týsdagur 9. apríl 1929síða 2

ER ME = Vinduer, Dere og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tif, 216. Thorshavn. Tlf. 216. . [— [———|———— ——|£|||||—ff———|- "win terne vøre Gader. Igen kører de tri- umferende op igennem den Gade, som er opkaldt efter den første, som gik i Krig mod vort Land og vor By, igen har denne Erobrerrace taget Magten, dér hvor dens Fædre førte Krig. Og et ydmygt Borgerskab fylker sig i Gader og paa Pladser. Det flager i Byen og paa Havnen. Betal dine Arbejdere den højst mulige Løn. En amerikansk Industri- matadors 10 Bud. Millionæren Charles M. Schwab, Formanden for den amerikan- ske Arbejdsgiverforening i Jern- og Staalindustri, har udarbejdet 10 Bud for sine Arbejdsgiver- kolleger, og han paastaar, at Overholdelsen af disse Bud er nødvendig for at bevare det amerikanske Produktions- - og Forretningslivets Velstand. Mr. Schwab konstaterer, at man maa regne med, at den økonomiske Opgangsperiode ikke kan vedvare i det uendelige og at det store Preblem maa be- staa i at stabilisere Erhverys- livets nuværende gode Tilstand. »Naturligvis er ingen i Besid- delse af en ufejlbarlig paa varide Resultater, men jeg ønsker at fremhæve Mr. Schwab — enkelte princip- pielle Sandheder, som kan være til almindelig Nytte. Følgende 10 Bud er efter min Mening Nøglen til varig Velstand«: 1. »Betal dine Arbejdere de højest mulige Lønninger. Det økonomiske Resultat 'er i høj Grad afhængig af gode Lønnin- ger.« 2. »Betragt Arbejderne som Partnere i Virksomheden. Den gode Forretningsgang er i høj- ere Grad afhængig af menne- skelige Forbindelser, end af Pengenes og Maskinernes Orga- tecept — siger nisation,« 3. »Led din Virksomhed i Offentlighedens fulde Lys. Fra offentlig Tillid til offentlig Mis- tro er kun et Skridt.c 4. »Tænk altid paa, at Loven om Tilbud og Efterspørgsel er ubønhørlig. Det er godt at huske paa, at Overproduktion ikke er Nødvendighed,« 5. »Tænk paa Ordsproget at leve og lade andre leve. Selv de mest fremskredne Industrier kan ikke tillade, at de tilbage- blevne Industrier bliver for langt tilbage. Skal den økonomiske Velfærd vedvare, maa den være ensartet fordelt.« 6. »Tag vel imod nye Ideer. Dersom vi vil gøre en Sag per- manent, maa vi altid være for- beredt, paa en Svingning.< 7. »Giv dig aldrig tilfreds med det engang opnaaede. Forfæn- gelighed og Ligegyldighed tje- ner ikke Fremskridtet.« 8. »Driv din Virksomhed saa økonomisk som muligt. Pris- svingninger, Overkapitalisering og uøkonomiske Fordelingsme- toder tilføjer Forretningen og Forbrugerne lige saa megen Skade, som kunstige Prisfast- sættelser og Monopoler,« 9, »Tænk og se fremad. Det er lettere at undgaa et Tilbage- slag end gøre dette godt igen.« 10. »Vær glad og lad det Princip være bestemmende for dit Arbejde, at Hovedformaalet med al Produktion er at fremme Menneskenes Velfærd«, Rigsdagens Rabalder-Uge. Det var en drøj Uge for det stærke, handledygtige Ministe- rium, Og da Almanakken fast- slog, at Foraaret begyn- der, styrtedes Ministeriet som Tegn pan, at Vinteren ender, naar Foraaret begynder. Ugen begyndte stilfærdigt med en Forhandling om Socialdemo- kratiets Forslag til Afvikling af Restaurationsskatten. Neergaard kunde ikke give Afkald paa denne Skat, og hans Vaabendrager Jen- sen-Broby erklærede kynisk, at de, der ikke har Raad til at betale Skatten, kan holde sig fra Re- staurationerne! Saamegen Dum- hed og Raahed er der indenfor Venstre, at