týsdagur 9. apríl 1929síða 3

monnum: P. Andersen, J. F. Fenger, A. Fraenkel, Halfdan Hendriksen, Chr. H. Olsen og Marinus L. Yde, hevur útint síðani 14. januar 1925, tå hon var sett. Nevndin hevur haft samráð við ymissar »sakkønar« menn, harímillum Oliver Effersoe, A. Samuelsen, fiskarídirektor F. V. Mortensen o. fl. Endamál nevndarinnar var at kanna vidurskiftini fyri tí, sum nevnt er, „Et større danskt Hav- fiskeri", og er nevndin komin til ta åskodan, at hetta mål skal verða framt í tvíningum: Í ein- ari almennari danskari deild og í einari serstakari foroyskari deild, sum tó eru ætlaðar at slarva í felag. Hitt stjórnandi valdið, sum umfata skal báðar deildir, er ætlað at vera eitt partafelag: „Danmarks Havfisk- eri Aktieselskab”, ið skal hava ein driftskapital uppá 10 milli- ónir kr. Foroya-deildin er ætlað at verða í trimum tåttum: hvala- veiða, sildaveiða og torskaveiða. Sum ein longu í royndum framdur tåttur verður nevnt hvalaveiðufelagið, sum kapt. E/- nar Mikkelsen setti á stovn í 1927 og sum hevur starvað eitt ár við góðum úrsliti. Til torska- veiðuna í Feroya-deildini, sum er hildin at vera tann mesti tátturin í hesi deild, er ætlað fyri fyrst at nýta 3, milliónir krónur. Førini skulu vera 10 linubåtar, ið verða mannaðir vid 30 monnum hver, og er ætlan, at teir skulu royna undir Íslandi, Grønlandi og Newfound- landi. Annaðslíkt av fólki er hildið at fáa arbeiði á landi útav hesum fiskiførum, so at 650 menniskjur koma at starva við hesum trimum og einari tridjaparts millión. — Hetta er ein stórur driftskapitalur; men bann gevur tó bert arbeið til ein tiggjundapart av okkara fiskimonnum, so her er eingin vandi fyri, at hendan nýggja driftin, um hon kemur í lag, skal nerva okkara snørifiskiskap, hon vil bert á ein gagnligan hátt rúmka um plássi á okkara ovmannaðu sluppum. Annars er tað ein samtykt í nevndini, at alt viðvíkjandi Føroya-deildini verður at fremja í bestu semju við Føroyingar sjálvar. Nevndin skjýtur uppá, ettir hondini at nýta upp til helvtina av teimum tfggju milliónunum í Foroya-deildini, um alt gongur væl. Fiskasølan og fiska- tilvirkanin eru minst líka so týdningarmikil story, sum sjálv veiðan, ja, enn týdningar- meiri, tí veiðan er burturspilt, um hesi her nevndu story verða missrøktadi, Eftir „Fiskets Gang“ 20. mars er prísurin á klippfiski í Bilbao 83—88 pesetas pr. 50 kg, og eftir sama blað 27. mars er prísurin á sama stad 86—90 pesetas pr. 50 kg, altso stígaudi klippfiska- prísur har, meðan okkara salt- fiskaprísur er fallin í stórum — fallin frá 40 oyr. pr. kg og niður í 34 oyr. pr. kg her — ja, hvat verri er, selja á somu tíð okkara sluppir ein stóran part av veið- uni í Íslandi fyri 28 oyr. kg. — Skal hetta ikki eita óskil, so er einki óskil til! Meðan tað sær út til, at okk- ara keypmenn einki hava at ætta seg eftir í saltfiskaprisi uttan tann hissiniprís, sum Ís- lendingar av hendingi bjóða sluppum, ið eru komnar inn á Reykjavík og nærmast eru undir tvangsølukorum, lata vit Før- ovingar Íslendingar fáa okkara saltfisk, so at teir kunnu virka hann til, áður enn vit sjálvir kunnu fáa ein einasta stert turran, og nápa fyri nøsini á okkum hægstaprísin fyri hann, og síðan fylla upp marknaðin við teirra óforu mongdum av av fiski, ið er ringari og biligari ara. Meðan alt hetta gongur fyri seg, má ein stórur partur av arbeiðsfólki, sum fegin vildi fiingið ein fiskastakk at turka, ganga fyri einki í Foroyum. At her er eitthvort rangvorgt á landi, er