týsdagur 26. februar 1929síða 1

PII 53 HIM 2 on 3 Tandlæge BREND træffes 11—85. Telf. 114. HANN 23 HOOD DD: FÆRØSKE Fisker- í befolkning har mange Vanskeligheder at kæmpe imod. Det er en Kendsgærning, og Gang paa Gang rættes der For- søg paa at forbedre Fiskernes Stilling, saa at de kan klare en ikke ringe Del af Vanskelighe- derne. Men naar Fiskerne om Foraaret igen skal ud til deres farefulde Hverv, saa er Betin- gelser, Vanske- Begunstigelser, ligheder ete. de samme som forrige Aar. I Aar havde man væntet en lille Ændring i saa Henseende, men det blev uden Betydning. andet Forhold, jælden hører omtalt, er Kutter- Kt som man Vanskeligheder, ja, om ikke san si Vanskeligheder, Dele af dog sheder, som ikke altid for- drer Situationen. Disse Uret- rdigheder, der overgaar vor Fiskerflaade, praktiseres af is- landske Sysselmænd eller Rep- styrere i Fiskerisæsonen ved Ísland. En Skipper beretter for- leden følgende: 184 LC: er en almindelig Kends- gærning, at islandske Repstyrere Afgift af Kuttere, naar disse søger Havn Og da Afgiften er ret stor i Forhold opkræver færøske ved et Næs eller en Fjord. til de Behageligheder, der ere forbundne ved at søge ind til enkelte af disse Pladser, maa det dog være hensynsløst aft blive opkrævet Havneafgift, ikke en men to, tre Gange i Fiskeri- sæsonen. Hidtil har man fun- det sig i dette Forhold, da man | id fra, at det var í Henhold gik 1 til islandsk Lovgivning, at dette skete. Nu viser det sig imidler- tid, at Lovens Bestemmelser 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst uden at de har Ret til det, og Færinger stiltiende betaler denne Afgift flere Gange, vil det blive en helt anselig Kapital, disse Repstyrere »rædder« for Landet — ja man gaar jo udfra, at det er Landet, der skal have disse Penge. Og er dette sket gennem flere Aar, at Kutterne har betalt Afgift 2—3 kan snart naa seks cifrede Gange, man op paa Tal af Kroner, der af den fær- Fiskerflaade er for oske givet meget ud. Kller, om man vil: islandske Repstyrere krævet for meget ind. Da det, som bekendt, er meget dyrt at indklarere paa Island, gør det ikke denne Side lysere, at der derudover betales det, der ikke behøves. I Lørdags kommer »Dimmal.« med en Redegørelse fra Amtet om Havneafgift ved Island. for at Fiskerskippere bør, spare unødvendige Udgifter, for- lange Kvittering for betalt Afgift. Ved Gentagelse af Opkrævning vil det sand- synligvis frugte at fremvise Kvitteringen. Fra Rigsdagen. Første Behandling af Forslag til Lov for Færøerne om Fiskerilaan. Samuelsen (Venstre): Det fore- liggende Lovforslag gaar ud paa at bemyndige Regeringen til i hvert af Finansaarene 1929—30, 1930—31, 1931 —32 af Statslaane- fondens Midler at anvende ind- til 500.000 Kr. til Udlaan til Fiskere bosatte paa Færøerne, til Anskaffelse af Fiskerfartøjer, til Ombygning eller Hovedrepa- ration, samt til Indsættelse af Motor i saadanne Fartøjer. Lov- forslaget tilsigter ogsaa at yde Laan til Personer, der ikke er Fiskere, men iøvrigt opfylder de fastsatte Betingelser. Det bestemmes endvidere, at Regeringen skal bemyndiges til i hvert af nævnte Finansaar at anvende af Statslaanefondens Midler indtil 150.000 Kr. som siger, at færøske Skibe, der indkommer i islandsk Havn, betaler een Gang om Aaret, en Gang for alle. Saaledes stiller Forholdet sig. Dog opkræver man Afgift, naar Skibet har Forbin- delse med Land, og det kan ce, som ovenover paapeget > e 2—3 Gange i en Fiskerisæson. En Henvendelse til den danske Konsul i Reykjavik om disse Forhold resulterede i et Svar fra Konsulen at Kutterne bør betale, naar der opkræves, om, hvorimod han vilde være dem | behjælpelig med at faa de Penge tilbage, Maade bliver lagt for meget úd. Det som den paa er all, hvad der er opnaaet ad den Kant, Men det, at islandske Sysselmænd opkræver Kutterne flere sker Gange for Havneafgift, Udlaan til Fællesforetagender af Fiskere eller Selskaber, hjem- mehørende paa Færøerne til Anlæg af Fisketørringsanstalter, Isværker og Afkølingshuse. Lagtinget har haft Loven af i. April 1928 forelagt i sidste ordinære Samling, og man har Fartøjer over 50 Tons, naar disse var Nybygninger. Regerin- gen har imidlertid ikke ment at kunne tiltræde disse Lagtingets