en Ordfører tror at kunne afgøre en Sag paa denne letfærdigeMaade. = Tusinder af Mennesker er hver Dag tvungne til at leve langt fra deres Hjem, og af disse er der igen mange Tu- sinde ulykkelige Arbejdsløse, som af hvert beskedent Maaltid de kø- ber i Folkekøkkenet maa betale en utilbørlig Skat. Det anfægter ikke Venstres Ordfører, og man forstaar maaske saa, at Højre- manden Korsgaard ogsaa havde en »taknemmelig« Rolle. Denne Herre syntes en Tid at være i Færd med at tilegne sig nogen Forstaaelse. Men i Stedet for dette Begreb har han i den senere Tid tillagt sig en Selvglæ- de og en Tandrup'sk Filosofi, som gør ham til en Plage for det konservative Parti. Han holdt selvfølgelig paa Re- staurationsskatten, han forstod intet af det, der taler for dens Ophævelse, og han fremsatte sine Bemærkninger, saa man ordentlig hørte, hvor han smaskede paa sine egne Ord og nød den Storhed, hvor han troede, at han op- traadte. Socialdemokratiets Forespørg- sel til Ministeriet anganende Ar- bejdsløsheden, der motiveredes af Nygaard, kastede paa ny Lys over Venstres fordærvelige Ledelse og over Højres Erhvervs-Hykleri. Madsen-Mygdal oplæste sin ene- ste Tale. Han ulejligede sig ikke med at svare Nygaard, men han imødegik Betragtninger, som den- ne overhovedet ikke havde frem- sat. Han vendte sig med stor Voldsomhed mod Arbejderne, hvis Løn skal ned, hvis Arbejdstid skal forlænges, og hvis Arbejds- tempo skal forstærkes. Selvføl- gelig motiverede Manden ikke no- 5 set, han fremsatte blot som sæd- g vanlig sine haarde Ord og under- stregede derved igen, at han intet har lært, trods 2 Aars Anskuelses- undervisning. Det konservative Parti lod Christmas Møller udtale forholds- vis Tilfredshed, og da det i en Dagsorden blev foreslaaet al misbillige, at Ministeriet intet foretager overfor Erhvervskrise og Beskæftigelsesspørgsmaal, er- »Erhvervenes Beskyt- stemme klærede tere«, ut de vilde imod de havde endnu Til- lid til Ministeriet. Ugens store Begivenhed var naturligvis Kolossens Fald. Det konservative Parti fik forkastet sine Forslag om 6'/, Mill. Kr. til Forhøjelse af Militerbudget- terne, ligesom Socialdemokratiets Forslag om Nedsættelse af Mili- tærudgifterne blev forkastede. De Konservative, der forud vidste. at Forslagene skulde forkastes, havde derfor anlagt en ny og fin Taktik, De vilde ikke stemme for Finansloven og de havde forud kungjort det i Højrepressen. — Hvis Højre vilde have handlet konsekvent, skulde Partiet na- turligvis have stemt imod Finans- loven, men Forslag derom kunde ikke gennemføres i dette skræk- slagne Parti. Man var saa naive at tro, at Heltegerningen som sædvanlig blev tom Demonstra- tion. Og naar det var forløbet ef- ter Ønske, kunde Højre raabt ud over Landet: Se, Socialdemokra- terne frelste Ministeriet! Og de kunde næsten have genoptaget Puslespillet med Venstre om den nye Militærordning og hygget sig i Forpagterens Selskab. Men dette gikikke. Da Christmas Møller tog Støtteklodsen bort, gav Socinlde- mokratiet det fornødne Stød, og saa laa den hule Kolos paa Gulvet. Højre troede endelig at have naaet Snedighedens Toppunkt, men da de saa Afgudsbilledet søn- derslaaet, stod de blege og forleg- ne og betragtede deres Værk. Den stærke Ministerchef table Modet. Han maatte have et Døgns Betænkningstid og et Puf fra sit eget Parti, før han kunde svare det eneste, der kunde sva- res, at nu kom det Følke- tingsvalg, som alle øn- sker. Men