týsdagur 11. desember 1928síða 2

FILM = - oo + Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL 216. Thorshavn. Tlf. 216. kilde, har sikkert begge Fæstere ikke Anledning til at føre nogen Strid om. Og der har ikke tilflydt disse to Fæstere nogen Indtægt paa denne Konto, siden Kontrakten er approberet. Kom- fundet Hvorvidt Thorshavns mune hidtil har opnauet nogen Fordel ved at det er kommet til Forstaaelse med sin Grande østre Husegaardsfæstet om Be- stemmelserne angaaende »Geilir«, »Heimrustir« og Vejarealer, som ikke tidligere maatte være over- gaaet i Kommunens Eje, tillæg- ges ved denne Deling vestre Husegaardsfæstet, kan være et Spørgsmaal, især da det er me- get tvivlsomt om der i heletaget er opnaaet nogen Fordel. Og naturligvis er Byraadet gaaet med til at anerkende de Rettig- heder som Kongsbonden havde skaffet sig paa et stort Hauge- Areale, som denne har indheg- net ved »Sanatorievejen«, hvor der ikke kan protesteres mod Faar at Kongsbonden holder græssende, naar Kongsbonden finder Anledning hertil. Naar vi nu ser tilbage paa hvad der er sket ved Delingen af Gaarden for nogle Aar siden og gør Sammenligninger med hvad der nu sker fra Byraadets Side vedrørende Hegnpligt, saa har man al god Grund til at forundres. I Kontraktens Punkt X hedder det: I Tilfælde af, at begge Parter bliver enige om at opføre Hegn med de nødvendige Laager i den under I omhandlede Græn- selinje, eller den ene Part for- langer Hegn opført, og kan be- grunde sit Krav saaledes, at Godsbestyrelsen maatte finde hans Krav billigt, skal saadant Hegn opføres og vedligeholdes af Thorshavns Kommune med ?/ og Kongsbonden med '/. Før Hegnets Paabegyndelse de- les Hegnslinjen mellem de to Parter i ovennævnte Forhold. Forsaavidt nogen Del af det samlede Markeskælhegn over- gaar til at blive Hegn om en Trø, og i den Anledning erhver- ves af vedkommende Trømand, skal ?/ af Købesummen tilfalde Thorshavns Kommune og '/3 Kongsbonden, hvorefter det Hegn, Parterne har at vedlige- holde, forkortes i samme For- hold. — Umiddelbart efter Kon- traktens Íkrafttræden opfører og fremtidig vedligeholder Kongs- bonden forsvarligt søildehøit Hegn paa den Del af den under ll nævnte Grænselinje, der for Ti- den ikke er indgaaet som Marke- skæl i de der indlagte Trøer. Desuden skal Kongsbonden op- føre forsvarligt søidehøit Hegn paa begge Sider af Hoyviksvegur indenfor det af ham under Punkt II tillagte Stykke, og selv holde Forbindelsen mellem disse under Hoyvfksvegur i Orden. Naar dette Heyn — eller Dele af samme — overgaar til Hegn om Trø, skal det overtages af vedkommende Tromand, og Købesummen tilfalde Kongs- bonden. Naar vi nu ved at der fra Byraadets Side stilles meget store Fordringer til Trøbrugere at de fremtidig skal vedlige- holde Hegn omkring Kommu- nens Andel af Husegaard, ser et saadant Forlangende fra Byraa- dets Side ikke saa lidt komisk ud. Men naturligvis er hele denne Forordning skreven med en bestemt Hensigt. Det er der ingen Grund til at tvivle om. De enkelte Forpligtelserne Trøbrugere skal bære overfor Staten, de Forpligtelser som en- hver Forpagter af Statens Fæste- gods paa Færøerne er under- givne. Men her maa det være indlysende, at skal der betales her, bør