týsdagur 12. mars 1929síða 2

é i þá Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. i vore Forhandlinger. Men Kir- ken har ingen Ret til at skrue os tilbage til de gamle Dage, hvor den leverede Prækener til de fine, forreste lukkede Kirke- stole, ejheller til at tro, at hele Folkets Fremtid skal være af- hængig af dens Ageren Forsyn for det Mindretal, der besøger Kirken. At Kirken tilslutter sig Tanken om Fred i Industrien, det er paa sin Plads, fordi Kir- ken bør være for os alle. Men det vil være en skæbnesvanger Misforstaaelse, hvis Kirken tror, at den kan stillé sig op som Mægler, som direkte Deltager i Forhandlingerne. Gør Kirken det, saa blander den sig i Ting, den intet har med at gøre, og som ligger udenfor dens Opga- ver, og den vil svække sig selv derved. Det britiske Rige vil komme til at spille en stor Rolle i de kommende Aars Verdenspolitik. Men hvor stor en Rolle, og hvor smuk en Indsats, vi vil komme til at yde i de kommende Aars Verdensudvikling, det vil af- hænge af, i hvor høj Grad vi er i Stand til hurtigst muligt at skabe bedre sociale Tilstande i vort eget Land. Det er ganske ud i det Blaa at tale om Fred i Industrien og om Samarbejde til en Million Mænd og Kvinder, som paa Tiltalen blot vil svare: Hvad kan Samarbejdet interes- sere mig? Jeg har ingen Interesse deri, ingen Trang dertil, ja, det vilde være inkonsekvent af mig at beskæftige mig dermed, saa længe Industrien nægter mig Ret blot til Arbejde og dermed nægter mig Retten til at leve. Det er frugtesløst at tale om Samarbejde til de unge Mænd, der har spadseret i Gaderne fra de forlod Skolebænken og aldrig har kunnet finde en Dags Ar bejde. Og det er fremdeles Non- sens at tale om Fred og For- soning, saa længe Boligspørgs- maalet ikke er løst og er en Kilde til Had, Lidelse og umo- ralske Tilstande. Disse Kendsgærninger maa vi se lige i Ansigtet. 99 Roald Amundsen. Vi har modtaget følgende Opraab fra en Række kendte Mænd i Danmark: ”aa Íniativ at Det Norske Videnskabsakademi, Det Norske Geografiske Selskab, Norske Aero Klub, Norsk Presseforbund og Oslo Universitet er der ud- gaaet et Opraab til det norske Folk om at give Bidrag til Op- rettelsen af; Roald Amundsens Mindefond hvis Rente skal bruges til For- maal, som er knyttet til Roald Amundsens Livsgerning og til Støtte af Opgaver, som laa hans Hjerte nær. Roald Amundsen udførte sin Livsgerning i Fredens og den internationale Videnskabs Tje- neste. Vi Undertegnede me- ner derfor at der herfra bør ydes Bidrag til dette Fond for at vise vort Broderland vor Deltagelse í Sorgen over Tabet af dets store Sen og for at hædre Mindet om den Maud, hvis daadrige Liv og heltemodige Død gennem Tiderne vil stan som et lysende Eksempel for ethvert Folk. Vi opfordrer derfør enhver, der har Interesse i denne Sag, til at yde den Støtte. Bidrag s af det Norske Vice- konslut í Thorshavn. N. 8. Johannessen. Atter et Krak indenfor færøsk Forretningsliv. Maaske har det ikke gaaet værre hos os med Hensyn til Fallitter, Likvidation og anden Elendighed, der bar hærget i vort lille Samfund efter Krigstiden, end hos andre; men der bliver dog altid et Spørgs- maal, der trænger ind paa een, naar det gaar galt for nogen: Kunde det ikke have været anderledes? Hvis vi havde haft en Bank, der viste en lille Smule For- staaelse overfor Forretninger, der stod haardt i det, kunde den saa ikke have gjort noget for at hjælpe Forretningslivet i vanskelige Tider? Man kan vistnok med Rette spørge, om ikke Banken har en Del af Skylden for, at det er ganet saaledes efter Krigen, som det har? Man ved jo, at i den Periode, hvor alle kunde