mikudagur 2. januar 1929síða 2

rede Penge paa Vejanlæg, og saa her paa Færøerne. Medens Nabolandene møder med aar- lige Udgifter paa Hundrede Tu- sinder til Millioner, kan der for Færøernes vedkommende kun opsættes Nuller, saa mangt man har Lyst, men man kan bare ikke sætte noget Tal foran disse Nuller. Til Slut gjorde Patursson For- samlingen opmærksom paa at Vejsagen slet ikke var standset, men forelaa nu klappet og klar. Amtmanden havde allerede sendt Kontrakterne ud til de respek tive Kommuner. Det afhænger nu af hvad Stilling Forstander- skaberne vil tage til Regeringens Forslag. Han opfordrede Re- daktøren af »Dimmalætting« til at forklare Forsamlingen fra hvilke paalidelige Kilder han havde faaet Meddalelse om at Vejsagen var standset paa Grund af Landstingsmandens Fore- spørgsel. Landstingsmanden og Folketingsmand Samuelsen hav- de arbejdet for at fan Vejsagen fremmet, og politiske Standpunkt havde ikke hindret dem i at arbejde i bedste For- staaelse for denne vigtige Sag. Poul Niclasen forsøgte efter bedste Evne at forsvare Mini- ster Stensballe og hans Vejfor- deres slag. Ministeren var jo en me- get dygtig Ingeniør og man havde al god Grund til at tro at det han foreslog med Hen- syn til Vejanlæg var fuldt ud forsvarligt. = Derefter oplæste Red. Niclasen en Del af Mini- sterens Tale i Rigsdagen under Behandlingen af Landstings- mandens Forespørgsel. Ministe- "ren havde nemlig foreslaaet at der blev lavet Vigepladser netop for at betrygge Færdselen. Men dette syntes Patursson ikke at vurdere ret meget. Angaaende Páturssons Omtale af Vejanlæg i Nabolandene, da havde Hr. Patursson undladt at omlale netop det, der havde den største Betydning, nemlig Betalingen. "Hvem havde betalt disse Vej- anlæg? Island havde selv be- talt sine Vejanlæg og for Nor- ges Vedkommende var der hel- | ler ingen Grund at tvivle hvor- vidt det Tilfældet. I Skol- land og Orkneyøerne var disse Landsdele under Storbritannien med til at betale Halvdelen af Omkostningerne ved deres Vej- anlæg. Rigtignok havde den engelske Stat for ca. 60 Aar si- den anlagt nogle Veje, men det blev gjort paa et Tidspunkt hvor der herskede stor Arbejds- løshed, saaledes at Indbyggerne i Stedet for at nyde Understøt- telse, tjente Penge ved disse Vejarbejder. Hvem skal betale, er ogsaa et Spørgsmaal der berettiget bliver rejst her paa Færøerne nu, et- ter at netop de Mænd, der støt- ter en Politik om Løsrivelse fra fra Danmark. rejser Krav paa Krav om Tilskud fra den dan- ske Stat. Der har været frem- var nogle ført netop af Hr. Landstings- manden: Naar Island opsiger Forbindelsen, med Danmark maa Færinger være klare over deres Stilling til den Tid vælge imellem at drive Fiskeri og fra: Island eller Danmark. Man kan ikke sige noget ondt om at Danskerne vil vide hvad Meningen eller Hensigten er med saadan Tale. Og det er forstaaeligt om der allerede nu tages Forbehold overfor Fær- øerne, for ingen bør tvivle om at Danmark vil løsgive Fær- øerne naar det er et Flertals- ønske herfra. Naar alt kom- mer til alt er det fuldstændig hen i Vejret at man herfra give Danskerne Skyld for det, der ikke er gjort og for vil baade det der er gjort. Vi bør hellere stikke Haanden i egen Barm og indrømme, at den største Del af Skylden ligger hos os. At Patursson havde omtalt Effersøes Stilling i 1905 til Vej- sagen, kunde han vanskeligt ud- tale sig om paa nærværende Tidspunkt. løvrigt troede han at Effersøe havde noget mere i denne Forbindelse, der kunde gøre en sandan Udtaelse mere forstnaelig. Men om det nu var Tilfældet, at Kffersøe troede saaledes om Forholdene for snart 25 Aar siden, det dog rent menneskeligt at se anderledes paa Tingene senere. Patursson selv var langt fra af sagt san er samme Meuing nu som han var i S0'erne og det er der ikke noget at sige lil. Nej, lad os indrømme, at vi har en Del af Skylden for For- holdene paa Færøerne og lad os indrømme at man nede i Danmark er i sin fulde Ret til at kræve at vide hvilken Stilling Færøerne i Fremtiden skal have: Enten indenfor celler udenfor Riget. Nu maa man komme til en Det er i heletagel umandigt at Millioner fra et Land som man ønsker at fra, det maa man jz Klarhed, kræve komme bort kunne forstaa. Vedrørende Telegrammet om Vejsagen, da skulde Taleren op- lyse, at det var den samme Meddelelse der stod i »Føroya- tidindi«: »Dimmalætting« kom jo ud nogle Dage før, det var hele Historien. 