týsdagur 5. mars 1929síða 1

SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR FRÆLSI *"FOROYA Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á fors 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. Við størri lýsingum fæst NN set] US Tandlæge BREND træffes 11--5. Telf. 114. SØLUNA 53 ANNO ONONNND HOOD E Sl £3 nn EY FYRSTU SKIPINI eru longu farin undir segl og fleiri í umbúnað til at fara frá landi, út til hitt strævna Skjøtul fyri eru nú baksið úti á havinum. er settur á fiskidriftina árið 1929. Soleiðis hava Føroyingar nú í fleiri ár, á hvorjum einasta vári tikið við aftur, har teir sleptu Útaftur, útaftur til lívsins baks og strev, útaftur til um heystið. at stríðast fyri lívinum, útaftur at vinna pening, ið geva skal klæði og fødi til tey, ið heima sita — og nakað aftrat. Tó er enn so at tað altíð aftrat, tó at tað altíð er ætlanin hjá teim ollum, tað minni verður nakað ið vár eftir vár leggja út — at fáa nakað til avlops. Men undir tí drift, okkara fiskari fyri tað nógva enn er í, er tað eydnu- spæl, ið ikki altíð gevur hin tilætlaða fáning. Foroyingar eru fram um alt ein fiskaridrivandi tj60, mikil eftir støddini og áræsin eftir vidurskiftunum at dóma. Men vit eru altíð við, og tað er tað, sum borið hevur uppi gjøgnum hesi árini, ið liðin eru síðan vit komu upp í kappingina um at veiða fisk úti á havi. Foroyingurin hevur eisini í hesum starvi sýnt sín dugnaskap og ídni, sítt áræði og tolni. Tað er tí nú sum er; tí sjálvt um vit ikki hvat ið fiskiforum og fiskiam- hava gingið á odda, boðum viðvíkur, so hava vit tó altíð verið ímillum teir fremstu til at stundum ovnógv. lagt nógv fyri — um Men so siga teir verður ikki onkuntíð ovnógv fyrilagt, so hevði mangur fáningur ikki sjóvandu garpar: verið fingin. , Soleiðis við siglingini til Suður- landið á våri, hvørjum sum nú er vanligur siður. Fyrr var tað hildið at vera ovnógv fyri- lagt, at fara yvir hagar við okk- Havið kringum Suðurlandsins strendir ara avgomlu skipum. er gilið fyri sín brotasjógv, veðurlagið er óálítandi, og kann seta harðar stormar. Fisk- ur stendur nær landi, og sand- ryggirnir liggja langt út. Á kulda- várum er harðbælið, tá ísurin leggst tjúkkur allastaðni ovan- dekks. Tað vardi tí nøkur ár, til tær royndir, ið nakrar einstakar sluppir gjørdu við Suðurlandið, Og tað er nú altíð so, at har stór veiða er væntandi, har verður farið, sjálvt um líkindini á hátt ikki eru tey bestu. vístu seg at loysa seg. annan Foroyingar fingu á hesum ferðum, á Suðurlandinum á hvørjum vári, fatan av tí týdn- hevði føroyska ingi tað fyri sjóvinnu, at vil høvdu stór, sterk seglum og rigningi, umframt at > > > væl útbúgvin við skip, tað her galt um at vera væl mannaðir. Tað at okkara sjómenn løgdu leiðina til Íslands suðurstrendir um várini, er óivað ein aðalat- voldin til, at menn leggja dent á at fáa sær størri skip. Tí, heppnast ferðin, so eru líkindi heilt Og tað hendur tí til at fáa uppí skipið á stuttari tíð. betur viðhvort, at onkur kemur soleiðis fyri, at tað fæst uppí skipið. Í heilt seinri árum eru nógv skip útbúgvin við motori, so tað altið verður lættari at sigla aftur enn aftur á annars, og aftrat kemur at meir kann leggjast fyri og komast kann nærri landi, og óttin ikki verður ov- mikil motori kann farast beinan ann- fyri álandsvindi, tí við róður. Várið ella landinum er tí vorðin ein aðal- tíð í okkara fiskitíð — landstíðin fellur vártíðin á Suður- Grøn- seinri — og verður tí altíð litið á, at henda ferðin skal eydnast, tí hon kann ið henda kundi í bøta um tað óheppni árið frammanundan, samstundis sum her eisini — um væl vil til — kann fáast ein stuðul fyri at bera møguligt misshapp, ið henda kann seinri á árinum. Alt Feroyafólk teim monnum, ið nú eru farnir ynskjur tí og eru í ferð við tað, at ferð teirra má eydnast væl; í teirra heppni á ferðum, í teirra starvi og dugnaskapi, í fiskiskapinum, er nú hver einasti Foroyingur bæði viðmáli um. Framtaksemi Føroyinga merk- beinleiðis og umvegis á