tjæne Penge, var Banken ikke saa forsigtig med Hensyn til Udlaan, som den burde være, men nu, da enhver kan forstaa, at der er Forretninger, der skal hjælpes, nu har vi ingen Bank. Af de forskellige Fallitter, vi i den seneste Tid har haft, er intet sørgeligere end det sidste. En- hver ved, at selvom Hr. N. S. Johannessen nu er gaaet Fallit og maaske ikke staar til at redde, saa har han dog betydet meget for færøske Køb- mandstand, ja endda saa meget, at det vilde være ganske natur- ligt, at hele ' Organisationen, Færøernes Kebmandsforening, gjorde noget for at faa ham i Trit igen. Som enhver ved, var det N. S. Johannessen, der gav Stø- det til, at færøske Fiskeexpor- tører fik Toldgodtgørelse af Statskassen, den Gang den fær- øske Klipfisk blev ugunstigere stillet i Spanien end al anden Fisk. Skønt N. S. Johannessen var den første, der skulde have faaet denne Toldgodtgørelse paa et Parti Fisk, han solgte i Spa- den nien dengang, saa har han endnu ikke faaet noget. Det er ikke smaa Beløb, det drejer sig om, som N. S. J. har væntet at faa refunderet, i Lighed med hvad andre Købmænd fik, vist- nok 20—30.000 Kr. Disse Penge vilde nu have hjulpet ham over Vanskelighe- derne, hvis han havde dem. Det var ogsaa N. S. Johannes- sen, der i sin Tid rejste Tanken om at faa en Fiskekonsulent ansat af Lagtinget, og der er ikke Tvivl om, at han er den eneste paa Færøerne, der har Betingelser for at udfylde en saadan Plads. Enhver ved, hvor- ledes det gik med Tankens Re- alisation. Der blev talt og skre- vet om denne Sag, baade her- hjemme og i Danmark. Men det gik meget langsomt med at komme til noget Resultat. Da saa det endelige Resultat fore- laa i Form af en Bevilling fra Statskassen, lagde Lagtinget sin klamme Haand over denne vig- tige Sag og behandlede den, som enhver anden Sag af praktisk Betydning er behandlet der: Stillingen som Konsulent blev opslaaet med en Løn af 4—5000 Kroner!!!? I Stedet for burde der søges en Bevilling paa mindst 20.000 Kr. afStatskassen og saa Lagtinget bevilgede f. Eks. 5000 Kr., saa at der var nogen, der kunde søge Stillingen — i heletaget skulde en saadan Stilling ikke opslaas, men gives, da Erfaringen lærer os, at den der er bedst kvalifi- ceret, sjælden søger en saadan | Stilling. vør vinnandi madur vør vinnandi kvinna minst ein lut í Sjóvinnulánsgrunninum. Imidlertid ved vi, at Hr. N. S. J., dengang han begyndte at slaa til Lyd for denne Sag, ikke tænkte paa sig selv. For han havde da en stor Forret- ning, der ikke vilde taale, at ban var fra den saa længe. Kun af Interesse for det færøske Samfund, som et Hele, var det at han fremdrog denne Tanke. Hvad der vil ske med N. S. Johannessen, er endnu skjult, men en Ting er sikker, at det færøske Samfund, og da særligt de færøske Fiskeexportorer, skylder ham Tak for det Ar- bejde, han har gjort for at skafte os Afsætning af vor Fisk, direkte til de forbrugende Lande, i Stedet for at lade hele denne Handel gaa gennem danske Kommissionærers Hænder. Det forekommer mig, at Fær- øernes Købmandsforening og dederiforeningen burde gøre noget for at hjælpe Hr. N. S. Johannessen til at begynde igen, og vise ham den Tillid, som han har fortjænt, at faa Lov til at udbyde og sælge deres Fisk. Tiden vil vise, om de har nogen Ansvarsfolelse. Forretningsmand. Tørre Siv I Storm. Om det brustne Mili- tærforlig skriver >Social- Demokraten«: Godt at det ikke blev Militær- forlig — jubler , Nationaltidende; thi Venstres Tilbud var uærligt og dets Forsvar i Prøvens Time saa upaalideligt som Hagl i Solskin, som tørre Siv i Storm. Deri har Bladet Ret. I al Venstres Uærlighed, nemlig