hósdagur 16. mai 1929síða 2

DE i je % SE 2 NE 5% FN 7 prak OD LE sø. % Te Harri blaðstjóri! Í seinastu viku bóðu tygum meg skriva um fólkatingsvalið í blað tygara; eg gav tygum einki játtandi svar; eg havi ikki hug MI! slíkt, og eisini er tað mær ímóti at blanda meg í politikk. Men eg var á fundinum leygar- kveldið, og har hoyrdi eg A. Samuelsen, og tað ger, at eg má siga mína meining. Samuelsen segði, at hann vildi arbeida fyri øllum teimum søk- um, sum legtingið legði fram uttan fyri háskúlasakini, henni vildi han mótarbeiða. Vit vita eisini, at hann hevur gjørt tað bæði nú og fyrr. Hetta mót- arbeið hevur rakt okkum dykt, ja so dykt, at eg ynski hverki A. Samuelsen ella nekrum at fáa slíkt at smækka. Men tað skal vera sagt her, at ein hópur av sambandsfólk- um í Feroyum eru ósamd við A. Samuelsen um hendan spurn- ing. Tað hava ikki bert verið børn av sjálvstýrisfólkum, sum hava verið næmingar her; men tað eru eisini nógv góð sam- bandsfólk, sum hava sent bern síni her á skúlan, og vit vita, at tey eru okkara persónligu vinir, og eg livi í tí trågv, at hesin vinskapur man fara at halda, so longi sum lívið verður okkum lagað. Eg ivist í, at tey vildu givið A. Samuelsen sína stemmu, um tey høvdu hoyrt hann á hesum fundi. Starv okkara hevur verið her á skúlanum, og eg havi verið húsmóðir nú í 30 ár at kalla, og eg havi undirvíst í 25 ár í hondgerningi, so eg kenni någv- ar kvinnur víða um í oyggjunum. TIL FØROYA, KVINNUM! Eg og øll vit her á skúlanum royndu at geva næmingum okk- ara alt tað besta, sum vit áttu; at viðurskiftini vóru fátækslig og tronglig, kundu vit ikki gera við. Men ikki var spurt á Per- oya Fólkaháskúla um sjálvstýri ella samband; allir næmingar vóru okkum líka kærir. Nú sita mangar. av skúlagent- um okkara sum mammur, ja summar sum ommur, ymsastaðni í bygdunum, og nakrar av teim- um hava longu sent sínar til- komnu detur aftur á skúla okk- ara. Ég veit, at tær eru góðar við skúlan, og at tær unna hon- um alt gott; eg vil tí biðja tær um saman við mær á valdegin- um at stemma uppá S. P. úr Konoy, tí hansara politikkur er reinlinjadur og gongur saman við okkara arbeiði. Tit vilja ikki lova tí manni aftur í ríkis- dagin, sum av ellum alvi arb- eiðir í móti skúlanum og roynir at taka styrkin frá honum. — Minnist tí til, allar Feroya kvinnur, á valdaginum 29. mai at stemma uppá S.P. úr Konoy. Vid hdvirding. SANNA AV SKARDI, húsmóðir á Føroya Fólkahdskúla ——ø"————————————————E——— Sambandspar tiet truer! Hr. Niclasen fremsætter Trudsler mod det danske Vælgerflertal. Hvad er Meningen ? „loysingarmenn“ ? kelig, da sidstnævnte ikke havde Værnepligt og ingen direkte Til- knytning til Hr. Brorsens For- slag om Rigets Forsvar. Taleren sluttede med atpoin- tere, at han ikke var Løsrivel- sestilhænger men ønskede et godt Forhold og Samarbejde mellem Færøerne og Danmark paa det Grundlag, at Færøerne indrømmedes et Hjemmestyre efter Principper, der var i Til- knytning til, hvad f. Eks. Eng- land havde indrømmet Nationer, der havde Rigsfællesskab med dette Land. Redaktør Poul Nielasen var næste Taler. Hr. Niclasen er til daglig en rar og elskværdig Mand. Men i lørdags var Valgsituationen gaaet Redaktøren i den Grad paa Nærverne, al han etterhaunden hidsede. sig selv op i en Ekstase, saa Til- hørerne flere Gange alvorlig befrygtede, at den brave Mand vilde gaa amok. Hr. Niclasen indledede med at fortælle et fantasirigt Kven- tyr om, at Stauning havde skikket Herrebud til Færøerne, at nu skulde Sambandspartiets Repræsentant fældes og som Hjælp i dette Arbejde lod Hr. Stauning en Guldstrom flyde over det færøske Vælgerfolk. Hr. Niclasen fablede om 50,000 Kr. og lignende Fantasisummer. Med Næveslag i Pulten erklæ- rede Redaktøren, at danske Socialister skulde