týsdagur 12. februar 1929síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf, 216. Thorshavn. Tlf. 216. Tað er mest henda stóra skatt, ið menn vilja hava fatur á. Eitt amerikanskt felag hevur nú funnið upp eina lampu, ið kann brenna í 50 tímar á 90 metra dýpi. Við 12 slíkum lampum halda teir tað eydnast at finna á skattin. Men nú er spurningurin, um tað finnst á damparin, ið bæði kann hava flyti seg og verða sokkin í sandin oll hesi 14 árini, hann hevur ligið við botnin. Indien kræver Uafhængighed. Enighed mellem de politiske Partier. Den aarlige Samling i den indiske Nationalkongres, der øver en afgøren- de Indflydelse paa den Indiske Poli- tik, er i disse Dage afsluttet under Martilal Nehrus Forsæde. Den vig tigste Beslutning, Kongressen har taget, blev foreslaaet af Ghandi og støttet af lyengar, der ellers har staaet í Opposition til Majoriteten. Beslutningen falder i tre Afsnit. Det første erklærer ufuldstændig Afhæn- gighed som det politiske Maal for det indiske Folk og fremstiller fuld- stændig Løsrivelse fra England som en ubetinget Nødvendighed for at naa dette Maal. I det andet Afsnit fastslaas dermed Indiens Beredvillighed til at under- ordne sig det engelske Imperium paa Betingelse af, at det bliver en selv- styrende Dominion som Canada, og det tilmed i Løbet af et Aar. Tredie Del fastslaar, hvad Kongres- sen forstaar ved en Dominion. Resolutionen ender med en Advar- sel til den engelske Regering. Skulde England ikke opfylde disse beskedne Krav, saa ser Indien deri en Berettigelse for atter at vække »non cooperation«- Bevægelsen, det vil sige Vægring ved Samarbejde om Reformplaner, og det vil denne Gang ske i Forbindelse med Skattenægtelse eller andre Ting, som Indien kan gribe til for at naa sit Maal. Í en anden Beslutning gives Ret- ningslinier for Kongrespolitikens ny Allerede i Aaret 1922 havde Kongressen afsat »Swavaj« som sit Kurs. Maal uden nærmere at præcisere, hvad der skulde forstaas derved. I »non cooperation«-Programmet siger Kongressen dermed tydeligt og klart, at den ikke mere har Tillid til de engelske Partier og det engelske Par- lament. Den bekendtgør, at den nu selv vil tage Indiens Redning i sine Hænder uden Hensyn til, hvad Par- lamentet maatte mene. Paa Madraskongressen foresloges Indiens fuldstændige Uafhængighed som politisk Maal. I 1927 paa Kon gressen i Dehli blev dette bekræftet. Ansvaret derfor tilkom dengang ho- vedsagelig Iyengar og den unge Nehru, Gaverhalae begge grundede senere, da Swajarismen ikke synes dem yder- ligtgaaende nok, et nyt Parti under Navnet »Den indiske Uafhængigheds- liga«. Saa meget mere forbausende er ubestikkelige det, at lvengar, den Opponent mod Forbindelsen med England har medundertegnet den ny- este Beslutning. Dette kan kun forklares ved Hen- visning til et politisk Dokument af historisk Betydning, den saakaldte »Nehru-Rapport«, et Forslag til en Dominionforfatning for Indien, saa- ledes som alle indiske Partier, uden Hensyn til indrepolitisk Orientering, ønsker det. For et Par Maaneder siden er der nemlig blevet gjort et Forsøg paa at samle alle de splittede artier under en Hat; en indiske Komité med Nehru senior som Præ- sident opstillede Indiens Minimalfor- dringer, og de fik enstemmig Tilslul- ning i hele Landet. Denne Koalition af de mest yder- ligganende Elementer har offentlig- gjort et Memorandum, den saakaldte Nehru-Rapport, der har fundet livlig Tilslutning í alle Befolkningskredse. Det var utænkeligt at