Ændringsforslag. Med Hensyn til det første Ændringsforslag forlænget Afdragsírist for Isværker, Tør- rerier etc. anfører man, al naar der er gaaet 10—12 Aar, vil disse Maskiner næppe være i en saadan Stand, at de kan afgive den nødvendige Sikker- hed. Jeg tør ikke gaa imod dette Resonnement, da jeg ikke har noget særligt Kendskab til disse Forhold, og er derfor nødt til at bøje mig for den Argumen- tation, der gøres gældende fra Regeringens Side. Man har heller ikke ment al kunne gaa med til det Ændringsforslag fra Lagtinget om 20 Aars Afdragsfrist, ogsaa andet Kostar kr. 1,50 tjørdingsårio verður bilagt á posthåsinum, br og skrivstovuni. Tel til í tre paa hinanden følgende Finansaar at anvende 500000 Kr. aarligt til Udlaan til An- skaffelse af Fiskefartojer til en Værdi af mindst 1000 Kr.: endvidere kan der i de samme tre Aar anvendes indtil 150000 Kr. aarlig til Udlaun til Anlæg af Fisketørringsanstaltar, Isvær- Det dre- altsaa for disse fire Aar Beløb 2600000 Kr. maa haabe, at ker og Afkølingshuse. om eft Man denne Lov gennemføres, vil det være muligt for Færingerne at bringe hele deres Fiskeri op til den Type, nødvendig for at drive lønnende paa da naar moderne som er Fiskeri i vore Dage. føvrigt er der ikke Anledning til at sige meget, da der jo ud- kræves Udvalg, hvor vi kan faa Lejlighed til at drøfte de Spørgs- BRÓÐURSKAPUR BL NT De Porto, Blaðið ævsavnarstødum f. 143 Halfdan Hendriksen (Højre) | havde under Behandlingen af Loven af 4. April 1928 faaet Indtryk af, at det var noget extraordinært i Forholdet til Moderlandet. løvrigt var han glad over, hvad der kom fra Ministeriet vedrørende denne Sag: Jeg maa sige i Modsætning til det ærede Medlem, Hr. Ludvig- sen, at jeg, der selv tidligere har været noget betænkelig ved den 10 Aars Amortisationstid for Ishuse, Kølehuse og Tørre- rier paa Færøerne, efter nøje at | gennemtænke Spørgsmaalet er | naaet til Klarhed over, at det vil | være for rislkabelt for Staten at gaa længere til de 10 Aar. Færøerne har i al Almindelighed ikke overvæl- dende stor Værdi, og selve An- end Grundene paa ved Anskaffelse af Fartøjer over 50 Tons, idet man har ment, at den store Afdragstid og disse store Laan skulde komme dem til gode, der vilde bygge store Skibe, og ikke dem, der kun vilde bygge smaa Skibe. Jeg mener dog, at man kunde indrømme 20 Aars Afdragstid for nye Skibe, selv om disse er under 100 Tons. Men hvis det ikke er muligt at formaa Mi- nisteren til at ændre sin Stilling paa dette Punkt, vil jeg ogsaa her resignere. Men hvis man fra anden Side vil kræve Udvalg nedsat, forbeholder jeg mig i alt Fald at komme tilbage til disse Spørgsmaal. En Forbedring af denne nu- gældende Lov er der foreslaaet Bestemmelse í $ 2, Ste Stykke, der siger: »Laan til Anskaffelse af nye Fartøjer af anerkendt Type og Bygning for 100 Tons Br. og derover, der bygges her i Landet, kan paa nærmere af Vilkaar, herunder at der stil- les en efter Landbrugsmini- sterens Skøn betryggende Sik- kerhed, udbetales í Rater, saaledes at den sidste Rate udbetales, naar Fartøjet er færdigbygget.« Jeg mener at have Erfaring | for, at denne nødvendig. Et Skib paa ca. 80—90 Tons koster selvfølgelig mindre end et Skib paa 120 til 150 Tons, men det koster dog saa meget, at Laantageren vil være ude af Stand til at tilfredsstille det Skibsværft, hvorpaa han skal bygge sit Skib, hvis han ikke kan faa Pengene til Disposition. Bestemmelse er fra Lagtingets Side foreslaaet, at den skulde fornyes, dog ønskede man foretaget to Ændringer, Den ene Ændring gik ud paa, at Afdragstiden paa 20 Aar, som er indrømmet for extraordinært store Laan til Fiskefartøjer paa over 100 Tons, ogsaa skulde gælde, naar der stiftedes Laan til Fisketørringsanstalter, Isvær- ker og Afkolingshuse o. s. v. Den anden Ændring gik ud paa at man ønskede, at den forlæn- gede Afdragstid for Laan til Fartøjer paa 100 Tons og der- over ogsaa skulde gælde for Jeg betragter det foreliggende Lovforslag som udmærket For- handlingsgrundlag, og glæder mig over dets Fremsættelse. Ludvigsen (Socialdemokrat): Det foreliggende Lovferslag er en Fortsættelse af den Fiskeri- lovgivning for Færøerne, der blev indledet i Fjor, og forøvrigt gaar Lovforslaget ud