Er- kendelsen af, at Hr. Brorsen regnede uærligt, da han fore- lagde sit Forslag. De 2,2 Mill. Kr., hvormed Venstre under Forhandlingen med Højre har forhøjet Summen, er netop en Rettelse af den Fejlregning, Ministeren har gjort sig skyldig i, hvad L. Rasmussen allerede paaviste ved Sagens 1. Behand- ling. Men hvad skal man sige om Højres Forslag? Kan de to—tre Millioner mere — til svært Ar- tilleri og »Luftforsvar« -— gøre Haglene til Isblokke eller de tørre Siv til Egeplanker? Det er ikke Generalernes Forslag — det er nu forladt officielt ogsaa af Højre. Dette Parti, der be- brejdede Venstre, at Ministeren ikke havde udarbejdet sit For- slag i Føling med »Sagkund- skaben«, har nu selv i halv- anden Maaned forhandlet med Venstre uden Hensyntagen til dens Krav, blot med det For- maal at naa et politisk Resul- tat, uden at dette dog lykkedes, skønt man gik 10 Millioner ned! Naa — Generalernes Forslag var saamænd heller ikke saa ærligt. De erkender jo selv, at det ikke tilfredsstiller dem, men at de af politiske Hensyn har maattet slaa af. »Nationaltidende skriver vi- dere, at den konservative Be- folkning vil foretrække »et ær- ligt og redeligt Forlis fremfor atter at se Sagen forraadt gen- nem et uærligt og uredeligt Forlig.« Dette er nu Dommen i Høj- res Centralorgan over Højres og Venstres eget Militærforlig af 1922, thi hvad Venstre tilbyder er netop Ordningen af 1922 no- genlunde frigjort for de falske Tal, man den Gang — Hr. I. A. Hansen og Hr. Piirschel Arm í Arm — stillede op for at luske Sagen igennem. Det Militærvæsen, Danmark har levet paa í disse 7 Aar, har altsan været én stor Uærlighed og vilde í Provens Time have været saa upaalideligt som Hagl i Solskin, som tørre Siv i Storm. Dertil er der anvendt 40 a 50 Mill. Kr. aarligt, altsaa ca. 300 Millioner! Og dermed skal der fortsættes, hvis Venstre faar sin Vilje. ———— Garibaldi— Mussolini. Et lille Stykke Historie. »Og vore Navne glemmes, som Sne, der faldt ifjor«. Skønt min Ungdomstids Helts Død ikke ligger længere tilbage end til 1882, er det dog, som om hans Navn allerede har for- tonet sig helt tilbage i Sagn- historien, saa voldsomme har Verdenseksplosionerne og Ud- viklingen gaaet Slag i Slag i kun godi en Menneskealder. "aa os, hvis Barndom faldt sammen med Garibaldis Bedrif- ter i 1860'erne, virker hans Navn nu næsten kun som et Eventyr. Garibaldi, det var jo det skøn- ne, varme, sollyse, men sonder- splittede Italien, og Italien var Garibaldi, og Garibaldi og Italien tilsammen, det var: Ned med Pavemagten (»der solgte Synds- forladelse for Penge!<), Munke- uvæsenet og Folkets økonomiske Undertrykkelse. Men Garibaldi stod enda Danskerne nærmere, for — det ved man — at han i 1864 vilde ile Danmark til Hjælp, men at England forbød ham det. Og med den Tids historiske Atmos- fære i Minde forstaas det let, at han muatte blive Ungdommens Helt. Det var dog under ingen Om- stændigheder let for os, der har levet med Garibaldi og Italiens Befrielse i vort Ung- doms Sind, at glemme hans Navn; og med de sidste Tiders Begivenheder i Italien træder hans Liv og Gerning enda nok saa tydeligt frem paa Baggrund af — Mussolini. Naturligvis var Garibaldi ikke ene om at rive Italien ud af alle de Smaafyrsters og Pavens Hænder, der udsugede det skøn- ne, fattige Land. Omstændighe- derne hjalp jo til, ikke mindst den fransk-tyske Krig, der knæk- kede Napoleon III, som holdt en Hær i Rom til Værn om den siden 1867 »ufejlbarlige« Pave, ældre er Dogmet om Paven som Voherres Ligemand nemlig ikke. Den 11. September 1870 mar- scherede de italienske Soldater ind i Rom og berøvede »den hellige