leygardagur 18. mai 1929síða 1

4 FRÆLSI Nr. 21. | FØROYA SAVYNAÐUR EYNNI ES NINNA ÆÐ HINU LS £ g 5 Tandlæge BREND 5 = træffes 11—5. Telf. 114. £ Son £ UND NONE Mu VØRJA LEID? 20, mai skal hvør ein- í stakur steðga, har leiðirnar skiljast. Førovingur Og hann skal velja aðra leiðina, hvert hann fer til valborðið ella situr heima. Onnur leiðin ber til: Afturhald og baksláttur og s0- leiðis minni innlegu. Til minni ræði, minni frælsi, soleiðis lægri mentunnarsteði. Skerdan lut í virðiskapandi starvi. Vánaliga umsorgan fyri teim gomlu. Minni sjálvvirðing, soleiðis sterri trælakor. Einki tak á tíðini, ið soleiðis fer undan og standandi verður í stað, alt fram verður roynt at ganga. Aldri fram, mest í stað, nógv mest aftureftir hali. Fånast sum fólk, týnist sum tjóð, hverva úr seguni, sum Føroyingar. Hin leidin er vidgongd og mennandi og ber til: Folksins sanna frælsi og ræði. Betri kor fyri okkara aðal- vinnuvegi, fiskiskapinum, soleiðis størri innlegur, betri kor. Betri skúlaviðurskifti, framburð og siðmenning, hægri mentunnar- stødi. Meira ræði og vald fyri fólkið, meiri frælsi. Hægri og sterri sjálvvirðing. Betri umsorgan fyri teim gomlu fátæku. Altíð ásamt 'íðina, ongantíð í stað, aldri aftureftir hali, steðugt fram, altíð fram. Aðra hesa leið skulu Feroya veljarar velja miðvikudagin 29. mai. Her kann eingin skáka sær heldur íkki ið ætlar at snýkja sær undan avgerðini; hann, undan við ikki at fara til val- borðið ella hann ikki týmur. Leiðirnar eru missjavnar, sum ið veljast skal ímillum Afturhaldið eðru- umboðsmaður Andr. Sa- menninir, hin 29. mai. megin, muelsen. Framburður og áræsni hinumegin, umboðsmaður 8. P. úr Konoy. Her skuldi íkki valt; tí ljósari verið illt at onnur leiðin ber mót tíðum, meðan hin ber inn í hitt dokka og dapra aftur- haldsdimmið, fimbulsmyrkrið. Hvorja leið fer tú? Tú skalt skjótt svara, og ansað lá eftir at hava svarið til reiðar. Svarið skal gevast hin 29. mai. By Hee Sjå sigrandi s6lin gongur Í silvitni liggur havið fram úr rodnandi ský, og loftið gerst reyðsprongt og grátt, i skarlaksroðandi vavi men nåttin enn fjøtrandi hongur, skýdrekar draga úr nátt. vil ei loyva ljósinum frí. Sjá, morgun úr kavi stígur Nú tvídráttur mikil er lokin í gullittum skínandi skrúð og sólskinið sigur vann, hin kolsvarta náttin er fokin og ljódliga, hevjandi líður so fram, upp um berg og bú. og sól hátt á himninum brann. So stríðast, so strevast í øldir myrkur og morgunstund, men fána tó skuggafjøldir og dagslýsið stevnist á fund. Sjá skýdrekar skarlaksreyðar á ferð gjøgnum rúmdina nú, ein gulldrottning fer yvir heygar mYyyyyytytyt sæ ouæs)-)e)tytytyt ye yt Ft ye SE St yt í skínandi morgunskrúð. RODMUNDUR. RARARRARAARARRBRRRARARAARARARA Á TE W 5 En politisk Holmgang paa Tveraa. Et Opgør mellem Selvstyre- og Sambandspolitikken. Fra vor Korrespondent. | at en Betingelse for, at Ønsket | følge en demokratisk og social Tveraa, Tirsdag. om et Hjemmestyre for Færo- | Linje, som det er min Overbe- | Der var mødt saa mange | erne, hvorved Lagtinget fik be- | visning vil være til Folkts Gavn. | Mennesker i Klubbens Lokaler | sluttende Myndighed, kunde vinde Taleren udtalte sig som Til- i Aftes, som Salen kunde rum- | Forstaaelse og Tilslutning í Dan- | hænger af en Udvidelse af Valg- me. Anledningen var, at S. P, | mark, var, at den Repræsentant, | retten til 21 Aars Alderen. år Konoy og Andras Samuelsen der sendtes ned til det danske Den færøske Ombudsmand i Folketing, Rigsfællesskabets Grund og ikke helst Løsrivelsestendenser at gøre, Der heller ikke et Ord Selvstyrepartiets Pro- havde sammenkaldt til politisk loyalt stillede sig paa | det danske Folketing maa kon- Møde staaende Folketingsvalg. som Følge af det fore- centrere sit Arbejde om I ligs- havde som med | dagen at vinde Tilslutning for færøsk noget Ønsket om et Hjemme- Det blev et livligt og for S. P. findes da styre. Skal dette Maal naas bør Fær- år Konoy godt Møde. Der er ikke mindste Tvivl om, at Fler- | herom i gram, Taleren