paa at føre den færøske Lovgivning á jour med den Lovgivning, der Landbrugsministeren fastsatte været behandlet i Lagtinget, og da der fra Lagtingets Side er udtalt Ønske om at stille Far- tøjstyperne ens og ikke have denne Skillelinje fra 100 tons og opefter og fra 50 Tons og opefter, bør man ogsaa gaa ind paa det; men det er jo et Spørgsmaal, som Udvalget kan tage under Overvejelse. Vi vil ogsaa støtte Lagtingets Henstil- ling om, at den samme Afdrags- frist, der gælder Fartøjer, skal være gældende for disse Anlæg i Land, Istørringshuse o. s. v. De giver efter mit Skøn den samme Sikkerhed for Afdrage- nes Betaling. Et Fartøj paa 50 Tons giver som Pant en lige saa stor Sik- | kerhed for de Midler, der er sat deri, som et Fartøj paa 100 Tons og derover, og Værker i Land, der Aar for Ar bliver afdraget, | Sikkerhed, selv om de forringes lidt, efterhaanden Aarene gaar, hvad de egentlig ikke be- høver at gøre. Der skal jo være et stadigt altid passe paa, at Pantet svarer til de Midler, der til enhver Tid staar i som Tilsyn, og man vil * > det. Men oøsna det vil paa disse Omraader er gældende i det øvrige Danmark. Jeg kan dertil tilsige vort Partis Støtte. I $ 1 bemyndiges Regeringen en hurtig Udvalgsbehandling at føre dette Lovforslag igennem. vi kunne tales ved om Ud- + Vaigel. ige Í $ I, sidste Diykke, er der en Definition af, hvad der 11 forstaas ved Fiskere paa Fær- øerne. Det siges, at de skal have mindst to Femtedele af deres Aarsindtægt ved personlig Virksomhed som Fiskere: Her i Danmark skal tre Femtedele af den paagældende aarlige For- tjenest være rundet af Fiskeri, Naar man ellers søger at bringe | Fiskerilovgivningen a jour over | hele Landet, synes jeg, at man | ogsaa saa vidt muligt bør stræ- be hen til, at de Vilkaar, der kræves for at kunne komme i Betragtning, bør være ens. Paa Færøerne er Fiskeriet jo i langt højere Grad Hovederhverv end her, og derfor maatte man ogsaa dér let kunne kræve, at de tre Femtedele af Indtægten skulde være rundet af Fiskeri. Jeg skal slutte med at tilsige mit Partis Medvirkning til efter vil ogsaa yde den nødvendige | maal, der naturligt maa rejse | lægget. vil i Løbet af 10 Aar sig om Ænpringer paa visse | være forældet og delvis værdi- Punkter. Vi ser saaledes paa | løst. Staten vil altsaa komme det, at da Spergsmaalet har | ud for en stor Risiko, hvis man udstrakte Amortisationstiden fra 10 til 20 Aar, saaledes som Lag- tinget har ønsket, og saaledes som det ærede Medlem, Hr. Ludvigsen anbefalede. Det ærede Medlem Hr. Lud- vigsen kunde ønske, at man fik lignende Lovgivning paa dette Omraade i hele taget som hernede — saaledes forstod jeg det ærede Medlem. Men For- holdene deroppe kan nu en Gang ikke sammenlignes med Forholdene hernnde. Fiskeriet er dér Hovederhvervet, og det foregaar paa en ganske anden Maade end Tilfældet er hernede. | Disse Forhold maa vi nu en | Gang tage i Betragtning, naar vi skal Lovgive for Færøerne. | I denne vil jeg | ogsaa gerne sige, at de Baade, som Færingerne skal have for de Penge, der stilles fil Raadig- hed, bør bygges her i Danmark. | De bør bygges her i Danmark, | ikke af Hensyn til Hovedlandet, | men af Hensyn til Færøerne. Der en Forbindelse findes intet Land i Verden, hvor man bygger Fiskerkuttere af ørrelse og den Type blot inæujelsesvis saa godt som i Da uk. Det ved enhver, der har ed de Forhold at gøre, Enhver, der kender Forholdene g í 12 Færøerne og Island, ved, at ibsbyggeriet hernede paa dette Omraade er absolut det bedste i hele Verden. Det burde slaas fast, at disse Baade skal bygges i Danmark. vidt muligt skulde ogsaa Motorerne være af dansk Fabri- kat; men gør noget andet Forhold gældende, skal jeg indrømme. Niels Petersen (Radikal): Paa mit Partis Vegne kan jeg anbe- fale det foreliggende Lovforslag til velvillig Behandling. Det er paa næsten alle Punkter saa at sige en Gentagelse, en Fortsæt- telse af Loven af 4. April 1928, men saaledes, at Bestemmel- serne nu faar Gyldighed for et Tidsrum af 3 Aar, for de føl- gende 3 Finansaar. Da Forslaget jo vil blive hen- vist til Behandling i et Udvalg, skal jeg ikke her ved første Be- handling komme nærmere ind paa Enkeltheder, blot de to Saa her der sig et i TE PE steen AE