leygardagur 5. januar 1929síða 1

5 4 = vsingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 0 ” 3. og 4. síðu. Við HM lysingum fæst avslåttur í prísinum. JAVNAÐUR Tirsdag hin 5. januar 1929. Sjómannastreikan | Eventyret om en Tunnel mellem England og Frankrig. Den kommende Arbejderregering vil anvende 30,000 arbejdsløse Mine- i Íslandi. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat"). Reykjavik, 2.—2,—1929, Kontraktin var útrunnin við ársins enda. Semja við eim- skipafelagið er komin í lag, og lønir vóru hæðkaðar rúmliga 15 %/, í miðaltali. Skipsmenn á línubátum fingu á nýggjári lenhæðkan við 15 9/, til 20 '/,. Reiðararnir hava steðga trolarunum; semjingar- royndirnar steðgaðu fyri hálvum mánaði. Sjómenninir hava góðar vónir. KKURT HEVUR HANN bæst, harri Andr. Sámals- son, fólkatingsmaðurin í hesari seinastu ríkisdagssetu. Og tað mega vit lata honum, at fær hann einki virka til tað góða, so leggur hann doyðin á til at fremja hitt ónda. Tey seinastu bloðinini greiða frá hvussi harri Andrass Sámalsson hevur dugna teim donsku stórbóndrunum og arbeiðsgevarum. Henda tæn- asta ið hann hevur gjert vinstra- stýrinum í Danmark, ið er av tí ónda, vil í komandi tíðum standa sum ein skemd og ávar- ing, fyri ollum komandi foroy- skum umboðsmonnum á danska ríkisdegi. Sambands-Vinstra-Hegra stýr- ið id ræður á ríkisdegi, hevur við at danska í longri tíð strevast fingið samtykt eina ytukthúslóg<. Hesin parturin av ti danska fólkinum vil ikki standa aftanfyri gamla Bismarck og hansara lagsbrødum í ødrum Í hati til alt arbeiðaranna londum, og nei. organisatiónslív vil hetta annans lítla monarkiið við mannafjand- stór- mát »reaktionerum« standa skapin i londum. Í hesum arbeiðarafjandskapi vilja sambandsflokkarnir á ríkis- degi ikki vera aftast. Føroying- urin styðjar hetta miðsátta starv — til skaða fyri Føroyar. »Fisker- og Husmandssønnen fra Haldersvig«, fólkatingsmað- urin fyri Føroyar hevur við at atkvødu >tukthús- lóginig, fingið sær mót- stødumenn bæði her og í Dan- merk. Tað vil tíðin prógva, og sum tað kunnu vera líkindir til beint sum á leikar, kann hetta verk Andras Sámalssonar, koma at svíða Foroyingum dygt. Foroya fiskimenn og arbeið- greiða fyri fleiri arar kunnn nú skilja, hví tað slíkan fólka- tingsmanninum at koma niður: rådgerdin millum fiskarar og reidarar var ikki liðug og tað eydnaðist »Fisker- og Husmands- sønnen fra Haldersvig« at leggja sina stemmu til, fyri at hitt arbeiðarahatska liðið á rikis- degi kundi fáa sín vilja framdan. hevði hast hjá arbejdere til det gigantiske Arbejde, der vil tage 6 — Direkte Eksprestog fra Berlin og Paris til London. 10 Aar at fuldføre. Turen under Havet vil tage 1 Time og blive 24 engelske Mil lang. London. Skal Drømmen om en Tun- nel mellem England og Frank- rig nu gaa i Opfyldelse? Skal det blive den kommende engel- ske Arbejderregerings Fortje- neste, at den aabner Mulighed for Skabelsen af det storste Inge- niørværk, Verden endnu har set? Kanal-Tunnellens Historie. — Napoleons Idé. Kanal Tunnellens Historie er lang og trang. Den begynder med selve Napoleon. I en Sam- tale med den daværende engel- ske Gesandt i Paris om Sagen, udtalte han: »Dette er en af de store Ting, vi sammen maa søge at skaffe til Veje.« Men indtil for ganske nyligt saa England sin Styrke i det omgivende Hav, og den deraf følgende Isolation, og først i 1881 var der modige Mænd, der førte Napoleons Idé frem foran det engelske Parlament i Form af et alvorligt udarbejdet For- slag til Beslutning. Det eneste Medlem af Huset, som endnu lever, og som den Gang deltog i Aktionen, er den gamle Irlæn- der T. P. O'Cermer; i 1881 strandede Sagen netop paa de samme militære Synspunkter, som har bevirket, at den aldrig er naaet videre, helt op til vore Dage. Allerede i Militære, der saa, at det en Gang vilde komme til et Opgør med Kontinentet, den Gang var det Frankrig, der var Fjenden. Kanal-Tunnellen vilde have