leygardagur 5. januar 1929síða 2

p Fyri 25 árum síðani stovnadu javnaðarmenn í Keypmanna- havn eina tíðindastoðu, hvaðani oll hinu javnadarblødini í Dan- fingu tíðindir og blað- Tidindastødin er undir Hans Nielsens umsjón og stjórn- midstøda í mork greinir. arliga . vorðin ein blaðstarvi javnaðarmanna. Hans Nielsen var sonur av fátækum foreldrum, og vaks upp í trongum korum. Tíðliga mátti hann út sum seyða- drongur, og við skúlagongd hansara var tað hverki so. Men tå ið skiftið spakan um við pennin, hann í 90-unum var hann komin har, id hann átti at vera. Hann sigur mangan frá hendingum, ið honum hava borist fyri, síðani hann byrjaði sum blaðmaður og politikkari. Hans Nielsen var arbeiðari á einum jarnverki í Odense, táið hann byrjaði at senda inn små- greinir til >Fyns Social-Demo- krat«. Tað fyrsta, ið gjørdi hansara navn gitid, var, táið hann liv- andi og hugvekjandi við sínum | breiða og hvassa penni greiddi frá viðurskiftum millum hitt arbeiðandi fólki, teir ið arbeiddu úti á landinum, teirra ússaligu viðurskifti og trælakorini á teim stóru donsku harragorðunum. — Mest vil samtíðin minnast hans- ara dagligu blaðgreinir undir havnastreiku í Odense. allar eitt einari Hesar greinir bóru felagsnavn: >Arbejdsgiverne for- an Tugthusets Port«. Tær vóru tiltiknar og ljóðaðu um alt landið. Í 1909 var hann valdur inn í ríkisdagin, og hevur soleiðis støðugt verið ríkisdagsmaður í 20 ár. Á ríkisdegi hevur hann verið framsøgumadur í nógvum stórmálum javnaðarflokksins, seinast undir tí av vinstraflokk- inum. framsettu mennniskja- fjandsku „tukthúslóg“. Tað var ikki ætlan við hes- ari lítlu grein at rista minnis- rúnir eftir Hans Nielsen, o nei. Hann stendur tíbetur enn mitt í sínum stórstarvi, sum berjandi hetja fyri mál javnaðarmanna, og eingin, ið ikki veit betur, skuldi hugsað, at hann um 2 mánaðir fyllur 60 ár. Vit Feroyingar kenna Hans Nielsen best frá hansara stødu á ríkisdegi, har hann altíð hevur verið ein eldhugaður talsmaður fyri føroyskar sakir; umframt at hann hevur verið mongum Førovingum hentur at heitt á, táið eitthvert hevur verið á vási, hvar maður hevur saknað ein við viðurskiftir kunnugan og beinasaman mann. — Fem Kvinder dødsdømt af deres Arbejde. Gennem Radiumsforgiftning sygnor de langsomt bort. — 40,000 Kr. i Erstatning for Livet, som de ved, de snart skal forlade. Dødsdommen er forkyndt for | fem unge Kvinder. De har intet gjort, kun passet deres | Arbejde, og under dette er Døden langsomt kommen listen- de til dem. Alt for sent mær- | kede de dens iskolde Aande- drag, intet kan redde dem nu. Videnskaben kan ikke udrette noget som helst: de dødsdømte kan kun leve allerhøjst et Aar. — Lægerne har fortalt dem det, og de er bleven tilkendt hver ca. 40,000 Kr. i Erstatning for det Liv, de snart skal forlade. Radiumsforgiftningen. Ingen af de fem Kvinder er endnu fyldt 30 Aar. Om deres tragiske Skæbne berettes fra New York: Miss Grace Fryer, Mrs. Quinta Mc. Donald, Mrs. Edna man, Miss Catherine Schaub og Mrs. Albina Larice var alle an- satte paa >United States Radi- um Corporationc i Orange, New Jersey, hvor deres Abejde at bestryge Urskiver Huss- bestod i med Radium, saa at de blev selvlysende. .Ofte kunde man se de om Faren, tage Penslen, som de anvendte til Paastrygningen, mellem Læberne. Nogle Aar gik, saa blev Mrs. Quinta syg. Hun havde arbej- det i Radiumfabriken fra 1917 til 1919, giftede