leygardagur 18. mai 1929síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Vinduer, Døre og Lister.
Godt og billigt Arbejde.
Hugo Øster's Maskinsnedkeri,
Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216.
jeg ikke Valg, saa vil jeg helle-
re falde. Og vælges jeg, vil jeg
i Rigsdagen stemme imod ethvert
Krav om Selvstyre. (Gjorde jeg
ikke det, vilde jeg ikke være
Sambandsmand.
Taleren kom derefter ind paa
en omtale af, hvad Patursson
ved en bestemt Lejlighed havde
sagt om Færøernes Stilling til
Norge. Rejste Skatte-
spøgelset, idet Taleren hævdede,
at vilde Færøerne have Selvsty-
dernæst
re, maatte de betale dette gen-
nem øgede Skatter. Jeg vil ikke
arbejde for Selvstyre, fortsatte
Hr.
ligesom
hele.
Anbefalede
me for Samband og paa Samu-
Samuelsen, thi saa maa vi
Islænderne betale det
Vælgerne at stem-
elsen.
Redaktør Anton Nielsen rede-
gjorde for Hr. Samuelsens Del-
tagelse i dansk Folketingspolitik
og understregede stærkt, hvor-
ledes Folketingsmanden nede i
Danmærk i og alt
sluttet op omkring Madsen-
Mygdals reaktionære Politik og
et havde
derved blandt Flertallet af dan-
ske vakt
Undren, da man troede,
Vælgere Harme og
at en
ellers
Sambandspolitiker, der
ønskede at fremhæve, at han
var Smaakaarsfolks Repræsen-
tant, gik ind paa en Politik, der
danske
Tilfældet
var saa ond overfor
Smaakaarsfolk, som
havde været.
Nielsens Tale hilstes
med stærkt Bifald,
til
Samuelsen da
Anton
flere Gange
og I
søgte
sit Gensvar Nielsen
Hr. heller
ikke at fremføre nogen virkelig
saglig Imodegaaelse, men appel-
lerede stærkt til Forsamlingens
Lokalpatriotisme, ved Udtalelser
af forskellig Art om, at Færin-
gerne ikke behøvede fra Køben-
havn at modtage »Herrebud« og
Udsendinger fra Stauning osv.
Det kølnede lidt paa Folke-
Anton Nielsen
Hr.
Madsen-Mygdals »Herrebud« om
Da Hr.
Samuelsen vilde oplyse Vælgerne
tingsmanden, da
af »Dimmalætting« oplæste
at genvælge Samuelsen,
om, hvorledes Statsøkonomien
havde artet sig under det soci-
aldemokratiske Ministeriums og
Madsen-Mygdals Regering, paa-
tog Nielsen sig at korrigere Hr.
Samuelsens »Tal«. Ved Uddrag,
hentet fra Statsregnskabet, doku-
menterede Nielsen, at Venstre-
ministerierne havde øget Statens
Gæld
medens det socialdemokratiske
gennem en Laanepolitik,
Ministerium i sin Periode søgte
at bringe Statsøkonomien
igen ikke
undlade at stifte nye Laan,
paa
Fode ved alene at
men
ogsaa ved at afbetale paa Sta-
tens Gæld.
Midnat sluttede
Først ved
Mødet.
Bráðfengis.
SO
Sambandið
Danm ark.
Eitt legið hjúnarlag.
Tað er eitt merkjuligt hjúnar-
lag, ið hevur verið og er millum
sambandið og Danmark.