det være Thorshavns Kommune, der jo er Gaardens Fæster, og ikke blot de enkelte Trøbrugere. der har altfor mange Pligter men for knapt tilmaalte tettigheder i Forvejen. Og paa Baggrund af det Slid og Slæb der er forbundet med en effek- tiv Opdyrkning af den karrige Jord der endnu ligger udyrket i Thorshavns Nærhed, er et saadant Forlangende fra Byraa- dets Side helt ublu. Men holder man sig nu til de Bestemmelser, der er gæl- dende ifølge Delingskontrakten? Der er nemlig allerede slaaet det første Hul i den »faste og uopsigelige Deling af de to Fæ- Tilliggender«, idet sters fælles der er givet Kongsbonden Til- ladelse til at sætte Laage tværs J over Højvigsvejen. Der staar jo udtrykkelig fremhævet som foran nævnt i Kontraktens Punkt N. bonden opføre forsvarligt Søjde- »Desuden skal Kongs- højt Hegn paa begge Sider af indenfor det af tillagte Stykke, 'orbindelsen mel- Hoyviksvegur ham under II og selv holde lem disse under Hovvíksvegur iorden... Men det har passet Kongs- bonden bedre at sætte en Laage over tværs Vejen og det har behaget Byraadet ogsaa denne Gang at være imødekommende overfor Jorddrotten. Saaledes lader denne „faste og uopsige- lige" Kontrakts Bestemmelser sig godt ophæve under det nu- værende Styre. naar Kongsbon- den fremsætter Begæring herom. Men hvis Tilfældet hevde været det modsatíe, kan man være overbevist om at Resultatet og- saa vilde blive det stik mod- satte, "aa den ovenfor anførte Maa- de, har det Byraad, der nu gaar af, stillet sig til Spørgsmaalet: Thorshavns Kommune som Fæ- ster. I Stedet for at man gen- nemførte en Deling, der kunde være fordelagtig for Borgerne, Trømænd og Nybrugere, har man bundet Borgerne til samme »uopsigelige«, saaledes at det dermed er vanskeliggjort aft søge forskellige utaalelige For- hold ændrede, Derfor vil alle tænkende Bor- gere. der med nutidsojne be- Forhold, hvor Fæster af den tragter disse Kommunen er halve Gaard, og samtidig van- skeliggør Opdyrkningsarbejdet, virke for at der kommer andre Mænd, — der er mere forstaaelige overfor Betydningen af at Be- tingelser for Opdyrkning gøres, 21. Aargang Ég = = = = = F: = : = E El = Chr. Bogø. somme Opgaver. 2 BILAGSBILLEDER. HEEL HIH Arbejderens Almanak 1929 Udgivet at det danske Socialdemokrati. Redigeret af Alsing Andersen og Th. Stauning. Denne populære Almanak bringer som tidligere Aar en Rigdom af udmærket Læsestof med fortræffeligt gengivne Illustrationer af fremragende Kunstnere. Den nye Aargang vil bl. a. indeholde følgende: FØDSELSDAGSVISITTEN PAA SYGEHUSET. Digt af Harald Bergstedt. Tegninger af Hans Bendix. DEN LILLE TELLERVO. Fortælling af F. E. Sillanpåå. Tegnin- ger af Sikker Hansen. KUN ET ØJEBLIK. Fortælling af Car! Gandrup. Tegninger af MYSTERIET PAA $/S ,DANNEBROG". Fortælling af Robert Wiinblad. Tegninger af Gunnar Søderberg. KOMFURETS OFFERILD. Betragtninger over Husmoderens Ar- bejde af Olga Stauning. Tegninger af Sikker Hansen DEN SOCIALDEMOKRATISKE PRESSE. Skildring af H. P. Sø rensen. Med Illustrationer, VOR MOR. Digt af Johan Skjoldborg. Musik af Louis Mølholm. LIDT OM STJERNEHIMLEN. Af Thorvald Køhl. NEDSKÆRINGEN. 