leygardagur 18. mai 1929síða 2

Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. jeg ikke Valg, saa vil jeg helle- re falde. Og vælges jeg, vil jeg i Rigsdagen stemme imod ethvert Krav om Selvstyre. (Gjorde jeg ikke det, vilde jeg ikke være Sambandsmand. Taleren kom derefter ind paa en omtale af, hvad Patursson ved en bestemt Lejlighed havde sagt om Færøernes Stilling til Norge. Rejste Skatte- spøgelset, idet Taleren hævdede, at vilde Færøerne have Selvsty- dernæst re, maatte de betale dette gen- nem øgede Skatter. Jeg vil ikke arbejde for Selvstyre, fortsatte Hr. ligesom hele. Anbefalede me for Samband og paa Samu- Samuelsen, thi saa maa vi Islænderne betale det Vælgerne at stem- elsen. Redaktør Anton Nielsen rede- gjorde for Hr. Samuelsens Del- tagelse i dansk Folketingspolitik og understregede stærkt, hvor- ledes Folketingsmanden nede i Danmærk i og alt sluttet op omkring Madsen- Mygdals reaktionære Politik og et havde derved blandt Flertallet af dan- ske vakt Undren, da man troede, Vælgere Harme og at en ellers Sambandspolitiker, der ønskede at fremhæve, at han var Smaakaarsfolks Repræsen- tant, gik ind paa en Politik, der danske Tilfældet var saa ond overfor Smaakaarsfolk, som havde været. Nielsens Tale hilstes med stærkt Bifald, til Samuelsen da Anton flere Gange og I søgte sit Gensvar Nielsen Hr. heller ikke at fremføre nogen virkelig saglig Imodegaaelse, men appel- lerede stærkt til Forsamlingens Lokalpatriotisme, ved Udtalelser af forskellig Art om, at Færin- gerne ikke behøvede fra Køben- havn at modtage »Herrebud« og Udsendinger fra Stauning osv. Det kølnede lidt paa Folke- Anton Nielsen Hr. Madsen-Mygdals »Herrebud« om Da Hr. Samuelsen vilde oplyse Vælgerne tingsmanden, da af »Dimmalætting« oplæste at genvælge Samuelsen, om, hvorledes Statsøkonomien havde artet sig under det soci- aldemokratiske Ministeriums og Madsen-Mygdals Regering, paa- tog Nielsen sig at korrigere Hr. Samuelsens »Tal«. Ved Uddrag, hentet fra Statsregnskabet, doku- menterede Nielsen, at Venstre- ministerierne havde øget Statens Gæld medens det socialdemokratiske gennem en Laanepolitik, Ministerium i sin Periode søgte at bringe Statsøkonomien igen ikke undlade at stifte nye Laan, paa Fode ved alene at men ogsaa ved at afbetale paa Sta- tens Gæld. Midnat sluttede Først ved Mødet. Bráðfengis. SO Sambandið Danm ark. Eitt legið hjúnarlag. Tað er eitt merkjuligt hjúnar- lag, ið hevur verið og er millum sambandið og Danmark. Tað var í 1906, at sambandið »erklærede« seg. — Tað var ein kærleiki so reinur og so óegin- nyttigur — ja reint út sagt so platoniskur, at seg móðurkærleikanum. bandið ynskti bert at liva og anda undir Danmarkar veingjum tilfriðs við tann lut, tað riddara- hann nærkaði og vernd, Danmark vildi unna tí. bjóðaði skapi — sum hann var avmynd- aður krossaða og stjórnaða harra Oliver Effersoe, at verja Danmark móti hinum fúla og átufreka drekanum, ið neyndur sjålvstyri — nei, separatisman! Ræðiliga reiggj- aði hr. Effersøe sín bitra dyrin- dal á ríkisdegi og kallaði til hjálpar sær allar góðar danskar Ja, Í sær í sínum av. hinum var menn og kvinnur í hernað móti reparatistaliðinum við Patursson og hitt officiella Danmark, sum tá var á odda, Danmark vinstra og konservatisman — trúði honum og »mariagan« var sluttað. Ikki einari einastu rødd at koma framat úr eydnaðist Foroyum fyri donsk oyrur, uttan henni, ið ljóðaði úr skýmaskot- inum gjøgnum »Dimmalætting« vid slevandi sleiskum eygintæn- ara orðum. — Her var alt bert ein sentimental kærleikshymna; men so ljóðaði ein donsk redd ein skerandi „Det knaser af Skaar, hvor de Skaa- gaar!