týsdagur 22. januar 1929síða 3

Á | gonguverkið kemur altíð ragg- andi og ríkjandi aftaná. Tað ræður nú um at hetta stórfingna felagsverk, sum her er byrjað, verður væl undirtikid og væl grundað á haldgóðan botn. Einki var náttúruligari enn, at eitt verk, sum hetta, var ein felagsuppgáva fyri Føroya skip- ara- og navigaterfelag og Feroya Fiskimannafelag. Frá skipara- felagsins síðu hevur esini verið roynt at koma tílíkum felags- skapi ílag; men tað hevur av ymissligum grundum ikki eydn- ast at fáa feløgini at standa saman um innbjóðingina. Skiparafelagið hevur tessvegna innbjóðað einsamalt. Hetta má og skal tó ikki vera til hindurs fyri, at Fiskimannafelagið tekur væl undir málið bæði harvið, at felagið sjálvt setur nakað væl av peningi í sjóvinnulánsgrunn- in og at tað mælir sínum lim- um dúgliga til at taka lutir. Tað er altíð góðum álítandi, tá eitt fíggjarligt mál verður borið uppi av einum flógvum felagsanda; men vit mugu vara okkum fyri, at felagsandin verður missbråktur til frama fyri einstakan ella einstakar menn. Ég beri ongan ótta fyri, at Skiparafelagið og Fiski- mannafelagið í royndum skulu koma illa fyri í hesari frálíka góðu samtøku, tey eru bæði gomul og væl roynd felog, sum hava sýnt, at tey byggja á tryggan botn og ikki leypa framav; men eg veit, at mangir Foroyingar bera stóran ótta fyri figgjarligum felagsskapi vegna tess, at her eru gjørdar so av- bera ringar royndir í landinum tílíkum vinnulívsfelagsskapi við- víkjandi. Hesar ringu royndir, sum gjørdar eru, og harav mangur maður er illa skelkaður, mugu tó ikki framvegis standa í vegin fyri felagssamtøkum í Føroyum, tí so eru vit livandi deyðir sum fólk. Tað er ein stór og virðismikil uppgáva at stovna eina felags- samtøku, ið kann seta tær áður- neyndu ringu royndirnar í skuggan, so fólkið aftur fær dirvið til felagssamtøkur. Ég síggi í hesum tiltaki, sum Skiparafelagið her hevur gjørt, ein møguligleika fyri einum tílíkum bragdi; gævi tað mátti eydnast! Enn vita vit einki um, æntin sjóvinnulánsgrunnurin skal vera partafelag ella frítt felag. Tað skulu lutaeigararnir avgera á fyrsta = stovningarfundi. Eitt frítt felag hevur mangar fyri- munir fram fyri eitt bundið part- afelag við avmarkaðari ábyrgd; men partafelagið er fíggjarliga tryggari fyri lutaeigarnar. Tað, at Skiparafelagið í inn- bjóðingini nevnir, at stemmað skal verða eftir lutum og ikki eftir monnum, boðar frá, at hugsan teirra liggur á part- afelagsleið; men ikki er hesin atkvoðumáti júst so hugnaligur í samtekum, sum bornar skulu verða av felagsanda, tí íkki stendur vit og umdømi mansins altíð í beinvegis samanburði við peningamongd hansara. Hetta og mangt annað kann alt verða gjøllari umrett á fund- um, høvudssakin er, at málið fær góða undirtøku, tað er tess allvæl vert. F. s. Fri Æter. Sekretæren for Arbejdernes Fæl- lesorganisation i Chicago, Edward Nochels, har í >sArbejder Nadioe skrevet en Artikel om den >frie Æters, hvori han fremsætier de Synspunkter, der har ført til Opret« telsen af Arbejdernes egen Sende- station. »For faa Aar siden tænkt« alle, og nogle tænker det endnu, 3: Æte- ren er fri, og at Naturen har be- stemt, at den for alle Tider uden Begrænsning skal være til Disposi- tion for Menneskehedens Brug og Velfærd. Det er en urovækkende Kendsgerning, at vi har troet fejl. Æteren er ikke fri med Hensyn til Radioudsendelser. Enhver Meter Belgelængde er fordelt, kontrolleret og bortgivet af Regeringsinstitu- tioner til Radiostationer. Ved et dygtigt System af Centralisation, Censur og Diktatur har Storinteres- serne faktisk sikret sig Monopol paa Æteren. Storinteresserne, der har sikret sig fast Greb í industriel Pro- duktion og Distribution, udstrækker sin Magt ved Hjælp af Æteren til ogsaa at kontrollere Tankens Mas- se-Transmission, Hvis af en eller anden Grund de normale og almin- delige Midler til Udveksling af Tan- ker og Meddelelser midlertidigt skulde forsvinde, saa vilde Arbej- derne og den øvrige Del af