týsdagur 9. apríl 1929síða 1

FRÆLSI IN E3 INN 23 MINN £3 UT Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. Sum ES MINA 23 NINA 23 IL AES HUN HINES Hi mm RÆTTVÍSIÐ í núverandi (0. samfelagsskipan gevur seg ofta til sjóndar, og mong eru prógvini, ið bera vitnisburð um hitt ið fyrst og fremst rokkur teim, stóra knógvandi órættvísi, ið minnið eru ment av heimsins íbúgvarum. Eitt grefligt talandi dømi er fyri skammari stund síðan borið fram í almennum bløðum aðra- Men at henda frásogn og hesi viður- skifti gerast kend her á landi. Í lítlari merk býr ein kvinna. staðni. ikki er at ivast í, eisini hava tydning at bygd í Dan- Maðurin síðani frá Í einari doyði fyri 3 árum henni og 16 børnum, hitt yngsta av bernunum var bert '/„-ára tey elstu 8 vóru gamalt, men konfirmeraði. Maðurin hevði verið arbeiðs- maður og hevði í harðligum strevið haft yrki sítt, hvar ið ástóð og nakað var til vinnu. Tað gekkst ikki altíð væl at fáa nakað til at takast við, og mátti hann mangan leita langar leiðir fyri at skaffa fødi Lil tey nógvu í heimi sínum. Í stormi og regni , ferðaðist hann burtur og aftur á Ikki kræsin, tí mangir vóru munn- »eyklu«. bætti at vera arnir, ið mettast skuldu. Eitt kvøldid, maðurin kom aftur av Men so kom ólukkan. arbeiði, feldi hann seg illa og mátti til seingjar. Læknin beindi hann á sjúkrahúsið, og her vísti tað seg, at hann hevði ólekju- liga magasjúku. Tveir mánaðir seinri doyði hann. — Hin sól sakk nú í kav fyri hesum vónfulla og g troystandi fátæka og nú hjálparleysa heimi. Eftir sat einkja við nógvum børnum heima, frá '/, ári og uppeftir. Tey, ið konfirmerað vóru, høvdu lagt út heiman frá, og hitt børnunum, var 12 ár. Hetta var elsta, ið nú var eftir av ein genta. Hvussu langt kundi pening- urin, ið einkjustudningurin gav, Hvorki til heildar ella til helmingar av ti, rokka í hesum fori? ið krævdist fyri at halda lívinum uppi. Konan royndi at fáa sær nakað til at takast við, har sum hon kundi fáa fætur á tí. Og ómenniskjansligt var baks hennar fyri at halda neyðuna frå durum. Hin elsta gentan, id heima var, varð nú konfirmerað, og hon fekk pláss í einum fínum húsið nærhendis. Um summarið fekk hon 15 kr. um mánaðin, men slríggið hevði hon tað, Upp Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsíðuni, r 15. | 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Vid størri lysingum fæst hvønn morgun klokkan 5 at mjølka kúnum og síðan strevast til seint á kveldið. Men so kom veturin, og tå søgdu tey fínu seg ikki at hava ráð til at lata meiri enn 10 krónur um mán- aðin. Og her novydist hon, fyri at bjarga lívið fyri sær, móður og systkjum at selja sína ung- dómsmegi og liva í heilt ússa- ligum korum. Ja, hvussu syndarligt er hetta rå tó kortini. Sum samfelagið tó ger teim smáu órætt. Á sama hátt eru mong heim- ini stødd her í Feroyum, har fallin hvort tað nú var havið, ið faðirin, forsyrgjarin, er frá, tók hann, ella hann fell í bjørg- unum. Heima situr einkja og faðirleys og noyðast at líða tær svárastu pínslur, neyð og trega. Og her senda menn bønarbræv inn å ting, fyri at fåa minkad um tann neydars studning, sum einkjum einkjulógin heimilar og teirra neyðars verjuleysu > børnum. órættvís tað: er núgaldandi samfelagsskipan. Jú, sannast má Hesa órættvísu samfelags- skipan eru enn í okkara dogum mangir, ið styðja. Ikki kann tað leggjast fil grund, at tað er hugsannarloysi, tí til tess hevur Tirsdag hin 9. apríl 1929. JAVNAÐUR ov tíðum verið heitt á menn, ið eru stydjadir av og styðja núgaldandi samfelagsskipan. Nei, tað er hitt samvitskuleysa, kalda hjartalagið yvir fyri teimum treingjandi í okkara samfelag. Eitt >vertin á hvat annar fær,« er hitt skýmdarmerkið, ið tey fylkjast um, ið styðja núgald- andi samfelagsskipan. Telegrafurin, hin tráðleysi, bleðini úr Danmørk, ið komin eru til landið, siga frá, at ríkis- ráðið í Danmørk frammanundan