týsdagur 12. februar 1929síða 1

i | ÆLSI FR 20 oyr. á 3. og 4. Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. RTL ES UONGNONND £3 MN E3 MI A REDER- OG ARBEJDS- GIVERBLADET »Før- I HINNAR 53 INN: oyatíðindis ikke nærer nogle særlig blide Følelser overfor Fiskernes og Arbejdernes Orga- nisation, er ikke noget Nyt, og man kan derfor godt forstaa den Skadefryd, Hr. Herluf Bredo Thomsen giver Udtryk for i »Føroyatidindi« for 2. Februar. Hver Gang saadanne Herrer som Herluf B. Thomsen & Co., mener, at Arbejderne be- finder sig under Pisken, hver hver Gang det lykkes forenede reaktionære Kræfter at beskæ- re Arbejdernes Rettigheder, hver Fiskere af Gang Arbejdere og økonomiske (Grunde afskæres fra at gøre deres Indflydelse gældende og derved værge deres Interesser, hver eneste Gang at Smaakaarsfolk føler, at de er retsløse i Samfundet under den nuværende Samfundsordning, kan man høre Hylene fra hele Koret, Redaktøren af »Føroya- tíðindig, samt hans Vaabenbrodre baade paa Færøerne og i Dan- mark: Arbejdernes Magt skal bremses. Det er den Devise, hvorunder de forer Felttoget mod alt Organisationsliv, der rører sig blandt de besiddelses- retsløse og arbejdsløse i Den er aldrig saa krumbøjet af Slid løse. Samfundet. Arbejderryg og Sleb, at den Klasse, »Før- oyatidindi« repræsenterer, ikke med Fryd vil se den segne og gaa til Grunde af Magtløshed og Armod. Fagforeningsbevægelsen er den- ne Klasse altid ude efter og lader ikke en eneste Lejlighed upaa- agtet. Som en Flok hung- rige og blodterstige jagende efter Bytte, saaledes raser for- melig den besiddende Klasse, naar der er Udsigt til at Arbej- blot et Og naar Arbej- derne vinder eneste Skridt fremad. derne knægtes, deres Organisa- tions Magt bræmses, saa hyler de som vilde Hyæner. Helt Thomsen & Co. er karakterisk for Hr. den Glæde de føler ved at danske Arbej- ind under en dere kommer Undtagelseslov. Det er vel den højpriste „Fædrelandskærlighed“, som disse Herrer har siddende dog ikke Det er den Kærlighed som Sambands- paa et eller andet - paa det rigtige — Sted. partiet har til >vort fælles Fædre- land«, der saa smukt findes ud- trykt i »Føroyatidindi« forleden. Jo længere man kommer ind i den Sump, som Sambands- organerne »Dimmalætting« og Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 o ) á síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Á á forsíðuni, Við storri lýsingum fæst JUKU ES AN E3 HV EINN. } »Føroyatidindi« har — opkogt, kaldet Kærlighed til Danmark (Fædrelandskærlighed!!!!), des det er slet bevendt med al den mere skinner igennem, at det Kærlighedserklæring, der har Sted fra hvorimod man saa tydelig som det en bestemt Klasse »jeg«er, der fundet den Kant, tænkes kan, ser at her er fægter sig frem under denne Kærlighedens Maske. Naar Sambandspartiet er naa- et saa vidt, at det uden mind- ste Skin af Medlidenhed med danske Arbejdere og Smaa- kaarsfolk, (tvinger dem ind under en Undtagelseslov, ja, saa hører jo alt op. Al denne Snakken om Baand, der binder, al denne Tale for Danmark er jo ydmygende om Følelse kun noget Skryderi, som man maa vende sig bort fra i Væmmelse og Foragt. Den færøske Repræsentant i Folketinget kender sit »oprigti- ge« Job og har udrettet sit Ærinde (til fuld Tilfredshed for »Føroyatidindi« og »Dim- malætting«, ved ogsaa at give sin Stemme for Tugthusloven. Her vil vi tillade os at gøre en Sammenligning mellem de 2 Repræsentanter i Folketinget, den færøske og den tyske. Tyskernes Repræsentant í Folketinget, Pastor Schmidt, ud- talte Tugthusloven i under Behandlingen af Folketinget, at han ikke blandede sig i indre Politik, da dette Lovforslag var saa umenneske- tillod ikke hans indre Følelser at han holdt dansk men ligt og barbarisk, sig passiv, saameget mere som han af Erfaring kendte Tugt- husloven i Praksis fra den Tid, han var tysk Statsborger. Han erklærede