týsdagur 15. januar 1929síða 2

N Í å Á | y BIBLIUBØKUR APOSTLASØGAN OG HINI ALMENNU BRÆVINI Umsett hevur J. Dahl. Felagið Varðin. Tórshavn 1928. 138 bls. Prísur 4 kr. (Limir Varðaus fáa bókina fyri 2 kr.) Nú til jóla kom henda nýggja bókin »Apostlasøgan og hini almennu brævini« út, og hon munar nógv, tå hon verður løgd aftrat teimum bíbliubókunum, sum vit frammanundan eiga á móðurmáli okkara. Innihaldið í henni er: 1. Apostlasogan. 2. Hitt almenna bræv Jákups. 3. Hitt fyrra almenna bræv Pæturs. 4. Hitt seinra almenna bræv Pæturs. 5. Hitt fyrsta almenna bræv Jóhannesar. 6. Annað bræv Jóhannesar. 7. Triðja bræv Jóhannesar. 8. Hitt almenna bræv Judasar. Tey eru ikki fá, sum gleða seg hjartaliga hverja ferð J. Dahl próstur sendir eina nýggja bíbliu- týðing út millum manna; tey eru von at hava hesar foroysku týðingarnar til dagligan heima- lestur, og sjálvandi fegnast ley tí yvir, at meir og meir verður at velja í. Líkaleiðis gleða tey seg yvir at síggja og hoyra, hvussu væl okkara foroyska mál er fort fyri at bera fram hinar heilagu ftekstirnar og hvussu vakur og lagaligur búni tað er fyri tær hugsanir og hend- ingar, ið frá er sagt. Allramest gleða tey seg yvir, at hin mikla og bjarta hugsjónin nærkast meir og meir: Bíblian í heil- um líki á foroyskum máli! Vit vita bert gott at siga um hesa týðingina; hon er málsliga lík teimum, ið áður eru komnar, og eyðsæð er, at tær allar eru komnar frá sama manni. J. Dahl próstur hevur sagt um mál okkara, at illa viðfarið, blandað við útlend- skum orðum og bronglað av lagi, so er tað kortini ikki sjald- an at hoyra tað reint og vakurt og í so fullkomnum formi, at tað ikki tørvar at smæast fyri at koma inn í Guðs hús til at bera fram tøkk og lovsong til farrans. At hetta er satt, hevur prósturin ofta haft hovi til at prógva, og henda týðingin sum vit her hava fyri okkum prógv- ar tað sama. hóast tað ofta er Her er nú skap- aður ein foroyskur málformur, sum vit kunnu kalla bíbilskan og kirkjuligan. Ikki so at skilja, at hesin málformur skuldi verða ødrvisi enn vanligt foroyskt mál og eyðkendur burtur úr ti, nei; men hann er ein grein av van- ligum dagligum máli, og hann hevur fingið dám av tí háborna endamåli, sum hann er tænari hjá. Her gjølla, hvussu smidligt móðurmál okkara er, og hvussu frálík gróðralíkindini eru hjá tí, tá ið skilamenn nýta tað. Av teimum skriflunum, sum eru í hesari bók, er Apostlasøgan nógv størst, og tær søguligu frá- greiðingarnar, sum í henni eru, eru hugtakandi. Vit nevna ferðina hjá Paulusi, tá hann sum fangi fór sjóleiðina til Rómaborgar, og teir hittu ódn- arveður á havinum; ivaleyst munnu Feoroyingar, sum altíð hava baksast á sjónum, og sum í skaldskapi sínum altíð hava lívað í hugsanini um havið og í ollum tí, sum á havinum kann henda, vera sera væl forir fyri at njóta hesa frásogn. Símun av Skarði. sæst Frá útheiminum. 8 Timers Arbejdsdag i Østen. Et af de Spørgsmaal, som har forvoldt store Vanskeligheder, naar man diskuterer Gennemfø- relsen af 8 Timers Dagen, er de orientalske Landes og Østens Stilling til Kravet. Men nu med- deles fra Kina, at den kinesiske Nanking-Regering har foreslaaet Indførelsen af en ny Lov, der fastsætter Arbejdstiden for alle Arbejdere til 8 Timer i Dognet. Desuden forbyder Loven Fa- briksarbejde for Børn under 14 Aar og Natarbejde for alle Kvinder og unge Mennesker fra 14 til 18 Aar. Siden 1923 har der eksisteret en Lov í Peking om disse For- hold, men den har aldrig været gennemført og respekteret paa Grund af de ustabile politiske Forhold. Det vil blive interes- sant at se, i hvor høj Grad det vil blive muligt at føre Nanking- Regeringens Lov ud i Praksis. Nanking-Regeringen har Magten i fire af de østkinesiske Provin- ser og Centralkina indklusive Shanghai, hvor Arbejdsforholde- ne som bekendt er ganske frygte- lige for de Indfødte. Derimod har Nanking-Regeringen ingen Kontrol over de sydlige Provin- ser inklusive Kanton. Man maa lade den dansk Re- gering, som fremdeles saboterer og boykotter det internationale Arbejdsbureas Kouventioner, ogsaa Washingtonkonventionen om 8 Timersdagen, at den har Held til at placere Danmark i en smuk Stilling som Nummer Í fra neden. Mexicos nye Præsident og Arbejderbevægelsen. Som bekendt traadte Præsident Calles, der var nær knyttet til den mexikanske Araejderbevæ- gelse, for kort Tid siden tilbage, og hans Efterfølger som Præsi- dent blev Senator Gil. Der er nu opstaaet en alvorlig Konflikt mellem Louis Morones, Chefen for de samvirkende mexikanske Fagforeninger og Tidligere Arbejdsminister, og den nye Præsident. De samvir- kende Fagforeninger har anmodet alle deres Medlemmer, som ind- tager Pladser i den nuværende Regering, om at nedlægge deres Poster, ligesom Arbejdernes Re- præsentanter er trukket tilbage fra en Konference mellem Ar- bejdere og Arbejdsgivere, som Præsident Gil har indkaldt. Der er med andre Ord opstaaet partiel Ministerkrise i Mexico. Amerika, som er interesseret i Mexico, hævdes det, at Præsident Gil, har pro- vokeret Konflikten, da han næ- rer Ønsker om, at indføre nogle Diktaturmetoder a la Mussolini med Hensyn til forskellige Ar- bejderspørgsmaal, og han har udstedt forskellige Forordninger herom, uden at disse har været forelagt den mexikanske Arbej- I Kredse i derbevægelse. Præsident Gils Forordninger lægger endog ikke Skjnl paa, at de til en vis Grad skal have til Hensigt at undertrykke og umuliggøre de samvirkende Fagforeningers Arbejde med Magt om fornødent. De Folk, Præsident Gil støtter sig til, er en Gruppe Deputerede i det mexikanske Kammer, som er í Opposition til Arbejderpartiet, Fagforeningerne og den af Præ- sident Calles' hidtil førte Politik. Man har startet en Smudskam- pagne og udspredt allehaande Rygter om, at Calles og hans Ministre samt en Bunke Med- lemmer af Arbejderpartiet har udnyttet deres Stillinger under Calles' Regime til personlig Fordel, Situationen synes at være me- get spændt. Der har faktisk i 3 Uger været fuldkommen Censur. De samvirkende Fagforeninger har udsendt et Manifest om, at de til det yderste vil kæmpe imod Præ- sident Gil og hans nye Politik. Og Præsident Morones har ud- talt, at man vil staa fast paa sine Rettigheder til det sidste. Indien. England faar atter travlt i In- dien. Den indiske Nationalkon- gres har nemlig med stort Fler- tal vedtaget en af Gandhi udarbejdet Resolution, som har vakt den største Opsigt. Resolutioner erklærer, at man giver den britiske Regering en Frist paa 12 Maaneder til at udarbejde en Forfatning for Indien, svarende til den, som andre britiske Kronlande har. Indien vil være et ligeberettiget Led i det britiske Imperium, men forbeholder sig samtidig Ret til et arbejde videre for sin fulde Uafhængighed. Med 1350 Stemmer mod 973 forkastede Kongressen et For- slag om at kræve fuldt Selvstyre lige med det samme, men Ved- tagelsen af Gandhis Resolution betragtes alligevel som en stor Sejr for de yderliggaaende Par- tier. Vedtagelsen. betyder nemlig et aabent Skridt mod Simons- Kommissionen, som i Øjeblikket undersøger Mulighederne for indiske Forfatningsreformer. Og det er en Forudsætning, at saa- fremt Englænderne ikke gaar ind