afværget Verdenskrigen. Der gik et Gys igennem en- hver Englænder ved Tanken om, at franske Tropper en skønne Dag tørskoede kunde marchere ind i England, og man gøs ikke mindre ved Tan- ken om, at tyske Tropper kunde besætte Tunnellens kontinentale Indgang og gøre lige saa. — Det interessante ved den Lære, som Verdenskrigen gav os om Betydningen af Kanal Tunnellen, er, at man nu er af den stik modsatte Opfattelse end hidtil. Dette blev sagt første Gang i 1921 af Marchal Foch, som da udtalte: Havde vi i 1914 haft Kanal Tunnellen, havde vi aldrig faaet Krigen. Og han motiverede denne nye Opfattelse med stilfærdigt at gøre opmærksom paa, hvor let det vilde have været for England og Amerika at sende Tropper og Forsyninger til Krigsskue- pladsen ad Tunnel-Vejen imod ad den besværlige Søvej. Da den fredsvenlige engelske Arbejder-Regering blev dannet, Det sidste store Fremstød for Tunnellen blev gjørt i 1925, mens Mac Donalds Regering 1881 var der militært, og var ved Magten i England. Denne, der jo var interesseret i at skaffe Arbejde, var velvilligt stemt overfor Projek- tet, og en Deputation fra »Chan- nel Tunnel Company«, der havde indhentet Tilslutning forud fra over 400 Parlamentsmedlemmer fra alle Partier, havde Foretræde for Regeringen og udviklede Planerne, meget Det største Ingeniørværk Verden har ejet. Ifølge de forlængst udarbej- dede Planer, vil Kanal Tunnel- len blive det Ingeniør- arbejde, Verden endnu har set. Længden bliver 36 engelske Mil. — Simplon-Tunnellen er kun 12 Mil. — Af de 36 Mil vil dog kun de 24 komme til at gaa under Havet. Nedgangene vil nemlig blive placeret adskillige Mil fra Kysten for derved at muliggøre en jævn Opstigning fra Dybet under Havet. Havbundsforholdene i Kana- len byder ideelle Arbejdsforhold. Der er foretaget Prøveboringer, og det er derved konstateret, at Havbunden bestaar af haard Kalksten, som er ganske vand- tæt. En Omstændighed, der selv- følgelig vil lette Arbejdets Ud- førelse betydeligt. største Der skal bygges to Tunneller. — En til hver Trafikretning. Det er Hensigten at bygge to Tunneller, hver 20 Fod i Dia- meter og beliggende med 60 Fods Mellemrum. Og Eksper- terne mener, at det vil være muligt at fuldføre Værket i Løbet af ialt 6 Aar — en bavsende kort Tid. Det eventyrligt, men det er sandt, at 6 Aar efter, at de før- ste Arbejdere gaar i Gang med Forsøgstunnellen, vil det være muligt at opnaa den direkte Jernbanetrafik mellem Paris- London—, Berlin—London, ja med hele Kontinentet. Ved selve for- lyder altsaa Tunnel-Arbejdet vil det være muligt at beskæftige ca. 30,000 Mand i 6 Aar, og endvidere vil selvfølgelig en Række Industrier komme til at nyde godt af det mægtige Arbejde og faa en Masse Arbejdere i Virksomhed. Til selve Tunnel-Arbejdet er det Hensigten at anvende ar- bejdsløse Minearbejdere, der jo er vandt til Arbejdet under Jor- den. Og i dette Tilfælde vil der jo oven i Købet netop blive Tale om et Arbejde med Bore- maskiner og Hakker. Det er Hensigten, at der hver halve Time Dagen igennem skal løbe Persontog mellem London og Kontinentet. Farten under Havet vil vare 1 Time. Tunnellen koster 30 Millioner Pund Sterling. Det fransk-engelske »Channel BRODURSKAPUR ; Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Blaðið verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. og skrivstovuni. Tunnel Company« der har for- beredt hele Sagen til de mindste Detailler, har ogsaa foretaget | Overslag over, hvad Projektet | vil koste. Man anslaar Udgif- terne til 30 Mill. Pund Sterling. Projektet er en Hjertesag for Mac Donald. Alt i alt synes Udsigterne for Tunnellen at være yderst lyse. Projektet ved man er en Hjer- Mac Donald, Omstændighed, at det vil betyde | tesag for og den en stor Fordel for England som Arbejde betragtet, ved at kunn« absorbere en stor Del Arbejds- | løse, vil gøre Muligheden for dets Realisation endnu større. | daade de Liberale og Arbejder- stod i 