“ og sambandið mundi, vegna síni eymu oyrur, flogið Henda danska rødd var í stundini tept Rytter tók dissonans: lumer av vitinum. við voldum, sjálvur afferu. Tíðin gekk, og tað vísti seg, at kærleikin frá sambandsins hálvu ikki var so heilt platon- biddaði iskur. Sambandið pening úr statskassanum, nógvan pening pening til havnir, pening til vegir, pening til dittin og dattin — altíð pening og meira pening, og tá tað ikki fekk so rívuliga, høttadi tað so smátt og royndi at ræða við separa- tismuni. — Ná, tað hjálpti eina ferð ella tvær; men so stóð aftur fast. Í 1923 loypti Effersøe Noregs- gøluna í við sínum tåpuligu skrivaríum, og so stóð alt í ein- um roki, tó sambandið legði sær við Danmark í hesum vandamiklu og hættisligu tíðum. Tað syrgdi kalla sær til hjálpar menn í ansvarsfullum eina at innynda seg hjá fyri at danskar stillingum til at geva separatist- unum beskeð — rein orð fyri pengarnar, og eftur gól Effersøe sum ein ungur hani á ríkisdegi; men innan langt um leið fekk hann dyggan mótburð í Grøn- landsmálinum, og alt hann tá kallaði á danska hjálp, vildi eingin lurta eftir honum, og so Sam-, politisku »dilluna«, tí hann er já avhaldsmadur í spiritus — bæði tí ið er flótandi og í orð- sins latínsku fatan. — — Fyri húsfriðin skuld lot danskir menn, sum um hjúnar- bandið var í ordan, og reyndu at stilla honum til frið; men tað var tíðuligt: her var komin-ein kuril á tráðin, sum ikki var lættur at fáa avaftur. Nú, peningakrævini vuksu, og tað batti bert lítið, at Danmark gav sambandinum loyvi til at leggja toll á brennivín, tubbakk og sukurgott. Sambandsposin í Førøyum téktist at vera botn- leysir — og nakað uppgjald úr Føroyum til ríkiskassan vildi sambandið ikki hoyra um. Var tað tá logið, um Danir keddust við hettar hjúnarlag, sum til at byrja við segðist at vera reint platoniskt? So A. Samuelsen við lottarínum — her var bótin og bjargingarbitin. — Fyrst var tað happadráttur, skuldi liva av at selja lutir í útlondum. Hetta kundi Danmark jú ikki játta. Tí í flestu útlondum var jú tílík lutasola bannað. — Ein kona kann í sínum kærleika fáast langt; men geva seg til prís fyri útlendingar fyri pengar — nei, tað var ovgroft. — Tað mátti Samuelsen og teir, hann kom ein sum styðjaðu, vita! — Har var sjálvsagt korta nei! — Síðan var tað ein happadráttur, ið skuldi halda seg til Danmarkar heri var ikki nakað prostituerandi; men nú og Føroyar — nærkaði sakin seg til ein form fyri pengaavpressing, tí nú settu sambandsmenn tann trumfin á, at fingu teir ikki lottaríið, so mátti Danmark skaffa pening á annan hátt. — Hetta loypti nú reinan snúður í hjúnarlagið, og ikki mól úr aftur, alt sambandið rópti um danska hjálp móti separatism- uni; hr. Madsen Mygdal eina vakra grein í »Dimmalætting«, harí hann, vinstraexelensan til Ædelgave, bad beyð Føroyingar at velja A. Samuelsen til fólka- tingsmann. Hetta var hin síðsta hjálpin frá Danmark, sum sam- bandið íðið og áhaldandi hevur rópt eftir. — tó skrivaði exelensa ella so Tó, eitt er eftir! — Okravdur og uttan at nakar hevur rópt kom nú til valið í ár higar ein Dani, ið ikki er smæðin fyri sjálvur og av egnum eintingum at siga sambandinum sína hjart- ans meining uppí eyguni — og hon er tann, at Danir ikki vilja eiga hetta longur hvorki hava ella tryglara-sambandið — lað ger bert illt verri. — Leingi hevur sambandið uppá Danskin, nú er hann her, royni tað nú at fáa viðhald frá honum! — Nú ljóðar lítið mætari, enn tå røddin rópti: »Det knaser af Skaar, hvor de Skaalumer gaar!