Tað var í 1906, at sambandið
»erklærede« seg. — Tað var ein
kærleiki so reinur og so óegin-
nyttigur — ja reint út sagt so
platoniskur, at
seg móðurkærleikanum.
bandið ynskti bert at liva og
anda undir Danmarkar veingjum
tilfriðs við tann lut,
tað
riddara-
hann nærkaði
og vernd,
Danmark vildi unna tí.
bjóðaði
skapi — sum hann var avmynd-
aður krossaða og
stjórnaða harra Oliver Effersoe,
at verja Danmark móti hinum
fúla og átufreka drekanum, ið
neyndur sjålvstyri — nei,
separatisman! Ræðiliga reiggj-
aði hr. Effersøe sín bitra dyrin-
dal á ríkisdegi og kallaði til
hjálpar sær allar góðar danskar
Ja, Í
sær í sínum
av. hinum
var
menn og kvinnur í hernað móti
reparatistaliðinum við Patursson
og hitt
officiella Danmark, sum tá var
á odda, Danmark
vinstra og konservatisman —
trúði honum og »mariagan« var
sluttað. Ikki einari
einastu rødd at koma framat úr
eydnaðist
Foroyum fyri donsk oyrur, uttan
henni, ið ljóðaði úr skýmaskot-
inum gjøgnum »Dimmalætting«
vid slevandi sleiskum eygintæn-
ara orðum. — Her var alt bert
ein sentimental kærleikshymna;
men so ljóðaði ein donsk redd
ein skerandi „Det
knaser af Skaar, hvor de Skaa-
gaar!“ og sambandið
mundi, vegna síni eymu oyrur,
flogið Henda
danska rødd var í stundini tept
Rytter tók
dissonans:
lumer
av vitinum.
við voldum, sjálvur
afferu.
Tíðin gekk, og tað vísti seg,
at kærleikin frá sambandsins
hálvu ikki var so heilt platon-
biddaði
iskur. Sambandið
pening úr statskassanum, nógvan
pening pening til havnir,
pening til vegir, pening til dittin
og dattin — altíð pening og
meira pening, og tá tað ikki fekk
so rívuliga, høttadi tað so smátt
og royndi at ræða við separa-
tismuni. — Ná, tað hjálpti eina
ferð ella tvær; men so stóð aftur
fast.
Í 1923 loypti Effersøe Noregs-
gøluna í við sínum tåpuligu
skrivaríum, og so stóð alt í ein-
um roki, tó sambandið legði sær
við
Danmark í hesum vandamiklu
og hættisligu tíðum. Tað syrgdi
kalla sær til hjálpar
menn í ansvarsfullum
eina at innynda seg hjá
fyri at
danskar
stillingum til at geva separatist-
unum beskeð — rein orð fyri
pengarnar, og eftur gól Effersøe
sum ein ungur hani á ríkisdegi;
men innan langt um leið fekk
hann dyggan mótburð í Grøn-
landsmálinum, og alt hann tá
kallaði á danska hjálp, vildi
eingin lurta eftir honum, og so
Sam-,
politisku »dilluna«, tí hann er
já avhaldsmadur í spiritus —
bæði tí ið er flótandi og í orð-
sins latínsku fatan. — —
Fyri húsfriðin skuld lot
danskir menn, sum um hjúnar-
bandið var í ordan, og reyndu
at stilla honum til frið; men tað
var tíðuligt: her var komin-ein
kuril á tráðin, sum ikki var
lættur at fáa avaftur.
Nú, peningakrævini vuksu, og
tað batti bert lítið, at Danmark
gav sambandinum loyvi til at
leggja toll á brennivín, tubbakk
og sukurgott. Sambandsposin í
Førøyum téktist at vera botn-
leysir — og nakað uppgjald úr
Føroyum til ríkiskassan vildi
sambandið ikki hoyra um.
Var tað tá logið, um Danir
keddust við hettar hjúnarlag,
sum til at byrja við segðist at
vera reint platoniskt?
So A. Samuelsen við
lottarínum — her var bótin og
bjargingarbitin. — Fyrst var tað
happadráttur, skuldi
liva av at selja lutir í útlondum.
