týsdagur 5. mars 1929síða 2

me máttu F.P Kvøda til Suðurlandsfararanna. Aftur er stundin komin, tå Feroyalands synir hinir baldu stevna móti segulandinum Suðurlandinum hinum tiltikna, til- tikið fyri sítt ríka hav, men ikki minst gitið sum hitt harðbalna og vandamikla landið, ið sjáldan gevur troyttum, arbeiðandi monn- um skáa. — Eins og ferðafuglurin halda teir fram sína stevnu á hverjum vári — fram gjøgnum íður og streingir, millum boða og skerja, síggjandi hóttandi vandar tó einki kann forða teimum at halda leiðina fram, einki megnar at taka teim- um málið úr eygsjón hví? tí tað er teimum so bjart, tað er valurin, har blóman av Feroya fólki berjist upp á lív og deyð fyri teimum har heima, sum við ótta í barmi, við langtandi tráan fylgdu teimum á leið, sum biðj- andi og benandi ynsktu og ynskja Guds signing at varðveita teir har yviri í bardaganum fyri lív- inum, fyri fólkinum landinum. Málið er bjart, men stríðið er hart, og mangur ein „landkrabbi“, sum svav sín seta náttarblund ella sat í glaðum veitslulag, meðan tit í kulda, kava og náttmyrkri berjast mót „havi og stormi ísenn“, grunar lítið, hver stórur munurin er ja, hann er einki minni, enn tað er millum kulda og hita, dag og nátt tó kann tað henda, at „hesin“, sum fær bróðurpartin av ágóðanum úr tykkara sliti, hevur eitt bítandi, speiandi orð til tykkara við heim- komuna, um íkki ferðin hevur gingið honum eftir vild; men alt tílíkt smáputl nervar ikki tykkum, sum altíð legdu doyðin á at út- inna verkið til fullnar. Tit harðvunnu sjógarpar! Tíðum var tykkum „vátt undir fóti“. Ófýsisligt var innan borða, tá stormurin reistist í veldi, so skútan titraði eins og aspaleyv, sleingj- andi sær til ymsar kjálkar, sum vildi hon blakað bæði leyst og fast oman av sær táið hvein í togum og taklum, knarraði Í bjálkum og plonkum og ræðulig il hoyrdust frá ødiligum bróta- sjógnum bæði í gulbord og læ- bord, framanfyri og aftanfyri tó, garpar stóðu stinnir á bunka! Ella — hver tykkara hevur ikki upplivað hina óhugnaligu kava- roksnáttina, tá tjúknið kevdi av um allar leiðir, so ikki sást fram um stavn! Bara myrkur og aftur myrkur, tá væl vitandi, at í hundrað tali av størri og smærri førum sveimaðu aftur og fram, struku tvørtvid, og hver veit, nær ið bera kann saman eingin. Ei undur í, um menn í tílíkum stundum gerast álvarsamir. — Og tá so stórt, grátt brádliga dagar fram úr tjúkninum skip? land? gerast andlit bleik túsund tankar mala í klingur í sama bili tó, aldri stóðu menn ráðvillir! Tjúknið lýsir í Men tá dagar gerast maksamir og veiðan er mikil, tá verður annar hýrður innan borða; mangt eitt skemtandi orð fellur manna millum, lið um lið standa teir: unglingar, menn um miðjan aldur og ellismerktir garpar, og draga hin dýrmæta fong; og hóast sveittin hann drívur av brosandi andlitum, kennist hetta eins og nåttardøgg á grænum grasi. Nú ræður um og tankarnir snjúgva sær av og á móti heimlandinum, har teirra kæru, langtandi aftur og aftur seta fram spurningin: hvussu man gangast Suðurlands- monnunum?(!) — Ja, nú stevna snekkjurnar fríðu av stað, og Føroyingar allir fylgja teimum á leið í huganum — - lokin er vandi. við ynskinum um, at ferðin skal eydnast teimum væl, og at vit Í øllum góðum kunna heilsast aftur her heima á fosturlandsjerð. Heilir og sælir!! Landkrabbi. Socialismen. Socialismen er ikke nogen helt ny Opfindelse, dens Grund- princip er tværtimod lige saa gammelt som Menneskeheden. Í alle primitive Samfund er Fællesskab og Solidaritet blandt Stammens Medlemmer det bæ- rende Princip, og kun derved har disse