Stol« den sidste verdslige Magt, og den 13. Maj 1871 fast- slaar det da samlede Italien i en saakaldet Garantilov Pave- stolens Vilkaar, hvorefter Paven ingen verdslig Magt besidder udover Vatikanet, Peterskirken, Lateranet og Gandolfolkastellet. Paven skuldu dog have Ret til af egen Fuldkommenhed at udnævne Italiens Biskopper, og disse er fritagne for Ed til den Stat, der lønner dem. End- videre forpligtede Italien sig fra den Dag, Paven underskrev Ga- rantiloven, aarlig at udbetale ham 3,255,000 Lire. Men Paven underskrev aldrig Garantiloven. Han foretrak at kalde sig »Fangen i Vatikanet« og — vente paa bedre (!) Tider. Og de bedre Tider kom med Mussolini, denne Usurpator, der proklamerede Fascismen som Genføderen af den romerske Cæsarisme. Men Papismen og Cæsarismen er jo bare den samme Ting paa en anden Maade, saa hvorfor skulde disse ligge i Krig med hinanden? I Løbet af det sidste Aar er der da ogsaa baade fra Pavens og Mussolinis Side arbejdet paa en Overenskomst, en Fredstraktat mellem Paven og Fascismen. Saa er Garibaldis Værk» lagt øde — det italienske Folk atter slavebundet økonomisk og aande- ligt. Et Folk gjort frit og atter bundet i Løbet af to Menneske- aldre. Apropos. Hr. Redaktør! fremsætte følgende: Tillad mig at Efter at have gennnempløjet den færøske Ordbog, der under Redaktion af Bibliotekar M. A. Jacobsen og Chr. Matras, ud- kom sidste Sommer, er jeg kommen til det Resultat, at Ordbogen — der jo har væsent- lige Mangler — kun var en Be- gyndelse til et noget større Værk om det færøske Sprog. Efter hvad jeg senere har faaet op- lyst, skal det være Hensigten i en ikke altfor fjærn Fremtid (undskyld den luvslidte Sætning) at udgive en videnskabelig Ord- bog som desværre sikkert vil blive saa dyr, at den næppe vil blive Menigmands Eje; men da man maa gaa udfra, at Læsestuerne vil anskaffe en saadan Haand- bog, vil den dog kunne blive tilgængelig for Menigmand. Efter hvad jeg fra forskellig Side har faaet oplyst, skal det være Hensigten at overdrage det store og omfattende Arbejde til en Mand — og ovenikøbet en ung Mand, der lige er slup- pen løs fra sin akademiske Overhaling og endnu ikke har præsteret noget Arbejde, der gør samme Mand kvalificeret til at faa overdraget en saa stor Opgave. Andre Steder hvor der arbej- des med saadanne store Opga- ver, fordeler man altid Arbej- det paa forskellige erfarne Mænd, for at et saadant Værk skal blive saa fuldkominet som mu- ligt, og ikke bære Ensidighedens og Kedsomhedens Præg. Der- for er det at jeg i Tide vil raabe Varsko, for at vi —, der som bekendt ikke er altslugende, hvad Læsning angaar — kan skaanes for eventuelt at faa en videnskabelig færøsk Ordbog, som kun vil blive benyttet af Mangel paa -bedres Ilavelse. Dette skulde en færøsk Ordbog helst ikke blive, men derimod en nyttig og samtidig interessant Bog, hvor de Oplysninger fin- des anganende færøsk Sprog, som man søger efter. Efter hvad der i den senere Tid er fremkommet af Arbejde under Hr. Chr. Matras's Pen (sidste Nr. af »Vardin«) fører han selv overfor Offentligheden Bevis for at han ikke vil kunne magte en saa stor Opgave, Manden er nemlig ikke i Stand til at udtrykke sig i det færøske Sprog, uden at han hensætter sig i en heldigvis svunden Tid, hvor Brugen af mere og mindre fordærvede Ord var højt i Kurs. Men bortset fra hvad Hr. Chr. Matras ellers har lavet, saa mangler der endnu noget positivt Arbejde; — tilmed Ind- sats for at ville udrette noget — fra hans Haand. Er Færøerne ikke bedre ud- styrede med Mænd, som man kan overlade en saadan Opgave, som Udarbejdelse af en viden- skabelig færøsk Ordbog, end