týsdagur 26. mars 1929síða 2

a Bug 4 tú Å Á | ú sy i i] # Persil gør Tøjet blændende hvidt, Det er en Fornøjelse at se, at Vasketøjet er hvidt som Sne, saa rent og duftende .. Forsøg selv, De angrer det ikke. Følg blot den letfatte- lige Brugsanvisning. Persil sælges overalt i Origi- nalpakker å 50 og 95 Øre, aldrig i løs Vægt. Persil — til al Slags Vask. (O) riet tilvejebragte Raastof. Om- sætningen vilde være livlig og det hele vilde glide forbi, baade smarte Spekulationer i Tvangs- salg og samvittighedsløst Dum- ping. En Ordning, hvorefter en offentlig Pegeinsti- tutionstøttede Driftenikkeaf Hen- syn til at nogle skulde frem og an- saadan ideel dre skulde holdes tilbage; men tog Udviklingsmulig- udelukkende Hensyn til Dygtigheden, heden og det almene Vel, mang- ler vi fuldstændig, i Stedet for stikker den snævre Privatkapi- kolde Ansigt mere grelt frem i vort talisme sit beregnende, Fiskerierhverv end nogensinde før: For en 14 Dage siden saa det for Fiskeprisen. ret lyst ud »Dimmalætting« bekendtgjorde med fede Typer store Priser paa (færøsk)« uagtet de store Fangster i Nor- »dansk Klipfisk, og ge haabede man dog paa godt Salg i hvertfald af de Land- inger. Talte man da med Fiske- første køberne her, lod de sig forstaa med, at Prisen for Saltfisk vel kom til at ligge omkring ved 36 Øre pr. med. Det var kendeligt Fald men dog en ret god Pris, — og kg. til at begynde ganskevist et fra Efteraaret; den syntes ingenlunde for høj i Forhold til det spanske Markeds Noteringer. Saa kommer der Telegram fra de første Kuttere, som har søgt Reykjavik med fuld Last. er in- Skippere og Mandskab teresseret i at lande Fang- sten snarest muligt for at benytte Chancen til at faa fyldt en Last til mens Fisken stimer. Islæn- derne, der er smarte Forretnings- mænd og selv driver et endnu større Fiskeri end Færingerne, ser naturligvis paa disse som Kon- curenter og byder kun smaat for Fisken, de har jo Fisk nok For de færøske Rederier ikke deres Skibe løber ind paa Reykj- Der skal Havnepenge, Udrustningen og Saltet er heller ikke billigt der,og naar saa Fisken sælges billigt er det rent galt. selv. er det nogen Fordel, at avik. betales dyre Der skulde saaledes være til- strækkelig Anledning til at de færøske Rederier tog sig sam- men for at ordne det saaledes, at de enten holdt et Moderskib for Kutterne i Fællesskab eller lod dem sejle hjem med Fang- sten. Fordelen med Moderskib blev dog kun brugelig, hvis der kunde losses og lades i Søen, da der er Udførselstold paa Fisk i Island selv om den blot omla- des paa Territoriet; men Om- ladning i rum Sø er en vanske- lig Sag. Den eneste effective Hjælp er derfor større Fiske- skibe, som kan have Rum nok til hele intet af alt dette, ingen af Mulig- hederne udnyttes. I Stedet for ser det ud til at de gamle grund- murede Rederier paa Færøerne Turen; men der sker kun tænker paa at vinde lidt ved — lad os sige smaalig Spe- kulation, for ikke at benytte andre Udtryk. Da det rygtedes, at Islænderne knn bød 27 Øre danske pr. kg for de færøske Kutteres Fisk, blev Rederne selvfølgelig ikke glade; men i Stedet for snarest at ordne Kutterne hjem med Fangsten, som var det eneste rigtige under disse Omstændig- heder, specielt af Hensyn til det store og