8 Sider Aarsrevy i Sort og Farver af Hans Bendix, Anton Hansen og Aage Koch. BØRNESIDE: HVAD SKAL VI BESTILLE? Forskellige mor- KALENDEREN, Med Friser: Hans Bendix: Af Pressens Liv, UV TNNETRUVU UL ULIGUILILE 21. Aargang Få 5 = = : = = Portrætter af Redaktør Marinus Kristensen. Redaktør J. P. Sundbo. . = Pris 1 Kr. 25 Øre. : = E rr [cc ccccccccccccc cc cccccpc—— saa rimelige som muligt ind | i det næste Byraad. T Byraadsvalget. | I »Tingakrossur« for í Onsdag offentliggøres en Række Pro- grampunkter, som Selvstyrepar- tiets Vælgerforening »Ilavnar framburådsfelag« deltager. i Valget til Byraadet paa. Gennemførelsen af disse Pro- grampunkter kan paa enkelte Omraader have Betydning, d. v. s. hvis det eventuelle Thorshavns Byraad, der tager Opgaven op til 1. Januar 1929, vil stille alle Privatinteresser til Side, og i Stedet for, saavel i det store som i det smaa, varetage Byens In- teresser. Men oprigtig talt synes jeg, som en thorshavnsk Borger og Skatteyder, at hver thorshavnsk Forening, saavel politisk som af anden Art, ikke har høstet saadanne Erfaringer for Thors- havns Vedkommende, at man vil gøre alt for at komme ind under Laglinget. Selvsíyreparti- ets Vælgerforening har alligevel sat sig denne Opgave for: At slæbe Thorshavns Byraad ind under Lagtinget. Naar man tænker lidt over en saadan Udvikling af Admi- nistrationsforholdene, paa Bag- grund af, hvad Stilling Lagtinget før har taget, naar det drejede sig om Fremskridt i Thorshavn. kan man ikke forenes med denne — Tanke. Man kan, uden i mindste Maade at gaa uden om de faktiske Forhold, sige, at da man i 90- ernes Dage begyndte at frem- sætte Ytringer om at anlægge en Havn ved Thorshavn, var det ikke i de pæneste Vendinger, at Lagtingets Repræsentanter fra andre Pladser udtalte en saadan Foranstaltning. Det vil derfor være et meget stort Spørgsmaal, om det ikke netop kan skrives paa Lagtingets Konto, at der gik en hel Men- neskealder og mere, til der sig om endelig blev begyndt at anlægge Havn ved Thorshavn, og at den er derfor ogsaa bleven derefter: En Havn, der kan gøre Nytte i Magsvejr og vi har jo, som bekendt, ikke altid Magsvejr — men som umuliggøres, saasnart der er Dønning. Sporgsmaalet vil derfor blive, om Thorshavns By ikke havde staaet sig bedre ved at være fri for Lagtingets Indblanding. Det kan jo ikke undgaas, som Forholdene endnu er, at de forskellige Lagtings- mænd, der repræsenterer hver sin Kreds, vil sørge for at faa san meget som muligt gennem- ført for deres Distrikts Vedkom- mende. Ved at vende tilbage til sidste Lagtingssamling vil man kunne erfare denne Kends- gærning, at forskellige Lagtings- mænd mødte med forskellige Sager, som specielt havde Inte- resse for deres Kreds. Og de gjorde ogsaa deres bedste for at faa disse Sager gennemførte, men undsaa sig dog ikke ved at undlade at støtte Andragender fra andre Kommuner. Paa den Maade vil de forskellige Inte- resser komme til at krydse hinanden paa en saadan Maade, at det kan blive til den største Skade for den færøske Befolk- ning, saaledes sker Fremskridt i en Plads, paa Bekostning af Fremskridtet og Udviklingen paa andre Pladser paa Øerne. »Ringt er, men verri verdur«, om der altid skal indhentes Lagtingets Attest, naar et eller andet skal gøres her i Thorshavn. Det er der ingen Tvivl om. Ganske