paa Resolutionens Krav, vil man fra indisk Side iværksætte en vældig passiv Modstand mod det britiske Styre efter Gandhis Principer. Det vides ogsaa, at Gandhi har gjort et stort Arbejde for at tilvejebringe en Forsoning mellem de uenige Muhammeda- nere og Hinduer for derigennem at give de indiske Krav mere Vægt. Det ender nok med, at Mr. Baldwin maa have en ny Kommission, godt udrustet med Maskingeværer og Giftgas, ud- sendt til det urolige Land, hvis man da vel at mærke ikke vil idømme Reformer. Amerika. Aaret 1928 har været et godt Aar for de amerikanske Fag- foreninger. Fremgangen i Med- lemstal har været 250,000, der- næst er det lykkedes efter 5 Aars Konflikt at faa Overens- komst med Chicago og Alton Jernhanerne. Sidst, men ikke mindst, er de første Skridt til Oprettelsen af et Arbejdsløsheds- fond indledet. England. De engelske Fagforeningers Aarsberetning fortæller, at 1928 har været det værste Aar, Ar- bejderne har oplevet. Med ca. 2 Millioner Arbejdslose har Aaret været et alvorligt Kriseaar. Tabet af Medlemmer paa Grund af Nød beløber sig til 300,000. Heraf er 107,000 Minearbejdere. Hvis ikke Aaret 1929 bringer andre Mænd til Styret i Eng- land, vil store Dele af Arbej- derne synke ned til et forfær- deligt Sulte- og Pjalteproletariat. Polen. Det er lykkedes at gennem- føre en Lov, der forbyder alt Natarbejde í Tekstilindustrien, Loven traadte í Kraft 1. Januar. Palæstina. De jødiske socialistiske Fag- foreninger i Palæstina har sendt Davis Bloch til Amerika med den Opgave at indsamle Penge til det store Opbygningsarbejde, jødiske Arbejdere foretager i det nye Land. Pappír, ið fykur. Ein ungur Havnarmað- ur hevur sent okkum hesa yrking um ósiðin, ið fólk hava, bert at blaka og tveita pappír og pakkar í gøtunum, túið tað góða er etið úrinnan. Vit geva tí unga yrkjarinum viðhald, tí hetta er eitt óskil, sum bert kann bøtast, við at fólk ænsað eitt sindur eftir sjålvi, og byarstyrid ymsastaðni í býnum setur upp kurvar ella kassar til at tveita, ikki bert pappír og pakkar, men eisini banan-, appelsin- og súr- eplaskøl í. Blaðst. Fýkur um getir og strætir pappír, skitið og vátt, sum leggst har, ið runuvatn vætir og esjar, sjålvt um tað er tátt. Chokuláta og drops væl smækkar, ið mussaskoði mýlur á, tóm kræmarhús og pakkar so fúka til og frá. Hin stóri býurin krevur, at ikki bert býarstjórn umsjón við reinleika hevur, men eisini vaksin og børn mega altíð ænsað eftir, hvat á gøturnar verður tveitt, er tú av góðgæti mettur: tveit ei pakkan alt fyri eitt. Væl pakkarnir eru til nyttu at goyma góðgæti í, hví skúlu teir tá slíkum skitti liggja og bloytast í, táið góðgæti er etið? Nei, fríðka heldur tín bý, lat ei marglæti gerast til leti og tú gloymur ta nyføddu tíð. So ber hin nyfødda tíðin boð um reinleika og ans fyri øllum, id fríðka kann býin, høvudstad Føroyalands: Lat ikki pappir og pakkar slødast um gøturnar, so eingin á sovorðið traðkar, og trygt setur foturnar. Tveit ikki pappír á vegin, bæði ferðafólk og tú verða fegin, og gøta gerst snotulig og smegin. Br. Úr Føroyum. Tórshavn. Vanlukka við havna- verksarbeiðini. Miðvíkudagin í seinastu viku hendi stór vanlukka við havna- verksarbeiðini í Havn, ið tykist at skula fara at kosta einum uigum giftum manni lívið. Nakrir menn høvdu til ar- beidis at fáa betonsekkir út á ein flaka, sum lá inni at Jens Andreasens brúgv. Har er væl hogt upp fyri brúnna, og vóru tí lagdir stokkar út á flakan, fyri at betonsekkirnir meiri ljódliga kundu glíða niður á flakan. Menn vóru so stæddir niðuri á flakanum fyri at taka ímóti, so hvort sekkirnir