Mennesker været i Stand til at hævde sig i Kam- pen for Tilværelsen. Men ogsaa efter at Privatejendomsretten er blevet herskende, opstaar der Gang paa Gang Bevægelser, der søger at afskaffe, eller i hvert Fald at begrænse den. Saaledes træffer vi i Oldtiden Platons Statsideal og de første kristne Menigheder, der »havde alle Ting fælles«. Paa Reformations- tiden opstaar der en Række religiøse Sekter, der tilstræbte Indførelse af Formuefællesskab. Men det er dog særligt efter den store franske Revolution, da det Friheds- og Lighedssamfund, som det revolutionære Borger- skab havde lovet at indføre, viser sig at svare saa daarligt til Forventningerne, at der i Frank- rig og England opstaar en Række socialistiske Skoler, hver med sin Plan til et Ideal- samfund. Karl Marx og Friederich En- gels har altsaa ikke opfundet Socialismen, men de har givet den et videnskabeligt Grundlag. De har før nogen anden er- kendt og lært os, at man ikke efter Forgodtbefindende kan lave Samfundet om, saaledes som man kan bygge et Hus om efter en forud lagt Plan. For at øve Indflydelse paa Samfundets (Omdannelse maa man kende de Kræfter, der bevirker Forandrin- gen. Marx og Engels fastslaar, at det er den Maade, hvorpaa den økonomiske Produktion og Ombytningen af Produkterne foregaar, der danner Grundlaget for enhver Samfundsordning, og at det altsaa er Forandringer i Produktionsmaaderne, der er den sidste Aarsag til alle sam- fundsmæssige Forandringer. I et Samfund, hvor haandværks- mæssig Produktion í smaa Be- drifter er det fremherskende, vil Privateje af Produktionsmidler- ne forekomme naturligt, men i samme Grad som Produktionen koncentreres i færre store Be- drifter, vil flere komme til at anse en Ændring af Ejendoms- retten for paakrævet. Koncentrationen af Produk- tionen er altsaa en Forudsæt- ning for Overgangen til et soci- alistisk Samfund, men denne Overgang foregaar dog ikke automatisk, men gennem Kampe mellem Overklassen, der er in- teresseret i Opretholdelsen af den nuværende Samfundsorden, og Underklassen, der ønsker den ændret. Disse Klassekampe er efter Marx' og Engels Opfattelse det virkelige Indhold i alle Ti- dens Historie. * * Marx og Engels var ikke blot Teoretikere, der opstillede deres Anskuelser som Rettesnor for andre. De var tværtimod aktive Deltagere í deres Tiders Arbej- derbevægelse. Det er dog særligt ved deres historiske og økono- miske Undersøgelser og de Vær- ker, de har efterladt sig, at de har ydet den socialistiske Ar- bejderbevægelse i alle Lande uvurderlige — Tjenester. Mest kendt af deres Værker er »Det kommunistiske Manifest«, En- gels Skrift >Socialismens Ud- vikling fra Utopi til Videnskab« og Mary mægtige socialdemo- kratiske Værk »Kapitalen«. Frá útheiminum. Fra Winnipeg telegraferes: »Calgary Daily Herald« med- deler en pinlig Episode, der forleden udspilledes i Calgarys Ret. Den danske Emigramt Axel Jensen idømtes 50 Dollars i Bøde, fordi han havde kørt for stærkt med-sit Automobil. Dommeren, Sanders, lod en Be- mærkning falde om, at han kunde være glad ved, at han ikke var tiltalt for uagtsomt Manddrab. »Bladene i Canada er ikke opmærksom paa, at Danmark tømmer sine Fængsle ud over Canada«, sagde Sanders i Retten, hvortil Jensen bemær- kede, at Fejlen maatte søges i, at Canada blev malet i de smuk- keste Farver og fremstillet som et Land, hvor man paa faa Dage kan blive Millionær. Statsbanken i Leningrad plyndret. Telegrammer fra Leningrad meddeler, at en Skare Banditter i Automobiler har plyndret Statsbanken i Leningrad. Udbyttet blev 100,000 