Mariumessu sá sítt »Tekel« við eldstavum standa sær omanvert. Tíðin er inni, tímin er komin, túið múgvan skúgvar stjórnarráð burtur, ið hevði sett sær fyri at knógva og pína fåtøk og verju- leys, gomul og arbeiðsleys. Og á Kristiansborg hava Foroyingar haft umboðsmann, ið sitið hevur hjartaleysu saman við hesum stjórnarráðslimum og hjálpt til at latið iskjansliga starv og lopið meira teir útint sitt ómenn- ólag í samfelagsskipanina, enn hon kendist undir einaveldinum. Eisini vit Feroyingar eiga at kenna okkara skyldu og taka hitt forbeinada afturhaldsstýri, ið nú foroyska beinið undan ti verður latið upp til dóms, bæði í Danmork og í Foroyum. Stafsbidrag til Opdyrkning. Landbrugsminister Madsen-Mygdal fremsætter i Folketinget Forslag om Udstykning i Sønderjylland nogle Dage forud for Katastrofen. Forslag om Statsbidrag til Opdyrkning paa Færøerne lader vænte paa sig. I de modtagne Aviser læses bl. a.: »I Folketinget fremsatte Land- brugsminister Madsen-Mygdal Lovforslaget om Foranstaltnin- ger til Fremme af Udstykningen i Sønderjylland. ganske hviler sønderjydske Erhvervsudvalg af- givne Betænkning, gaar ud paa følgende: Landbrugsministeren diges til i hvert af de to først- kommende Jord- fondens Midler at anvende indtil 5 Mill. Kr. til nævnte Foran- staltninger i tyndt befolkede Egne indenfor de sønderjydske Landsdele. 1) Indkøb af Jordarealer, der skønnes at være velegnet til Ud- stykning og Oprettelse af nye Landbrug. 2) Udførelse af Grundforbed- ringsarbejder paa de indkøbte Arealer, 3) Anlæg af de for Udstyk- ningen af de indkøbte Arealer nødvendige Veje. Viser det sig ugørligt ved fri- villig Overdragelse paa rimelige Vilkaar at erhverve de nødven- dige Arealer til Anlæg af Veje, kan Landbrugsministeren paa- lægge vedkommende kommu- nale Raad at tilvejebringe den Forslaget, der paa den af det bemyn- Finansaar af fornødne: Vejforbindelse i Over- ensstemmelse med Reglerne i Lov af 1853 om Jords Afgivelse til offentlige Biveje. Fald skal Jordfonden udrede Omkost- ved Anlæg, Kommunalraadet kan Í saa ningerne Vejens medens paalægge dem, til hvis Fordel Vejen udlægges, at udrede Om- kostningerne Vedligehol- delsen. ved Ved Forelæggelsen udtalte Mi- nisteren, at Forslaget jo næppe kunde denne Samling, men han havde villet gennemføres Ii forelægge det nu, for at der kunde blive Tid til at drøfte det Løb. Naar slaget var vedtaget, var det Mi- nisterens Ilensigt at nedsætte et Udvalg af lokale Mænd til sam- i Sommerens For- men med Ministeren at føre Loven ud i Livet paa bedst mulige Maade, Det var ikke Meningen at forcere en kunstig Udstykning frem, men at staa rustet til at imødekomme den naturlige Udvikling,« Det undgaas ikke, at man her gør Sammenligning med Hen- syn til, hvad der i den sønder- jydske Landsdel foreslaas for at skabe bedre Livsbetingelser for den derboende Befolkning, og hvad der gøres paa Færøerne i samme Retning. nærmere i Ud- gave af »Lov om Oprettelse af Uden her at gan Detailer med den færøske mindre Jordbrug«, skal vi ind- hvad 1927 skrænke os til at anføre, der i Lagtingssamlingen blev foreslaaet for at fremhjælpe skabe Opdyrkning og derved bedre = Existensmuligheder for Indbyggerne. Lovforslaget, der 1929 ikke er Rigsdagen, hverken til Forelæg- endnu i naaet gelse eller Behandling, blev paa Grund af Amtets og Landbrugs- konsulentens Erklæring tilbage- sendt Lagtinget i 1928. Efter at have foretaget nogle ubetydelige Ændringer i Forslagets Ordlyd, uden derved at ændre Hensigten med Lovforslaget, nemlig: Di- rekte Statsbidrag til Opdyrkning, har Lagtinget paany indsendt Sagen til Ministeriet. Da sikkert en Del af Læserne ikke endnu har haft Lejlighed til at nævnte Forslag, vil det stifte Bekendtskab med uden Tvivl interessere at faa Forsla- gets oprindelige Ordlyd gen- opfrisket: S I. I Henhold til Lovs Bestemmelser yder Staten didrag af