Kongressen skulde tage Afstand fra dette Doku- ment, der var et Arbejde af en af de mest fremragende Delegerede. Paa den ene Side repræsenterede Forfatningsforslaget den samlede of- fentlige Mening, men kunde i sine Fordringer ikke gaa san vidt som Kongressen. Paa den anden Side kunde Kongressen, der før havde krævet fuld Uafhængighed, ikke plud- selig erklære sig tilfreds med at blive en Dominion, hvilket er Ledetanken i Nehru-Rapporten. I denne vanskelige Situation fandt Ghandi en Udvej. Han lod ikke Kongressen tage Afstand fra Nehru- Rapporten, men med skarp Under- stregning af, hvad der er Indiens egentlige Maal, lod han i hæftige Ord England vide, at hvis Kravet om Indiens Løsrivelse om 12 Maane- der staar paa Dagsordenen, saa er det England, ikke Indien, som bærer Ansvaret derfor. Ogsaa paa et andet Omraade har Kongressamlingen virket afklarende, nemlig med Hensyn til den Rolle, Socialismen i Dag spiller i indisk Politik. Kongressen er ikke selv en officiel socialistisk Institution, men den kommer i stadig højere Grad ind i en socialistisk Indflydelsesaffære. Det ene Medlem efter det andet erklærede, at en indisk Republik ikke var nok, der maatte en socialistisk Republik til. Ogsaa Fagforeningskongressen har forlangt en socialistisk Regering og Socialisering. Efter hvad der meddeles, har »Det Hvalfangerselskab« (Kapt. Einar Mikkelsen & Co.) vedtaget at udbetale et Udbytte paa 10 9/5. Bestyrelsen for færøske Maaske har Regeringen af- ventet Resultatet af Kaptejn Einar Mikkelsens Hvalfangst- Forsøg ved Færøerne, før den har ment sig overbevist om at ikke at løbe Risiko ved at yde Laan til det Inte- drive nogen ressentskab, der vilde Hvalfangst fra Gjánoyri. Ministeriet tog í Fjor et An- under dragende fra Færinger velvillig Overvejelse, da det lod sig gøre at foreholde An- dragerne, at deres Andragende var for sent indkommet til Rege- ringen. Í Aar har den »velvillige« Regering baade kort og tydeligt svaret, at Andragendet ikke kan efterkommes. Mon ikke Resultatet fra Einar Mikkelsens Fangst og Partha- vernes Udbytte 10 %/,, vil kunne formaa at bringe Regeringen til Forstaaelse? Men man har oplevet saa meget under det nuværende tegime, at det kan være et Spørgsmaal, om D'Herrer over- bevises. Men Tallene taler for sig, det kommer man ikke udenom. sekt Et Fremstød mod Grønlands lukkede Døre. Foreningen „Det ny Gronland“ vil have fri Adgang til Grønland for danske Borgere. — En Henven- delse til Indenrigsministeren. — Planen om en stor Selskabsrejse til Grønland. Foreningen >Det ny Grøn- land«, hvis Formand er Inspek- tør O. Bendixen, og i hvis Be- styrelse bl. a. sidder Kaptajn Godfred Hansen, Forfatteren Harry Søjberg, Professor Berlin og flere andre, har besluttet sig at tage et Arbejde op for at faa Dørene til Grønland aabnede »paa Klem«, som Bendixen for- leden udtrykte det. Som be- kendt er det Grønlands Styrelse og Indenrigsministeriet, der for Tiden afgør, hvem der kan faa Lov til at besøge Grønland. I en officiel Henvendelse til Indenrigsministeriet fra Fore- ningen hedder det bl. a.: »At Grønland i en ikke fjern Fremtid maa ophøre at henligge som et lukket Land, er der nu forlængst Enighed om fra alle Sider, baade fra dansk og fra indfødt grønlandsk Side. Kun om det nærmere Tidspunkt, hvor Landet helt eller delvis bør aabnes baade for fri Ind- vandring og frit Handelssam- kvem, er der endnu Uenighed. Tiden maa derfor ihvertfald nu være inde, til at bryde med det nugældende strenge