týsdagur 16. apríl 1929síða 3

Nordpolen Jubilerer. 20 Aar siden Peary naaede Polen. I disse Dage kan Nordpolen fejre sit første Jubilæum. Det er 20-Aars Dagen for Pearys Opdagelse af vor Klodes nord- ligste Punkt. Mindedagen for Nordpolens Opdagelse blev i Amerika fejret med en enkelt Højtidelighed ved Admiral Pearys Grav i Washington. Hvis man i Køben- havn skulde fejre dette Jubi- læum, vilde det ikke være uden Bitterhed. Bevares ikke mod den fortræffelige Forsker Peary, men Bitterhed mod os selv. Medde- lelsen om Pearys Opdagelse af Nordpolen kom hertil den 9. September, saa langsomt virkede Efterretningsvæsenet for blot 20 Aar siden. Men faa Dage før denne Meddelelse — den 1. Sep- tember — kom Meddelelsen om at Cook som den første, havde sat sin Fod paa Nordpolen, og den 4. kom Cook til Køben- havn, hvor han blev fejret af Journalister fra alle Verdens Lande og udnævt til Æresdok- tor ved Københavns Universitet. Universitetet har ofte begrædt, at det havde travlt ved denne Lejlighed. Historien om hvorledes Cooks Svindel efterhaanden blev af- sløret, og Peary kom til at staa Haanden, der virkelig tilkom ham, er saa kendt, at den endnu huskes. Cooks Navn blev for kort Tid siden for sidste Gang gravet frem af Glemselen, da han blev idømt 16 Aars Fængsel for Be- drageri. Peary blev Admiral og døde under Krigen. Medens Cook, før han blev udnævnt til Nordpolsopdager, var en rel ukendt Mand, saa havde Peary allerede gennem en Række heldigt udførte Eks- peditioner, indskrevet sit Navn i Polforskningens Historie. Hans Kkspeditioner var rigt udrustede og talte mange Del- tagere, deriblandt oftest hans Hustru og ved en enkelt Lejlighed en Jordemoder. Ikke alle hans Opdagelser har holdt Stik. Saaledes har Lauge Kock i 1921 konstateret, at den Kanal — den blev kaldt Peary- Kanalen, der skulde afslutte Grønland mod Nord, slet ikke eksisterede. I Marts 1909 rejste han ud med sit Skib Roosevelt, og led- saget af en Mulattjener og nogle saa med Palmen í som Polareskimoer lykkedes det ham efter nogle forbavsende lange Dagsrejser over svær Pakis, at naa Polen den 6. April. Peary led sit Livs haardeste Skuffelse, da han kom hjem og hørte, at Cook hande været paa Polen enda Aaret før ham. Han rettede straks rasende Angreb paa Cook, og selv om denne senere blev afsløret som Svind- ler, saa havde Striden dog mær- ket Peary for Livet. Han blev en bitter Mand, trods al den Anerkendelse, der senere blev ham til Del, (»Soc.-Dem.») | | Ur Føroyum. Torshavn. Thorshavns Byraad. Thorshavns Byraads ordinære Møde afholdtes i Onsdags. Dagsordenen var som sædvanlig meget lang, men ikke det kan siges, at man gjorde sig nogen kort fremmødte Til- Umage for at gøre Pinen saa som muligt for de hørere. Adskillige Andragender om Opdyrk- ningsjord af Husegaardshaugen var forhaabentlig til sidste Behand- ling. Herunder fremkom, at en Del af Kasseudvalgets Medlemmer: Heerup, P, Niclasen og Breckmann, havde en ikke manden, med Hensyn til de forskel- Opdyrk- ningsjord, og der paafulgte en helt Opfattelse, der deltes af For- lige Andrageres Trang til livlig Diskussion anganende disse 3 Medlemmers Standpunkt og deres Indstilling. Tvistens Æble var »fløtan i sortudyki«, som der var en Andra- ger for meget til. Arealet var kun stort nok for 2 Trøstykker. Kasse- udvalgets Flertal: Niclasen, Heerup og Breckmann, havde derfor foreslaaet, at disse overdroges til Rubb. Rub- beksen, sen., og Mourits E. Jacobsen, hvorimod Formanden foreslog, at M. E. her, derimod men Ísak Joensen, hvis Jacobsen ikke kom í Betragtning Andragende var ældre end Jacobsens. Under Debatten mellem Formanden og P. Niclasen, rykkede Hr. Arge og Hr. Debess Formanden til Undsæt- ning, og ved Afstemningen vedtoges, at disse 2 Arealer skulde overdrages Rubb. Rubbeksen. Den gamle Taktik havde henholdsvis Isak Joensen og hermed sejret: Den, der kommer først til Møllen, faar første Chance, om han behøver det eller ej. En lang og forsaavidt tom Diskus- sion førtes om den af Tømrer Styr. Winter udførte Kørekaj, og hvorvidt han, efter V. B. V.s Skrivelse, skulde 8000 Kr. P. Niclasen og N. Debess straffes med en eller ikke. Bøde paa førte an i den tomme Diskussion, der resulterede í et Forslag fra Herup om at lade Winter passere uden Straf, hvorimod Spørgsmaalet om, at By- raadet overtog Kajen, gemtes til et senere Møde, Vedtoges enstemmigt. Konfiskation af Amtmandsmøddin- gen og en Del af Amtmandens Tørve- hus blev derefter omdebatteret. Un- der Behandlingen af denne Sag frem- kom Hr. Arge med den opsigtsvæk- Nyhed, at havde Forpagter Johan Danielsen købt gaarden Aalekær for 70.000 Kr. (Vi kende Amtmands- har hos Amtet søgt Oplysninger ang. Salget. Amtmanden svarer, at der slet ikke er sket noget Salg af Embeds- Red). Dag- og Natrenovationen over- gaarden. droges til Sam. Niclasen. Hedeselskabet tilkendegiver í en Kro Takskrivelse for sekshundrede ner, at der ikke er Udsigt til, at Plantagen bliver tilgængelig for Pub- likum, med mindre Byraadet ansætter en Plantagebetjent og bestrider de dermed forbundne Udgifter. Med Midnatstid tillod Byraadet sig at holde 5 Minutters Pause, for der- efter at færdigbehandle Dagsordenen. sidste Derefter ekspederedes de Smaasager. Fyribyrging neytatu- berkla. Táið spurningur um lonhækk- an djøralæknans var til viðgerð- ar á Legtingi, reistu javnaðar- menn við tað sama málið um at tuberkulinroyna neytini í Før- oyum, tí óvist var, um ikki børn, ið fingu neytamjølk at súgva ella drekka, samstundis sugu og drukku teir ræðuligu tuberklar, ið lagt hava so mangt vónríkt lív oyði. Hesin spurningur varð væl undurtikin av ollum Log- tinginum. Logtingið samtykti í fjor eina skipan, hvareftir oll føroysk neyt skulu tuberklaroynast. Landsneyndin sendir nú so- ljóðandi bræv til sóknarstýrini: Logtingið hevur samtykt at lata neytini í Føroyum tuber- knlinroyna, og djóralæknin tek- ur nú við hesum starvi. Neyta- eigararnir lata 1 kr. fyri hvort neyt og neyðturvuliga hjálp. Nevndin biðir sóknarstýrini vera djóralæknanum til hjálpar, um hann heitir á tey í hesum viðfangi. Landsnevndin n. v Edw. Mitens. Vit loyva okkum her at end- urprenta samtykt Løgtingsins við- vikjandi frammanundan neynda máli: $ 1. Av „amtsfondinum“ veitir løg- tingid 500 kr. um årid i 2 år til tingsins landsnevnd at hava í hondum til at rinda djøralæknanum fyri starv hans vid at byrgja fyri tuberlasjúkuni hjá neytum. Neytaeigarar, sum lata neyt síni tuberkla- royna, lata ! kr. í ómakslen og hartil neyturvuliga hjálp. $ 2. Neytaeigarar, id vilja lata neyt síni roynast, mega, um nakað neyt royn- ist sjúkt, halda hetta neytið ella fleiri, um fleiri roynast fongd, tryggiliga atskild frá teim frísku í fjósinum. Somuleiðis mega roynd neyt haldast frá teim, id ikki roynd eru. Reglir um atskiljingina áset- ur djóralæknin, og eigir hann at ansa eftir, at tær vera hildnar. Neytaeigarir, sum ikki halda reglurnar, eru skyldugir at rinda legtinginum aftur tað, royndin hevur kostað. $ 3. Kýr, berklum i sum eru fongdar vid tu- skulu takast av. Áðrenn tær verða dripnar, jårinum, skulu tær metast í virði, soleiðis sum$ 11 í løg nr. 36, 26. febr. 1908 mod smitsomme Sygdomme hos Dyrene „om Foranstaltning m. m.“ tilsigir. Eftir somu lógs sama $ útreiðist endurgjaldið til eigarins. $ 4. Allar skal djóralæknin skriva inn í bók og harútav senda frágreiðing minst 2 reisir um árið til landsnevndina og ,,Føroya felag móti tuberklasjúku“. tuberkulinroyndir Fimleikarframsýning. »Havnar fimleikarfelag« hevur framsýning á komandi sunnu- degi seinrapartin. Cementkulturur. Tað er at leggja lok á Havnará niðan komið væl á veg við frá sandinum. grótbrúnna, ið mátti falla fyri høgg og slag, og skjótt var hon niðurbrotin. Soleiðis skuldi hetta stásiliga og snotuliga føroyska handverks- arbeiði fyri ti nýggja, modernaða cementkulturi. Í gjár var sett á dvína En Henvendelse. Til Byraadet er indsendt føl- gende Andragende: Undertegnede Andrager her- ved det hojtærede Byraad om at lægge en Servitut, der forby- der, at der oprettes Beværtnin- ger af nogen Art paa de Kom- munen tilhorende Byggegrunde, nemlig Dele af Matr. Nr. 772 og 108, umiddelbar Nærhed af Sjónleikarhúsið. Grunden der ligger í til, at vi fremsætter dette Forslag, er, at disse Ølhuse, med at de trækker Pengene ud af Lommen samtidig paa særlig de unge, har en meget stor demoraliserende Indflydelse paa dem. Vi formener derfor, at der er al Grund til for Byraadet, saa langt det formaar, da at for- hindre, at der oprettes saadanne Ølhuse i umiddelbar Nærhed af det Sted i Byen, hvor store Dele af vor Ungdom samles Aften efter Aften. Thorshavn, d. 8. April 1929. Peter Jensen, Formand for Fællesudvalget af færøske Afholdsorganisationer. For »Blaa Kors« For K. F. U. K. Peter Poulsen. Henriette Hansen, Sekretær. For N. |. Q. G. F. Poul Johannes Hansen. J. M. Mouritsen, H. J. Michelsen, Formand for Tropraadet 1. Thorshavns Trop. Medlem af Thors havns Totalaf holdsforenings Bestyrelse. Andragendet er yderligere un- derskrevet af et anseligt Antal Mænd og Kvinder, der giver An- dragendet deres Tilslutning. Bolværket forlænges. Som man ved ansøgte Byraa- det i Fjor om en Forlængelse af Bolværket paa 20 Meter ved Molens Inderside. V. B. V. har nu faaet telegrafisk Meddelelse om at Andragendet er imøde- kommet. Klakksvik. Norðoyarskipini. Suðurlandsfiskiskapur. »Svinoy« fór ?, +, Hafna- firdi 26.000 150 skpd. »Vel- farið< fór "" 5/, Reykjavík 10.000. »Esther« fór ?/; — 7 Reykjavík 15.000 (ikki landa). »Gudrun« fór */, — "/, Hafna- firði 23.500 105 skpd. >John Bull« fór * - 7/, heim 22.500 387 skpd. »Solo« fór /; — UA Reykjavik 9000. »Coronet« får 2 — 7/, Reykjavík 16.000. »Carl- ton« fór ”3 , heim 17.500, fiska alla tidina i Medallands- buktini, 352 skpd. »Fugloy« fór %/, — /, heim 18.500 294 skpd. »Haraldur« fór */; — 10/, heim 20.000 313 skpd. Frå båtafiski- skapinum. Tað er enn lítið at fáa á sjálvum Várgrunninum, 100—200 torsk og seta 4—8 linur, tad er tað mesta. Tó fáa teir bátar — ikki allir — ið fara heilt út á landgrunnin eitt sindur, tó, tað | er ikki vårfiskur, brosma, longa og hýsa, og sjálvsagt eisini eitt torski. Til demis bátur í hesu vikuni sindur av hevur ein tvær ferðir haft fyri 600 kr. á þát (býtt í 11 partar, 3 menn), tað er gott 50 kr. í part, tað kann sigast at verða væl veitt, menn tað eru langir túrar, 1—2 samdogur. Den internationale Arbeijderorganisation . 1919—1929. Af fhv. Finansminister C. V. Bramsnæs. Den forste Arbejdskonference af- holdtes efter Indbydelse af Præsident Wilson í Washington í Efteraaret 1919 — paa det Tidspunkt mente man endnu, at Amerika vilde tiltræde Fol- kenes Forbund, og den internationale Arbejdsorganisation kan saaledes i Aar fejre sit 10 Aars Jubilæum. Washington-Konferencen blev rig paa Resultater og frugtbar ved sin betydningsfulde Indsats i den social- politiske Udvikling. Saavel Rege- ringsrepræsentanter som Arbejdsgi- vere viste stor Forstaaelse overfor Arbejdernes Krav, og en kraftig so- cial Samstemning prægede Konferen- cens Forløb. Den senere san berømte Konvention om lovmæssig Indførelse af 8 Timers Arbejdsdag blev vedtaget med alle Stemmer mod to, d. v. s. at de allerfleste Arbejdsgivere stemte for Konventionen. Endvidere vedto- II. | ges Konventionen om Arbejdsløsheds- forsikring, om Kvinders Natarbejde, om Kvinders Arbejde før og efter Barnefødsel og om Børns og unge Menneskers Arbejdstid. Siden 1919 er der afholdt Arbejds- konference hvert Aar, i enkelte Aar to Konferencer, og der er vedtaget ialt 26 Konventioner omfattende de forskelligste Omraader indenfor So- cialpolitiken. Det drejer sig om Ar- bejderbeskyttelse, om Socialforsik- ring í dens forskellige Former, om Søfolks Forhold, om Landbrugsarbej- dere osv., osv. Tilsammen danner alle disse Konventioner tillige med en tal- rig Gruppe »Henstillinger« anganende Sociallovgivning et betydningsfuldt Forbillede for den Sociallovgivning, som Arbejderne og andre socialt in teresserede Kredse søger at gennem- føre i de enkelte Lande. De ti Aar, der er forløbet siden den første Arbejdskonference i 1919, har dog paa ingen Maade haft et ensartet socialt Præg. Der har været en stærk Bølgebevægelse, og Tiaaret har inde- holdt Perioder, hvor al Fremgang for Sociallovgivningen syntes udelukket og hvor man i mange Lande med Sorg maatte konstatere Tilbagegang. Socialviljen havde i 1919 en Højkon- junktur, der i Aarene derefter hurtigt slappedes, ikke mindst som Følge a de ulykkelige økonomiske Forhold, der som en Stormflod brød ind over alle Europas Lande. Den socialpolitiske Nedgang spore- des naturligvis ikke mindst í de so- cialpolitiske Foranstaltninger i de en- kelte Lande, men ogsaa Arbejdskon- ferencernes Virksomhed har i høj Grad været præget af den almindelige socialpolitiske Stemning i Medlems- staterne. I de sidste Aar af de forløbne Ti- aar har der dog atter været Opgang at spore í den socialpolitiske Udvik- ling. Et Land som Tyskland har, efter sin Genrejsning fra Valutaodelæg- gelsens Tid, vist et frodigt og rigt Initiativ paa Sociallovgivningens Om rande. Den tidligere Socialforsikring er pan adskillige Omraader nyorgani- seret og er blevet fuldstændiggjort ved et nyt Lovgivningskompleks om Arbejdsløshedsforsikring og Arbejds- ikke som paa hidtil har taget fremad. I anvisning. Belgien og Frankrig mindst det sidste Land, Sociallovgivningens Omraade har været tilbage Skridt Frankrig er saaledes langt betydningsfulde gennemført et stort Sociallovgivningsværk med sy stematisk organiseret Syge- og Inva Man har sikkert Lov til at tilskrive den internationale liditetsforsikring. Arbejdsorganisations Virksomhed en ikke ringe Del af nævnte Fremgang í Landenes Social- Eren for den her politik. Vil man iøvrigt søge at vurdere den internationale Arbejdsorganisations Betydning, kan man forsøge at maale denne rent talmæssigt ved en Under søgelse af, hvorledes det gaar med Ratificeringen af de paa Arbejdskon ferencerne vedtagne Konventioner. At et Land ratificerer en Konvention be- tyder, at det har bragt sin Social lovning paa vedkommende Omraade i Niveau med de Krav, der stilles 1 eller at man ved nær Lovgivning agter at Overensstemmelse til Konventionen, forestanende bringe Stede. Kampen om saadanne Ratifi- kationer foregaar naturligvis i særlig Grad i de enkelte Landes Parlamen- ter, men ogsaa paa de aarlige Arbejds- konferencer bringes der, navnlig fra Arbejderside,Krav frem omRatificering af Konventioner i dette eller hint Land. saadan Mest bekendt og af international politisk Betydning er Kampen om tatificeringen af Konventionen om 8 Timers Arbejdsdagen blevet. Af egent- lige Industrilande i Europa har Cze- koslovakiet tidligst ratificeret denne Konvention, og senere har Belgien og Luxemborg ratificeret. I de sidste Aar har Frankrig vedtaget at tiltræde Konventionen, for saa vidt Tyskland vil tiltræde, og i Tyskland ligger det saaledes, at der i Rigsdagen behandles et Forslag til Fabriklov, hvis Gennem- førelse vil resultere i en Tilslutning til Konventionen. Endvidere har Ita- lien ratificeret med Forbehold af en Række andre Landes Ratifikation. Af særlig Betydning for denne Kon- ventions Skæbne kar Englands Stil- ling været. Den engelske Regerings Holdning har tilsyneladende været no- get frem og tilbage, og stærkest sy- nes Regeringens Indsats at have væ- ret for en Revision af Konventionen, uden at der dog er opnaaet Tilslut- ning, hverken direkte hos nogen an- den Stat eller hos den internationale Arbejdsorganisation, hvor Spørgs maalet gentagne Gange har været bragt frem. I Bern holdtes i September 1924 et Møde mellem Arbejdsministrene fra England, Frankrig, Tyskland og Bel- gien med det Formaal at fremme Konventionens Ratifikation, og i