indtil 30.000 Opdyrkning, til nærværende direkte Kr. aarlig til Afgrøftning og Planering af Ind- mark samt til Anlæg af Gød- ningsopsamlingssteder. Nærmere Regler for Ydelse af Statsbidragets Administration og dets Anvendelse udfærdiges af Landbrugsministeriet, efter at Lagtingets Erklæring herom er indhentet, Denne Lov, som træder i Kraft d. 1. April 1928, vil være at forelægge for Lagtinget til Gennemsyn i Samlingen 1930 og for Rigsdagen i Samlingen 1930—31. Stats- I Reglerne, hvorefter bidrag uddeles, har Lagtinget særligt pointeret, at de direkte Bidrag ydes til: 1) Opdyrkning (desuden Ind- hegning); 2) Afgrøftning og Planæring (herunder Rydning af Sten i Indmarken) og 3) til Opførelse af Gødnings- og Opsamlingssteder (herunder Ajlebeholdere). At et saadant Lovforslag har sine Mangler, er ganske natur- Lagtingets Sam- ligt, jævnført mensætning, men Begyndelsen til en Lovgivning paa dette Om- rande vilde dog saaledes allerede være gjort, om det havde fun- det Forstaaelse hos Regeringen, den Gang Lovforslaget frem- sendtes, Efter at have behandlet denne Sag endnu en Gang i sidste Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið - verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. SOCIALDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Blaðið Porto, 3. årg. Lagtingssamling, og videre eks- denne ikke Ord fra den. pederet til Regeringen, har man hørt et eneste Noget ublu Forlangende inde- holder Forslaget ikke, det drejer sig kun om 30.000 Kr. aarlig, der uddeles i Portioner fra 100 —1000 Kr., og ingen kan erhol- de Dyrkningsbidrag for de før- ste 10 udfører hvert Aar. Vi skal ikke ved denne Lej- Dagsarbejder, som han lighed omtale For- slaget om direkte Statsbidrag til kan der Anledning til — dette slag, hvis Skæbne gennem Re- yderligere Orpdyrkning — det senere blive men vi har nævnt For- gering og Rigsdag endnu. er ukendt, samtidig som det erfa- res at Landbrugsminister Mad- forelagt føran Opdyrk- ningen Fremme i Sønderjylland, sen-Mygdal har staaende Forslag til thi ogsaa vi maa ruste os til at imødekomme den naturlige Ud- vikling. T. Bernadotterne i Norge. I Anledning af Kronprins Olavs Bryllup med den sven- ske Prinsesse Mårthe skriver norsk »Arbejderbladet«: General Bernadotte, Marskal af Frankrig, Fyrste af Pontecorvo, Konge- svigter og Fædrelandsforræder, Søn af kom til Sverrig som Kronprins og antog paa Sagforer Bernadotte i Pau, Turen over Øresund den Lutherske Religion. Som svensk Kronprins førte han Vaaben mod Norge og blev som Følge deraf dette Riges Hersker, da den norske Konge døde. Efter dette sad de svenske Konger i Norge. Ikke en eneste Gang var Bernadotterne norske. Ikke en eneste Gang benyttede de sin kongelige Ind- flydelse til Norges Gavn. Men de gjorde meget til dette Riges Skade. De kunde, takket være deres Magt og Penge og takket være vøre Landsmænds lave et Norge, Parti, Skrøbelighed, Parti i som gik mod deres det sidste Side, — Norges som indtil Land, et ikke alene stod paa Sverrigs men som ogsaa fornægtede Ret. Det var Bernadotternes Rolle i norsk Historie at være svensk Magt paa Kristianias Slot. Det og intet andet. Ikke et Medlem af den Familie, som fra 1818 til vort Land, har sagt et Ord eller gjort 1905 stod i Spidsen for en Handling til Gavn eller Ære for det norske Folk eller den norske Stat. De blaagule Farver sattes ind i vort Flag som en Haan, og de blev sid- dende i vort Borgerskabs Sind. Saa blev vi da endelig fri for baade Sildesalaten og Bernadotterne. Og en Tid efter 7. Juni 1905 troede vi det gjaldt for bestandig, at Norge nu en Gang skulde klare sig uden Sildesalat og Bernadotter. Ak ja, det var ikke blevet Vinter, for vi havde en ny Bernadotteætling som Statens Øverste i dette Land. Han kom uden Sildesalat, men med Flag og Vimpler. Stivere var Borger- skabet ikke. Og saa nu, Igen fylder Bernedot- Í