derfor at ville stem- me imod Lovforslaget, hvad han ogsaa gjorde. For os, der gennem den fær- Skole er Had til Danmarks Fjender, det Folk, det Be- undring, at en tysk Mand i det øske indpræntet et tyske vækker danske Folketing af menneske- lige Følelsesgrunde gaar imod et Forslag, der tager Sigte paa at berøve Landets Arbejdere deres Rettigheder. Men den færøske Repræsen- skilter med at være tant, der Formand for et Parti, med særlig specielle, ømme og kær- lige Følelser overfor alt hvad der er ikke fundet Anledning til at paatale, at danske Arbejdere kom under dansk, han har denne Undtagelselov. Saa stor er Forskellen mel- lem den færøske Repræsentant og den tyske i det danske Folketing. Den nuværende Regering vil JAVNADUR Tirsdag hin 12. februar 1929. længere ud med sin Nedskæring, og særligt Henblik har den paa Derfor denne Lov bl. a. bruges i Løn- Lontrykkeriet. skal kampen mod Arbejderne. De skal afvæbnes. Fagforeninger- nes Magt skal svækkes, saa man ad denne Vej kan faa Lønnin- gerne trykket ned. Det I bandspartiet har til de er den Kærlighed Sam- danske Arbejdere og Smaakaarsfolk, og denne Kærlighed har en god Støtte i Hr. Samuelsen. Men »Hensigten helliger Mid let«, siger Jesuitterne, og hvem ved, om det ikke er Sambands denne partiets Hensigt at faa Tvangslov gjort gældende for Færøerne. Jubelraabene i »Føroyatidindi« kan tyde i den Retning. Rigsdagsbrev. (Fra vor Korrespondent). København, d. 1. Febr. 1929. Folketinget har i Aar staaet i »Tugthuslovens« Tegn. Folke- r Behandling af Tugt- tingets 3. husloven er nu sluttet, og den er nu sendt over til Landstin- get, der jo som bekendt har lidt af Arbejdsløshed, og nu er kommet Tugthus-Lov- Arbejdec. Med stor Dygtighed beviste S0- cialdemokratiets Ordfører, Hans paa Nielsen, hvorledes denne Lov Modstrid andre Lande, Holland og > er i skærende med Udviklingen i saaledes har baade Tyskland netop i den moderne Lovgivning særlige Bestemmel- ser til Sikring og Beskyttelse for Organisationerne og disses Aftaler. I, Danmark gaar ledet af Bratbjergmandens Me- nighed, Pinstrup, Knud Kristen- man, sen, Madsen-Mygdal og ligesin- Vej. Her til Opløsning dede, den modsatte laver man Lov af de Organisationerne har skabt, og til Beskyttelse af brækkeri, der er foragtet i alle ordnede Forhold, som Skrue- Kredse udenfor de Pinstrup'ske. forestaaende Munter- Nygaard í en Under hed beviste Vilh. fortræffelig Tale, hvorledes to 'artier i denne Sag Overflødighed, havde be- vist deres egen nemlig Holstein-Partiet og Rets- partiet, Hans Nielsen fremsatte For- slag om at standse Behandlin- gen og at henvise Sagen til Straffelovs-Udval- get, som i Forvejen beskæftiger Overvejelse i sig med de Straffespørgsmaal, der ogsaa kan opstaa angaaende Arbejdsforholdene. For dette Forslag har statspartiets Mænd tidligere ta- lets- get til Orde, men da det nu forelaa, erklærede Dr. phil. Axel Dam, at nu vilde hans Parti ikke stemme for dette, 'artiets eget Forslag, og saa afholdt Partiets Medlemmer sig fra at deltage i Afstemningen, OCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skrivstovuni. hvormed de beviste deres fuld- komne Overflødighed, selv i en saa vigtig Sag. Holstein vanlig paa Stemmefiskeri. sæd- Han Grev var som talte godt imod Loven, og han stemte for Afvisningen, men hans eneste Partimedlem, den kapitalistiske inficerede Profes- sor Orla-Jensen stemte imod sin Ordfører. egen De to ophæ- deres sammen- Nul vede hinanden, lagte Stemmer gav som tesultat Tugthuslovens Gennemførels« gav værdifuld Oplysning om den udskregne personlige Fri- hed i Venstre. Det blev uden Modsigelse oplyst, at Justitsmi- nister Rytter er Modstander af denne Lov, og hans Forklaring til »Forstaaelse» af Loven vi- hans Antipati, ja, ste fy eligt han bebude endog, at dennc Lov maaske skal indføjes paa Listen over de Love, der op- hæves, naar den nye