Rubler. Tjekaen har endnu intet Spor af Røverne. Bankens Kasserer blev fundet myrdet i et Boksrum. Dansk Arbejdsmands- forbund. Arbejdsmandsforbundet har paa den afholte Kongres vedta- get at træde ind i De samvir- kende Fagforbund. Bortført af Fascister. Formanden for det social- radikale Parti, Daladier, der skulde præsidere ved et Møde i Strasburg, af det ridikale For- bund i Alsace, modtog før Af- rejsen et Telegram om at stige af i Saverne for at deltage i et radikalt Møde. Ved Ankomsten blev han modtaget af to unge Mænd, der bød ham tage Plads i et Automobil. Efter en Kør- sel paa adskillige Timer blev Daladier urolig og gjorde den gældende overfor de unge Men- nesker. Disse erklærede sig som Fascister, og vilde hindre ham i at deltage i det radikale Møde i Strasbourg. Tilsisidst blev han afsat og naaede omsi- der til Strasbourg, dels pr. Bil og dels pr. Sporvogn. Gunnar Heiberg død. Den norske Forfatter Gunnar Heiberg er afgaaet ved Døden 71 Aar gammel. Gunnar Heiberg, der efter Ibsen og Bjørnson var det stør- ste dramatiske Talent i Norge, brugte sine store Evner som Prosaist, Journalist, Kritiker, Polemiker og Dramatiker i Op- position mod det gængse, det be- stanende, det anerkendte, og auto- riserede i Tiden. I hans Mandoms- tid,der faldt før Aarhundredskiftet og lige efter var hans sarkastiske Vid og bidende Ironi frygtet, men tillige beundret i Norge og i hele Skandinavien. Intet var ham helligt og han forargede Nationen ved altid ubarmhjertigt og uimponeret at spidde de Hulheder og Daarskaber, som gjaldt for Sandhed og og Autori- tet i det konservative Samfund. Dr. med. Ejler Holm. Københavns Magistrat har ansat — Øjenlæge, Dr. med. Ejler Holm som Overlæge ved Kommunehospitalets Øjenafde- ling. Dr. Holm, der har en stor privat Praksis, har hidtil været Øjenlæge ved Finsens Lysinstitut og ved Bispebjerg Hospital. Desuden har han tid- ligere været Reservelæge paa Kommunehospitalets = Afdeling for Øjensygdomme. I 1922 erhvervede Dr. Holm sin Doktorgrad ved en opsigts- vækkende Afhandling om det gule Farvestof i Øjets Centrum. Han har endvidere gjort sig kendt ved“sit Arbejde ved ved Svagsynsskolen for Born og ved sine Undersøgelser Angaaende Ernæringens Indflydelse paa Øjensygdomme. Dr. med. Ejler Holm er ogsaa kendt her paa Færøerne, da han med korte Mellemrum har praktiseret som Øjenlæge her. Graniten til Lillebæltsbroen. Afgørelsen af Leverancen staar for Døren. I danske Blade læses: Endnu er det ikke endelig af- gjort, om det skal være et born- holmsk eller et svensk Firma, der skal levere Granitten til Lillebæltsbroens Piller. Stats- banerne og Hovedentreprenører- ne Monberg og Thorsen over- vejer stadig. Banechet Flens- borg siger om Afgørelsen: — Ja, Afgørelsen staar lige for Døren. — Er der Haab for Born- holm? spørges der. — Det kan jeg ikke sige be- stemt. Der er Mulighed for, at Leverancen bliver delt, saaledes at en Del af Stenene skal leve- res fra Sverrig, Resten af et bornholmsk Firma. Mere faas ikke ud af Bane- chefen. Men der erfares fra anden Side, at der naar alt tages i Betragtning, kun er 16 pCt. Prisforskel paa billigste svenske og billgste danske Tilbud. Og er dette Tilfældet, henstilles til Trafikministeren at vælge det danske. Der er stor Arbejds- løshed indenfor Stenindustrien, og det vil betyde overmaade meget for Bornholm at faa dette Granitarbejde, der trods alle Reduktioner i Materialier og Behugning dog repræsenterer noget over 300,000 Kr. Norske Kommuner i Nød. For et halvt Aar siden ned- sattes der en Kommission, som skulde afgive