týsdagur 12. mars 1929síða 1

FØROYA SOCIALDEMOKRAT JAVNADUR 20 oyr. å 3. og 4. Tandlæge BREND I | = træffes 11—5. Telf. 114. Snit MUNKA ES VO S ODDE (| (DEN: har for en Gangs Skyld faaet det blaa Stempel i Bagstrævets Hovedorgan »Føroyatidindi«, ved et Indlæg fra en Indsender, hvis iøjnefaldende Stil har en paa- Herluf Udgydelser. faldende Lighed med [homsens egne Efter Begrebet hele det en Paratus-Hymne til først at have »forklaret« Organisation, munder »saglige« Indlæg ud Arbejds- givernes — Organisationer, der stiftedes for at modarbejde Ar- Organisationer, hvis »skaffe Arbejds- og bejdernes Formaal det var at Arbejderne bedre Levevilkaar og den mest mulige Løn for deres Arbejde«. I Sandhed en Erklæring der ikke er til at tage Fejl af. Man Humaniteten skulde blandt give sig Ud- dog synes, al nulevende Mennesker kunde slag paa anden Maade end ved dette Tilfælde i »Føroyat.« Derfor kan det ogsaa være af Interesse, netop fra den Kant hvad der menes om heletaget. Her skinner det tydeligt igennem, at altid Krav gennem deres Organisatio- at erfare, Organisation i Arbejderne naar rejser ner, saa er der Uhyrligheder der forlanges, eller som det staar i »Føroyatidindi«, Arbej- derne gaar Arbejdsgivernes Inte- resser for nær. Her maa man dog kunne indse, at Arbejderne Stand, der nødvendige for at ogsaa er en maa have det kunne leve, ligesaagodt som man fra modsat Side bestræber sig for, at det skal ses at man lever. Denne Side af Sagen kender vi desværre altfor godt. Hvad der understreges i hele Organisations-Artíklen = er, at man til enhver Tid maa staa paa Post overfor Arbejderne, naar disse fremsætter deres Krav; gaar Arbejdsgivernes Inte- som det san resser for nær, smukt hedder i >Foroyat.c Man har altsaa fra denne Side baade tilbørlig FR g Brug for Organisationer, d. s. naar disse kan bruges i dettes Inte- resser. Kniber del med al faa dem til at løbe paralelt med hvad der ønskes fra disse, saa har man »Tugthusloven« til at dække sig under. Tiden vil hvis Tid er lyk- kedes at rydde denne Klasselov nok vise, at vi har Ret, det ikke inden den af Vejen. Denne Tilstanelse i »Førova- tfdindi« er derfor af ikke ringe Detydning, singaprisur fyri petitreglu: síðu. avsláttur 30 oyr. á forsíðuni, Við størri lýsingum fæst i prísinum. vetur farin um tíðin komin, at mannaði við Aftur er ein bak og tann landsins fiskiskip, aðalkjarnuni av tí fólki her býr, stevna móti Íslands fiskiklakk- um. Seinast í februar og fyrst í mars mánað at halda upp til Íslands við okkara smáu skip- um tað skal bæði dirvi og reyst- leiki til. sum hal verið um hesa ársins tíð, hvat tað vil siga at fara upp á Suðurlandið so tíðliga til árs; men tað er nú so háttað at lívinum er at bjarga og heima er einki fyri lann fátæka mannin; farast har nakað Suðurlandið hevur Ein og hvor, hevur veil tessvegna må er at vinna. givið okkum Føroyingar stórar gávur; men tað hevur eisini eins og uttanum oyggjarnar her, tikið aftur fyri tað, sum tað hevur latið. Men sjómannsins lagna er nú tann, at skal hann nakað vinna. so má hann eis- ini váða sjáldan, tey er óhapp hent undir nógv. Íkki er tað tí boð eru komin, nú Íslandi og tung hevur sorgin verið, men hon er fallin tyngst hjá teimum sum vóru teimum næst, sum fórust. So er tá okkara manna- felag so lítið, at oll fola sorgina yvir teir farnu, tí vit vita ikki hver tann næsti verður, tað bert tann altvaldandi sum veit tað; hann er maðurin sum øll- um ræður, tí er at leggja alt í hond í teirri vón, at alt til okkara gagn hansara hann vendir og besta. Hvussu veiðuni verður íár kann sjálv- ikki sigast frammanundan, men vit vilja tó vóna, at teir djarvu úrslitið viðvíkjandi garpar, sum hvorki firnast ódn ella kulda, men leggja í havið fyri at vinna sær og sínum tað dagliga breyð, mega fáa eitt gott