Svaret kom altsaa, da alle andre Veje var lukkede, og saa gnar vi ud i Kampen. Det stærke Ministerium nanede en Levetid paa 2 Aar og 4 Maa- neder, altsan trods Styrken en kortere Levetid end del socialde- mokratiske Ministerium. Øg naar Valget er overstanet, vil Madsen- Mygdal være fradømt Embedet, og hans Politik vil være fordømt af det danske Folk. To Aars skamløst Regereri ind- lades nu for Vælgernes Domstol, og Socialdemokratiet kan forbe- rede sig til store Opgavers Los- B. B. ning. Samvinna Fiskimanna i grannalondunum. (Framhald) Tå Arngr. Fr. Bjarnason hevur greitt frá samvinnu danskra fiskimanna, vendur hann sær til Noregs í fylgjandi orðum: »Samvinna fiskimanna í Noregi. Frá hendi tings og stjórnar var fyrst nert við samvinnu- málið í 1919—20. Í 1920 varð skipað 8-manna millumtingar- neynd til at hugsa um hetta mál, á tann hált at tann nevnd, sum skipað var í 1915 til tess at kanna vidurskiftini fyri stovnan av fiskiveiðubanka í Noregi nú varð okt vi 4 monnum. Henda neyndin var so kallað samvinn- unevndin og legði í mars 1922 fram álít (hetta álit er ikki tikið við her). Er í ti mangt forvitnisligt at finna bæði um samvinnu fiskimanna í Noregi og í øðrum Norðurløndum. Við hesum nevndaråliti fylgir: 1) Uppskot til innkeypsfelog fiskimanna. 2) Uppskot til samtyktar fyri sølu- og tilvirkunnarfelog. 3) Uppskot til samtyktar fyri samsølu fiskimanna. 1) Uppskot um uppiskoyti í lóg av 1. aug. 1919 um fiski- veidubanka Noregs. samtyktar fyri Til tess at hesin banki veitti lån kravdust fylgjandi treytir lok- nar. 1) At samkeypslufelogini eru samansett av smærri felogum, har sum felagsmenn hava felags ábyrgd fyri skuldar- binding felaganna. Tó mugu í samkeypslufelaginum eisini vera einstek samvinnufeløg og fiskiskipaútgerarfelog. 2) At samtyktir teirra smáu keypslufelaganna er samtykt av sambandsfelaginum og at tær áseta, at vorur vera al rindast við móttokuna uttan so er, at stjórn felagsins við særsløkum samtyktum hevur givið einum hverjum felags- manni gjaldsfrest ímóti trygg- um veði. 3) At ognir sambandsfelaganna eru vátryggjað á forsvarligan hátt. 1) Atísambandsfelaginum skulu vera so mong feløg, at tey hava minst 500 felagar og harav minst 100 båtseigarar. 5) Al hava stovngrunn sum gjørdur er við åtreidlum felagsmanna, og skal henda útreiðsla vera minst 20 kr. fyri hvenn felagsmann í teimum felogum sum standa saman í sam- felaginum og fyri aðrar eftir reglum, sum áseltar eru av stjórnum sambandsfelaga. 6) Sambandsfelogini eru skyldig at gera varargrnnn. Í hann skal vera lagt 10%, av árs- úgóðanum eftir at avskrivað hevur verið tað sum neyð- sýnt er. Varagrunnurin må einans vera nýttur til at bota driftstap við. 7) Samlyktir mugu ikki vera broyttar uttan samtykt bankans, meðan bankin veilir feløgunum pen- ingaliganstudning. sambandsfeløgini sambandsfelaga Á sama hátt eru åsettar treytir fyri láni til sølu- og virkingar- feløg, tó er serstøk treyt fyri at avgreiðsluvorur felasgmanna ver- ða rindaðar við einum vissum parti av dagsprisinum og at tann partur ikki má vera hægri enn 70%/,«. (Sum nakrar høvudsåskodan- ir, hendan norska fiskimålanevd- in setti fram, nevnir Arngr. Fr. Bjarnason hesi 4 punktir): 1) At samtyktir felaganna verða sum greiðastar og rúgvu- minstar. 2) At, um feløgini hava fleiri virkisevnir enn samkeypslu av úlgerðarverum Og agni, skal tað vera samtykt av */3 limanna. 