Indstilling angaa- ende, hvilke Forholdsregler der kunde træffes for at hjælpe de Kommuner i Norge, som i Efterkrigstiden er kommet i økonomiske Vanskeligheder. Kommissionen har nu afslut- tet sit Arbejde, og dens Flertal (borgerlige Partier) anser det for nødvendigt, at der tilveje- bringes ny Kapital til kontant, procentvis Dækning af Kredito- rernes Krav. Kan disse faa kontant Dækning for en Del af deres Tilgodehavende, vil de, mener Flertallet, være tilbøjelige til at give Akkord paa fordel- agtigere — Vilkaar, end — hvis der ingen kontant Dækning finder Sted. Flertallet mener endvidere, at Kommunalbanken maa træde hjælpende til ved at give Kommunerne saa store Laan, som den forretningsmæs- sigt finder forsvarligt. Da imid- lertid de Laan, som Kommu- nalbanken kan give, i mange Tilfælde vil blive saa smaa, al det vil blive meget vanskeligt for bl. a. Sparekasserne at god- kende den Kapitalnedskrivning, som et Akkordforslag, baseret paa Kommunalbankens Laan, forudsætter, er Flertallet af den Opfattelse, at Staten bør træde støttende til og yde de paagæl- yde de paagældende Kommuner Laan paa lang Sigt, som skal være rente- og afdragsfri i den Udstrækning, som i det enkelte Tilfælde anses for nødvendigt. Skønsmæssigt regner man med, at Staten i Øjeblikket maa yde en Støtte paa 25 Mil. Kr. til dette Formaal. Arbejderpartiets Medlemmer i Kommissionen foreslaar, at man søger gennemført en Lov om tvungen Opgivelse af Gældskrav paa Kommunerne. „Í 6dn og logn“. So eitur ein lítil bók (30 bls.), sum próstur okkara hevur savnað og felagið »Vardin« og aðrir givið út. Hon er ætlað okkara fiskimonnum sum ein fylgisveinur á teirra vandamiklu ferð upp á Suður- landið. Hvert ár fer allur hin rask- asti og djarvasti unglingaflokkur Foroyalands hesa váðaferð fyri at veiða ein stóran part av tí, sum landi okkara og fólki torvar til lívsupphald; hvort bankandi mannahjarta her fylgir teimum við ynskjum um góða veiðu, og mong brennandi bøn verður send til Gud fyri teirra skuld; men tad kann eisini vera gagn- ligt, at teir hava eitt sjónligt orð til fylgjusvein á hesi leið, og tað er sum eilt tílíkt orð, hendan bók er tilætlað. Felagið „Varðin“ hevur sent hana umborð í hvort skip. Bókin er prentað í meira enn 2000 eintøkum, so hvort skipið hevur fingið fleiri eintøk. Innihaldið er: I. Nakrir sálmar og II. Nakrar bønir. Sálmarnir hava allir verið prentaðir fyrr, og eru teir tí kendir, og sipa, sum vera man, teir flestu til sjólívið og sjóterðirnar. Tað kann vera vert at nevna, at hin fyrsti og hin síðsti av hesum sálmun eru teir fyrstu sálmar, sum prentaðir vóru á foroyskum máli, nr. 1: sjósálmurin burtur- ferð, „Mær sanni faðir veiti« og nr. 15: sjósálmurin heimferð, »Lov og tøkk eg tær fram beric. Tað var siður fyrr í Føroyum, at menn sungu sjósálmar bæði á útferð og á heimferð; men tann síður er nú fallin víða hvar, og teir sálmar, ið tá vóru sungnir, eru lítið kendir nú. Kundi hendan lítla bókin vakt aftur í huga fiskimannanna tann anda, sum gevur sær ljóð í sanginum til harrans prís bæði við útferð og heimferð, varð hennara virði margfalt aftur- rindað. Bønirnar eru týddar eftir teimum kendu, sum standa í sálmabókini, og eru tí mongum kunnugar, tó er ein, »Bøn á sjónum“, kanska ikki kend, tí hon er ikki tikin úr okkara sálma- bók, men tað er júst hendan, sum fellur mest saman við grundlyndið í Foroyingum. Nú eru menn ymissir á máli um virði av prentaðum bønum; mangir halda, og tað við rætti, at tå vit koma á sanna trongd og venda okkum í bon til Guds, so nýta vit ikki prentaði orð; LE