úrslit fyri teirra Ýdni og strev. Land okkara hevur íkki nógvar inntøkukeldur; tað er fiskiskapurin sum er tann storsta, eydnast hann væl, fær landið góða inntøku í síni heild og misseydnast hann, so er tað føluligt fyri alt okkara lítla mannafelag. Tí aðrar inntøkur eru so lítlar, at tær kunnu ikki metast tilsamans at vega upp- ímótur fiskiskapi okkara; tess- eru oll eygur vend mót fiskimonnum, nú teir vegna okkara leggja út, og mangar eru tær bønir, sum verða sendar lil hann sum øllum ræður, at halda sína hond yvir teimum. Fiskimaðurin her á landi er lann megi, sum drívir okkara felagshjól, steðgar hann, so stendur alt stilt; men blívir hann við arbeiði sítt, so kann alt mannafelagið blíva við arbeiði. Herav mega allur góðar kreftir samlast fyri at vinna okkara sjogørpum so góð kor sum teir á nakran møguligan hátt kunna fúa. Måtti so Harrin hildi sína tit djarvu strævnu og hond yvir tykkum, garpar, á tykkara vandamiklu ferð. Archaios. TA Tirsdag h De engelske Forhandlinger Tíðin, ið rann. | Lag: Hin tíðin, ið rann, hin tíðin sum so djúpt hevur sett síni merkir, har illgongt var, ruddað er, Várt land er alfagurt. | svann, | grønskandi kann ein nú síggja vallir, ein aldri fyrr fann, geva vón at vit nú standa sterkir. Og minnast vit sólina, táið hon hvarv og glæmu um fjallatind setti, hon lýsti sín frið á hitt harðvunna starv, | ið Føroyingar fingu frá fedrum i arv, tað gav vón mangur kroykin sær fetti. Teir garpar her striddist í síðstlidnu old, | í aldanna havi rann burtur, teir tóku tey tok, og teir reistu tey tjøld, og eldkveiktu sál, ið var stirvin og kold, ti her nú vaksa blómur og urtir. Tokk fái tit allir, ið striddist so hart | og harðastu tokini tóku, tit stóðu í skúmandi ódn, beikst og bart, um menn vildu kova, tað tykkum var kært, ristu dygt tit teir stóru og klóku. Og stríðast vit enn á tí somu leið, har tit róðu andstreymin stranga, í fylking vit mennast, tå svitast tað ei, at vit vinna áfram, og gøta er greið, | bert um sameind í fylking vit ganga. | Rodmundur. | om social Fred. Af fhv. Koloniminister J. H. Thomas. Í Løbet af faa Maeneder vil | at Uretfærdigheden i sig selv el | hele England ja store Dele | en Forbrydelse, og at Folkene | af Verden — lytte til Parlaments- | vil gaa til det yderste, vil bringe valgets Tummel, til de Konser- | i Anvendelse de mest ekstreme | valives, Arbejderpartiets og det | Midler under Pete paa at | liberale Partis Valgpropaganda. | fjærne Uretfærdigheden uden Men hvad enten Resultatet | Hensyn til, at de maaske der- bliver en Sejr for den ene eller | igennem skaber ny Uretfærdig- | den anden Part, vil Spørgsmaa- | hed. let om Samarbejdet i Industrien, Samarbejdet og baade Sejrherren og den Besej- rede komi sin I II Hens ling Jeg taler af egen Erfaring Arbejdere | Som bitter paa foran mellem Barn var jeg Samfundet, fordi jeg var nægtet | Ret til Opdragelse og Un- | Arbejdsgivere, staa den som et Problem, man ikke | dervisning, som mine egne | ner uden om, som kræver Born nu faar Del i: jeg var øsning bitter, fordi jeg ikke kund« ad der end kan siges med | deltage i Børnenes Leg, fordi yn til Forandring og Udvik- | mine Forældre var ude af Stand i de forskellige Samfunds- | Gl at skaffe mig de strængt klassers Liv, er det af den | nødvendige Klæder. Tiden har Betydning for hele | lært mig, at den letteste Maade, allerstørste den at al og i | repræsenterer de, indser, at Armen og Armens | gennem cl ærligt Samarbejde Styrke og Haandens Kraft er | med de Kræfter i Samfundet, nødvendige. Og de, der repræ- | som jeg mente var Skyld í min senterer Handens og Armens | og mine Forældres Fattigdom. Styrke, bør gives en Mulighed Naturligvis har der været | for at forstan de Vanskeligheder, | Misgreb at opvise i Arbejder- hvori Bedrifterne og