skiligt; men hvat ið tað er, og hvussu tað skal verða bott, eru ivaleyst mangar mein- ingar um. Tó eitt eru allir á einum máli um, og tað er, at okkara fiskivinnuvegi trýtur peningur; men ikki verður alt bøtt bert við peningi. Tað, sum enn meira trot er á, man vera mentun og upplýsningur millum teirra, sum fyri drittini standa, og so ikki at gloyma, trýtur tann tokki og alskur til sítt egna land og fólk, sum er aðalvinnumegin til oll dugnaverk. Fiskiskapur Noregs er í år framvegis hin mesti, ið verið hevur í nærum eina mannsævi. 23. mars vóru, eftir „Fiskets Gang“, tilsamans upp- fiskadar 42,” milliónir ímóti 28,5 ifjør. Hendan veida er tilsamans 126.301 tons, og eru harav 90.000 tons farin í salt. (Hetta er um 6 ferðir so nógvur salt- fiskur, sum allar tær foroysku sluppirnar fingu undir Íslandi í 1922, sum var eitt stakár til fisk har). Úr Foroyum. | | Tórshavn. Tugthusloven. Folketingsmand Samuelsens Sejstrofæ fra den saa brat, ak saa brat afsluttede Rigsdagssam- ling, Tuglhusloven, er bleven det Nummer, som »Dimmalæt- ting« Gang paa Gang pukker paa, og vi lader roligt Sambands- organet indkassere denne Gevinst og ophøje denne Sejersstrofe i Bladets ledende Artikler. Og paa denne Klasselov falder Ministeriet Madsen-Mygdal, naar det danske Folk holder Dom over dansk Klassepolitik paa Foraarets Valgdag. Landstingsmand stemte imod Tugthusloven, da den blev vedtaget i Landstinget med 5 Stemmers Majoritet. Patursson Vid „Novu“ fóru mangir Føroyingar til Íslands á eysturlandið. Nógvir fara fyri at royna eydnuna við útiróðuri við báti har yvuri, og nakrir fara at upptaka flekjara- starv hjá Íslendingum. Mesti parturin av hesum Foroyingum fóru til Norðfjarðar. Café-Bevægelsen. Hr. Redaktor! Organ for Atholdshevægelsen paa Færøerne, og da jeg ved, at De staar í >Nordisk Good- Templar Orden«, vil De maaske give mig Plads for upolitiske Indlæg: Paa sidst afholdte Byraads- møde viste det sig, at enkelte Kroværter andrager Byraadet om en Byggegrund i Nærheden af Byens Danselokale >Sjónleik- arhåsid«. Da Hensigten med Opførelse af Bygning dersteds ikke kan skjules, (den er jo ganske aabenlys), havde jeg troet, at det ikke ringe Antal Afholds- Jeg savner et følgende venner, der har Plads i By- raadet (Formanden og Næst- formanden for Thorshavns Totalafholdsforening, Bestyrel- sesmedlemmer fra »I. 0. G. T.« og »N. I. Ø. G. T.«), vilde mod- sætte sig, at der opførtes flere Skænkestuer i Byen. Men det viser sig, at de lader som ingen- ting. Hvorimod en absolut ikke Afholdsmand protesterede paa det kraftigste mod, at Arealet blev benyttet til Opførelse af Skænkestue m. m. Oprigtigt talt kunde Afholdsfølkene i Byraa- det godt have været med til at støtte Protestanten i denne Sag. Og det vilde klæde dem. Afholdsmand. Heimafiskiskapurin. Tað ljóðar heldur frægari frá heimafiskiskapinum. Nú tykist at bragda á Vágahávinum, har fyrr hevur verið sort. Motor- bátar úr Vágum hava summar dagar fingið soleiðis 15—18 og uppí 25 centnarar á bát. Úr Vestmanna og Kvívík, tað sama úr Skopun, frættist frá góðum fiskiskapi. Men á norð- havinum er framvegis sort, hóast komið er út í apríl. eisini Ur Klakksvík frættist: »Gudrun« fór */,—*!/, í Rey- kjavík við 9000 174 skippund. »Ekliptika« fór ; í Rey- kjavik við 21,500 120 skip- »Sæborg« */„—**/, heima 14,000 290 »Phebe« fór #/„—* 2/, í Reykja- vík vid 11,000 pund. vid skippund. 290 skippund. »Ernestina« fór —25/, heima vid 24,000 427 skippund. »Haraldur« fór 8/9—30/, í Vest- maneyum vid 11,000, ikki landa. »Polarstjørnan« fór */;—!