Forbud mod overhovedet uden særlig Tilladelse blot at faa Adgang til at besøge og bese Landetc. Foreningen gør i Henvendel- sen nærmere Rede for, at der ikke mere kan være nogen Fare for Grønlands Befolkning ved at aabne Adgangen for dan- ske Statsborgere, og andrager om, at de nuværende Regler for Grønland ændres saaledes, at der fremtidig reserveres nogle Pladser i hvert af Styrelsens Skibe for Folk, der — naturlig- vis mod Betaling af Sundheds- attest — kunde have Lyst til at berejse Grønland uden at der skulde udkræves særlig Indrej- selsetilladelse fra Ministeriet. En stor anlagt Selskabsrejse til Grønland. Endvidere andrager Forenin- gen om at faa Lov til at starte en større Selskabsrejse til Grøn- land i Sommer med eget Skib. Rejsen skulde ledes af Mænd, der er fuldt fortrolige med grøn- landske Forhold, og man mener, tejse vil kunne Udbytte og baade at en saadan give et virkeligt være en stor Oplevelse for Rejsedeltagerne og for Grøn- lænderne. Spærringen af Grønland er blevet en Hemsko paa Udviklingen. Foreningens Formand, Hr. Bendixen, har forelagt denne Henvendelse for Pressen, idet han samtidig gjorde nær- mere Rede for Foreningens Hensigter. Det var rimeligt i gamle Dage, at Grønland var lukket, udtalte han, men Forholdene er nu helt forandrede og Spærrin- gen er nærmest blevet en Hem- sko paa Udviklingen. Det er derfor urimeligt, at det stadig- væk er vanskeligere for en dansk Statsborger at komme til Grønland, end for en Kamel at slippe gennem et Naaleøje. Navnlig Sydgrønlænderne er i den senere Tid blevet tvunget til at ernære sig ved mere mo- derne Erhverv som Fiskeri og siden Faareavl, og er derved kommet til at leve paa mere europæisk Vis. Derfor vil det ikke gøre nogen Skade, men langt snarere Gavn, om man lettede Adgan- gen til Landet. Kaptajn Godfred Hansen om den store Grønlandsrejse. Ogsaa den kendte Polarfor- sker, Kommandørkaptajn God- fred Hansen udtalte sig om Nødvendigheden af at aabne Adgangen til Grønland. — Hvis Grønlands Tornero- sesovn skal fortsættes, vil der engang komme en Opvaagnen, som ikke vil være til Gavn for hverken Grønlændere eller Danske. Vi banker nu paa den lukkede Dør til Grønland, og det er vort Haab, at Banknin- gen maa høres. Der maa aab- nes for det frugtbare Initiativ der skal bringe Landet frem, og det, der skal vokse deroppe, skal saas i Tide. Om den planlagte Selskabs- rejse oplyste Kaptajn Godfred Hansen, at man havde tænkt at leje en Damper, der kunde tage f. Eks. 150 Passagerer. Turen var beregnet til at vare 5 a 6 Uger og skulde gaa bl. a. til Julianehaab, hvor man skulde se de Steder, hvor de gamle Nordboer holdt til, og Kryolit- bruddene. Derefter til Jacobs- havn for at faa et Indtryk af Nordgrønland og til et eller to Udsteder, hvor et mere primi- tivt Liv leves. Progrummet var dog ikke endelig fastlagt. Prisen for Prisen for Turen vilde komme til at ligge mellem 7—8—900 Kr. Foreløbig afhang Planen dog af, om man fik Tilladelse og kunde faa et passende Skib. Havnin å hala. Lag: Í alle de Riger og Lande. So litid er til av ti illa, id uttanum okkum er, sum ei seg til Føroyar kann villa og skada kann gera her. So var tåid tidindi struku, at nå var hon byrjad sitt smittsemi, spanska sjåkan seg breiddi um lond so vitt. So sjåldan vit eru fyrstir, men hesa ferð komu vit vid, og „officielt“: tann ið gistur i Føroyum, skal krógvast í frið. Til Vágs var ein trolari komin, og skjótt var vanlukkan leys, av „sponsku“ nú nógv vóru