mikudagur 2. januar 1929síða 1

í | i F | ) FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu : 30 oyr. á forsíðuni, 90 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. M. 1. << HINN Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. III IN EI I; inum €3 nn København den 22.—12.—28. Lærer Hjalmar Waag, Vestman- havn, der ved Færøernes Rets- kreds idømtes 60 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost for Sædelighedsforbrydelse, frikend- tes i Dag af Højesteret, der fandt det betænkeligt at kende ham skyldig, da Forklaringerne fra Drengene, som han sigtes for ufilbørlig Optræden overfor er usikre og indbyrdes modstri- dende. Fremstillingen af, hvad der skal være passeret uden at blive bemærket af andre Elever í Klassen, lader sig vanskelig for- ene med de Forhold, hvorunder Undervisningen foregik efter det oplyste for Højesteret. Sagens Omkostninger, derunder 60 Kroner til Sagfører Mitens, betales af det Offentlige. * Dette Budskab om Højesterets Kendelse i Sagen mellem den afholdte Lærer Hjalmar Waag og dennes »Ven« Peter Mohr å Heygum, naaede Lærer Waags aarørende nogle Dage før Jul. For disse Mennesker har der vel aldrig før lydt et bedre og end glædeligere Julebudskab dette: Højesteret har frikendt Lærer Waag i den Sag, der paa Maade blev en saa utiltalende rejst mod ham sidste Sommer, kun som en Hævnakt af en af hans nære og maaske intime Ven. »So er vinur í vinskapi hollur«. Men dette maa vel siges at have været et Venskab af en meget Art, der hersket mellem disse to Mænd, underlig har naar den ene, paa Grundlag af at den anden fremsætter nogle kritiske Bemærkninger ende sin Kammerat, tillader sig at søge saa langt tilbage i Tiden, som det kan naas, for at finde skidne muligvis ved en noksaa durkdreven Man- angaa- Motiver. der øvre kan faa Myndighederne til at ødelægge Kammeratens Ar- bejde og Eksistens for Resten af Livet. Men Virkningen er her for- fejlet for denne mildest talt unoble Anklage at P. M. á Heygum. At denne Tiltale vakte beret- tiget Opsigt og Harme indenfor alle Kredse, der havde den mindste Kendskab til Lærer Hjalmar Waags Kvalification som Lærer og i hele tage hans Egenskab som Samfundsborger, blev der ført mange Beviser for. I »Dimmalætting« lod Forstan- derskabet for Kommune offentliggore en læn- Vestmanhavns Við storri lýsingum fæst gere Artikel, der meget indgaa- ende og delaillerende gjorde Rede for Vestmanhavns Ind- byggeres Syn paa hele denne Affære. Fhv. Lagtinsmand Guttesen drog ogsaa i Felten for den afholdte Lærer. Og Ophavsmanden eller Klageren, P. M. á Heygum und- rettere saa sig heller ikke i at møde frem i Pressen og »Daad«. standsedes han i sin Fremturen idet »Tingakrossus« — offentligt forsvare sin Men her for at øve Hævn, tedak- tøren af hvori P. M. å Heygum skrev sin »Forsvar« — gav ham Be- sked: Færdig her! De fleste har med Spænding afventet Højesterets Kendelse i denne Sag, og det er ikke over- drevent naar vi paastaar, at den overvejende Del af Befolkningen er glad over det foreliggende Besultat: Hjalmar Waag er frikendt. Dog maa man beklage, at denne Sag blev optaget af det Offentlige, da de Holdepunkter, som Klagen støttede sig til var JAVNADUR Mikudag hin 2. januar 1929. san svage, al det paa Forhaand maatte synes umuligt at fælde Læreren herpaa. Vor Øvrighed vurderede Læ reren skyldig, tilmed 60 Dages Fængsel, men Højesteret har frikendt ham. Denne Hejesterelsdom vil blive modtaget med ndelt Glæ- de af alle, der kender en Smule til de kede Anklagen. ufine Motiver, der bevir- * Nytaarsaften Lærer Hj. Waag, der opholdt sig i København, i Lørdags er afgaaet Døden, Blindtarmsoperation. ved efter en Naturlig er, at hans Kræfter ikke at modstaa en saadan Operation, har været stærke nok til efter den store Lidelse han har baaret paa, mens hans Sag stod i det uvisse. naaede at Han opleve sin Frikendelse. Og nu har Døden indhentet ham. En mere tragisk Afslutning kunde denne Sag aldrig