Hetta kundi Danmark jú ikki
játta. Tí í flestu útlondum var
jú tílík lutasola bannað. — Ein
kona kann í sínum kærleika
fáast langt; men geva seg til
prís fyri útlendingar fyri pengar
— nei, tað var ovgroft. — Tað
mátti Samuelsen og teir, hann
kom
ein sum
styðjaðu, vita! —
Har var sjálvsagt korta nei! —
Síðan var tað ein happadráttur,
ið skuldi halda seg til Danmarkar
heri var ikki
nakað prostituerandi; men nú
og Føroyar —
nærkaði sakin seg til ein form
fyri pengaavpressing, tí nú settu
sambandsmenn tann trumfin á,
at fingu teir ikki lottaríið, so
mátti Danmark skaffa pening á
annan hátt. —
Hetta loypti nú reinan snúður
í hjúnarlagið, og ikki mól úr
aftur, alt sambandið rópti um
danska hjálp móti separatism-
uni; hr.
Madsen Mygdal eina vakra grein
í »Dimmalætting«, harí hann,
vinstraexelensan til Ædelgave,
bad beyð Føroyingar at
velja A. Samuelsen til fólka-
tingsmann. Hetta var hin síðsta
hjálpin frá Danmark, sum sam-
bandið íðið og áhaldandi
hevur rópt eftir. —
tó skrivaði exelensa
ella
so
Tó, eitt er eftir! — Okravdur
og uttan at nakar hevur rópt
kom nú til valið í ár higar ein
Dani, ið ikki er smæðin fyri
sjálvur og av egnum eintingum
at siga sambandinum sína hjart-
ans meining uppí eyguni — og
hon er tann, at Danir ikki vilja
eiga hetta
longur
hvorki hava ella
tryglara-sambandið —
lað ger bert illt verri. — Leingi
hevur sambandið uppá
Danskin, nú er hann her, royni
tað nú at fáa viðhald frá honum!
— Nú ljóðar lítið mætari, enn
tå røddin rópti: »Det knaser
af Skaar, hvor de Skaalumer
gaar!« — Hjúnarlagið er upp-
sagt, og nú vísir hitt rætta sam-
bandslyndið seg, tí nú, tá tað
er ljóst sum dagurin at einki
er at súgva, høttar sambandið
við hevnd og harðskapi móti
Dønum. >Halda teir so fram,“
rópti P, Niclasen á veljarafund-
rópt
fekk hann — dilluna — hina
A 12. mei, Ⱦtla vit
at leggja okkara politikk um!<
Hvat meinar hann, ætlar
sambandið at melda seg inn í
felagið >Móti løysing«.
— Ja — hví ikki tað. — Nú
tykist at vera komið til skilnað.
Tað er ikki ein separatión millum
Føroyar og Danmark; men ein
separatión í tí hjúnarlagi, sum
sambandið byrjaði so platoniskt
við afturhaldið í Danmark.
Forlovilsismaður.
—
Fælles Front.
III.
I de to forudgaaende Artiler er
hovedsagelig belyst Humbugen
i den i 1906 af forskellige
Spidser opstillede »Sambands«-
bevægelse. At »Bevægelsen« nu
foran Folketingsvalget ser ud til
at ville slaa nye Folder, for-
bavser vel ingen, idet
gaar ud fra den gamle
Kendsgærning, at Hensigten ikke
Og det
viser sig nu, at »Dimmalætting«s
Redaktør fremsætter tilslørede
Ytringer om, at Stillingen er
uholdbar. Og man maa gaa ud
at eller
store Dele deraf vil forsøge paa
noget Nyt, en ny Opstyltning af
et politiskt Parti med nogen-
heller
man
i Længden kan skjules.
fra,“ Sambandspartiet
lunde de samme negative Pro-
grampunkt, som det Sam-
bandspartiet, der vil være at
stede til Hvile om føje Tid,
hvis den danske Reaktion ikke
kommer til Magten i det øvrige
Men naturligt skyldes
den offentlige Proklamation af
det tilslørede, ukendte, fornyede
Sambandsparti i første Række,
at de frisindede Partier gaar til
Valg for at vælge en Mand ind
i Rigsdagen, der har Forstaaelse
med de to frisindede Partier
paa Færøerne, samtidig som
Kandidaten hvis han bliver valgt,
vil støtte de frisindede Partier og
deres Bestræbelser i Rigsdagen.