Bedrifter- | bevægelsens. Der har været nes Ledelse ofte befinder sig. | unødvendige Strejker, og der er Hvis og Arbejde i Industrien virkelig | Men de samme Misgreb kan vil lære af vor Tids sociale | med lige saa stor Ret hæftes Sygdomme, er det rimeligt, at | dem fra den anden Side. Dog, begge Parter snarere vilde for- | det er ganske frugtesløst at staa disse, end naar de over- | grave de gamle Synder op. Lad hovedet ikke sætter ind i Pro- | os meget hellere se paa Situa blemerne, gensidigt ikke ved, | tionen i Dag. | hvad de taler om, Glem ikke, Í Aarene 1914—18, da alle | hvorpaa det er muligt Slags Uretfærdigheder, | maaske ikke er gennem Had og | Bitterhed, britiske Industris Fremtid, at fjærne | le de, baade i Arbejdernes | den Arbejdsgivernes Kreds, som Klogskab og Snil- men maaske snarere | Repræsentanter for Kapital | sket mange uovervejede Ting. N Kostar kr. 1,50 fjordingsårid Porto. Blaðið | Á in 12. mars 1929. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 3. árg og skrivstovuni. Telf. 14 | . BRÓÐURSKAPUR Samfundsklasser bragte i 1926 under den store Kamp vi, at Strid og Strejker var tveæggede Ofre, og lærte blevet giorde det Vaaben, som meget vanskeligt for os at forbedre Arbejderklassens og Folkets sociale Position. Jeg tror, at næsten enhver Arbejder kan yde sit til, at den Virksomhed, i, bliver han er beskæftiget forbedret han da udviklet og teknisk set, hvis faar Lejlighed til at være med i den nødvendige Vekselvirkning, som vi tilstræber mellem Haandens For kun faktisk Arbejdsgiverne at og Hjærnens Arbejdere. faa Aar umuligt for siden var det forstaa, at deres Arbejdere var tænkende Væsener. Heldigvis er Opfattelse nu Meri den antikverede snart et overstaaet Stadium. det vil være en Misforstaaelse at tro, at fordi en Række Fag- foreningsmænd og Arbejdsgivere har forhandlet og diskuteret de svære Problemer om Samarbejde i Industrien, saa vil disse Pro- næste Uge, etableret og Arbej- være løst i Fred mellem Arbejdsgivere dere. Saa det ikke. Jeg opfatter det som værende et lykkeligt Tidens Tegn, at Ar- bejdere og Arbejdsgivere kan Forhandlings- blemel og den evige nemt gaar mødes omkring bordet og diskutere disse Pro- blemer paa praktisk talt intet Spørgsmaal i Forbindelse med Industrien, der ikke er blevet drøftet og belyst i disse Konferencer. Og jeg sy- nes, at det er værd at notere med Tilfredshed, at mens Me- ningerne paa de to Sider altid staar direkte imod hinanden, hver Gang et nyt Spørgsmaal > rejses og optages til Debat, saa viser det sig altid, naar man havde haft Lejlighed til at tale ud om Tingene i Ro Fred, haft Mulighed for at belyse Problemerne fra alle Sider, át man staar hinanden meget nær paa mange Punkter. Hvad man ellers kan have at sige om 1928 i Forbindelse med Arbejderbevægelse, 1928 har Æra i den engelske ét er uomtvisteligt markeret en ny Sam- arbejdet mellem Arbejdere og Arbeidsøi hvis de vere. Jeg vover at paa- indledende For- staa, al handlinger fortsættes, saa staar vi overfor intet mindre end en Genfødelse af den britiske Indu- stri. Husk paa, at det, der sker, er intet mindre, end at Arbej- dere og Arbejdsgivere for første Gang i Industrialismens Historie paa denne Vis udveksler Menin- ger om Tingene, ikke blot for at tilrive sig selv personlige Fordele, for al men først og fremmest forsøge i Fællesskab at Maade, kan faa det hvorpaa mest udfinde den Parter mulige ud af Industrien. Jeg ikke til dem, der tror, at kun de Mænd, der i Øjeblikket tilfældigvis er de ledende i In- begge hører dustrien, har Forstand paa denne og dens Organisation; og dertor tror jeg, at denne Tanke- og Meningsudveksling med År- bejderne vil blive af stor Betyd- ning og gøre sit til at nedbryde Klasseforskellen. Kirken har forsøgt at tale med fredelig Vis. Der er AU I 2 mæ