1924, da Sagen aktuel, sluttet bag Projektet, og da netop saa store partiet sidst var Pengeinteresser er interesserede, vil det være sandsynligt, at vide Kredse i det konservative Parti ogsaa vil gaa med. | tealiseres Planen, har vor Tid skabt Verdens ottende Un- | derværk. | Ved det engelske Parlaments | Aabning udtalte Premierminister Baldwin, at det var Regeringens Hensigt, at efterkomme For- slagstillernes Onske, om at lade foretage en ny upolitisk Under- søgelse om en Kanaltunnel mellem England og Frankrig. Kanaltunnellen skal behand- les som et Ikke-Parti-Sporgs- maal. | Undersøgelseskommitéen er Ramsay Mac Donald og Lloyd George Medlemmer. Formand for Kanaltunnellens Parlament- komité er Sir William Bull. Henved 200 Medlemmer af Underhuset af alle Partier, saa- | Medlemmer af Tilhængere af vel som 107 Overhuset er Forslaget. Norgesbrev til „Feroya Social-Demokrat“. Justitsdepartementet har i en rundskrivelse til landets poli- timestre anmodet disse om å tre i forbindelse med de stedlige avdelinger av det saakaldte »samfundsvern«, som er en fas- cistisk organisasjon, for å an- vende det som reservepoliti un- der »særlig vanskelige forhold«. Saken har vakt den største op- | merksomhet, så meget mere | som det er en venstreregjering, | denne rund- | som har sendt skrivelse. | Arbejdernes faglige landsorga- nisasjons sekretariat har beslut- | tet at ekskludere moskvakom- munisterne Volan og medlemmer av sekretariatet på Ans som grund av disciplinærbrudd. De har nemlig på tross av sekreta- riatets aeslutning offentliggjort i »Norges Kommunistblad« pre- misserne for sekretariatets min- dretals forslag til en amnestilov for politiske forbrytere. Moskva- kommunisterne har i de siste år skrumpet svært inn så de nu, jallfall paa Østlandet, nær- mest består av en flokk ledere | kom | ið ikki val 143. UN 23 HINN £3 HINUM £3 HINA Tandlæge BREND Eg Eg E3 2 træffes 11—5. Telf. 114. ; Sms €3 (INNHONNNND 23 HONUM 33 NAM sum underholdes av bidrag fra Man har nu grund til å anta at moskvakommunist- ernes rolle snart er udspilt her i landet tussland. den uten- rikske sjøfart er opsakt og for- Disse er nu avsluttet uten resultat og Overenskomsten i handlinger har págátt. Matros- og fyrbeterunionen har opsakt plassene med 7 dages varsel. Megling vil antagelig bli | forsøkt en av de nærmeste dage. * En influenzaepedemi har gre- pet voldsomt om sig í Oslo og omegn i den siste ukes tid, ne- sten som spanskesyken for noen år siden. Heldigvis har den hittil optrådt svært mildt. Hittil er bare 6 dødsfall inntruffet. Oslo 30. januar 1929. Sverri í Stovu. Hans Nielsen. 25 ár í blaðstjórastarvi og 20 ár ríkisdagsmaður. Av øllum monnum, sum frammarlaga standa í politiskum starvi, sum vitja hava Feroyar, | er Hans Niensen ella Hanus hjá Nilsi, verður nevndur í Føroyum, óivað hann, sum hann eisini ið mest er gitin og tiltikin. Før- oyingar vilja minnast henda frálíka hvessu rødarin, ið lat sína smellandi tungu hoyra á fundum ymsastaðni í Foroyum ár 1925. Í mikið royndi dystin við harra Andr. Havn var hann al- fagnadur, táið hann Sámalsson, fólkatingsmannin, eins og hann aðrastaðni í Fer- oyum var nógv umhildin sum rødari, oftast tí at einki ið hann framá, dulgdist fyri hans- Mangt ið hann her á landi bar eyga við, ara glog = BB u eygum. sum tad átti at vera her er jú nógv sum langtfrá er sum tað skal — bar hann fram á danska ríkisdegi. Fad skurraði illa í oyrunum á teim sokalladu »ståru monn- unum“. «Føroyatidindi« fór uppá »tjélegg« og skýrdi hans- ara fråsøgnir «Skrøner og Vrøvl«, táið lítið skil er á, datt tað ovut niður Á men, sum altíð er, langlegg, táið sjón fóru at ganga fyri søgn. Hans Nielsen hevur í mong- am søkum vart krøv Feroyinga, frælslintum ríkisdegi, og verður heilsan, so man fara aftur frá honum, saman við eðrum monnum á danska at spyrjast áður enn langt umlíður. Hans Nielsen hevði 20. jan. í ár verið blaðstjóri í 25 år, Ai Í Þa Sø á I =