interessant er at samme Vælgerforening, nu opstiller de Krav om (Gennemførelse af gennemgribende Reformer for Kommuneskolen. Disse Krav er rejste i Thorshavns Byraad af Socialdemokratisk Forbund í Thorshavn ved en Skrivelse, der er indsendt til Byraadet i 1925. Men at det ikke har behaget Byraadet at gennemføre det allermindste af disse Krav, er en anden Ting. Da denne Skri- velse indsendtes til Byraadet fra Socialdemokratisk Forbund, var den meget udførligt omtalt og støttet af bande »Tingakrossur« og dalevende »F, F.«. Men disse Reformer lader vænte paa sig, og man har nu villet huske pan ogsaa de Sager, der rejses af Socialdemokraterne. Skal man gaa udfra, at en Henvendelse til Lagtinget om at faa den paabegyndte Havn ende- lig fuldført vilde blive hørt og gennemført — da maa jeg sige, at det er nogle meget omskifte- lige Lagtingsmænd. Men af Er- faring er det, at jeg tror det mod satte — og den Tro skal nok passe. Det er et meget vanskeligt Experiment at fan Lagting og Byraad til at blive enige. Ja det er næsten umuligt? Og det er der vel ikke stort at sige til. Nej, det vi trænger til er ikke at komme under de ærede Lag- tingsmedlemmers Forgodtbefin- dende, men derimod et nyl Byraad. Nye Mænd, der vil gennemføre Reformer indenfor Skolevæsenet og andre Omraader indenfor Thorshavns Kommune. Thorshavner. Ráðgerðin millum F. F. og R. F. Eingin semja kom ílag. Eftir knappar 3-tíma ráðgerð skiltust partarnir við ongum úr- slíti umframt tað, at partarnir bráðfengis komu ásamt um, at kokkurin ikki mátti fiska, íhvussu er á Suðurlandinum um várið, og at meirilutin av manningini skuldi ráða fyri frábýting ímóti sum nú hevur verið í tvey ár, at ein triðipartur av manningini kundi seta fråbyting igjøgnum. Meðan hitt fyrra kann sigast at vera meirilutanum av fiskimonnum til vildar, kann hitt seinna vera ivasamt, tó, enn er einki endaligt samtykt viðvíkjandi kontraktini fyri 1929. Tað er sjálvsagt, at tað enn kemur til eina ráðgerð afturat, um ikki hin nývaldi semjingar- maðurin, harri H. 0. Hansen, Tórs- havn, fær partarnar at semjast í friði. KI. 4 sp. komu partarnir saman í hýrásálinum í Tórshavn. Fyri F F (Foroya Fiskimanna- felag) møttu umframt formannin, Gunnar Winther, sum fordi orðið, sýsluformenninir, Hans W. Mad- sen, Kvívík, Andreas F. Johanne- sen, Funningi og H. J. Frederik- sen, Klakksvík. Fyri F. K. (Fær- øernes Rederiforening) mettu til ráðgerðar Jens Evensen, Tórs- havn og Johan Mortensen, Tver- oyri. Formadur fiskimannafelagsins setti straks fylgjandi punktir fyri reidarafelagsmenninar: 1) Kokkurin må ikki fiska, 2) Manningin fær alt slógvið, 3) Serliga kontrakt millum feløgini um sildaveiðu, 1) Manningin fær fríðar ferð til og frá skipið, 5) Manningin fær avrokning og kon- tant goldið tilgóðahavandi við tað sama reiðarin hevur tíkið ímóti peningi fyri felagsfiskin, 6) Mann- ingin fær serstaka løn fyri at landa part reiðarans, 7) Skipini skulu gerast seglklár áður enn mynstrað verður, 8) Reiðarin skal syrgja fyri forsvarligari goymslu til Carbið um borð og síðst men ikki veikast: Mann- ingin fær 35 %, av veiðuni tá skipið fiskar yvir 300 skpd. Hertil svaraðu Reiðararnir eftir stutta innanfelags ráðgerð at teir ikki játtaðu nøkrum av