sig, fik to Børn, og begyndte at blive svag i 1923. Først i 1923 konstaterede Læ- gerne, at det var Radiumfor- giftning, hun led af. Nu kan hun næsten ikke røre sig mere, hendes ene Ben er blevet kort- ere, Hofterne er lamme, og Albuer og Knæ uden Kraft. Mrs. Mc. Donald ved, at hun unge Kvinder, uvidende | kunde | det var Raiumsforgiftning, hvor- snart skal dø, og samler al sin Interesse om sine Børn og sit Hjem. Men som en stadig gnavende Smerte følges hun af Angst for, at Børnene skal have arvet Sygdommen, som fører denne ulykkelige Kvinde til Graven. Det hemmelighedsfulde Radi- ums næste Offer var Mrs. Edna Hussman. Hun kom en Aften ind i et mørkt Værelse og saa til sin Forfærdelse et lysende Ansigt komme imod sig fra den modsatte Væg. Et Øjeblik efter steg hendes Forfærdelse endnu mere, da hun opdagede, at det var hendes eget Ansigt, som lyste mod hende fra et Spejl. Hun forstod, at hun var blevet radiumforgittet. Og saa fulgte de andre Ofre, et efter et, og for hver af dem viste Forgiftningen sig paa for- skellig Maade. Men først for et Aar siden Lægerne konstatere, at efter de med temmelig stor Sikkerhed kunde sige, hvor længe de ulykkelige Kvinder endnu kunde leve. Hvorledes anvender man 40,000 Kr., naar Døden allerede staar ved ens Side? De fem Kvinder krævede Skadeserstatning af »Radium Corporation«, og blev i Sommer tilkendt hver 40,000 Kr. foruden 200 Kr. om Maaneden, saa længe de levede. — Pengene er anvendt paa meget forskellig Maade. Fryer har Sygehus i Haab om, at Læger- ne skulde finde en Udvej til at forlænge hendes Liv. Catherine Schaub betalte sin Faders Gæld og tilbringer nu sine sidste Dage paa en ensom Farm, op- taget af at læse og skrive. Alle hendes Tænder er faldet ud, og hun har undergaaet en Snes Kæbebensoperationer. Edna Hussman har testamen- teret sin Mand Pengene, medens Mrs. Mc. Donald har maattet skille sig fra sin Mand, fordi ofret sine til et han begyndte at solde hendes Erstatningsbeleb op. Resten er nu anbragt í Sikkerhed for hendes Børns Regning, Endelig har Albine Larice købt sig en Bil og kører nu med sin Mand omkring til de smukkeste Egne i Amerika. Men allesammen ved de, at Fristen snart er udløbat, og at denne Sommer var den sidste, de faar Lov til at“ opleve . . .. Influenza- Epedemien. Interview med Amtslæge Heerup. Jeg møder Amtslægen og spørger ham, hvorledes det gaar med den spanske Syge, og om den har naaet Tveraa. — I Vaag spreder Sygdom- men sig stadig. For Tiden er der 100 Tilfælder »Spansk Syge« i Vaag. Men den har endnu ikke naaet Tveraa, og jeg vil da haabe, at det kan undgaas, at den naar derhen. — Man har jo fuldstændig isoleret Suderøen. Er det nu ikke en meget stræng Foran- staltning, naar Sygdommen kun kan konstateres i Vaag? — Jo, det nægter jeg ikke, det er en stræng Foranstaltning. Men det har sin Grund i, at man aldrig kan vide, om ikke Indbyggere fra Vaag har været paa andre Pladser efter at Syg- dommen kom til Bygden, og for at være helt sikker har har vi set os nødsaget til, at optræde paa den Maade. Men (det er Meningen at opretholde Af- spærringen af Suderøen kun i 8 Dage, dog under Forbehold af at Sygdommen ikke optræd- er paa andre Pladser paa Saderø. — Sygdommen spreder sig med Fart i Vaag, siger De. — Naa, det vil jeg nu egent- ligt ikke paastaa, men »Roynd- in« kom forleden fra Leith og medbragte 5 Patienter. — Men hvorledes har