ist í hverjum, og kennast vil tað altíð, at har sum sjófarandi tjóð leggur nógv fyri, verður ofta nógv vunnið, men vit eru ikki altíð mentir at seta so nógv til, sum tíverri ov ofta hevur hent. Vit hava ikki altíð fingið allar aftur ið hava farið, teir hava verið settir til — men so er sjó- mannsin lív bæði úti og heima. Ikki bert at seta segl og damp til, men eisini sjálvan seg, táið pliktin krevur tað og tímin er komin. Leggja teir nú allir frá landi, bæði teir ið vandir eru við túrin og teir ungu, ið fara fyrstu ferð; allars hugur fylgir ollum innan skipaborð, við teim bestu ymskjum um, at ferð teirra má eydnast væl. TA | Tirsdag hin 5. mars 1929. JAVNADUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Porto. Bladid eee verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 3. árg krivstovuni. Telf. 143. . Parlaments-Valgene i England. (Fra vor Korrespondent). London, 25.—2.—29, Verdens Øjne var i sidste Uge vendt mod Stenkul Det var de den Jigets Taageøer. opsigtsvækkende Sejre, som Ai bejderpartiet vandt ved hele 4 Verde) gaar Y i Suppleringsvalg, der fik til at lytte. Og del mere og mere op for os alle, at det, vi skal opleve i de kom- mende Maaneder i England, vil blive Verdenshistorie. Ito Val kredse sejrede Arbejderpartiet Kandidat over de Konservativ og erobrede bejderpartiets Farver. Í de to andre Arbej- partiet sin hidtidige dominerende Stilling med Glans. Der har været afholdt en lang Række Suppleringsvalg til det engelske Parlament det sidste ordinære Valg i 1924. Kredsene for År- Kredse hævdede siden Det er ikke uden Interesse al se Statistikke over disses Ud- fald. Partiernes Nettogevinst og Tab í denne Forbindelse ser netop saaledes ud: Arbejderpartiet, Nettogev. 12 Mandat. Konservative, Neftotab, 13 Liberale, Nettogevinst 1 Dette vil sige, at Partistillin- gen í Underhuset í Dag ser saa- ledes ud: Konservative ..... ; 359 Arbejderpartiet ... 164 Liberale......... .. 12 Løsgængere....... 9 Ud fra disse sidste Tal vil alle, der ikke paa nært Hold følger engelsk Politik ryste paa Hovedet og sige til os, der vil paastaa, at den konservative Majoritet er i Fare: I ere galne. Men et Par fra den indre eugelske politiske Situation vil forklare meget. Det ene af de 3 Supplerings- valg fandt Sted i Battersea, en uden- Kendsgerninger mangt og Forstadskreds i London, for East-End. Sidste Valg møn- strede Viscount Curzon her 19,588 konservative mod Arbejderpartiets — 14,371. Ved Valget forleden tog Arbej- derpartiet Kredsen med 11,789 Stemmer mod de Konservati- ves 11,213. De kun 2858. Det, man vil lægge Mærke til ved disse Tal, vældige Tilbagegang i Toryernes Stemmetal: bage. Valgkampen i Battersea havde | to Hovedspørgsmaal: Arbejds- | losheden og Trafiksporgsmaalet | i London. Der staar netop i | Øjeblikket en heftig Strid í Lon- dons Overbyraad om Londons Sporveje. Sporvejeue er i Øje- blikket kommunale; men konservative Majoritet i Over- byraadet vil nu bortlicitere dem til et privatkapitalistisk Selskab. Dette Spørgsmaal har selvfølge- Liberale fik den lig en meget stor Interesse i en fjern Forstad, og her er vi alt- saa ved det for os Socialdemo- krater glædelig Faktum i Valg- sejren i Battersea: Det blev en Sejr, vundet paa to soaialistiske Stemmer | er den | 8000 Stemmer til- | fro siore Arbejderp Nationaliseringsprogram til Be- Krav: kæmpelse af Arbejdsløsheden, og Arbejderpartiets Krav om, at Kommunerne stadig beholder Srafikmidlerne under Kontrol. Ja, godt nok, vil Skeptikerne sige; men derfor kan Valget i Battersea netop være ( Svale, som hverken tu, ; poliuUsk 50 mer í [i den paa Lorvernt lajol I Parlamentet. Mi n bindelse ikke glemme, at de man maa i denne For- Få to andre Suppleringsvalg fra de sidste Dage netop viser de frygtelige konservative I Bishop-Auckland- Toryerne 7000 Midlothian- konservative samme Stemmetab. Kredsen Stemmer fil; í 1000 Stemmer i Lyset; og nu sidst Wandsbeck-Kred- sen en konservativ Tilbagegang paa 9000 Stemmer. Der er