Befolk- ningen være magtesløse; de vilde ikke være i Stand til at fremføre deres Sag. Gennem Masseproduktion og Mas- sedistribution centraliserer og kry- stalliserer Storinteresserne hastigt al Aktivitet i Hænderne paa nogle faa, Jeg kønder adskillige Grene af Handel og Industri, som tidligere ejedes af mange Enkeltpersoner og Firmaer — jeg tænker især paa em Industrigruppe, der beskæftigede 150,000 Personer, og som ejedes af 25,000 Enkeltpersoner. Ved Sammen- slutning og Fortrustning kom denne Gruppe til at bestaa af 6000 Fabri- ker, som ejedes af nogle faa Per- soner, Paa samme Maade har Ud- viklingen formet sig for mange am- dre Industrier. For 12—15 Aar siden sagde man- ge Arbejdere, at saadan kunde 1et ikke gaa. De tog fejl. Saadan er det snaet. Vær vaagen, cellers vil Fi- nansverdenens og Industriens Le- dere ved at anvende samme Irem- gangsmaade monopolisere vs kon» trollere Æteren. Arbejderne er ikke imod de stora Kapital-Koncentrationer. Men Ar- bejderne forlanger Ret til at organi- #ere sig og Adgang til at gøre deres for at skabe Retfærdighed og Fri- hed — Adgang til at skaffe sig ri- melige Lønninger, kortere Arbejds- tid og iøvrigt bedste Arbejdsvilkaar. Arbejderne er ikke imod, at Kapi- talisterne har deres Radiostationer, men vi ønsker og vil vedblive at kræve vor afgjorte Ret til fri, ube grænset og ucensureret Brug af Æteren, Denne Ret til den frie Brug af Æteren kan ikke nægtes ns gen- nem Moncpol eller paa anden Maa- de uden at krænke vor fundmentalø konstitutionelle Ret til Talefrihed. Alt, hvad vi ønsker, er Retten til at udøve og glæde os over den Frihed eg Retfærdighed, som forfatnings mæssigt tilhører os, Hvad Storkapitalisterne ha: fore- taget sig med den industrielle Pro- duktion og Distribution, søger de nu ogsaa at gennemføre med Hensyn til Udveksling af Tanker og Meddelek ser gennem et Monopol paa Æterem. Talefrihed, Pressefrihed og Diskuæ sionsfrihed har og vil altid betyde Fremskridt og betyde et bedre, etørre og rigere Liv med større Re- sulíater — kort sagt en højere og bedre Civilisation. Derfor maa der værnes om disse Rettigheder. Hvis vi giver Slip paa disse Principper, som har gjort vort Land stort og rigt, vil Amerika og dets Institu tioner miste Balancen, og Tilbage- gang og Forfald vil følge derpaa. Hvis ikke Arbejderne og Arhejder- nes Venner staar paa Vagt for disse Rettigheder, vil Fremskridt og den fremadskridende Civilisation blive bragt i Fare Vor Radiostation WCFL, Arbej- dets Røst, er blevet til ved frivillige Bidrag fra Chicagos organiserede Arbejdere. Hvis Arbjederne vilde yde 25 Cents hvert Kvartal, kunde Arbejderne bygge, eje, kontrollere og drive ikke blot den nuværende Station, men ogsaa Storstationer paa 50 KW, der kunde høres over det amerikanske Kontinent. Der wvfl- de paa denne Maade blive Adgang til Skoler, Arbejderorganisationer og løvrigt til ethvert Sted, hvor Mænd og Kvinder samles for at høre og diskutere de mange og store Spørgsmaal, som er fremme i vor Tid, Der vilde da for saadanne Stor- stationer være Lejlighed til ved An- bringelse af Mikrofonen paa Kryds og Tværs i Amerika uden Afbry- delse til Arbejderne og deres Ven- ner at udsende Musik, Kursus om Opdragelse, Foredrag om Økonomi, Politik ete.. Skuespil osv. WCFL, Arbejdets Røst, staar rede og er vil- lig til at gøre alt, hvad der staar i dens Magt for at sikre Arbejdets Ret og for at skabe Frihed í Æte- ren, Ledelsen for WCFL er alle Re- præsentanter for Arbejdernes Fæl- lesorganisation i Chicago, (Naar der kommer ny Ledelse for Fællesorga- nisationen, faar WCFL derved auto- matisk samme Ledelse. Ethvert Medlem af Arbejdernes Organisa- tion har Ret til at tals og stille For- slag vedrørende Driften, Retnings- linierne og andre Anliggender. der kan berøre WCFL. Enhver Sag af vital Betydning kan udsendes til Ur Afstemning. Arbejdets Røst er altsaa Arbej- dernes egen Radiostation, Jeg beto ner, at vi ikke søger Monopol for Arbejderne paa Radinstation:r Vor Station vil tilbyde dens Erfaringer og Assistance til enhver Organisa tion indenfor Arbejderbevægelsen, som arbejder med pan at skabe og Í al Fremtid sikre Frihed i Æteren, saaledes at det forhiudres, at dette vidunderlige Middel til Udbredelse af Tanker og Meddelelser falder i Hænderne paa de store Kapitalin- teresser eller andre Grupper, som vil monopolisere og udnytte | »gem Interesse, hvad der retmæssiut til- hører hele Folket.