týsdagur 22. januar 1929síða 4

Í NR á <<) Alle ber bruge: „Rita“ Sæbespaaner. Skrubbifon „R. A.“ „Tjaldur“ Sæben. „OKKARA“ Toiletsæber. | 3235: unnunnannnamnennf" Sækketvistlærred Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. 48 Øre samme Kvalitet 125 cm. bred 96 Øre pr. m. Ubl. Skjorter 200 Øre i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 45 x 45 cm. 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. Forlang illustreret Katalog. SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. En Ærkebiskop som Medlem al det engelske Arbejderparti. Af Sognepræst Richard Thomsen, Gladsaxe. (Sluttet). Verdenskrigen havde faaet | kristne Menneskers Side havde mange til at drømme om et nyt | forsøgt at besvare det. Det England, men hvorfra skulde | skulde være 1) den hele Kirkes Kraften til denne Nyskabelse | Svar, og 2) det skulde fremgaa komme? af dybtgaaende og derfor lang- Derpaa svarede en Kreds af varige Overvejelser, ca. 3—4 Kvinder: fra | Aar tænkte man sig, at disse kristne Mænd og J vor kristne Tro. Denne maa | Overvejelser vilde vare, og ende- bringes til Anvendelse paa Sam- | lig skulde dette Svar bæres fundsforholdene, da vil disse | frem ikke blot af Sagkundska- ændres i god Retning. ben, men af 3) en oplyst. kirke- Det var for saa vidt de sam- | lig Mening indenfor de forskel- me Tanker, som allerede var | lige Kirkesamfund. kommet frem i 1915—16 som Bagved dette Maal at udfinde ovenfor nævnt; men naar For- | Kirkens og Kristendommens søget i 1916 ikke havde baaret | Stilling til det det soeiale laa ret megen Frugt, følte mange, | Vished om tre Ting, først, at at det hang sammen med, at | Evangeliet indeholder Vejledning, man egentlig ikke rigtigt havde | ogsaa naar Talen er om social klaret overfor sig selv og Sam- | Handling; dernæst, at denne fundet, hvorledes Kirkens og | Vejledniug har Kirken forsømt Kristendommens Stilling var til | at søge indtil denne Dag, og det sociale Liv. Dette Spørgsmaal skulde nu søges besvaret, og det paa en endelig, at Evangeliet indeholder den Kraft, der skal til for at leve efter dets sociale Vejled- hvoraf William Temple var Førstemanden, ca. 320 Teologer, Filosofer, Kunstnere, Digtere, Biologer og Psykologer, Histori- kere og politiske Tænkere, prak- tiske Politikere og Forretnings» mænd, Arbejdere og Arbejdsgi- vere til at danne et Raad, der under Bøn og Studium skulde søge at finde ud af, hvori Bibelens sociale Vejledning be- stod, hvorledes den skulde bringes til Anvendelse paa de foreliggende sociale Forhold, og navnlig hvordan der skulde skabes et Organ for Kirken, naar Talen var om at tage Stilling til de til enhver Tid foreliggende sociale Problemer. Af Raadets Medlemmer skal nævnes følgende, der kort efter kom til at sidde i Englands første Arbejderministerium: J. Arthur Henderson, Sidney Oliver, Lord Ramsay Macdonald, 'armoor, Noel Buxton og Mar- gareth Bonfield, foruden en Mængde andre, hvis Navne vil være ukendt for Offentligheden hertillands. Dette store Raad spaltedes i 11 mindre Komitéer, der be- handlede hver for sig et af føl- gende Emner: Guds Væsen og hans Maal med Verden; Ejen- dom og Industri; Opdragelse; Hjemmet; Forholdet mellem Kønnene; Fritiden og dens An- vendelse; Samfundets Stilling til Forbryderen; internationale For- hold; Kristendom og Krig, Poli- tik og Samfundsliv og Kirkens sociale Funktion. Resultatet af denne første mere almindelige Behandling blev nedlagt i en Række Spør- geskemaer, der i et Antal af 250,000 blev udsendt til Enkelt- personer og Grupper af Personer med Opfordring til enten hver for sig eller kredsvis at studere dem og sua sende Resultatet af disse Overvejelser og Undersø- | Dette skete ogsaa i mange Tilfælde, og det blev et vældigt | Stof, de enkelte Komitéer havde at behandle, og Resultatet af Undersøgelserne blev et Værk i 12 Bind, der er og i lange Ti- der vil være en rig Mine, naar der er tale om at prøve paa at forstaa den kristne Tros Stilling til det sociale Problem. William Temple havde siden dette Arbejdes Begyndelse i 1920 været den ledende Aand i det; i 1921 blev hen imidlertid Biskop af Manchester; men dette hindrede ham ikke i at rejse England rundt og tale ved utallige Møder og Demonstrati- oner for C. O. P. E. C., og han indtog da ogsaa Forsædet ved den Konference, som fra 5.