ikke sidde i Rømersgade og ved en Bøf og en Kaffepunch (!) bestemme hvem Færøernes Vælgere skulde kaare som deres Repræsentant og man behøvede ikke at sende danske Hjælpere til Færøerne i saa Henseende. Det skulde bandsflokken være Løsrivelses- mænd? Landstingsmand Patursson ind- ledede med en Anbefaling af S. P. år Konoy's Valg og frem- satte derefter nogle Udtalelser vedrørende Færingernes statsrets- lige Stilling med Hensyn til Fiskeriet ved Island, saafremt sidstnævnte Nation i kommende Tid skulde opsige Fællesover- enskomsten med Danmark. Redaktør Anton Nielsen, Fre- derikshavn: Jeg kan berolige den ophidsede Hr. Niclasen med, at mit Ophold paa Færøerne for nærværende er af rent for- retningsmæssig Karakter, som intet har med Offentligheden at gøre. Hvem færøske Vælgere agter at sende som Repræsentant til det danske Folketing, den 29. Maj, det afgøres af færøske Vælgere. Deri skal jeg ikke blande mig. Men jeg skal ærlig erkende, at som dansk Vælger har jeg og med mig Flertallet af Danmarks Folketingsvælgere med Undren og Harme været Vidne til, at Færøernes Repræ- sentant, Hr. Samuelsen, i den forløbne Valgperiode er guaet ind for, og har været Meddel- tager i den reaktionæreste og ondeste Politik, der er ført mod siden Danmarks Underklase Estrupiatets Dage. Vi forstaar ikke, at en Mand, der er valgt pau et godt Samherighedens Forhold til det dansk Folk, kan være Meddeltager í en saa snæver- synet og ondsindet Klassepolitik, som den, det Madsen-Mygdalske Regimente paa en faatallig, ka- pitalistisk Klikes Vegne har ført mod Danmarks arbejdende Folk, en Politik der da ogsaa fik sin kraftige Dom ved Valget Bliver Sambandsflokken Færingerne nok selv klare. den 24. April. Taleren rede- Sue Hr. Niclasen tager Afstand fra Samuelsens Deltagelse í Madsen- Mygdals reaktionære Nedskærings- Fra Lørdag Aften var der indkaldt til politisk Møde i Teatersalen i Thorshavn. Kl. 8 var Salen fyldt. Et Kvarter senere var Salen pakfyldt. gaa, fordi de ikke kunde trænge Mange maatte sig ind. Vi skal i det efterfølgende omtale en Del af Mødets inte- ressanteste Episoder, men maa af Pladshensyn undlade at brin- | ge noget egentlig Referat. Folketingsmand Samuelsen ind- ledede med noge korte Bemærk- ninger om Aarsagen til, at Fol- ketingsvalget var udskrevet, hvorefter Taleren gik over til Omtale af de specielt færøske | Sager, Rigsdagen havde beskæf- tiget sig med i Perioden 26—29. Vejsagen, Fiskerilaaneloven og Havnesagen i Thorshavn. Uag- tet Hr. Samuelsen søgte at bi- bringe Vælgerne den Opfattelse, at han havde udøvet en bety- delig Indsats for, at faa Fiskeri- laaneloven gennemført efter Lagtingets Ønske og enstemmige Vedtagelse, maatte Folketings- manden dog erkende. at Mad- sen-Mygdal her var mindre vil- lig til at følge Hr. Samuelsen, navnlig hvad angik Amortisati- onstidens Længde for Isværkerne og Tørringsanstalterne, end Til- fældet var, naar Hr. Samuelsen Vælgermødet skulde yde støtte til Madsen- Mygdals reaktionære, antisociale Politik í Overfor denne har Hr. Samuelsen jo aldrig været forbeholden, men Danmark. altid været tilrede med sin Støtte og Stemme. Under Omtalen af Laaneloven fik Hr. Samuelsen“ Lejlighed til at fremføre, at han ikke havde ydet nogen Indsats for, at Fiskere, der havde søgt om Laan til Nybygninger af Partøjer paa 40 Tons fik en saadan Hjælp. Hvorvidt disse Fiskere paa Valgdagen vil belønne Hr. Sa- muelsen med deres Stemme for hans passive Stilling til denne Sag vil Fremtiden vise. Vi trør det ikke. Ogsaa den færøske Ungdoms Tværtimod. Kundskabstilegnelse synes ikke i Hr. Samuelsen at have nogen varm Ven. Hans Udtalelser om den eneste Folkehøjskole, der findes her paa Øerne og hans Stilling til Samfundets Støtte til denne Skole, vidnede ikke derom. Hr. Samuelsen sluttede sin Tale med en en Opfordring til Vælgerne om at genvælge ham. Lærer S. P, år Kony, der er Socialdemokratiets og Selvstyre- Fælleskandidat, holdt derefter sin Programtale, hvis Hovedindhold vi gengiver paa Bladets Forside og derfor ikke skal gentage her. partiets og antisoeiale Politik. 