komu, og leggja teir til rættis. Undir hesum arbeiðinum er tað, at vanlukkan hendir, í tí at ein stokkur er skákaður so mikið, at annar endin av betonsekk- inum er farin útav, beint í tí hann er um at nerta við flakan, og stokkurin slær upp aftur í tí sama: sekkurin sleppur, og treffur við tí miklu ferð hann hevði, Karl Hansen, (Karl hjá Haraldi), undir vangan. Øll kunnu ætla, at hetta var ein dyggur snuddur. Maðurin lá sum lík, hann var næstan deydur, Hann er lagdur inn á hospitalið, hvar hann við ongum viti og skilið og svárari pínu hevur ligið um at andast í fleiri dagar. Vónir um lív hava verið heldur dimmar, men eftir hvat ið vit hava frætt, so hevur hann fingið skili somikið aftur,athann kennur fólk og roynir at siga eitt sindur. Læknin heldur hann nú vera komnan yvir tað versta. Klakksvík. Hjalmar Waag, kennari, var jarðaður í foði- bygd sínari, Klakksvík, seinasta sunnudag. Hetta var dapur dagur. Ikki bert Klakksvíkar bygd, har hann rar borin og barnvaksin, og Vestmanna har hann hevði seinasta starv sitt, har hesin sorgarleikur byrjaði, id her var at enda, vóru skrýddar í sorg — allar Foroyar syrgdu, syrgdu so sáran, hin góðlýdna mann- in, hin vónríka kennaran, ið sakleysur og ósekur varð ágingin við hevnisótt. So tíðliga og so harðliga fjarðaðu tær ríku lívs- vónir út. Nógv var komið fólkið til jarðarferð hansara, nærri og fjarri frá. Kransarúgvan, ið send var til grøv hansara, var sum ein blómu- og urtagarður á at líta. Á grøvini helt próstin í eina megnarrødu um hesa lívs- lagnu, id her var at enda. J. Miðvágur. Politiskur fundur varð hildin her í Miðvági sjálvan nyggjårsdag. Tað var løgtingsmadur fyri Vágar, N. Niclasen, ið foldi trongd til at siga Miðvingum eitt sindur frá tingstarvinum — og úrslitinum. Hann talaði um mangt og mikið og greiddi harímillum frá, hvussu væl hann hevði talað í spurninginum un jarðahvalin, og hvussu væl hann heyði vart hesu eldgomlu órættvísu rættindini. Men í ár var tó einki endaligt avgjørt um, hvussu verða skuldi við jarðahvalinum. Tað man koma fyri tingið nakrar ferðir enn, tað er einki at ívast í. Sjálvandi taluði harri Niclasen um mangt annað, ið legtingið hevði tíkist við. Men úrslitið, ið hann eisini tal- aði um, hevdi mest sum einki uppá seg. Viðvíkjandi teim málum, ið frá Miðvági vóru borin inn á ting, so mundi tað helst vera ætlan hans ikki at nevna nakað um tey. Tey vóru jú soleiðis úr hondum greidd, at tey ikki væl toldi dagsskinið á nýggjárs- degi. Men tåid hann var spurdur, so var tað rimiligt, at hann svaraði. Men tað, ið hann her hevdi at siga, var av tí slagi, at tað vil minka væl um hansara veljaraflokk í Miðvági, um alt á løgtingid skal greiðast soleiðis úr hondum, sum hesar sakir. Kirkjubefestini, Miðvágssak, fór hann heldur lættliga ið er ein serstok um. Hann var av tí áskoðan, at báðir »festararnir«, ið høvdu skrivað til tingid, ikki kundu vænta sær adrar sømdir, enn teir vunnu. Hann hevdi verið ordførari í hesari sak og helt úrslitið vera gott. (Undarligt, at hann ikki her talaði um sína stødu til spurningin um at lata hesar menn fáa av prestagardsjørdini. Blaðst). Teir høvdu fingið vidmæli um fría process. Skúlahús í Miðvági tyktist talarin heldur ikki at minnast á hesum fundi. Hann var tí spurdur, og tað hjålpti somikid uppá hansara minnið, at hann greiddi eitt sindur frá hesum eisini. Soleiðis at Miðvingar frætti, at logtingið hevdi verið so beinasamt at játta teim 1800 krónur til at byggja skúlahús fyri, hóast sekt var um 6 túsund og 200 krónur. Hann bað Miðvingar vera tolnar og heita aftur á tingið næsta år, A