3) At hvor limur greiður 200 kr. í innskotapeningi sum verður at rinda við minst 10 kr. á hverjum hálvári. Fyri hverjar 50 kr. roknast 5%, åvøkstar hálvárliga, sum tó ikki verður at rinda fyrr enn innskolapeningurin er greiddur til fullnar. f) At felagar skulu samábyrgj- ast fyri skuldarbindingum samfelagsins, við upp til 500 kr. uppá mannin, um at innskotapeningur samfelag- sins ikki røkkur til. (Umframt hetta nevnir hann, at nevndin hevur kannað hvussu standurin er í Noregi viðvíkjandi línurættindum. Hann skrivar): yStórslu og lýdningarmestu fiskiverini (fiskiplássini) sigast al vera í hondum felaga, sum av umhugsan um egnan vinn- ing ikki vilja selja ella leiga línureiðskap til aðrar uttan undir treytum sum hindra teimum at selja ella virka veiðuna. Summa- staðni hevur staðið so nógv á, at tud hevur verið Omøguligt hjá fiskimonnum at fáa línu- reiðskap til brúks, serstakliga á Finnmarkini. Vegna tess varð lógin av 12. dec. 1927 um ogn- artøkur á fiskireidskapi í Finn- markar amti útgivin, og eftir grein 9 í henni kann hon eisini gerast galdandi fyri onnur strandfylkir. Fyri at hjálpa úr tí vanda, ið stendst av hesum Dette er den 0 praktiske ATA Ek trødaase. ATA Skurepul- ver anvendes tvørliga ognamannaræði, bendir neyndin á, at tað er neyðugt at stovna ein peningagrunn til keyp av fiskireidskapi. 3—4 milliónir heldur hon vera hósk- andi til hetta endamål«, (Vegna tess, at líknandi við- urskifti skulu vera í Íslandi, ræður Arngr. Fr. Bjarnason til at hesum verður givið serstak- liga gætur. Hóast illa gongst hjá mong- um einstøkum monnum her í Foroyum at halda sær fiskifør man tílíkt rík- ræðineyvan vera her og reiðskap; manna enn). »Tå nevndin (samvinnunevnd- in) hevdi starvað, tóku tingid og stjórnin undir við at fáa í lag samvinnu millum norska fiski- manna, Tá vóru í »Fiskeribud- gettet« seltar 30.000 kr. til at fremja samvinnukensiu fyri. Síðani hevur felagið >Selskapet for Norges Vel« tíkið málið at sær og- starvar nú við 4—5 sendismonnum í samvinnukenslu til sjós og lands. Tey elstu samvinnufelog nor- skra fiskimanna eru frá 1890, men tey eru byrt tryggingarfelog bæði fyri skip og útreiðslur. Væl er látið atstarvsemi teirra, og eisini eru tey nógv útbreidd og peningasterk feløg nú. Nakað aftaná síðsta uldamót vóru so stovnadi samvinnufelog fiskimanna um agnakeyp. Hevur eisini hesum feløgum gingist væl í starvi teirra á mongum fiskiplåssum. - Norðmenn hava eisini lóg um solu av ngnsild so al henda neyðsynjarvara ikki verd-ur fiskimonnum dýr- ari enn hóskandi kann vera. Hinar stórstu samvinnufyri- tøkurnar millum norskar fiski- menn eru harafturímóti fyrst komnar í lag hesi síðstu árini, t. d. fiskisølusamfelagid í Vardo 1926 og í Bodo 1927, sum bæði hava starvað væl eftir útsogn fiskimálaráðharran norska. Í Ála- sundi var síðsta vetur stovnað samtøka um solu av ferskari sild og var nu talan um at stovna samfelag í stórri stíli. Norskir fiskimenn frá Hauge- sundi og Kørmt, sum verið hava á sildaveidu í Íslandi og sum komu heim meðan eg var í Noregi, lótu tað koma til orðu í bloðunam, at teir ætlaðu at gera samfelag um sildasølu í vón um lá at fáa betri prís. A hendan hátt åtbreidist sam- vinnuhugurin meira og meira millum norska fiskimanna og vóru góð líkindi til at har koma samløg í lag komandi (Framhald). mong vetur«, Beretning fra Lands- foreningen „Dansk Arbejde''s Fiskeri- udvalg (åikomin 16. februar 1929) er okkum send. Greidir hon frå tf starvi, sum nevndin, ið samansett var av fylgjandi