mánadagur 24. desember 1928síða 2

Få 4 0 | 3 ou Hu 4 4 á pin 6 þa 3 Á Si á F el x I Á þú FO 4 a Jól á trolaranum. Ymis eru jólini fyri monnum, summum eru ley rík og summ- um fátækslig, summum gleðilig og summum sorgarfull; men summum eru iey hvønndagslig. elsini gráa og Í íslendska flsk'blaðnum „Ægir“ frå, einum ís- tykj- sigir ein sjåmadur hvussu jólini fóru fram á lendskum trolara ffjør, og ast tey at hava fallið heldur døpur og grålig, so sum ofta man hava verið tilfellið hjá teimum, sum vinna og fram- leiða virðini, sum onnur gera sær lívið ljóst fyri. Íslendski sjómaðurin sigir so frá: >Torlaksmessukvold vóru vil út av Hornbergi (Kap Norð). Veðrið var eystaneftir og sjógvurin skipið lá alt í samt undir sjógv, og serliga hvørjaferd trolid var ruskut tungur, so at sett út. Eingin var heldur á dekkinum uttan teir, sum við trolsetingina fingust. Fiskur | var lítil at fáa, andi. Tá útá náttina farið í Ísafjarðar djúpina, og sett har. Veðrið var lá frægari og sjógvurin ikki heldur so tungur. Nú var stundin nýtt og valt um tað trolið, sum innan- borðs var, meðan hitt var drigið; men tað gekk, tá trolið var illa skrætt. so lata tað fara úl var gjørt. Her vóru vil hendan dag (jólaaftan) í strong- um arbeið. Kokkurin og veðrið versn- leið, var væl sum ofta er vant, tikið inn, skiftast aftur, var tað måtti og sum vid verandi allan heyði dagarnar frammanundan roynt, hvat hann kundi at baka og gera til eitt | hvert til jólamatin, hóast al- stødurnar ikki vóru tær bestu í tí ringa veðurlagi, sum verið hevði. Hann vildi nú ikki, at hansara partur skuldi iggja eftir til tess, at gera jólini sum skemtuligast fyri okkum, annars var maturin hitt sum her minti okkum um jólini. einasta, Sum dagurin leið versnaði veðrið og hann var nú um beinan eystan. Vit, kallarnir so nevn- ast matrósarnir oftast — ynsktu skuldi eftir, at hann ótlað so mikid, at vit vóru noyddir at seta inn í havn, so at vit kundu halda jól har í náðum, hvar tað so var; men ein av køllun- um, sum verið hevði við trola- ra síðan teir komu higar til landa, segði, at tílíkt skuldu vil bert ikki hugsa um; tí illa kendi hann — trolaralivid og kallin í hólinum, 50 nevna vit oftast skiparin um farið var inn undan veðri á jólum. Hesum fekk hann rætt í, tí ikki var farið inn hesi jól. Kl. 6 um kveldið var kallað á okkum (til máltíðar. Vil høvdu júst fingið veiðuna úr netinum og lítið var fingið í leimum tveimum síðstu køstun- um, so vit tóklust hava góðar náðir at eta sum var hangikjøt og knastjúkk ur mjólkgreytur við rósinum í; øOrvisi jolanåttverdan, men alt gekk enn vil hugsaðu, til á sjónum. so sum ofta man bera Tá liðugt var at bera kjølid á borðini og vit vóru at lala fyrsta bitan í munnin, kom maðurin, sum vakt hevði, lil okkara og segði, at trolid var komið í botn, og í sama við angi hoyrdu vil, al farið var vinda tað upp. Vit okkara lagnu og fóru sítt stað til at taka trolid Trolid var nú í lepum, so ikki var hugsandi um at seta lað útaftur, var. Vil undir at vistu nú út, hver á inn. sum lað noyddust at skifta og seta útaftur tað sum var í hin- um borðinum. Nú var mal- tíðin stutt, tí nú måtti farast bøta hitt skrædda skjótast Vit máttu tí ænsast mátti, at undir al trolid sum eta til