/, heima við 19,500 338 skippund. »Sigurfarid« fór */s—*/, í kjavik við 19,000 — 320 skippund. »Svinoy« fór ?—1, í Reykja- vik við 26,000 320 skippund. tey- Skipstidindir. »Verdandi« kom til Føroyar sunnn dagin og hevur fiskað 20,000. Úr Íslandi frættist, at »Ekliptika«, síðan hon kom yvir aftur, hevur fingið 10,000 (tilsamans 33,000), »Sil- ver lining« 20,000, „Johanna Sofia« 19,000, »John Bull« er heimkomin vid 23,000, »Fagranes« 41,000, »Prinsesse Marie« 17,000, »Tre Søskende« 21,500, »Suduroy« 16,000, »Marshal 17,000, »Godthaab« 37,000, Udstillingoør. Hvad Ungdommen kan præstere. Før Paasken stilledes vi over- for en Udstilling i Kommune- skolen, hvor Lærerinde Frk. Arge fremviste hvad Eleverne havde udført af Haandgærnings- arbejde i det afsluttede Skole- aar. Det var helt interessant at se hvad Skolens Pigebørn havde formaaet at udrette Fingre. Foruden med deres at der fremstilledes Haandarbejder, der var smukt og net udførte, maa samtidig bemærkes den Renlig- smaa hed, der her gav sig til Skue, idet disse Genstande jo har været mellem de smaa Fingre det meste af Skoleaaret. 2. Paaskedag havde Snedker- mester P, Poulsen indbudt til at se Sløjdudstillingen fra hans Ungdomsskole. Denne Udstilling hører til Sjældenhederne, der bydes et interesseret Publikum. Her vistes hvad den Ungdom, der har besøgt Ungdomsskolen, har faaet ud af dens Aftentimer, Timer der ellers havde gaaet bort for dem, uden noget posi- tivt Resultat. Man fik ved denne Udstilling Anledning til at se at der lige fra de yngste til de ældste af Skolens Elever var fremstillede færdiggjorte Gen- stande, lige fra de smaa Flag- stænger, Blomsterstativ, Skrin, Kommoder, Servanter Borde, Skriveborde, Toiletmøbler, pol- strede Stole, der er udførte efter Tegninger i »Ill. Famalie- Journal«, til andre nødvendige færøske Brugsgenstande. Beklages maa det at den Skolestue. hvor Udstillingen af- holdtes var saa lille, at en stor Del af de udstillede Genstande maatte stues sammen midt paa Gulvet, Udstillingen interessant, og naar man tænker over hvilke aldeles ikke tidsvarende Lokaler, der benyttes til Ungdomsskolen har man al Grund til være til- freds med det, der her er præ- Public. var steret. Fløskupostur. Okkum er sendur seðil frá Kalle K. Sortland, Marvol í Lofoten, sum hevur funnið hann á Sortland Barge í Lofoten 18. mars 1929. Floskan við seðlinum er útkastað í Eiðsvík á Viðar- eiði 2. mars 1928. Tað mesta av tí, á seðilin var skrivað, er kámað burtur, bert undirskriftin er tydulig: „Udkastet fra Østvig, Viderejde, 2.—3.—1928. S.J. S. Heinesen.“ Tilikir fløskupostar hava ikki altíð nógv at týða; men hesin, sum er farin beina leið við gólfstreyminum, vísir so væl bæði leið og ferð hansara eystanfyri Føroyar og norður við Noregsstrond, at hann tyk- ist okkum verdur at nevna. Hedvig Christensen, der har berejst Færøerne ca. 11 afholdt Kursus (se 3ekendtgorelsen), arbejder í Forstaa- else med Røde Kors, der støtter disse Kursus, Pladser og Landstingsmand Effersøe. Landstingsmand Sorensen-Egan, er afgaaet ved Døden. Herefter bliver Effersøe atter Landstingsmand. Den internationale Arbejderorganisation 1919—1929. Af fhv. Finansminister €. V. Bramsnæs. Foredrag paa Universitetet i Folkeuniversitetsforeningen. Da Verdenskrigens sørgelige Resul- tater gjordes op ved Fredsforhand- lingerne i Paris 1818, blev Folkenes Forbund dannet for at skabe en bedre fremtidig