citerede, Naar herom tallet af Forsamlingen var Konoys som imidlertid ikke, som Hr. gjort, lade sig noget andet er fremført | gel skyldes Agitation, der fra Sam- politiske Tilhængere og Mødet blev et Løfte om, at der i Tver- mod vort Parti, Samuelsen har aa vil blive gjort et Arbejde for, | det den indrulle i en Partiflok som Ven- at tilføre S. P. úr Konoy et | bandets Side føres mod os, for | stre, hvis Politik har været anti stort Tal af Stemmer. at skade os í Danmarks Om- | social og ond overfor Smaa- Konoy bød velkommen. Med- | dømme. kaarsfolk. delte, at han stillede sig til Saavel det færøsk Socialdemo- Taleren vilde i Rigsdagen Valget som Fælleskandidat for | krati som Selvstyrepartiet er | stan ene, men vilde med Socialdemokratiet paa Færøerne | enige om, at Færingerne skal | sine Afstemninger støtte den Derefter Program, og for Selvstyrepartiel. arbejde hen imod at blive et | nuværende Regering, hvis Fler- Folk, der gennem Lagtinget selv | tal var Socialdemokrater og hvilke leve sit | Parti, kæmpet sig frem til et kulturelt og økonomisk højt Stade inden- gentog Taleren sit saaledes som han fremforte det ved Mødet í Thorshavn og som vi har gengivet her i Bladet. Love, under dermed tilhørte Arbejdernes Folk skal nationale Liv. skriver de det færøske Danmarks Arbejdere har Disse Love ønsker vi skal Taleren understregede stærkt, øernes Repræsentant i Folketin- | give Ønsket om Selvstyre i » Í Gavn et | at stemme paa S9UIAL-DEMOKBAT BRODURSKAPUR "Lysingaprisur fy ri petitreglu: 3 30 oyr. å forsiduni, Få Kostar kr. 1,50 fjordingsårid Porto. Blaðið 7 ; 20 oyr. á 3. og 4. síðu. Við størri lýsingum fæst Leygardag hin 18. mai 1929. verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum 3 árg avslåttur i prísinum. og skriv stovuni. Telf. 143. , . Dette Parti vil at herske over Trælle, for Samfundet. ikke ønske som man nu og da slænger en Almisse til. Socialdemokraterne i Danmark ønsker tværtimod, at hele det færøske Folk maa naa frem til et lignende Trin inden- for det færøske Samfund. Og det socialdemokratiske Parti vil at dette Maal naas bedst ved, at der indrømmes Færøer- indse, ne et Hjemmestyre, hvorved dets Folk selv under Ansvarets Lov kan gode og kæmpe sig frem til retfærdige Samfunds- kaar her paa Øerne Faleren ironiserede over Sam- bandets Skraal om, at Stauning havde sendt »Herrebud« med Krav om Konoys Valg. Der er ingen »Herrebud« kommen. Men Stauning maa vel have Lov til at sige at han hellere ser mig valgt end Samuelsen, der i dansk Politik er Staunings og Socialdemokratiets Modstan- der og som vil modarbejde So- Naar Hr. Sa- Oplysninger om cialdemokratiet. muelsen giver Telegramudveksting, ved jeg ikke hvor han har det fra. Men endnu er det vel ikke saaledes, at der ikke er Telegramhemme- lighed uden for Sambandet, medens Selvstyrets Telegrammer udleveres til Efterretning for | Samuelsen. Taleren sluttede med en kraf- tig Appel til Tilhørerne om, at og en social Politik til Befolkningens kraftigt Fremstød ved Taleren ved Valget den 29. Maj Samuelsen indledede med en Udtalelse om, at han i høj Grad vilde beklage, hvis han ikke blev genvalgt. Han ansaa det for en Ulykke for Øerne, hvis disse skulde repræsenteres af en | Selvstyremand i Folketinget, nu da ogsaa Landstingsmanden var Vedtager Lag- Krav om Selvstyre Selvstyremand. tinget noget og dette fremføres af Færøernes tepræsentanter i Rigsdagen, da | vil Danskerne sandsynligvis ikke modsætte sig dette. Men dette vil jeg ikke anse for noget godt for Øerne. Som Rigsdagsmand finder jeg mig kun bunden af min Over- hevisning og lader ikke min Stilling diktere af nogen Vedtagelse i Lagtinget. Saa- fremt Lagtinget vedtager Beslut- ninger, som er i Uoverensstem- melse med min Opfattelse af Sagen, vil jeg i Rigsdagen gaa imod dem og stemme imod dem. Lagtinget kan ikke være Rettesnor for min Overbevisning. Skulde saadanne Tilstande blive indført, at Rigsdagsman- den i alle Tilfælde skal følge Lagtingets Afgørelse, saa ønsker ER