skiftis, ikki okkum við trolbøt- ingini, um hill, skuldi komið skrætt uppaftur. kvoldið (jolnaftan) stóð sum nú var úti, Kl. 10) um drukku vit kaffi við alskyns kokum aftur við; men eingin kundi geva sær stundir, tí ikki var enn liðugt at bota trolid, og fiskur var nú fyri í mongd, so nógv var at gera jólanátt. kl. 12 var omøguligt var al Var nú trolið LA otiano so veðrið mikið, at longur. hildið fiska uppat at trola, og bundið upp undir skerstokkarnar; men við hetta arbeiði vóru (leiri menn sjódálkaðir, hóat teir vóru í bestu óliuklæðum, tí skipið undan ikki SJÓGA kom nú Aftaná 4 komið var tíma baks, etla tå undir Látrarberg, var farið at seta út trolið, lí nú var veðrið batnað aftur so frætt, at hugsandi kundi vera um at royna. Tá upp var drigið, var eingin fiskur í, og var síðan hildið suður í buktina, og har royndu vit tað sum eftir var dagin (1. jóladag). Vindurin var landnyrðingur og framfmåti at vera ikki; men har hýsu og reyð- heldur stívur; fiskivedur ella var fitt at fån av sprøku, og hetta eru dyr fiska- sløg, tå um ísflsk at tala. Vit skræddu nú sjáldan trol- ini, se vit høvdn lætt vid beina fyri veiduni, og toluligar vit sjálvan matnáðir hovdu jóladag; men stundir til nakra um at tala. jóladag) jólahalgju var ikki Næsta dagin (annan fóru vit inn í Faxsaflóan og rovndu har av og á; men finvu heldur Hendan dagin var veðrið frálíka Tridju Inn | småligt volt. jóladagsnátt fóru vil Reykjavíkar høvn og komu at bryggju kl. 6 á morni. Har var støggnO í tveir tímar, síðan var farið til Onglands við fiskinum. Nvúrið SIONUM hildu vit í Norður- þá vil halda jól á land- fílast á kann sum jørdini, stundum kunnu jólagóðan og jólafriðin, lað hugsa vera okkum gagnligt al eitt noyðast at um teir, sum sindur halda jól umborð í munnu vera trolarunum, og teir mangir. Juledukken. Af Olga Eggers. Han standsede foran det oplyste rtiksvindue og saa paa de pragt- fulde Dukker. Ja, hvem der havde haft nogen at forære saadan en til! Han ærgrede drev videre hen ad Gaden og sig. Det havde været en taabelig Idé at rejse hertil, men han vidste jo aldrig, hvor han skulde gøre af sig var taabeligt, selv i Julen. Og ogsaa det for hvorfor skulde han absolut »gøre af sig selve? Han kun- de jo bare blive hjemme, passe sig Julen passe sit. selv og lade Og nu gik han her og drev rundt uden at vide, hvad han skulde lage sig til. Han kendte ingen, og ingen ham. Saa slentrede han en- til Vinduet, med de pragt tilbage Dukker og kom i Tanker øm , fukie t at han jo kunde gaa ind og købe sig Julegave. Der var mange an- Dukker, laa der en smuk Lommebog, selv en dre Ting end for Eksempel den kun- de han saamænd godt bruge ved Lej- lighed. ikketid, og alle | Det var lige ved In var færdige med | Han AR deres Indkøb spurgte tor Speg paa den Dukke og kom derved til med hende om Priser og Jule- lat tale beige >. | »Det er gaaet meget daarligt í Aar, meget daarligt,« sagde hun med en be bekymret Stemme, at han uvil- kaarli gi) saa paa hende. »Det var da slemt for Dem.e »Ja, det var det rigtignok. Det er jo sløje Tider, og nu havde jeg reg- net med, at naar jeg anstrængte mig kærlig med Dukkerne í Aar, saa kun- | de Folk maaske ikke modstaa dem, og saa kunde det hjælpe lidt paa Valget.. >Men spurgte købte de saa alligevel ikke?e han mere og mere interes- seret. >Nej,< hun rystede paa Hovedet, saa overmandet af sin Skuffelse, at hun var ved at faa Taarer i Øjnene, Í. Det maa jo være Tiderne, men det | jer lige haardt nok. Jeg har gjort på Umage for at faa dem rigtig smukke.