betydningsfulde Til- virkningsarbejde, benytter de Lejligheden til at trykke Prisen ned for Fiskerne. De lader Kutterne ligge stille der oppe kostbare Tid, medens der her forhandles om og spilde den hvad man kan være bekendt at byde Fiskerne, naar de kom- mer med Lasten eller hvis man lader den hente med Ruteskib. Der foresloges 30 Øre pr. kg af de smarteste, medens andre mere humant tænkende Redere holdt fast ved mindst 34. Der op- naaedes ikke Enighed, og det endte føreløbig med at de først- nævnte søger af faa deres Fisk hjem med Rutebaadene, hvis der ikke kan opnaas en højere Pris end 27—28 Øre i Island, medens de sidstnævnte resolut har givet Ordre tilat deres Skibe ikke skal søge Reykjavik men sejle hjem med Fangsten. Denne Ordre er gennem Gesandtskabet gaaet videre til Inspektionsskibet »Fylla«, der opholder sig i disse Farvande for Tiden. Hele denne Misére, der maa- ske kommer til at koste Fær- øerne mange Hundrede Tusinde Kroner, bunder i de finansielle Vanskeligheder hvorunder vort Hovederhverv, Fiskeriet for Ti- den arbejder. Skaffes der ikke tilveje den fornødne Stabilitet, kører vi ubehjælpelig i Grøften. Det gaar ikke i Længden, at den driftige mindre Reder er nødt til at flyde paa »velvillig« Handelskredit fra Fisketur til Fisketur, eller at den færøske Fiskermand er nødt til at give Transport in blanco paa sin Fortjeneste inden han tager ud, saa at han kan faa de nødven- dige Beklædningsgenstande til Turen og Familien de nødven- Handelsvarer til dtge Livsop- hold, mens han er borte. Paa denne Maade gaar Fisken uvirket ud af Landet til for- holdsvis ringe Pris og Ud- rustningen bliver tillige dyrere end nødvendigt. Fiskeren kom- mer i Afhængighed af Købman- den og de hjemmeværende Familiemedlemmer mangler Be- skæftigelse ved Tilvirkningsar- bejdet, saa at de kan tjene Fø- den, mens Manden er borte. Kort sagt: Hele vort Samfund bliver lagt øde, om der ikke i Tide skaffes de duelige Kræfter i vort Land Adgang til den nød- vendige Driftskapital paa gode Betingelser. Svømmebassin i Thorshavn. For at imødekomme et Ønske, som den thorshavnske Ungdom længe har næret, tillader vi os at udsende nærværende Opraab om at yde Bidrag til et Svømme- bassin, hvor den thorshavnske Ungdom fra Barnsben af kan lære at blive fortrolig med det vaade Element, som alle her paa Øerne vil faa mere eller mindre Omgang med, efterhaanden som de vokser til Mands Modenhed. Det forholder sig med Svøm- ning som med mange andre Færdigheder, at jo yngre man begynder, desto lettere har man ved at lære den. Og her paa Øerne er det saa godt som umu- ligt at faa lært at svømme, hvis det ikke sker inden Afgan- gen fra Skolen. Svømmefærdigheden er des- uden ikke blot nyttig til den ene Ting: At kunne redde sig selv og andre fra Livsfare i paakommende Tilfælde, men den er ogsaa nyttig paa mange andre Felter. Svømning over- gaar al anden Sport i at styrke og hærde Legemet og gøre det sundt og modstandsdygtigt over- for Sygdomme. Det paalænkte Svømmebassin, som vi altsaa herved tillader os at opfordre Thorshavns Fædre og Mødre saavel som dens Ung- dom om at yde Bidrag til, vil blive anlagt i Samraad med Thorshavns Byraad. Arbejdet blive lagt i kompetente Mænds Hænder, og Beliggenheden vil blive