nomin, hin fríski í kulda geys. Men okkara vísu fedrar, skjótt finna teir uppá ráð: nú fólk mangar hundrað metrar Vágsbygd má halda seg frá. Men ikki er tað nóg mikið, tað kann stundum henda alt, og Suðuroy frå Føroyum var tikin, ti Føroyar at redda tað galt. Nú skal verða eftirænsað, so sjúkan ei spreiður seg meir, og fólk verða beind í skansa, tá Tinganes ei rúmar fleir. Í nýtjanhundrað, níggju og tjúgu, í fremstu bygd er alt so rangt, at teir, ið ár túsund her búðu, væl ivaleyst vóru so langt. Ja, høvdid, iv vera skuldi av bygdum i landinum, ei betri seg varda skuldi mótí vanlukku standinum. Tað hevði væl mangur forsvorið, at her ei var sóttvarnarstað, men so er her framvegis vorið alt gongur í gamla lag. Brúsi. Militær-Oprøret Paris. Om det spanske Militæropror telegraferes: Ifølge Kfterretninger, som er kommet Regeringen i Hænde, rar der i hele Spanien planlagt en omfangsrig militær Sammen- sværgelse mod Diktaturet. De Revolutionæres Førsøg er imid- lertid strandet. Kun i Ciudad Real lykkedes det dem at ind- tage Gendarmerikasernen og at besætte de offentlige Bygninger. Nærmere Efterretninger savnes. Heller ikke Regeringen ved mere, da alle Telefon- og Tele- grafforbindelser med Ciudad Real er afbrudt. Kun saa me- get er rygtedes, at de Revolutio- nære har kørt Kanoner op. Regeringen var i Stand til at meddele, at der herskede abso- lut Ro i hele det øvrige Land, og der var truffet Foranstalt- ninger til at undertrykke Op- standen inden Nationalforsam- lingen skiltes om tre Dage. Der vilde blive anvendt afskræk- kende Midler. Primo de Rivera's Hævn. De første Dødsdomme afsagt. Efter hvad der meddeles fra Madrid har Krigsretten i Ciudad Real afsagt Dødsdom over tre højtstanende Officerer. Dom- men vil dog blive indanket for en civil Domstol. Processen mod de oprørske Artillerister vil vare flere Dage, idet der skal afhøres 80 Ofdcerer og 200 Soldater. Iøvrigt meddeles at, Arresta- tionen af den tidligere Minister- præsident Guerra, der er Leder af det konservativt-liberale Par- ti, har vakt den største Harme mod Diktatoren i vide Kredse. Det menes, at der fra National- forsamlingen vil blive rettet en Appel til Kongen om at faa Guerra fri. Kaptajnen paa en Krydser i Cartagena er arresteret, mis- tænkt for at have hait Forbin- delse med Oprørerne. ——— lithauen i Oprør. — Woldemaras arresteret! Berlin. »Vorwiirts« bragte fornylig el opsigtsvækkende Telegram fra Warschau, i hvilket det medde- les, at Diktatoren Woldemaras, der i August 1926 styrtede den legitime lithauiske Regering og opkastede sig til Diktator, er blevet styrtet ved et Militærkup af den tidligere Generalstabs- chet Plechahenius. I Følge »Vorwiirtses Medde- lelse cr Kuppet gaaet meget dramatisk for sig. Plechahenius, der havde hjulpet Woldemaras til Magten i 1926, var for et ar Dage siden blevet afskedi- get, og en ny Generalstabschef udnævnt. I Formiddags havde Plechahenius sammen med 16 andre Officerer givet Møde hos Woldemaras og forlangt den gamle Forfatning — genindført, samt at der blev sluttet en Fred med Polen om Wilna og havde stillet forskellige andre Krav. Diktatoren Woldemaras lød, som om han gik ind paa deres Fordringer, men da Deputatio- nen vilde forlade Bygningen, blev den arresteret. Dette vakte voldsom Opsigt blandt samtlige — Officerer í Kowno, og kort efter blev der stillet Krav om Løsladelse af de arresterede. Denne Bevægelse resulterede i Følge »Vorwiirts«s Telegram i, at Woldemaras blev arresteret. K, ”