týsdagur 15. januar 1929síða 1

FRÆLSI NN E3 NNE MINN €3 US Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. RNA SKODA KOKODONONOD ES HUNT i Sun E3 on EJSAGEN, den store og maaske mest betyd- < ningsfulde — Sag, som Fær- ingerne havde væntet sig saa megen Glæde af, lader nu til at være inde i en Fase, der giver Mennesker alvorlige tænkende Grund til at tvivle paa denne Sags snarlige Gennemførelse. Som bekendt er Spørgsmaalet om Anlæg af Veje paa Færøerne ikke dukket op for nylig — og allermindst skaaret ud af den danske Trafik- og nu ogsaa Handelsexelences Man arbejdet med denne betydelige Hjærtekam- mer. har jo herhjemme Sag i nu mere end en Menne- skealder — og man er i Dag endnu ikke naaet ret længere end til Begyndelsen. Der var maaske ikke til at begynde med saa megen For- staaelse og maaske mindre Be- gejstring før Tanken om at an- lægge Køreveje. Men efter at de første Forsøg var gjordt, og man erfarede hvilken umaadelig Be- tydning disse Veje havde, saavel i en som i anden Henseende, var det snart et meget udbredt Veje, Ønske at faa Koreveje. Veje og atter Veje. Andragen- derne strømmede ind til Lagtin- get, og Kandidater, der stillede sig til de forskellige offentlige Tillidsposter, talte langt og bredt om, hvorledes det skulde blive det allerførste af det første, der førtes ud i Livet: Køreveje skulde skaffes gennem Bygden, ud i Haugen, og til Nabobyg- den, og naturligvis ogsaa til nærmeste Handelsplads. Paa Vejspørgsmaalet eller Vej- sagen har der været pukket baade i Tide og Utide. Men det viser sig nu, at det er en meget vanskelig Opgave at løse, eller en farlig Nød at knække — om man vil. Hvis alt havde gaaet sin na- turlige Gang, saa havde vi sandsynligvis nu haft hele Vej- Men »det kna- og vi sidder nettet i Orden, ger af Skaara. tilbage med Smerterne heraf. Man har i Danmark, som »Dimmalætting«s Redaktør op- lyste paa Mødet forleden, op- kastet det Tvivlspørgsmaal, hvor- hvidt det er rigligt at ofre Penge paa Færøerne paa et Tidspunkt, hvor Venstrepartiet ikke har Flertal blandt den færøske Be- folkning. Saaledes var Redaktør Niclasens Tale hans Forsvar for Exel. Stensballe — at for- staa: Færinger har at vælge imellem Sambandspartiets og de andre Partiers Synspunkter, maa- | Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- OCIAL:DEMOKRAT Við storri lýsingum fæst ske foretrækker de at gaa udenom Sambandspartiet, der sidder inde naive, med den oprigtige, patriotiske Hjertebanken for Danmark, d. v. s. den Del af det danske Folk, som støtter det Madsen-Mygdalske Regime. Sambandspartiets patriotiske Sin- delag har vist sig ikke at være en sur Sild værd, naar der er andre danske politiske Partier der fremsætte deres Syn paa den naturlige Udvikling. Gaaden.er altsaa løst foreløbig: At Vejsagen har haft saa trange og ublide Kaar, at den nu er bleven helt tynd — 2!/, Meters Køreveje er af herværende Sambandsledere bleven paavist at have sin Grund í Sambands- partiets Tilbagegang blandt den færøske Befolkning. Naah, selv om der kan være dette og hint der taler baade g for, at denne Anskuelse, set med Sambandsøjne, var rigtig, tror vi alligevel ikke det er Tilfældet. At gamle konservative Partier, der ikke er i Kontakt med den Udvikling, vil naturlige gøre hvad der kan gøres for at hemme Udviklingen, det er vi klare over, men at Færøerne ikke skulde faa de nødvendige Veje, i mere end en Menneskealder Køreveje, som man nu har søgt om, udelukkende af den Grund at Færinger ikke i tykt og tyndt fulgte Recepten fra de forenede Partier Venstre