saa nær ved Byens Centrum, som det er muligt at skaffe en dertil egnet Plads. Og hvis Bidragene kommer som forven- tet (c. 5000 Kr.), agtes Svømme- bassinet at være færdigt til Brug allerede i den kommende Som- mer. Bidrag modtages af nærværen- de Blad. Desuden har nogle af vore beste Svømmere lovet at gaa til Hjemmene her i Byen med Lister til Tegning af Bidrag til Svømmebassinet. Thorshavn, d. 18. Marts 1929. Absalon Joensen. Hj. Heerup. Jocob Vilhelmsen. Poul Niclasen. Trond Hansen. Olaf Petersen. Carl Mouritsen. Arne Rein. Islandsfiskeriet. (Telegram til ,Føroya Social-Demokrat'). Reykjavik, 22.—3.—29. Indtil 15. Marts er den sam- lede Fangst: Sydvestlandet 60.900 Skpd. mod ifjor 48.400, deraf Vestmanøerne 11.000 mod ifjor 2,500, Vestfjordene 9.900 mod 2.800, ialt 75.000 skpd. mod ifjor 54.900, deraf i Aar 59.000 Stor- fisk 7,700 Smafisk, 4.800 Kuller 3,500 Sei. Fontenay. ser Barcelona- Udstillingen. Hvis man skal maale Interes- sen for Barcelona-Udstillingen efter det, der staar i Bladene og hvad den omtales Mand og Mand imellem, tør man sige, at der er almindelig Interesse for den. Samtlige færøske Blade har omtalt den, og man træffer dag- lig mange Mennesker, der be- skæftiger sig med Spørgsmaalet: Hvem skal til Barcelona, eller om jeg havde Raad, vilde jeg tage med. Lagtinget har, saa vidt man kan se af Notitser i Bladene — nogen Bekendtgørelse derfra har jeg ikke set — bevilget 3000 Kr. som Understøttelse til dem, der kunde have Lyst at tage Turen, men mangler Midler. Det forekommer mig, at det er rigtigt, at Lagtinget har givet lidt Understøttelse til Mindre- bemidlede, der har Interesse at komme til Udstillingen. Der er dog en anden Ting, som jeg ikke har hørt noget om, men som jeg forudsætter som ganske selvfølgeligt, nemlig at Lagtinget sender Repræsen- tanter for Landet derned, Mænd der har Tilknytning til vor Hovednæringsvej Fiskeriet, og her tænker jeg paa Overvra- gerne og eventuelt en Mand for Fiskerne. Da disse Mænd jo kun er Arbejdere, og derfor ikke kan forudsættes at have de nødven- dige Midler, maa man kunne regne med, at Lagtinget afhol- der deres samtlige Udgifter til Turen og sætter andre Mænd i deres Sted, medens de er fraværende. Jeg fremsætter dette kun som en Betragtning. Købmand. + * * Vi giver den ærede Indsender Medhold. Ha: Udstillingen í Barcelona nogen som helst po- sitiv Betydning for Færøerne, saa skulde det være, at de, der forestaar Vragningen af den Fisk, der exporteres, her faar en Lejlighed at komme paa Udstillingen og derved gøres bekendt med, hvad denne Del af Spanien kræver for Tiden. Naturligt er, at de Krav, der stilles til vor Klipfisk — ligesom ved al anden Produktion — skifter fra Tid til anden, hvor- for det netop vil have Betyd- ning for færøske Vragerformænd at møde ved Udstillingen i Barcelona. Vi har henvendt os til Lagtingets Formand i An- ledning af den indsendte Notits. Hr. Mitens anser dette Forslag for at være af Betydning og vil overveje Forslaget. Naturligvis staar det Vragerformænd, i Lighed med andre almindelige Rejsende, at søge Understøttelse, Men her vilde det ikke være paa sin Plads at søge. Lagtinget — eller her Landsnevndin — burde opfordre Overvrageren til, sam- men med Vragerformanden for Suderø