« Han stod stadig med den allerfine- ste Dukke I Haanden og følte, at han den. HFøorbistret, natur- ikke maatte købe ligvis, at han havde nogen at o give den til, Saa brast det pludselig ; ud af ham: >De har vel ingen Bern?e Hun saa forvirret paa ham. »Men jeg er jo ikke gift,« sagde hun. »Nej, jeg har saamænd kun mig selv at sørge for, men det er også nok.< »Jeg vil gerne have denne Dukke,« sagde han og hen over (dens Krøller. koster?e strøg tykke, brune »Er det 25 Kro- ner, den Hun rødmede af Glæde og skyndte sig at vise, hvor smukt dens Tøj var syet. »Den vil Herrens lille Datter blive glad for,« udbrød hun og begyndte helt oplivet at pakke den ind. »Ja, jeg er skam heller ikke gift,« lo han. Og pludselig gav han sig til at fortælle om sig selv, — at han var født tilbage han var kommen mange Aars det kunde der i Byen, at efter saa Forløb, fordi han syntes, være morsomt den igen, og saa forc' ar se en Jul uden Familje var saa underlig i en stor By. Sine Venner vilde fjollet man ikke forstyrre, Restaurationerne var ubehagelige, og man hævde i det sig lidt, men nu, ganske heller ikke, hvad han skulde foretage hele godt af at lufte han var her, vidste han vist sg. Hun hørte paa ham med den dybe ste Opmærksomhed, »Men her maa da være mange end- nu her i Byen, som kan huske Dem,« mente hun, »Det tror jeg sanmænd ikke, Det er nogle og tyve Aar siden, jeg rejste, og bryde ind hos Folk og sige, at man » deres Forældre har kendt Ens Forældre, og at i den Anledning vil man gerne spise med af deres Jule- grød, det kan ma loy heller ikke 814 «dt, vel?« »Ja, det ved n ikke, hvad sikkert blive ve t rot glade len « »Nei. jeg tror no jeg hejst maa na nig NI har jeg ; denne } Skønhed at lerholde mig med, Den er lige saa m og mere til, end de fleste Kvinder, og saa ærgrer den ikke En ved at sige Dumheder.« Han opdagede, at det var bleven lanet over Lukketid, og gjorde Und- skvidning for at være bleven saa længe »Det int hu! Gaden, slog det set efter ham, næsten som om hun beklagede, at han gik »Hvad om jeg inviterede hende til at komme hen og spise Middag med mig paa Hotellet?« tænkte han, me- dens han langsomt slentrede ned ad taden med sin store Pakke, Men det kunde vel ikke lade sig gøre, I saadan en le By kender alle Men- nesker hverandre, ligvis stirre Øjnene ud pí da han var kommen op paa sit Væ. relse, pakkede han den store Dukke ud og gav sig til at se paa den. Den havde hun altsaa syet i travle — rimeligvis Nattetimer — for saa vidt han havde forstaaet, var hun ene om det hele. Og medens hun syede, havde hun vel sagtens drømt om, hvor m hun skulde fortjene paa den og paa alle dens Kammerater, Hun h Í i Kaa- ; be or maask et Par Smaatin i í pynte sin Stu Í (0) ia Var de en [| Í ner Han satte Dukken hen paa en Stol. Se nu here, begyndte han, »For- tæl mig saa lidt om din Skaberinde, rer mig, men det go t nu. Jeg - | gynder vist at blive gammel, fo r- | som mine Bekendte saa mig her og underholde dig í Skenhed, saa vilde de jen Í ryste overbærende paa Hovedet. Men nu ser de mig ikke, saa det kan sa í R h 6 — begevnd jeg er daarligt Hu- mør og vil være fri for at plages med SPEeKULaALOn over m í og mit mn Tilvæl S ( Herskerinde er on t 95 Aa Hun har levet hele sin | r- dom nne lille By, Hun har | li S re orelsket en G 4 | to, men de er il even get, fol un hal kk forst [ t vre | | stand: for hendes Fa Hun | skel nu engang ned | t gøre Sorg undergraver Nerverrni og År bejlskraften, let | 1 som mán K Kl Í 114 A I m kal leve af sit Arbejde. V Í ter altsaa, at hun trøster sig, men glad er hun ikke. Hun synes egentlig, hele er noget Roderi, — det synes jeg ogsaa, vi er enigt ne vel hænger hun i og bliver ved ned at hængt fordi man nu engang er saadan indrettet t m het sig I to Gange, inden nan ! ler fri- | ET = HERREEKVIPEGING STJLANALNLLUANANARRARU ANNANN Wu sig, fre Saa han spiste sin Middag alene, og gør ikke det mindst Der er ren, der venter paa mig, svarede n, og da de var kommen ud paa ham, at hun harde og de vilde nafmr. af Hovedet hvis hun kom derhen med en mmed Herre.e LEKKRLTGRARULLARÐUJAR BLU RUTA LE IS OVERALLS SYRDDHNODHARDBRNNERAREEBEDEOOAVEOBOADEO Or Bestil derfor fu AXEL NIELSEN 3$ HERREEKVIPERINGSFORRETNING THORS: TELF. Akkura. som jeg. Det er LI k ter, der er mellem os to,« villigt. mærkeligt, saa mu Han røg en Stund i Tavshed, inden han igen saa paa det glatte Ih vægelige Ansigt ligeover Ja, nu blev hun af med dig, og kke det trøstede hende lidt. Du kan betale den nye Kaabe, som hun alt- kke faar, men du kan give hende ekstra Julefornøjelse Saa har Besøg hend« Butik dog været til en Smule Nytte alligevel, Hun har det saamænd ikke for morsomt. En Kvinde, der er ene om at kæmpe sig gennem Tilværelsen, plejer ikke at danse paa Roser. — Naar hun da ikke er netop af din Slags.« aaben, og han efter et ikke Butiken var spejdede forgæves Glimt af dens Indehaver. Dukken med Saa rejste han og tog sig, Hans Va rtinde var ved at faa et Tilfælde, da hun en Dag skulde ind til ham med en Besked, og saa ham sidde i Sofaen ved Siden af den »De tror, jeg er bleven Fru Mortensen, men det er jeg ikke. Det er bare forfi nde en imellem at ta med en Tornul Person.e Men da der var gauet té Par Ma neder D l | kede ham, »Din Frøken var morsom- mere end du,« sagde han Torn net til den, »Jeg tror, du kan blive her, han ii Butiken med d ti ende D ] n EF. Brun ovn staar paa D kilf. 8 nta jer, det er Deret r ef kommen herned n, ford | il af r | i I rn L 10 Sa yrvirret 0 ver ) VÍV en p n lf 1 an un tort Fr ri } r Í 1 ror SI t al 1 y hø n sær Kna | jeg bleven af altid at sfork nd lo I ) D Du 1 (8) nen hn r i! ' Tr el | Og Gan Í ! h Pa | | g K d [| r om I ud for hver D ( ] l ' D Or á va | is for da Forrt drag el M om ( | i de Dukkes Selskab, 8 leres ( H m og | n Í sku hal n rigtig, leven Dukke hos sig « yYNERENENKEREREARKEENDRERRDERNORREEEEPDY ER ARBL. EN ll HIV MT Få | i. 4 Í | | Í | 45 | ;HAVN 245. HR 1 1988 TNT NN MN STAR = En „ Ugens Nyheder — Danmarks bedste og billigste Ugeblad KÁ ” pt per" at“ ER „í Kóster kún 1 Kr. 75 Qre Kvartalet, Porfø iberegnet, ; bestilles hos Pøsten eller ere Á 200.000 Læsete: "gpbetaler U LgnS/N