1 Thorshavn. Hr. Konoys Tale var godt til- rettelagt og blev fra Formens Side vel holdt. Den paahørtes da ogsaa af den store Forsam- ling med stor Opmærksomhed og hilstés saavel under som ved dens Slutning med stærkt Bifald. Om sin Stilling til dansk Politik erklærede Taleren, at han ikke vilde lade sig indrulle i noget dansk Parti. Han vilde være Færøernes Sendemand i det danske Eolketing og hvad færøske Sager angik, vilde han arbejde for de af Færøernes Lagting trufne Beslutninger. | Spørgsmaalene vedrørende dansk Politik vilde han, der alletider havde været demokra- tisk, frisindet og socialt indstil- let, slutte sig til og støtte den nuværende Regerings Politik. Taleren beklagede, at Samuel- sen, i Forholdet til dansk Poli- tik, havde fulgt en Linje, der var vendt. mod det arbejdende Folk og som kun varetog snævre Overklasseinteresser, uagtet det færøske Folk for dets Flertals Vedkommende baade økonomisk og socialt maatte føle sig til- knyttet de [dealer, hvorfor So- cialdemokratiet overalt — ogsaa i Danmark — kæmpede. Tale- ren ironiserede over Hr. Samu elsens Militærpolitik, der maatte forekomme Færinger noget mær- Efter denne kraftige Udladning drak den 'vrede Mand et Glas Vand, hvilket havde en saa be- roligende Indflydelse, at det lykkedes Redaktøren at frem- sætte nogle saglige Betragtninger over færøsk Politik. Herunder fremførte Hr. Niclasen den inte- ressante Udtalelse, at Samuelsens Deltagelse i og Tilslutning til Madsen-Mygdals reaktionære og antisociale Politik maatte staa for Hr. Samuelsens egen Regning. Det havde Sam- bandspartiet intet Medansvar for! Da Hr. Niclasen var naael saa langt, eksploderede >Nitroglyce- rinen« atter for Redaktøren. I de voldsomste Vendinger angreb Taleren Staunings Politik i 1924—26. Taleren erklærede, at et mere uforstaaende Ministerium over- for færøske Sager havde Dan- mark ikke haft. Taleren = slirttede Trudsel om, at hvis det danske Søcinldemokrati og det radikale Parti havde haft Fortræd af Sambandspartiet, skulde sidst- nævnte Parti vide at tage Kon- sekvenserne heraf. I saa Fald agtede Sambandspartiet at ori- entere sig paa anden Vis! Denne tilslorede Trudsel vakte Ministeriet Perioden med en i Forsamlingen megen Op- mærksomhed. Adskillige Tilhø- rere spurgte forbavset hinanden: Hvad sigtes der til? Vil Sam- gjorde derefter, saa godt det var muligt i den begrænsede Tale- tid, som Dirigenten indrømme- de ham, for denne Politiks Virkninger og Hr. Samuelsens Meddeltagelse i denne Politik. Taleren sluttede: Hvem Fær- ingerne vælger den 29. Maj, af- gør de selv. Men sker det, at at Hr. Samuelson ikke bliver genvalgt, vil Danmarks Under- klasse raabe et ærligt og velment Hurra herfor, thi det vilde være en retfærdig Dom over en reak- tionær og ond Politik og over Repræsentanten herfor. Anton Nielsens Tale hilstes flere Gange med stærkt Bifald fra Forsam lingens Side. Hr. Samuelsen var da ogsaa i sit. Gensvar betydelig mat hvad angik hans Stilling til dansk Politik, den han selv taler det mindst mulige om paa Færøer- ne, Det generede derfor Folke- tingsmanden, at der paa Mødet var tilstede en Mand som evne- de at belyse ogsaa denne Side af Sagen. Forhandlingerne fortsattes end- nu nogen Tid mellem Indlederne, samt d'Hrr. Niclasen, Nielsen Henad Midnat Nogen Sukces og Patursson. sluttede Mødet. for Sambandspolitiken og dets Repræsentant, Hr. Samuelsen, blev denne Holmgang i Thors- havn absolut ikke.