faa. Vej-Møde. Landstingsmand Patursson afholder Vej-Møde i Teatersalen. Mødet var særlig adresseret til „Dimmalætting“s Redaktør og Amtmand Olrik. Patursson aabnede Mødet og udviklede í en længere Tale den færøske Vejsags Historie. Her- under omtalte han sit Besøg som ung Mand i Norge, hvor han havde lagt Mærke til, hvor- ledes Veje lættede Arbejdet for Befolkningen samt forøgede Pro- duktionen. Særlig fremhævede han, hvilken stor Betydning Vejanlæg havde haft for Land- bruget, f. Eks. í Norge. Her henviste han til en lille Fisker- plads, hvor man før kun tænkte paa det ene, nemlig Fiskeriet, og havde den Opfattelse, at Jorden var god at opholde sig paa, naar der ikke var Lejlig- hed til at drive Fiskeri. Men da der ved samme lFiskerplads paa et senere Tidspunkt blev anlagt Køreveje, viste det sig, at Ind- byggerne snart opdagede, hvil- ken enorm Betydning for Til- værelsen Jorden alligevel havde, idet man mere og mere gik over til at dyrke Jorden og ikke alene søge deres Udkomme paa Havet. Da lr. Patursson som ung Mand kom hjem til sin Faders Gaard i Kirkebø, var det det første han raadede sin Fader til at gøre for at lette Arbejdet og fremme Opdyrkningen, at lægge Veje gennem Marken og anskaffe Hest og Vogn. Det var i 80'erne. Samme Vinter blev der begyndt at anlægge en Vej paa 6 Alens Bredde gennem Marken, og der blev anskaffet Hest og Vogn, saa Arbejdet ikke alene blev lettere, men foregik langt hur- tigere, tilmed at Udbyttet af Landbruget forøgedes betydeligt Buckvaldt var paa den Tid Amtmand paa Færøerne, og han havde offentligt udtalt, at »køre kommer man aldrig til paa Færøerne,« (Her berettede Patursson, hvor- ledes han en tidlig Morgenstund om Sommeren Kl. 4 kom med sit Køretøj til Thorshavn og kørte i jagende Fart med Bul- der og Larm gennem (Gaderne, udeiukkende i den llensigt at gøre Amtmandens Ord til Skamme). Derefter strejfede han over den Tid, da han í 1901 valgtes som Folketingsmand for Fær- øerne. Den Tid han repræsen- terede Færøerne í Rigsdagen havde han arbejdet meget for Vejsagen. (I Forstaaelse med Regering og Rigsdag havde han indhentet Oplysning angaaende Vejbygning hos Vejdirektoratet i det daværende Christiania nuværende Oslo. Efter at de med det norske Vejdirektorat førte Forhandlinger var til Ende, havde man faget udpeget den dygtige norske Ingeniør Horn til at foretage en Rejse til Fær- øerne for at undersøge Mulig- hederne for Anlæggelse af Køre- veje, samt planlægge Vejnettet og udstikke Veje. Det var i 1904, at denne Plan af et færøsk Vejnet blev ud- arbejdet af Ingeniør Horn. Gen- nemsnitsbredden var dengang 2'/ m., og da man ikke paa det Tidspunkt havde san ind- ganende Kendskab til det nu saa almindeligt benyttede Trans- erfarer vi, at | ØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjårdingsårid -4 Porto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstoðum Telf. 143. og skrivstovuni. | portmiddel Automobilet, var dei ingen Grund til at gøre Indven dinger mod Vejbredden. Det var ikke alene Amtmand Buckvardt, der stillede sig skep- tisk overfor Spørgsmaalet: Køre- veje paa Færøerne. Endda saa 1905 stod Hr. Oliver Effersøe i Lagtinget og forsøgte sent som i at fastslaa, ut Veje aldrig vilde | fau nogen Betydning som Sam- man arbejde for al færdselsmiddel, hvorimod hellere burde udbedre Stierne over Fjældene og anlægge Cyklestier. Ja endda i sit Brev til Vælgerne, da han stillede sig mod Hr. Patursson som Kandidat til Folketinget, gav han Vælgerne det Løfte: At Kommune skulde blive Vejanlæg ellei ingen paatvunget Telefon. Færinger foretrak Hr. Efter søe og valgte ham til deres Repræsentant, og dermed sattes den første Stopper for de fær- øske Vejanlæg. I alle de Aar, der forløb siden 1906, havde Sambandspartiet Flertal blandt Befolkningen, og selv om der fra enkelte Pladser blev sendt Lagtinget Andragen- der om Vejanlæg, saa frugtede det ikke. Dog var der enkelte, der var særlig Paaganende, f. Eks. Sands