samt en Repræsentant for Fiskimannafelagið, til at tage en Tur til Udstillingen i Barce- lona. Udgifterne bør udredes af Lagtinget. At det er nyttige Penge, der her gives ud, er der ingen Tvivl om. Set fra et national-økonomisk Synspunkt, saa burde der allerede have foreligget, ikke alene en Op- fordring, men ogsaa en Bevil- ling, saa at saavel Vragerne samt en Repræsentant for Fiski- mannafelagið nu var indforstaaet med, at de skulde gøre Turen til Spanien. Men forhaabentlig vore Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, TIL. 216. Thorshavn. Tlf. 216. kan det naas endnu. Og her bliver det Landsnevndin, der kommer til at tage Stilling til dette vigtige Spørgsmaal og træffe en Afgørelse. Red. Vrakingarlogin, clla sum hon officielt eitur, »Lov Nr 49 af I April 1912 om Vrag- ning af Fisk paa Færøerne«, er sum áður nevnt her, til viðgerð- ar og broytingar á ríkisdegi og nú sær út til at hon »gongur fgjøgnum« og verður til lóg í lí skepilsi, hon kom við frá log- tinginum í 1927 umframt tað, at fylgjandi broyting til 1. gr. verður sett inn: „samt de Forenede Stater i Amerika“. Hendan hroyting hevur tað at siga, at saltfiskur, sum verður seldur til U. 8. A., t. e. Bandarík- ini í Ameriku, skal vera vrak- aður — um klippfiskur, ið fer sama vegin skal vera vrakaður er ivasamt. Logtingið hevur ikki handfarið hesa síðstu broytingina; men tað kann gera tað sama, tí sum vit fyr hava nevnl, var tað upp- skotið, løgtingid samtykti í 1927, til tað verra fyri fiskimenninar í hvussu er, og verri ger henda nýggja broytingin tað ikki. Tó at løgtingid ikki er hoyrt í hesum lógmáli, eru summar fiskiskapsorganisationir í For- oyum spurdar um, hvat tær halda, og hava tær allar malt til hesa broyting. Reiðarafelagið og keypmannafelagið hava bæði rått frå at nema við klippfiska- vrakingina, men bert lata hesa nýggju broytingina galda salt- fiskin. Fiskimannafelagið hevur, umframt U. S. A, eisini nevnt Ongland sum eitt land, hartil saltfiskur eigur at verða vrak- aður. (Frá Skiparafelagnum er einki svar — man lað ikki vera spurt? —). Amtmaðurin hevur í sínari yvirlýsing peikað á, at tað er best at lata keypararnar í Amerika ráða fyri, um teir vilja hava okkara fisk vrakaðan, áður enn hann teimum til solu. Hendan áskoðan er kanska ikki so skeiv, sæð frå einum útlendum sjónarmiði; men so er tað best, at vit eisini spyrja Spaniumenn og Italiu- menn, um teir leggja í at fáa fiskin vrakaðan. Tað kann væl vera, at teir siga nei og síðan halda sær sínar egnu vrakarar; men um hetta verður gott fyri okkara fiskaprís, er eitt annað. Hendan amtmansins áskoðan rímar væl saman við, at løgtingsins meirilutur í 1927, og við honum yvirvaldið, helt so klófast við, at saltfiskur skal vrakast uppåland her, fyri síðan at blandast saman og seljast óvrakaður til Onglands. Ein skuldi eftir hesum trúð, at hovuðsendamálið við fiska- vrakingini var at vissa fiska- keypmonnunum eitt hóskandi keypsvirði, og at tað bert var eitt eiti, at vrakingin skuldi varðveita foroyskum salt- og klippfiski eitt gott umdomi á teim útlendu marknaðunum. 6. mars helt landstingid fund, og gekk tá uppskotið uttan um- malið til 3. viðgerð, so tað var so gott sum samtykt. Umframt tey føroysku felogini hava verður sendur kanska