—12. April afsluttede C. O. O. E. Cs Arbejde. Denne blev afholdt i Birmingham, og 1500 Deltagere fra alle engelske Kirkesamfund samt Repræsentanter fra Kolo- nierne og Europas Fastland (ogsaa fra Danmark) deltog deri. Ved Kongressens indledende Møde blev et Lykønskningstele- gram fra Førsteministeren, J. Ramsay Macdonald, modtaget med megen Begejstring; Mac- donald skrev, at der var kun een Ting, der kunde hjælpe til at finde Enheden i det delte Liv, Nutidsmennesker lever, og det var den kristne Tro; den skabte saavel den Enfold som den Aand, uden hvilken det ikke bliver til noget med at faa Samling paa Livet. løvrigt gjorde Forhandlinger- ne Indtryk af, af det ikke var forsigtige, velafbalancerede kri- stelig-sociale Standpunkter, der blev forfægtede, nei, der gik en radikal Tone gennem de sociale Krav, der blev stillet; al Krig er mod Jesu Aand hed det; Fæng- kaldte en hed Debat med man- ge radikale Udtalelser for og imod. Endnu kunde nævnes For- | skellige Indsatser, Temple har gjort paa det sociale Omraade; fra 1920—27 redigerede han et kristelig-socialt — Kvartalsskrift, der hed ,Pilgrimmen", og som rummede en Mængde saglige og oplysende Afhandlinger om soci- ale Problemer; desuden har han udgivet flere Bøger om krtistelig- sociale Emner. Ved Siden deraf er han en betydelig Tænker og Theolog, hvilket han har godtgjort i en lang Række Bøger og Afhand- linger, en glimrende Taler og dertil en meget ligefrem Mand med et smittende Humør og en homerisk Latter. Hvad der maaske har Interes- se for os i Øjeblikket, hvor vi er inde i Kirkepolitiken, er William Temples Kirkepoliti- ske Arbejde, som i Løbet af nog- le faa Aar satte Spor i en Lov, der gav den engelske Kirke en vis Frihed i dens Forhold til Staten. William Temple er alt i alt en Mand af et ualmindeligt Format, og han vil som en af den engelske Kirkes øverste Ledere sikkert sætte Spor ikke blot i det kirkelige men ogsaa i det borgerlige Liv; en kyndig Mand skrev engang efter at have læst en af Temples politisk- historiske Taler: Dr. Temple burde have været Englands Udenrigsminister; saa mange- sidig begavet er han, og havde Macdonald i Sommer været Førsteminister, er der ingen Tvivl: om, at han havde ind- stillet William Temple til at blive Ærkebiskop af Canterbury, da denne Stilling blev ledig. Men, om han lever, naar han den i næste Omgang. Rich. Thomsen. selsystemet brød man ubarm- hjertigt Staven over; Bolignød JR Á 6 Givid åt av og Arbejdsløshed fordømtes paa socialdemokratiskum felogum. Maade, der i tre Henseender | ning. var forskellig fra den Maade, Paa dette Grundlag en Kreds af Mænd og Kvinder, | Spørgeskema. hvorpaa man —y tidligere fra gelser tilbage til Raadet, som indbød | havde udsendt vedkommende | det haardesæ; ja, endog Børne- begrænsningsspørgsmaalet frem- Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmidja »Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn. BROT UR SØGU JAVNADARMANNA 53 skógvar sínar á meginlandinum, og meðan arbeið- arahóparnir í Onglandi enn lógu óorganiseraðir og kúgaðir undir kapitalistræðinum, sóu Marx og Engels leiðina klára og greiða. Tað, sum umgalt hjá arbeiðaranum, var at sigra yvir kapitalinum, ikki við at oyðileggja kapitalin og gera uppreistir í ótíð, men við at standa saman í felogum: fag- feløgum, samvinnufelogum og politiskum feløgum. Harvið skulu arbeidararnir gera seg til harrar yvir kapitalinum og taka framleiðslumidlarnar í sínar egnu hendir, fyrst tå var vegurin fríur, til at úrslitið úr arbeiðinum kundi fella teimum í lut, sum arbeiða; men heldur ikki fyrr. Arbeiðarahópurin mátti standa sum ein sjålvbjargin flokkur í samfelaginum, tað var hansara søguliga uppgáva. At vísa honum, hvussu hann skuldi náa fram á hetta mál, setti Karl Marx sær sum