Kommune, og der lyk- kedes det at faa begyndt paa Vejarbejdet i 1912. Denne Vej blev rigtignok ikke færdig før- end i 1914. Gennem Krigsperioden blev der ikke Tid til at sysle med Vejsagen. Og først i 1921 kom der atter Fart i Vejspørgsmaalet: Da blev de nu anlagte Køreveje paabegyndte. Siden har Lagtinget beskæf- tiget sig meget med Vejsagen, men det har ikke fundet den nødvendige Genklang hos Re- gering og Rigsdag. Lagtinget vedtog i Indstilling til Ministeriet Vejsagen, men det førte heller ikke til noget positivt Resultat. I 1928 kommer Trafikminister Stensballe til Færøerne og var til et privat Mode, ikke Lagtinget, men med Lagtingets Medlemmer. Her fortalte Mini- steren en hel Del om, hvorledes han havde tænkt sig Vejsporgs- maalet ordnet. Men han efterlod ikke Lagtinget et eneste Bogstav, hvorefler kunde til- føje Bemærkninger. Han, Patursson, (og Samuelsen), ud- Beklagelse over, at paa al Fjor en om med Lagtinget trykte sin man lænkle anlægge Køreveje í 2!/, Meters Bredde, tilmed en Stigning paa 1'% m. Vejudvalget afgav sin Betænk- ning og holdt paa 3'/, Meters Bredde, hvorimod der gaves de forskellige Kommuner Ret til at antage et Tilbud om Veje paa 21, Meter, hvis Kommunerne ansaa det for forsvarligt. Her havde man særlig taget Sigte paa de smaa Bygder eller »bylingar«. Da Patursson kom til Køben- havn, indfandt han sig i Mini- steriet for at forhøre sig om Vejsagens Gang. Her erfarede han, at Ministeriet vilde frem- sætte Forslag om, at de færøske Køreveje anlægges i 2'/, Meters Bredde. Derefter spurgte han, 3. árg. VKKKUNNNNIN Eitt gott og eydnuríkt nyggjár ynskir „FOROYA SOCIAL. DEMOKRAT" øllum les- arum sínum. Se om Lagtingets Indstilling an- vaaende Vejsagen ikke var naaet Ministeriet, hvorpaa der svare- des Nej. Heldigvis havde han et Exemplar af Indstillingens Ordlyd, som han laante Mini- steriet. Men det lød ikke til, at der kunde gøres noget for at faa Ministeriets — Standpunkt ændret. Patursson havde derfor gjort Ministeriet opmærksom paa, at han vilde i Rigsdagen fremsætte en Forespørgsel ved- rørende Vejsagen. At dette skulde standse Vejsagens Gen- nemførelse, kunde han ikke tænke, selv om Landstinget ikke kunde roses for Arbejdsiver. Der var nemlig sjældent mere end et Møde om Ugen, saa det længste det kunde trække ud, til Forespørgselen var besvaret, var saaledes i 7 Dage. Men hvad sker nu? »Dimmalætting« kommer med en Meddelelse om, at man fra »paalidelig Kilde« har faaet at vide, at Vejsagen er standset paa Grund af Paturssons Fore- spørgsel. Et Par Dage senere staar noget lignende i »Føroyatfdindi«. Han kunde godt forstaa, at Forstanderskabet for Frodebø Kommune kunde have fanet Telegram om Vejsagen, men mente dog, at det var noget utidigt, for den Dag som Telegrammet offentliggøres í »Føroyatidindi«, er Forespørg- selen allerede besvaret. Men »Dimmalætting« kører videre paa Paastanden, at Vej- sagen er standset paa Grund af Hr. Paturssons Forespørgsel. Patursson mente ikke at han var skyldig til større Straf fordi syndet i 7 Dage, end Amtmanden, der havde syndet i 2 Maaneder. Vejsagen var nemlig færdig fra Lagtinget i September Maaned, men den var ikke naaet frem til Mini- steriet i Slutningen af Novem- ber. Saa selv om man kunde have den allerbedste Lyst til at Ministeren, som et herværende Blad havde faaet Telegram om — maatte denne dog undskyldes da der ikke føre- laa nogen Indstilling fra Lagtin- Sogns han havde »irritere« get. Der har Vejsagen altsaa mødt en Standsning efter at den var færdig fra Lagtinget. Og her mente Taleren være uden Skyld. Et vilde han sig at tillade sig at kritisere og det var at Ministe-- ren bragte Referat ud til det Offentlige fra et lukket Lagtings- møde. Patursson gjorde Sam- menligninger mellem Vejanlæg- gene paa Færøerne og Nabo- landene, Norge, Skotland, Ork- neyøerne og Island. Nu viste det sig at være en meget stor Forskel paa hvad der paa disse Steder er anlagt af Veje, of- —————— SE EEN ÆRTER