'aleren glædede sig over at Patursson og Samuel- sen arbejde i bedste Forstaaelse og Enighed i Rigsdagen. Det er glædeligt at de færøske Re- præsentanter er enige naar de kommer til Udlandet. Det va- rer nok ikke saa længe til Ef- kommer ind i Landstin- han haabede at den Enighed der herskede mellem Folkelingsmanden Landstingsmand Patursson og- saa maatte blive til Stede mel- lem Effersoe og Patursson. Amtmanden fremsatte sit Syn paa de af Ingeniør Horn plan- lagie Veje og fandt her Anled- ning til at gøre Sammenlignin- ger mellem Ministerens Forslag og det fra Horns Tid forelig- gende, saaledes at man fik Ind- fersøe get og samme og tryk af at der i Hovedsagen ikke var nogen nævneværdig Forskel. ngti N av ' 4 097 Lagtinget havde i 1927 he handlet Vejsagen, og man var J 9 i Lagtinget fast bestemt paa at alle de projekterede Vejanlæg var lige nødvendige, hvorfor man havde sat alt ind paa at faa Vejarbejdet paabegyndt alle Steder. Men det nu sig, at den bevilgede Pengesum nok til at kunne da viser ikke er stor gennemføre den oprindelige Plan, Vejenes An- Mi- maatte saavel vedrørende tal som disses Bredde, man har nisteriet ment, at faa saa mange Veje som muligt for det Beløb. Det gælder jo altid om at faa saa ud af Bevillingerne som vil staa sig bevilgede meget man Veje, seh muligt, og al ved al flere det paa Steder Bredden, er der ingen Tvivl om. Naar Hr. Patursson i sit Ind- ledningsforedrag vil tillægge mig en betydelig Andel af Skylden for, at Vejsagen har været ude faa om gaar ud over for en formentlig Standsning, da er dette langtfra Tilfældet, Da Vejsagen var færdig fra Lag- tinget, blev den af Amtet sendt til Vandbygningsvæsenets Inge- niørkontor. Men uheldigvis blev Ingeniøren syg af Malaria, saa det tog nogen Tid, til Sagen af- sendtes til Ministeriet. Men efter de Oplysninger, Hr. Patursson har givet, er der ingen Anled- ning til at tillægge dette Tilfælde nogen Betydning, da Landstings- manden har vist Ministeriet Lagtingets Indstilling. Efter at Patursson og Redak= tør Niclasen havde vekslet nogle Replikker — udenfor — Mødets Program, Vejsagen, hævedes Mø- det, der havde varet det meste | af 3 Timer, ÁRSINS SEINASTA VIKA Árið fjarðar so líðandi og stígur tey seinastu stig og skjótt er tað einki týðandi, gloymt teim farnu við lið. Sum vatnið úr fjøllum spennandi skolar í endaleyst hav, so fara árini rennandi, uttan at vit vita av. Sum kavi, ið leggst á jblandått, so hvítur og mjúkur at sjá, og glitrar so bjartur tå s6larglott honum skínandi spælur á, so eru ársins frægdarstundir. Alt hvorvur tað er einki undir. Og árini koma og fara, eins og snóhvítt kavalin, ein lítil gleði, so snara kann alt sær burtur, og tín eisini tín, vínur mín gleði kann koma og fara. Tað kunnu snjófok og årsgongd teg læra. Skipafiotin og fiski- skapurin. Af fiskiskapurin er okkara aðalvinnuvegur, og leingi enn má halda fram við at vera aðalvinnuvegurin her, er ivaleyst. Um enn mátarnir skifta, so verður tó vinnuvegurin sum sovorðin hin sami. For- oyar, sum eru mitt á hini fiska- ríkastu stórgrynnu, ið til er, á grynnuni,sum niðansævar bindur Skotland, Orkinoyar, Foroya, Ísland skaptar saman Hetland, Gronland, eru midstøda fyri fiskidrift. Grund- irnar til, at tær ikki eru tað, kunna vera ymissar, og skulu ikki vera kann- og sum á hesum sinni aðar gjøllari. er, alt kunnu ætla, ræður um, Tá so verður, lað vit at vit í líð búgva okkum út at vinnu- og So liva sum best av hesum vegi, fiskidriftini, tí nú á døgum ykist eisini fskidriftin at vera komin inn undir teir vinnuvegir, sum hvort land vilhava sær, so tey sjálvhjálpin, so við flsk, góðari kunnu vera langt og eisini ikki í tíð fyri, at koma javnbjóðis onnur lond í fiskiskapi sum heild og helst eitt petti longri í einum hverjum frammihjástarvi, so dragna vit brált aftur úr og rokka vil tey syrgja Gr. verða ævinligir eflirbátar hjá einari hvørjari størri tjóð. Tað er sjálvsagt, at skip og