alt- Tale om et isoleret satte Kredsen røg viser Valget i saa ikke Fænomen. Englands konserva- tive er aabenbart inde i en Nedgangsperiode, der vil vise sig at være lige saa alvorlig som foran Valget i 1906, og det er derfor slet ikke saa galant endda at den konservative Ma- Underhuset vil blive at tro, joritet i knust. Og yderligere kan jeg oplyse, at Mr. Baldwins Ministre er klar over, at der er Fare paa selv Færde. En saa dreven Politiker som Indenrigsminister Joynson- Hicks hvad de har aabenbaret lidt af, Konservative selv tæn- ker i et Interview i det belgiske Blad »La Meusec. at han tabe ca. 75 Mandater. ber, vativ Majoritet paa ca. 50 Stem- Hicks udtaler, Parti vil Han at der vil blive en konser- venter, at hans haa- mer i Behold i Underhuset. Men der kan ikke herske megen Tvivl om, at Mr. Hicks er for beskeden med Hensyn til de forventede konservative Tab. Hvis der sker det, at Konser- vative, Arbejderpartiet og de Liberale hvad mener i Øjeblikkel 550—600 man hver opstiller ca. Kandidater, og hvis man opstiller det Tankeeksperi Stemmerne faldt lige- Valget 1924 at der er et enormt ment, at som ved altsaa ser bort fra, Frafald hos de Konservative vil det være ganske umuligt for Arbejderpartiet at undgaa at vinde for sin Part ca. 100 m Mandater Jporgsmaalel í altsaa Hvad vil de Liberale” [kl med Hensyn til Regeringsda: nelsen efter Valget. teknisk. De ringsvalg har været haarde mod Asquits gamle Parti. Alle Ste- Liberale kommet i Bunden med forsvindende Mino- riteter. Vil fastholde de 500 Kandidater ved de forestaa- Men valg- sidste Supple- der er de man ende Valg, som man nu rekla- merer Vidne til en ukyggelig Nedsabling. Allerede nu er der meget, der tyder paa, at de Liberale med, vil vi blive Vinduer, Døre og Lister, vil indgaa en uoffiiciel Alliance Fald tager dets Leden skarpt Afstand Få med Toryerne. I hvert ra enhver Tanke om Samar- bejde eft med Arbej- i í et, lie€des at de to ler orsøgte hvi en M i- 1æ4 skaffes K ÍK í ad Vi en selvfølgelig afviser Arbejderpar- sin Side lige saa ener- gisk ethvert Samarbejde med de Liberale. vandre et sammen. Og tiet paa Efter Valget vil Sandheden jo komme til at ligge lige midt imellem, som gamle Lans- bury sagde til mig i Sommer i London: Faar vi Majoritet sam- men Liberale, maa vi jo forhandle om Støtte og tage den, hvis vi kan faa den. nok med de Men den, der faar Lov til at leve nogle Maaneder endnu, faar se. I hvert Fald er der ikke Tvivl om, at de sidste Dages Suppleringsvalg og disse Valgs Pal har gjort Arthur Hender- sons Feltraab: Vi vil knuse dem, til noget reelt, noget, der ikke blot oppe i de høje Skyer, men ligger i selve den Taagebanke, der smyger Huse og Haver og Hegn fra Skotlands Højder til Surreys Bakker og Skove. anden Grund var der til i de sidste Dage at vende Blikket Den so- cialistiske har tække Konferencer. Beslutningerne, som blev truffet svæver lave sig over Ogsaa en mod London. Internationale været samlet dér til en betydningsfulde der, vil der sikkert blive Anled- tilbage til. Blot et Par Retningslinjer. ning til at vende Det er glædeligt at se, at den socialistiske Internationale mere og mere bliver en Realitets- og Det er ikke teoretiske Diskussioner, vor Resultats-Internationale. Internationales Eksekutivkomité beskæftiger sig med. Det er Øjeblikkets Verdenspolitik, man analyserer. Det er er den in- ternationale Arbejderklasses Stil- Øjeblikkets aktuelle Problemer, man fastlægger. Man drøftet det Gældsspørgsmaal, ling til har internationale Afrustnings- Diktaturernes Skændselsgerninger, og man har spørgsmaalet Og = paany og det er noget, som ikke maa undervurderes -— tel í It GO, som in nl! meilem Folke- nes Forbund og Arbejderklas- (4 inter HO Der er en vis Forjættelse heri. Thi skal et Folkenes Forbund i Fremtiden kunne afværge en Krig, saa maa det have de utal- lige Millioner af Haandens og Aandens Arbejdere i alle Lande bag sig. maaske tror. Og den Dag er nær- mere, end man P, P, | er os Se 8