Amts- lægen tænkt sig, at man under saadanne Forhold, vil kunne faa Kutterne ud til Foraaret? — Ja, det tror jeg oprigtig talt, at baade Redere og Fisk- ere, der her er de mest interes- serede, vil søge at ordne paa beste Maade. — Kunde det ikke tænkes, at de i Vaag hjemmehørende Kuttere, blev gjort sejlklare, og det Mandskab, som der fra Pladsen skulde med Skibene, gik ombord, hvorefter disse lagdes í Karantæne. Naar saa Tiden var udløben, og ingen var angreben af Sygdommen, kunde #0 den Del af Besætnin- gen, der kom fra andre Pladser jo blive befordret direkte om- bord í de paagældende Skibe. Forbindelsen med Land var undgaaet, og en Del af den store Kutterflaade, der er hjem- mehørende i Vaag, vilde saale- des komme ud trods Sygdom- men. — Jo, jeg synes, at dette vil være en fornuftig Ordning. Men det vil jo koste en Del, og som jeg før har sagt, maa man kunne enes om de Udgifter, der her- med er forbundne. — Ja, naturligvis er det og- saa et økonomisk Spørgsmaal, Omkostningerne ved en saadan Ordning. Men at Kutterne kommer ud, er dog det store økonomiske Spørgsmaal. — Ja, selvfølgelig, og der maa gøres alt det man kan, for at det kan ske. M. Diktaturerne i Sydeuropa. Der er endnu ikke fundet nogen Erstatning for Parlamentarismen. — Det er kun Reaktionære og Bagstræbere, der raaber paa Dik- tatur. — Et Land med et maal- bevidst Demokrati vil ikke falde for Diktatur-Fristelsen. Da det reaktionære »Føroyatfdindi« fundet Anledning til at lovsynge Diktaturet, kan det sikkert have Interesse for vore Læsere at stifte Bekendtskab med nogle Udtalelser, som den tyske Rigs- dags Ældste, vor 76-aarige Par- tifælle, Eduard Bernstein, har fremsat om de herskende Dikta- turbestræbelser: Spørgsmaalet om Parlamen- tarismen er ved Begivenhederne i Italien, Spanien, Polen og nu sidst i Jugoslavien bleven ak- tuel. — Mussolini er ikki nogen original Mand, siger Bernstein. Han har store Forbilleder. Na- poleon den Store opkastede sig den 8. November 1799 til Frankrigs Diktator, og hans Nevø, Louis Napoleon, gjorde ham i 1851 Kunststykket efter. Men dette, at en enkelt Mand opkaster sig til Diktator, er ikke en Tilfældighed. Hvis Parla- mentarismen í et Land har ud- viklet sig í demokratisk Ret- ning med store og fastorgani- serede Partier, er der ingen Plads for Diktatur. Levebe- tingelserne for et parlamentarisk Styre er, at Partierne, der re- præsenterer Befolkningen, har bestemte Grundsætninger, for hvilke de kæmper. I de Lande, hvor dette mangler, skabes Be- tingelserne for Diktatur. Begge Napoleon'er kunde be- gaa deres Statskup, fordi de af Folket valgte Forsamlinger var geraadet i Forfald. Det samme var Tilfældet i Italien, forinden Mussolini vovede sin March imod Rom. Det — italienske Deputerkammer — bestod af Kliker, ført af Intriganter, der aagrede paa de store poli- tiske Partier og hvert Øjeblik indgik nye Koalitioner for at mele deres Kage. Derved var det umuligt for de virkelige store Partier at føre en Politik, der kunde vinde Respekt hos den store Befolkning. Denne blev led ved de politiske Intriger, og Jordbunden for Mussolinis Kup skabtes af sig selv. Dette med de smaa idealløse Partier skaber naturligt Lede imod Parlamentarismen, og man begynder at tale om den saa- kaldte »Stærke Mand«, der kan redde Landet ud af den »poli- tiske Sump«. Og er denne Mand fræk og disponerer over et godt Reklameapparat, ja, da finder Legenden om den »stærke Mand«, der skal redde Landet, Troende i alle Lejre. Det var paa Bag- grund af en saadan Situation, at Mussolini sejrede. Parlamen- tarismen var syg i Italien. Ogsaa Kong Alexander benyt- tede sig af den syge Parlamen- tarisme og opkastede sig til Diktator. Men hvorlænge — fortsætter Bernstein — vil dette vare? De samme Skær, som ”arlamenterismen strandede paa, vil om kortere eller længere Tid møde Alexander og hans Hjælpere. Allerede nu er Inte- ressemodsætningerne ved at taarne sig op, og hans Skib vil snart være i Havsnød af den simple Grund, at han ikke kan tilfredsstille alle. En Tid kan han holde det gaaende med smukke Talemaa- Blad forleden har Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216. der og Fraser, men Realiteterne vil melde sig, og den samme Skæbne, som den syge Parla- mentarisme ramtes af, vil ram- me det »stærke« Diktatur, og ud af Forvirring og Kaos vil Folkestyret atter rejse sig. Man har diskuteret om nye Regeringsmetoder, Lærde og ikke Lærde har fremsat Forslag, men det er endnu ikke lykke- des at finde nogen demokratisk Regeringsform, der kan erstatte 'arlamentarismen. CANADA I danske Blade skrives: Det er fremdeles blive klar over de virkelige Forhold í Canada. Bliver de rost af en, kommer en anden og siger det modsatte. Sidst har man modtaget folgende: Hr. Pastør Damskov fra Winnipeg holdt en Tale í Frue Kirke Tirsdag den 15. Januar og sagde bl. a., at det var Fars Sønner, der lavede Arbejdsløs- heden i Canada, det var dem, der skrev hjem, at der ingen Arbejde var, og at alle, der vilde arbejde og tage fat, kunde faa Arbejde. Undertegnede, der har rejst som Arbejder i Sommer, baade i det østlige og vestlige Canada, og har set, hvormange unge, prægtige Mennesker, der gaar baade i Byerne og paa Landet og døjer med at opretholde Livet, fordi de ikke kan finde en Plads, — og kan de finde en, da er det kun for en kort Tid, og saa gaar Pengene i Reglen, inden de finder noget igen. Selv i Høstens travleste Tid var svært at der mange flere, end der var Brug for. Jeg kender gode, danske Mænd, der prajede alle Farmerne, der kom ind til Byen Regina i Saskatshevan, og endelig en Dag traf de en en skotsk Farmer, der havde Brug for 4 Mand, og der kom saa fire danske Mænd ud. De 2 var en Hus- mand fra Vendsyssel og en fra Lemvigegnen, de andre 2 var et Par ældre Karle fra Lolland; hvoraf den ene havde været i Staterne i 4 Aar og var Sproget mægtig, den ene af Husmænde- ne kunde ogsaa tale Engelsk. Disse 4 danske Mænd; det var altsaa ikke Fars Sønner i den Forstand, fik Høstarbejde i 3 Uger, og da var vedkommende Farmer færdig; de gik da ind til Regina igen for at finde et nyt Job. Endelig fik de Arbej- de som Jord- og Betonarbejdere ved Opførelsen af en Cbevrolet- samlerfabrik, men da de skulde have den første Afregning, bød man dem 15 Cent i Timen. 10 Timers Arbejdsdag og 9 Dollars om Ugen. De gav 8 Dollars om Ugen for Kosten. Ja, saa var de jo uforskammede nok til at at sige, at det vilde de ikke ar- bejde for. Den ene af Lollæn- derne fik saa Plads i Oktober Maaned til 20 Dollars og der- efter til Føden i Vinter; den anden gik til Montreal og gik der først i November og var »Brak«, Husmændene gik op til Byen Calgary i Alberta, 500 miles længere vestpaa, og fik nogle faa Dages Høstarbejde, Tærskning. Gik derefter i Sko- ven til 2 Dollars om Dagen,