Forstaaelse mellem Natio- nerne. Folkeforbundets Organisation skulde beskæftige sig med de poli- tiske og økonomiske Forhold af mel- lemfolkelig Art, men til at beskæftige sig med de sociale Spørgsmaal blev der dannet en særlig Organisation, nemlig Den Arbejds- organisation, internationale Der var ingen Tilfældighed, at de sociale Spørgsmaal fik deres særlige Organisation. Disse Spørgsmaal maat- te trænge sig stærkt i Forgrunden umiddelbart efter Standsningen af Hvad havde íkke Arbejderbefolkningen maattet lide i Krigens Rædsler. de krigsførende Lande? For at faa disse Befolkningslag til stadig at tro paa Betydningen af en Sejr over Fjenden, var det ikke nok at holde den politiske Side af Sagen frem man maatte gribe til andre Midler, og de sociale anvendtes hyppigt. Det var næppe for meget sagt, at Arbejderbefolkningen i de Synspunkter store krigsførende Lande kæmpede sig igennem de sidste af Krigens Aar Følelse af, at naar med en ubestemt Krigen en Gang havde Ende, vilde Verden faa et helt andet socialt Ud- seende, Ogsaa Arbejdernes Organisationer, Fagforeningerne, havde i begge de krigsførende Lande tidligt meldt sig med deres Krav paa social-poli- tisk Fremskridt. Saaledes afholdt de engelske, franske, belgiske og italien- ske Fagforeninger i Juli 1916 en Kon ference i Leeds í England, hvor Kra vene om kortere Arbejdstid, Fabriks- lovgivning og social Forsikring for- muleredes. I Oktober 1917 holdt Fag foreningerne fra Centralmagterne og nogle neutrale Lande et Møde i Bern, og her stilledes Krav af væsentlig samme Art som í Leeds. Ogsaa de amerikanske Fagforeninger havde tidligt taget til Orde for en kraftig Forbedring af Arbejderklassens Kaar og navnlig udtalt sig for, at Arbej- derrepræsentanter skulde deltage i de endelige Fredsforhandlinger for at varetage Arbejdernes særlige Krav Det var Præsident Wilson, der før te denne sidste Tanke med sig over Atlanterhavet, da han i Januar 1919 drog til Europa for at deltage i Freds konferencen i Paris, og det skyldes sikkert ham, at der straks ved Freds- konferencens første Møde blev nedsat en særlig Kommission til at behandle Spørgsmaalet om international social Lovgivning. Fagdiplomaterne var mil dest talt forbavsede over, at saadan ne for dem ukendte Spørgsmaal kun de dukke frem, men de ledende Poli- tikere i Ententelandene forstod Nød- vendigheden og bøjede sig for den dog næppe godvilligt for alles Vedkom Kommissio mende, Medlemmer af nen var bl. de kendte Fagforenings- mænd Samuel Gompers fra Amerika og Barnes fra England. Resultatet af denne Kommissions Arbejde blev, at der i den endelige Fredstraktat, foruden Afsnittet om Folkeforbundet og dets Organisation, blev optaget et særligt Afsnit om den med Over- Afsnit af fremtidige Socialpolitik skriften „Arbejdet“. Dette Fredstraktaten indeholder for det første et internationalt socialpolitisk Program, og dernæst gives der ud- førlige Regler om Oprettelsen af den fremtidige Virksomhed af den inter- nationale Arbejdsorganisation, den in- stitution, som skulde virkeliggøre det socialpolitiske fremsatte Program. Den ny Organisation fik 2 Hoved- organer, nemlig: 1. Den internationale Arbejdskon- ference. 2. Det internationale Arbejdsbureau. Den internationale Arbejdskonfe- rence træder sammen hvert Aar lige- som Folkeforbundsforsamlingen og udgør i Virkeligheden et internatio- nalt Social-Parlament. Paa et vist Tidspunkt under Fredsforhandlinger- ne overvejede man stærkt at give det- ES: