týsdagur 16. apríl 1929síða 4

SO > = — = ER 0 SSR A sr he Br! Im | SJónleikarhústð. Fríggjadagin 18. apríl kl. 9 verður framført: Ranafelli. Sjónleikur í 2 pertum eftir W. Heinesen. Feroyskað hevur R. Long. Atgongumerki fæst í H, N. Jacobsens 6 6 í 3ókahandil frá klokkan 12 Fríggjadag. Sim = = Udpantning. Det bekendtgøres herved, at udestaaende Restancer af Kommuneskat og Vandafgift ind- til Udgangen af 1928 er godkendt til Inddri- velse ved Udpantning, og at denne vil blive paabegyndt uden videre Varsel. THORSHAVNS BYRAAD, den 30. Marts 1929. LD == Galvaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur Poul Hansens lleilsolu, Tórshavn. VERITAS. 48 Øre Ubl. Skjorter 200 Øre uldne Herresokker m. Viskestykker 15 cm. biligast frå Telefon 61. keypast Telegramadresse ES oklervistlærred Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. samme Kvalitet 125 cm. bred 96 Øre pr. m. i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. bred 65 Øre pr. 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommetørklæder 15 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. svære Forlang illustreret Katalog. pt " E3E3E3 Me Alle bør bruge: „Rita“ Sæbespaaner. Skrubbifon ,,R. A.“ „Tjaldur“ Sæben. „OKKARA“ Toiletsæber. = = De bedste. De drøjeste. E UL Sov ANN €23 73 ENA nun Kunngerð. Valstýrið í Tórshavn kunnger í Tórshavnar í Tórshavn. Stemmað verður í seinna part og tínæst frå kl. og verður tå ikki givið uppat, stemma. Tórshavn, 3. apríl 1929. tíðini 3 seinna part til kl. frá kl. 10 fyrra part til kl. 1 8 seinna part, so leingi veljarar enn koma al Fyri valstýrið Jens Pauli Andreasen. ver vinnandi maður ver vinnandi kvinna minst ein lut i Sjóvinnulánsgrunninum. SKANDINAVIEN | Noregs salpetur. Hitt tiltikna Noregs salpetur verður nú aftur at fáa, tá ið »Nova« kom á Havnina 9. mai. Hesi tød seljast fyri lættan prís í ár. Menn eru bidnir at bíleggja í góðari tíð hjá J. Lambaa, Tórshavn. Telf. 89. FUNNUUURUUSUUUSUUU Eg loyvi mær hervið at kunngera fyri fólki, at eg havi opnað mína myndarhøll (atelier) á Bryggjubakka hjá Nyholm Debess. Opið er frá KL. 12 til 3 og sunnudag frá 1 til 4. OLIVIA JOENSEN. RRARKARRRARRRRRRRR Havnar boltfelag. Aðalfundur verður hildin mið- vikudagin 24. apríl. Tíð og stað verður seinni lýst. Nevndin. Røde Kors (Færø Afdeling) afholder Generalforsamling Tors- dag 18. ds. KL. 8 i Sømands- hjemmet. Husholdningsskolen. )-Maaneders Kursus beg. Maj. „Rita“ Sæbe- HF Brug spaaner. Eneste direkte Ruter København til Amerika og Kanada. Regelmæssig Afgang fra Kø- benhavn og Oslo flere Gange om Maaneden. Ingen Pasvisering til Kanada. Alle Oplysninger om Forhol- dene, Rejsen, hvorledes Ny- ankommende hjælpes til Arbejde etc. faas ved at skrive efter vore illustrerede Haandbøger, der gratis sendes overalt. Ved Ankomsten til Halifax og Winnipeg vil Liniens egne Re- præsentanter være til Stede for at modtage Passagererne og være dem behjælpelige. Skriv til Agenten: H. C. Miiller, Thorshavn, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. DMT Til Canada d Cunard os White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jensav Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn 1, København. her, at fólkatingsval verður valdømi miðvikudag hin 29. mai 1929 í Tingstovuni Vi er ved at drukne Mælk og Fløde. Derfor sælger vi billigt: Sødmælk...... 20 Øre pr. Liter Halvskummet .. 10 - - Kærnemælk ... 12 - - Kaffeflode..... 100 - - Piskefløde .... 200 - - AIS THORSHAVNS MÆLKEFORSYNING & MARGARINEFABRIK The. Ikki biligast, er at fåa hjå J. Lambaa, Tórshavn. Telf. 89. men avgjort tað besta the, Eisini fygum vilja gerast vissur í, at tað loysir seg at lýsa, bert tygum royna eina lýsing í „Feroya Social-Demokrat“. Ringið til skrivstovuna máltr. 143. Mark-, Urte- og Blomsterfrø er hjemkommet. Kun nyt Frø med højeste Spireevne føres. Trond Hansen. Telf. 116. Seteplir eru til sølu hjå J. Lambaa. Telf. 89. »Upp to date" Givid út av socialdemokratiskum feløgum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja »Føroya Social-Demokrat«s, Torshavn. Marts: 1926 indbød den engelske Re som en Fane blev stillet i Spidsen gering selv «de vigtigste Industrilande for alle de socialpolitiske Forslag i Europa til:en Konferenae i London | fra Washington-Konferencen. Da til Forhandling om ensartet Fortolk 8 Timers Arbejdsdagen faktisk er ning af 8 Timers Konventionen. Man sennemført i de allerfleste Lande en trøede paa dette Tidspunkt, at den | ten ved Lov, som f. Eks. i Sverrig, Tyskland, Frankrig, Svejts osv., eller ved faktisk Overenskomst mellem Ar engelske Regering vilde gaa til en Ratifikation, men denne skuffet; idet England siden stadit skudt Spørgsmaalet fra sig. Talrige | Gange er der, saavel i det engelske pe de keligheder, som hersker i visse Lan Tro er blevet har | bejder og Arbejdsgiver, som i Dan mark og England, forstaar man næp tilsyneladende store Betæn Underhus som i Overhuset, rejst Fo respørgsler angaaende Regeringens de med Hensyn til Konventionens Gen Hensigter med Hensyn til Ratific« nemførelse. Der er dog vist næppe ring, men Regeringen har stadig af mange Mennesker, der tror, at den faktiske Arbejdstid í Europa i Frem tiden vil blive ud over 8 Timer dag Karakteristisk for Stemningen i vist Sagen, dog nærmest ved Frem Betænkeligheder. føring af formelle Gentagne Debatter paa de internatio lig. nale Arbejdskonferencer | saa Henseende turde det være, at en Englands Stilling har heller ikke ført | Folkeafstemning i Svejts 1924 gav et til nogen ændret Holdning fra Eng | Flertal paa ca. 114,000 Stemmer imod lands Side. Hvis de í Aar forestaa Ophævelsen af den í dette Land gæl ende Valg til det engelske Parlament | dende Lov om 8 Timers Arbejdsdag, i det politiske Spørgsmaal om Ratifikation af 8 Timers Konventionen har vakt mest anganendde« bringer den Ændring Styre i England, er der næppe Tvivl Opmærksomhed, ikke mindst fordi at der laa et politisk om, at Konventionen vil blive ratifi ceret, og dermed maa man gaa ud fra, man har ment, aabnet for Ratifi- Moment i Afgørelsen lovrigt er der af Spergsmaa hvert Aar sket Hensyn at Vejen vil være kation i de betydeligste af Europas let. Lande. betydelige Fra Arbejdernes Side er der stadig | til Ratifikationen af de øvrige Kon Den sidste Opgørelse fra Fremskridt med gennem de'10 Aar, siden Konventio ventioner, nens Vedtagelse í Washington, lagt | det internationale Arbejdsbureau vi meget stærkt Vægt paa Ratificeringen | ser, at der 1. Januar 1929 var ratifi af denne Konvention, fordi den netop | ceret ialt 333 Konventioner, deraf ale- ne 85 i Aaret 1928. Disse 333 Ratifika- tioner fordeler sig paa samtlige ved- tagne Konventioner, og de fordeler sig ligeledes dog i meget ujævnt Forhold paa de forskellige Lande. Nedenstaaende giver en over Ratifikationerne í en Del af Eu amlede í Grupper, samt Oversigt ropas Lande, s et Par asiatiske Lande: Ant. Konventioner ratifie. 1. Jan, 1929. Tyskland we 13 England..... 12 Frankrig 12 ftalien 12 Polen 14 Østrig. 10 Czekoslovakiet 9 Luxemburg 25 Belgien 19 Holland , li Svejts.. 5 Estland 16 Letland . … 14 Sverrig.......... Il Finland ; 10 Danmark ....... í Norge.. ; Í Indien... «>. 11 JAPAN í i... 9 Som Oversigten viser, er de fleste europæiske Lande kommet godt med med Hensyn til Ratifikation af den internationale Arbejdsorganisations Konventioner, og dette gælder selv sau nye Lande som Estland og Let land. Ogsaa de betydelige Stater Indien og Japan har ratificeret Konventioner. asiatiske å ikke ringe Antal "or Danmarks Vedkommende er An- kr af Ratifikationer meget lavt, kun Norge og Svejts staar lavere, og Danmark kan saaledes paa ingen Maade rose sig af at have været Fo- regangsland paa dette internationale Omraade. Ti Aar er forløbet, siden den inter nationale Arbejdsorganisation skab- tes. Alle Forhaabninger, der næredes ved Organisationens Dannelse, er ikke blevet opfyldt,” Tværtimod. De ti Aar har: været og ofte Modgangsaar. ser tilbage over de Resultater, der er naaet, vil ingen være í Tvivl om, at de socialpolitiske Forhold Verden over vilde have vist et endnu mørke- re Billede, saafremt den internationa- strænge Arbejdsaar Men naar man havde le Arbejdsorganisation ikke virket. Dette giver for alle, der tror paa de sociale Fremskridt, Haabet om, at de næste 10 Aar af den internatio nale Arbejdsorganisations Liv vil bli ve af endnu større social og kulturel Betydning for Menneskesamfundets Udvikling. ? C. V. Bramsnæs.