og Højre, det kan vi aldrig tro. Det er for meget paa een Gang. Noget andet er, at der kan være noget om det, »Dimma- lætting«s Redaktør ogsaa frem- satte paa foranævnte Møde, nem- lig, at Skylden ligger hos os. vi J Ja desværre, det viser sig nu ogsaa at være rigtigt, idet det oplyses, at V. B. V. kun har afskibet 2 (skriver: to) færdige Veje til Trafikministeriet. At Vandbygningsvæsenets In- geniørkontor ligger hos os, det er rigtigt. Men Skylden viser sig nu at ligge hos dette Konlor, og det skal Færinger da ikke undgælde for, vel? Vejsagen staar fremdeles som en Rebus, der nu forsøges løst efter de nuværende Magthaveres Smag og Behag. Men det gaar langsomt, saa langsomt som aldrig før. Et har D'Herrer dog slaaet fast: Æventyret om Fjæren og Høn- sene kan ogsaa fortælles paa anden Maade, end H. C. Ander- sens Metode. II. C. Andersen fortæller, om en Fjær, der ved Sladder, Løgn og Digt forvand ledes til 5 Høns. Vejsagen kan tjene som Exempel paa al den- ne Fortællen, der har været om alt det gode, der kommer med den Masse Veje, der skal anlægges Tirsdag hin 15. januar 1929, JAVNADUR paa Færøerne. Nu paa en ganske | vandlet til kort Tid er Æventyret om de mange, gode, brede Veje for HVAD DET NYE BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skrivstovuni. ikke en Fjær men 2 Veje. Dette foregaar i Anno 1929. AAR LOVER 08! DEN VIGTIGSTE BEGIVENHED I 1929: UNDERHUSVALGENE Í ENGLAND Valget er gjort til et Hazardspil, men Arbejderpartiet vil vinde stærkt frem. Et nyt Mac Donald-Kabinet? Hvilke Overraskelser det kom mende Aar end maatte have i Beredskab til os, saa tager man dog næppe Fejl, naar man be- tegner Underhusvalgene i Eng- land som den vigtigste Begiven- hed i det kommende Aar. Det kan allerede i Dag med Bestemthed forudsiges, at de vil bringe Ar- bejderpartiet en stor Fremgang med Hensyn til Pladser i Un- derhuset. Hazardspil. Mere er det desværre umuligt at forudsige paa Grund af den engelske Valgrets absurde Karak- ter, der i høj Grad gør Valget til et Hazardspil. Det er dog ikke udelukket, ja, det er endda sandsynligt, at Valgsejren vil blive stor nok til at medføre Dannelsen af en ny Arbejder- regering, hvis Basis vil blive solidere end den førstes. Det vilde være en Begivenhed af uhyre Betydning ikke alene for England og ikke alene for den internationale Socialisme, men for hele Verden. Ingen Hekseri. Den nye Arbejderregering vil ganske vidst ikke være i Stand til at hekse og pludselig skabe et Himmerige paa Jorden, men Væsen den vil efter hele sit stræbe efter at give Englands indre og ydre Politiks Kurs en ganske ny Retning, der vil be- tyde en fuldstændig Modsætning til den hidtidige. Det uhyre britiske Riges Statsmagts hele Vægt, der i Dag virker i de store Udbyt- teres Interresse, vil komme til al Klasser Interesser, ikke alene tjene de arbejdende ved Socialreformer, men ogsaa ved at understøtte de demo- kratiske Bevægelser overalt i Verden imod Fascisme og Im perialisme og ved at befordre Fredsbevægelsen. I Stedet før at bortødsle Nationens okono- miske Kraft paa vanvittige Kaprustninger og derved for- øge Krigsfaren, vil den ved energisk Afrustning faa Mid- ler til vidtganende Socialrefor- mer, og den vil ved sit Ek- sempel tvinge alle andre Na- tioner, der regeres demokra- tisk, til at gøre det samme, og derved vil den internatio- nale Atmosfære, der nu er vanger med Kriøstrudsler, forvandles og blive afgjort fredelig. Faar den ventede Arbejder- i England Tid og Kraft Held i denne Retning, da vil der heraf frem- regerin GÓ » ttl at virke med gaa endnu større Resultater. Rusland! Amerika! Det socialistiske Arbejder-In- ternationale har i Dag to store, smertelige Lakuner, idet de pro- letariske Masser i to Kæmpe- riger, nemlig de Forenede Sta- > ter og Rusland, ikke er » repræ- senterede deri. Det er meget forskellige Aar- 5 5 sager, der holder disse to borte 5 fra vort Internationale. Den amerikanske bedst enet í et Arbejderparti vilde han Arbejder er den stillede i være i Stand til at udrette store Ting for sin Emancipation. Men denne Opgave interesserer ham endnu ikke. Den russiske År- bejder hører til ligst stillede Arbejdere, han er uvidende og arbejder szanske forældede Og dog er der blevet stillet ham den Opgave straks, med eet Slag, at skulle skabe et Samfund, langt videre rækkende end det kapitalistiske. Under Forsøget paa at løse denne Opgave, der er uløselig under de Betingelser, ham, opbruger der er levnet han fuldstændig baade sine personlige Kræfter og sit Lands Produktionskraft. Saa grundforskellige end de russiske Arbejdermassers Tæn- kevis og Metoder er fra de amerikanske Arbejderes, saa stemmer de dog beg overens ge deri, at de ikke er forenelige med det socialistiske Arbejder- Internationales Tænkevis og Me- toder. En Verden for sig. Det er paatrængende nødven- digt at vinde saavel de ameri- kanske som de russiske Arbej- dere for vort Internationale, men dette kan ikke opnaas ved helst taktisk Kneb, men kun noget som eller organisatorisk derved, at Amerikanerne saavel som Russerne overbevises om Nigligheden af vores Tænkevis og Metoder, verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. Verden. For- Verdens daar- under Betingelser. Porto. Blaðið Dr. Alexandrines Hospital. Paa Grund af Sygdom er Pladsen som Assistent i Køk- kenet ledig. Løn efter Aftale under Hen- syntagen til Ansøgerindens Ud- Ansøgninger, stilet til sendes til Økono- dannelse. Hospitalet, maen. Heerup. Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. TIf. 216. Dette opnaar vi ikke ved teoretiske Forklaringer. De For- enede Stater saavel som Rus- land er i Dag en Verden for sig, og deres Arbejdere ved saa godt som intet om den øvrige Verden, om hvilken de har fantastiske Forestillinger svarende til dem, Kuropæerne for hundrede Aar siden havde om Japan og Kina. Men praktiske Resultater vir- ker ganske anderledes end teo- retiske Forklaringer, og da sær- ligt praktiske saa fremragende Resultater i et Land som England. De vil gøre sig be- mærkede overalt, de vil ikke kunne overses af Amerikanerne, og de vil ikke i Længden kun- ne holdes skjult for Russerne. Ny Slagkraft. Saaledes kan en engelsk Arbejderregering, der formaar at hævde sig, ikke blot efter- haanden afhjælpe Nødtilstan- dene i sit eget Land, bryde de kapitalistiske Udbytteres økonomiske Monopoler med Midler og politiske g trænge selve Udbytningen mere og mere tilbage, men den kan befordre Freden og ogsaa Friheden i hele Verden og ved disse Resultarer tillige vinde Amerikas og Ruslands Arbejdere for sine Metoder, Meto- der, og derved give det soci- 24 for Socialdemokratiets aldemokratiske Internationale en Slagkraft, der ger det uimodstaaeligt. Alt dette fordrer ganske vidst Det kan ikke gen- Lobet af et Aar. Men det er mulligt, ja sandsyn- Aaret 1929 be- skaaret at betegne Begyndelsen nogen Tid. nemføres i ligt, at det er af denne socialistiske Fremgangs Æra, der vil resultere i et soci- alistisk Samfund. Vi har derfor Lov til at hilse det kommende Aar med glade Forventninger. Karl Kautsky. Fe — Á ER or ove HÁ er.