« For vore smaa Venner. Ridehest. En fiks lille Ridehest kan Du let lave af en tyk Rundstok, som Du sætter paa fire Ben og derefter ned i en Bundklods (se Tegn. A). Tegn. B. viser Dig Ridehesten, som den skal være. Til Hoved en lille Klods, som paasættes Kroppen ved en lille Liste. Hjulene udskæres af Krydsfiner. Du kan selv dekorere og male, som Du vil. Ur Føroyum. | | Tórshavn. Sten-Deputation. Med »Tjaldur« afrejste Hr. Byraads- formand Johs. O. Joensen og Tømrer Steingrim Winther. Hvilken Betydning det vil have for Thorshavns Kom- mune, at disse to Mænd ligesom en Slags Deputation i det færøske Sten-Spørgsmaal rejser til Køben- havn — som det forlyder at for- handle eller underhandle om eventuel Leverance af færøsk Basalt til Lille- bælts Broen, kan man vanskeligt danne sig en Mening om. Byraads- formand Johs. O. Jøensen har natur- ligvis sine langt udstikkende Fortrin- ligheder, der ganske sikkert kan stille hans Rejsefælle en Del i Skyggen, saameget mere som Hr. Joensen sik- kert er baade Hoved og Hals højere end Tømreren. Dog tør man ikke tillægge Hr. Joensen at sidde inde med Erfaringer angaaende saavel Ar- bejde som Leverance af Sten. Her kan naturligvis den Medrejsende i Deputationen, Tømreren, maaske give Hr, Byraadsformanden nogle orien- terende Oplysninger af den Overflod, han har samlet sig under Bygningen af Kørevejene fra Havnen. Peter. Våg. Fiskiskapurin. Motorbátar higani hava í teim sein- astu tíðum rakt við fisk suðuri á munkagrunninum., Teir seinastu dag- * Galvaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur keypast biligast frá Telefon 61. Den bedste og den billigste. "| THORSHAVNS MÆLKEFORSYNING & MARGARINEFABRIK arnar eru fleiri bátar komnir uppí 25 centnar á bát, Tað hevur annans í vetur ikki borið reiðuliga væl til við fiskiskapi, men fer hann rættuliga at bragda å munka- grunninum og veðrið ikki narrar okkum, (ársinstíðin er íkki av ti besta, táið víkur at veðri), eru tær bestu vónir um at fáa bett eitt sindur um tey peningaligu viðurskiftini hjá teim fátæku útróðramonnum. | Lýsingar —— GOÐ 1000 Kroner faar De, dersom De har flest Samlermærker fra den færøske Margarine. Poul Hansens Heilsølu, Tórshavn. Telegramadresse VERITAS. 0900000000000 Þá Skibsudrustning. >é þá De Skibsredere, der endnu ikke har indsendt þá b Ordre, bedes omgaaende indsende Ordre til Skibsudrustning. > 4 Som Erfaringen har vist, haves altid 1. þá Klasses Varer tli billigste Priser og til gode på > £ Telf. 233. Befalingsvilkaar. Betaling kan ske ved alle færøske Produkter, der sælges til højeste Dagspriser. M. Mørk. Kommissionsforretning. Thorshavn. $90000990906 p4 p4 p4 p4 p4 p4 p4 Tlgradr.: Merk. rr. Th TR Eg Ráglas, 7 mm, (hósk- andi til skipsbrúk). Semikrystalglas, 7 mm, alm. dupult 3 mm, um- de JO cs SLET EA" 47 framt er alm. rútaglas i Ft DE longum plátum og ell- 22% um støddum, biligt. Speglglas 10%," . 16", 16% . 24", 18" . 30", 12” . 30”, 14". 30". POUL ISAKSEN Telf. 58. Telf. 58. SÆI 0273 SR Bal MI DE 3 > 23 Æ 72 ” s - Sw TE p | BARNA AAA A RRRKRRKRN 5 ma „Okkara“ Toiletsæber mildeste og behageligste. Lýsingar mugu verða innsendar til okkara mánadag fp. skrivstovu innan kl. 10. Extrabaad afgaar fra København 5,6, Februar. Fra Aalborg 6,—7, Fra Hull 12. Februar. Baaden anløber samtlige Sta- tioner paa Færøerne. Købmænd og Redere anmo- des om at indsende Ordre Í god Tid. Pí. Skipafelagið Føroyar. A — Til Canada med Cunard og White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn 1, København. - ter LÆ 8 9 nl De BE == eu