reiðskapur hava nógv at siga fyri fiskidriftina, so sum lólini og amboðini jú altíð hava nógv at siga fyri ein og hvønn vinnu- veg, vit kunnu nevna; men her er tó eitt, sum hevur meiri at týða fyri framstigini, og tað er virði av lí fólki, teimum monn- um, sum í beinvegis fatan dríva fiskiskapin. Og tá menniskjan jú ikki er nakað vanligt arbeiðs- djór; men ein hugsandi og viljandi skapningur, sum í sær sjálvum ber hin guddómuliga moguligleikun til menningar og mentunnar, so er her ikki bert talan um kropps- ligt, men eisini og ikki minni um andaligt virði. Lønskipanin í okkara skipa- fiskidrift er av fyrstu tíð gjørd sera demokratisk á tann hátt, at tað eru evnini hjá hinum einstaka til at veiða fisk, ið er avgerandi fyri hansara úrslit. Í hesari lønskipan, vit hava, er so sterkt sum møguligt heitt á kappingarlystin; og tó eru allir á einum máli um, at lad ikki er bert kappingin, ið er avgerandi, tí tað vita allir fiskimenn, at nakað er til sum eitur fiskigåvur; men lað at vera ein góð ,fiskiklógv er ikki allid einstýðandi við ein duguligan skilamann. So tá umræður al fremja okkara fiskidrift í víðari fatan orðsins, er tad ikki nokk, at okkara skipa- floti er mannaður við monnum, Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde, Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216. Thorshavn, TIf. 216. ið hava góðar fiskigåvur, tað er hent, serliga tå talan er um snørisdriftina; men her må meira til. Her mugu finnast menn ímillum við mentun og víðari umsjón, menn sum eru forir fyri at læra av ødrum og taka eftir á ein slíkan hátt, at lað nýggja hóskar fyri okkara viðurskiftir, menn við tjóðskaps- ligum stóllleika, sum eggjar leimum til at gera alt teir eru mentir fyri fosturlandsins heiður og æru; stutt og greitt, menn við hægri andaligum gávum. Tað er nú ein royndur lutur, at menniskjan hevur eina tráð- an eftir at gera sær kringum- stoðurnar lagaligari, hugnaligari og fagrari, sum hennara andi mentast og mennist til; men so sum okkara fiskiskip nú eru útbúgvin, í hvussu er hin stóri parturin av teimum, eru tey ikki væl skikkaði til at gera kringumstødurnar lagaligar, hugnaligar og fagrar fyri fiski- menninar. Hin beinvegis fylgj- an av hesum verdur tann, at allir menn vid hægri andaligum gåvum, júsí teir sum hava evnir til at geva fiskidriftini hin tørvuliga framburdin, venda henni ryggin, tå teir hava strev- ast undir hesum ringu viður- skiftum eini tvey try ár. Teir rýma burtur til onnur lond og skapa sær lagalig lívskor har, og (ad fellur teimum oftast lætt, tí har eru kringumstødur- nar betur. Tað er nú bara gott fyri hesar menn persónliga; men okkara land og serliga okkara fiskidrift tolir ikki at missa tílíkar menn, hon verður stand- andi ístað av ti, hvat sum er eins- týðandi við afturgongd og deyða í okkara dogum. Um alt fólka- tilfær, sum dugnaskapur er í, rýmur burtur. og vit bert hava ódugnaskapin eftir, eru vit foknir, Tá talan er um at endurnýggja fliskiflota okkara, fáa okkum nýggjari, størri og betur útbúgvin fiskiskip, kunnu ávísast mangir vinningar við hesum; men ikki er hann minslur í metum, at ein tilik endurnýggjing kann fora við sær, at vit harvið kunnu bjóða teimum dugnalig- astu gávuríkastu millum fiskimenninar tilik kor, at teir verda verdandi vid fiskidriftina her og fremja hana til hitt ílarsla íslaðin fyri at rýma hurtur í onnur lond og hvørva í mongdini har. Tað kann vera gott og væl, at her eru menn á landi, sum arbeiða fyri at fremja fiskidriftina; men tað verður ikki væl úr fyrr enn undangongumenninir eru roynd- ir fiskimenn, sum av egnum arbeið kenna lad, teir arbeiða við. Endurnýggjan av fiskiflotanum er tí eitt stórmál og eitt mál, sum allir, ið vilja okkara landi frama, eiga at vera uppi í til at fremja. og Lántreytir fiski- manna. llendan grein er okkum send: Tað er ofta og títt samtalu- evni millum manna um tær nógvu lýsingar, sum næstan altíð eru at síggja í »Dimmalætting« við tí ræðuligu yvirskrift: „Ivangsauktion“. Sum oftast er tað ein ella annar sakforari, sum tekur í nakkan á einum arbeiðs- manni ella fiskimanni og varpar hann á dyr úr sínum sethúsum ella småttu, sum hann áður hevði hildi vera sína ogn,