Straffelov vedtages. Men Rytter maatle stemme for Loven. Endnu mere utiltalende var den Scene, som den gamle Venstremand, Smed J. C. Á. maatte udføre. Han alle Stadier erklæret sig som Modstander af Han er rettet imod hans egn« Larsen, har paa denne direkte Stands- Haandværkerne, i de- Storagrarerne, Skjul maatte Lov. véd, at den fæller, - res Forhold til har aldrig lagt paa Følelser. Nu han, før Afstemningen, tage Or- det og Bekendelse, at han og han sine aflægge den var omvendt, at han stemme Erklæ- der nu, trods alt, vild. for Loven. Om denne rings Tilblivelse kan ikke Den har virket overfor Mand, er det ikke vanskeligt at gætte sig til. være Tvivl. Trusel, som den gamle Venstre optraadte saaledes | maatte med Hojre Enighed, bøje sig for at bevare Fordelene, der kan flyde af Madsen-Myg- Folketinget dals Førerskab, og fik en Skamplet sig, da denne Lov blev vedtaget. Resultatet paa Æren for kan de to Retsstatsmænd iøvrigt til- skrive sig. Ved denne ende- lige Vedtagelse fulgte de Pin- strup, og deres Stemmer gjorde Udslaget. Der stod 70 imod ÍS, og havde disse to over- ædle Mænd stemt imod, var Loven faldet og Ministeriet fal- det. Willesen Ministeriet og skaffede Arbejdere Dam og reddede hæder- ind under en lige brutal Undtagelseslov. Det er anden Gang at Færin- gernes Indsats í Rigsdagen di- rekte er gaaet ud paa at gen- nemtvinge umenneskelige Love i den danske Rigsdag. (I sin Tid Prygleloven og nu Tugthus- loven. Men paa Trods af, at der lig- ger en Menneskealder mellem disse Afstemninger, gør det et uhyggeligt Indtryk paa danske Arbejdere. W. W. verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum Telf. 143. 5 3. årg. Porto. Blaðið 0 Kvinnutungan. Í einari kapping um orða- snildi, ið stutt síðani var hildin í New York, varð tað ein kvinna, ið bar sigurin heim. Hon æt Mrs. Wilson, og hon talaði uttan upphald í 133 tímar. Ikki fyrr enn hon var einsamøll eftir av teim, ið mett vóru, gavst hon, og segði tá: Ég gevist bert fyri ikki at troytta dómsneyndina, hóast eg væl kundi tala í 300 tímar aftrat. Mrs. talaði hitt vanliga kvinnuliga Á me- Hvat ið sínum yvir evni í finnast at rika: Var at manni Horvin dampari. Letlandi, sum vid lá farin út sæddur Ein dmpari úr fyri 3 vikum síðani imborð er ikki monnum frå Kønigsberg, er síðani. Hilt lettiska ríkisráði, ið vil halda, at damparin av ma- skin- og róðurskaða kann vera drivin inn á svenskar leiðir, ríkisráðið um hjálp at leita eftir tí horvna hevur biðið svenska dampara. Til Java og Suðurafrika. lin danski vilskapsmaðurin, dr. phil. Th. Mortensen, fyri- reikar eina djóraransóknarferð til Java, hvar hann saman við hálendskum fiskarum skal granska djóralívið í teim um- liggjandi høvunum. Utreidslurnar vid hesari sranskingarferd bera Carlsberg fondið og Rask-Ørsted fondið í felag. Náið Java er víðari rannsóknin við fer dr. Mortensen til Suðurafrika. Streikan í Íslandi. Trolarareidarar vilja framvegis ikki ganga við til semju við sjó- A henda hátt hava íslendskir reiðarar sett ein stóran mannafelagið hóp av menniskjum í arbeiðs- Hvussu leingi eitt so stórt um- verkfall hvussu tað varða, og ikki kann falandi vil arta seg, er vott at siga enn. Tó vóna menn, at tað ikki verður leingi, til hesin dráttur er at enda, men stríðið kann gerðast bæði drúgvt og hart. Streikan i Finlandi. havnastreikan vid, Hin finska stendur beidarar f ymsum londum royna framvegis og ar- av øllum alvi til at stydja hesar havnaarbeidarar og savna inn verdur sendur teim streikandi arbeið- aranna í Svearíki hevur í teim samtykt at teir pening, ið Landsfelag dogum senda 100.000 krónur til streikandi. seinastu „Lusitania“. Hitt stóra amerikaskipið >Lu- sitania«, ið undir verdaldarbar- daganum var av týskum kavbátum, ætla menn nú at fáa uppaftur frá botni. >Lusitaniac hevði á sínu vandaferð ein farm av 25 milliónum krónum í gulli, søkt ið EN sum TO 5