lívsendamál. Aftaná hendan tydningarmikla fund skiltust hesif ungu vinmenn fyri fyrst. Engels fór heim til Barmen, har hann skuldi dvelja eina tíð og skriva bók um arbeiðaraviðurskiftini í Onglandi; meðan Marx varð verðandi í Paris. Til Týskalands kundi hann ikki koma, tí har var hann gjørdur útlagin vegna sína frælsu hugsan, talan og skrivan, og sama árið varð hann eisini gjørdur útlagin úr Fraklandi. Í Paris góu týskir ferðamenn út eitt lítið blað, ið nevndist ,Vorwårts", og hetta blað, sum var socialistiskt og revolutiónert, varð sent um markið til viðhaldsmenn í Týskalandi, har tað íkki var loyvuligt at prenta tílík blød. Um hetta mál vendi hin týska ríkisstjórnin sær til hina fronsku og bað hana støgga blaðnum og gera Karl Marx útlagnan. Hesa vinatænastu gjørdi hin franska stjórnin teirri tysku, og Karl Marx mátti so flyggja til Belgiu, har hann dvaldist í 3 ár. Engels kom eisini hagar, og har fellur ein, partur av teirra mongu sam- vinnuárum. Í Briissel koma teir saman við ein andsfrænda, Wilhelm Wolff frá Schlesien, sum var ein fátæks- mannssonur, ið hevði brotið seg uppundan við einum Oførum ágrýtni til mentun og høgan lærdóm. Wilhelm Wolff avnoktaði tó ikki sín upprnna ella misti samkensluna við ognarleysa fátæka arbeiðara- flokkin, tá hann sjálvur, vegna góðar gávur og dugnaskap hevði heyjað seg upp í ein hægri manna- flokk, so sum ofta man vera, nei, hann nýtti sín lærdóm til at gera áræsur á tað samfelag við, sum helt hansara skyldmonnum niðri í vesældómi og armóð: men hendan heithugaða og órædda fram- ferð hansara førdi hann brátt í fongsil. Tá hann slapp útaftur, byrjaði hann, har hann síðst slepti, og skuldi tá aftur verða settur fastur; men var so heppin at sleppa til rymingar av landinum. Hesir trýggir menn: Marx, Engels og Wolff, allir eldhugaðir fyri sama máli, allir høgt mentaðir, men hvor upprunnin av síni serstoku javnhædd í mannfelaginum og soleiðis í felag åtgjørdir so væl bæði við lærdómi og praktiskum royndum, sum hugsast kann, verða nú kjarnin í einum felagsskapi, sum verður hin leiðandi í javnaðarsteynuni. Tíðin framanundan og um 1848 var, sum áður er frågreilt, ein uppreistrartíð, tá hinar gomlu sam- felagsskipanninar stóðu til falls, og ymissar nýggjar vóru á veg at bróta seg fram. Nýggjar hugsjónir, sprotnar av ymissum lívs- áskoðanum, brutu seg uppundan, og mong feløg íbirtust; eitt teirra var hitt „internationala demo- kratiska samfelagið“, sum stovnað var í Belgiu og taldi felagar av ollum tjóðum. Á felagsspjaldri tess stóð á tjúgu ymissum tungumálum: „Allir menn eru braðir“. Í hetta felag gingu Marx, Engels og Wolff, og teir tóku brátt stjórnarræðið. Hetta meginfelag helt sín fyrsta stórfund (kongress) í London á sumri 1847, og har var samtykt hin navnframa stevnuskrá javnaðarmanna (kommunist- isk manifest), sum serliga Karl Marx hevdi sett saman í samráð vid hinar báðar og givið út í februar mánaði sama ár. Hetta kommunistiska manifestið greiðir tær gotur, sum allar seinni javnadarstevnur éru gingnar útfrá. Herí verður avgerandi hildið fram, at tað, sum mest av øllnm åvirkar mannasøguna og er upphavið til allar tær mongu broytingar, sum har fara fram, er vinnulívið og tess ymissa háttarlag. „Framleiðsluviðurskiftini eru til eina og hvorja tíð grundarlagið undir teirri politisku og andaligu mannasøguni,« sigur manifestid, og lessvegna snúgvar øll hin fjølbroytta mannasøgan sær um ein áhaldandi bardaga ímillum hin framleiðandi flokkin (arbeiðaran) og hin eigandi flokkin (kapi- talistin) ella millum hin stjórnandi og hin stjórnaða flokkin á ymissum mentunnarstødum. Á einum einfaltum vinnulfvsstødi, har náttúrukreftirnar og maskinurnar ikki eru tiknar til brúks, halda flokk- arnir hvor ødrum í likavekt; men á einum fjøl- broyttum mentunnarstødi, har nåttårukreftirnar og maskinurnar vid hjålp av samanspardum kapitali eru tiknar í brúk, verður alt brátt úti av likavekt, so at bardagin flokkanna millum verður standandi. Karl Marx og felagar hans vildu ikki kennast við nakra afturgongd; men hildu fram, at alt i á É 8