Hvad der egentlig har givet
Stødet til den indgaaede Valg-
Alliance har Offentligheden faaet
belyst baade fra Socialdemokra-
tiets og Selvstyrepartiets Side,
uden at det nærmere behøves
at kommenteres her. Dog er
der Anledning til at pointere,
at vi denne Gang, foruden at
berøre Kardinalpunktet, nemlig
at drive Sambandspartiets Ven-
stremand ud af Folketinget,
ogsaa danner fælles Front og
fælles Kamp mod
Dumheden. Den Dumhed, der
har givet sig til Kende ved ad-
skillige Lejligheder i >Dimma-
Spalter, og for det
Monarki.
fører en
lætting«s
meste endda i ledende Artikler.
Mod denne Dumhed vil vi til
enhver Tid føre en uafbrudt
Kamp, til dette Spøgelse har
mistet al sin Indflydelse i det
offentlige Liv paa Færøerne.
Vi vil henvise til en ledende
Artikel i »Dimmalætting«, hvor
Redaktionen iøvrigt fælder salte
Taarer over den Skæbne, der
havde ramt Sambandspartiet,
samt dets egentlige Stamfader og
Formynder Hr. Effersøe, i den
sidst afsluttede Lagtingssamling,
hvor Hr. Effersøe blev kaseret
som Landstingsmand.
Den første Onsdag i October
Det første Spergsmaal,
kr
Er der nogen Me-
ning i at gøre mange
Dikkedarer ud af en
Ting, som kan gøres
ligetil og let?
Svaret er Nej!
Anvend ikke mere nogen
ves eldags og omstændelig
askemetode, men lær Dem
selv i egen Interesse at vaske
fås den rigtige Maade: med
ersil,
Bruger De Persil, bliver
Vasken usigelig let og enkel,
saaledes at De sparer baade
Tid, Penge og Kræfter. Persil-
vask betyder faktisk en Vaske-
dag saa behagelig, at De lige-
frem længes efter den. Husk,
at Persil opløses paafaldende
let i koldt. Vand, at Kognin-
gen af Tølt under stadig Om-
røring kun varer et Kvarter,
og af de godt skyllede Klæ-
der bliver hlændanda hvide.
Paa gammeldags Vie har De timevis slidt,
et Kvarter í Persil — og Tøjet er hvidt.
Pris pr. Pakke 50 og 95 Øre.
FB ——22ee 111]
Aar fandtes førnævnte
ledende Artikel,
rede en alvorlig Bekymring for
Partiets Fremtid og Tilværelse i
heletaget, for derefter at slutte
med følgende Mundfuld politisk
Dumhed:
Sambandspartiet maa kæmpe
for sin Kamp alene appellerende
til alle gode Kræfter i vort
sidste
hvori man spo-
Land! (!)
Ja, man har nok været klar
over, at der ikke var nogen
Kærne i hele Sambandspolitiken,
og endnu mindre nogen Sag i
den fjærneste
kunde peges paa som Sambands-
partiets betydelige Sag. Ak nei,
Kampen førtes og føres endnu
for Kampens Skyld. >Sambands-
Horisont, der
partiet maa vedblivende kæmpe
for sin Kamp« som det hedder.
Ja, »Humbug og den bare lLuft«,
raabte Partiets Stamfader i 1906,
og her
i en ledende politisk Artikel i
Sambands-Organel >Dimmalætt-
havde man den igen,
ing<.
Naar, som foran anført, Sam-
bandspartiet har erklæret at
»kæmpe for sin Kamp«, saa er
det ikke stort dummere end det
samme, naar »Dimmalætting«
offentliggør, hvor langt denne
Kamp skal føres. | den harm-
dirrende Opsats, der findes i
»Dimmalætting«s Lørdagsnum-
mer, betitlet: »Haarde Kaar«,
fremstønnes denne »overkloge«
dansk-engelske Sætning:- Kam-
pen skal føres til »the bitter
end«(!)
Kampen for Kampen skal nu
føres til »the bitter end«. Efter
dette dansk-engelske Udbrud
gør »Dimma«s Redaktør Indtryk
af at være »mad« (undskyld det