen, hvilket Lejemaal ikke berøres af nærværende Kon- trakt, idet der dog tilsikres de to Trømænd Frist indtil 15. Maj 1926 til Indhegning af de- østlige res Trøer, Som Borgerne vil vide, har Just Jacobsen nu udvidet sit Areale til ogsaa at omfatte disse to indhegnede Trøer, der nævnes i Punkt Il. dette Sig os, var ogsaa til Opdyrkningems Fremme, at disse Arealer nu atter skal henlægges til Udmark? Tilfældet, bedre i Stand til at vur- 3yraadet kalder Ud: hvorlgges denne vil Herrer Hvis det er saa er man dere, hvad vikling, og forme sig, hvis disse faar Lov til at fortsætte. Delingen er saa pudsigt gen- Halvdel Trø kan høre til et Fæste, og nemført, at en af en den anden Halvdel til det an- det. En nydelig Deling. Man skal lede længe efter en Deling der er gennemført paa en saa Maade, det helt uforbeholdent kan siges at savne Sidestykke. Tre er undergivet de Forpligtek dan hvorfor Den ene Del af en ser, som en Forpagter af Statens Fæstegods foreskriver, den am- den Del af Trøen paahviler der den Servitutter, foreskrevne af anden Forpagter. Her skal der nøje passes paa hvad der ser: terer under“ hver. At Thorshavns Kommune vik de opnaa store Fordele ved at gaa med til san meget som der Side synes anden Fæsters skulde ikke var mere end rimeligt, og blandt helt tater, opnaaet fra den forlangtes, man de positive Resul: der er maa na- turligvis í forste Række nævnes: »Den hidtil benyttede Faares fold«, om hvilket det hedder" í Kontraktens 4de Punkt: Den gamle Fold tilhører derefter vestre Husegaardsfæstet (Thors: havns Kommune). Fold siden Den samme staar nu helt overgaaet til Thorshavns Kom- En lignende Udvikling faldefærdig, der er mune. vil om ikke ret længe være at spore paa de indhegnede Treer, tilfaldet Østre Husegaardsfæste (Just Jacobsen). der nu atter er Det der er ligeligt fordelt mel- lem de to Fæstere, er lige Jorde- hvalsrettighederne, der jævnført Kontrakten >deles ligeligt mellem Denne Indtægts- begge Parter«.