« — Hjúnarlagið er upp- sagt, og nú vísir hitt rætta sam- bandslyndið seg, tí nú, tá tað er ljóst sum dagurin at einki er at súgva, høttar sambandið við hevnd og harðskapi móti Dønum. >Halda teir so fram,“ rópti P, Niclasen á veljarafund- rópt fekk hann — dilluna — hina A 12. mei, »ætla vit at leggja okkara politikk um!< Hvat meinar hann, ætlar sambandið at melda seg inn í felagið >Móti løysing«. — Ja — hví ikki tað. — Nú tykist at vera komið til skilnað. Tað er ikki ein separatión millum Føroyar og Danmark; men ein separatión í tí hjúnarlagi, sum sambandið byrjaði so platoniskt við afturhaldið í Danmark. Forlovilsismaður. — Fælles Front. III. I de to forudgaaende Artiler er hovedsagelig belyst Humbugen i den i 1906 af forskellige Spidser opstillede »Sambands«- bevægelse. At »Bevægelsen« nu foran Folketingsvalget ser ud til at ville slaa nye Folder, for- bavser vel ingen, idet gaar ud fra den gamle Kendsgærning, at Hensigten ikke Og det viser sig nu, at »Dimmalætting«s Redaktør fremsætter tilslørede Ytringer om, at Stillingen er uholdbar. Og man maa gaa ud at eller store Dele deraf vil forsøge paa noget Nyt, en ny Opstyltning af et politiskt Parti med nogen- heller man i Længden kan skjules. fra,“ Sambandspartiet lunde de samme negative Pro- grampunkt, som det Sam- bandspartiet, der vil være at stede til Hvile om føje Tid, hvis den danske Reaktion ikke kommer til Magten i det øvrige Men naturligt skyldes den offentlige Proklamation af det tilslørede, ukendte, fornyede Sambandsparti i første Række, at de frisindede Partier gaar til Valg for at vælge en Mand ind i Rigsdagen, der har Forstaaelse med de to frisindede Partier paa Færøerne, samtidig som Kandidaten hvis han bliver valgt, vil støtte de frisindede Partier og deres Bestræbelser i Rigsdagen. Hvad der egentlig har givet Stødet til den indgaaede Valg- Alliance har Offentligheden faaet belyst baade fra Socialdemokra- tiets og Selvstyrepartiets Side, uden at det nærmere behøves at kommenteres her. Dog er der Anledning til at pointere, at vi denne Gang, foruden at berøre Kardinalpunktet, nemlig at drive Sambandspartiets Ven- stremand ud af Folketinget, ogsaa danner fælles Front og fælles Kamp mod Dumheden. Den Dumhed, der har givet sig til Kende ved ad- skillige Lejligheder i >Dimma- Spalter, og for det Monarki. fører en lætting«s meste endda i ledende Artikler. Mod denne Dumhed vil vi til enhver Tid føre en uafbrudt Kamp, til dette Spøgelse har mistet al sin Indflydelse i det offentlige Liv paa Færøerne. Vi vil henvise til en ledende Artikel i »Dimmalætting«, hvor Redaktionen iøvrigt fælder salte Taarer over den Skæbne, der havde ramt Sambandspartiet, samt dets egentlige Stamfader og Formynder Hr. Effersøe, i den sidst afsluttede Lagtingssamling, hvor Hr. Effersøe blev kaseret som Landstingsmand. Den første Onsdag i October Det første Spergsmaal, kr Er der nogen Me- ning i at gøre mange Dikkedarer ud af en Ting, som kan gøres ligetil og let? Svaret er Nej! Anvend ikke mere nogen ves eldags og omstændelig askemetode, men lær Dem selv i egen Interesse at vaske fås den rigtige Maade: med ersil, Bruger De Persil, bliver Vasken usigelig let og enkel, saaledes at De sparer baade Tid, Penge og Kræfter. Persil- vask betyder faktisk en Vaske- dag saa behagelig, at De lige- frem længes efter den. Husk, at Persil opløses paafaldende let i koldt. Vand, at Kognin- gen af Tølt under stadig Om- røring kun varer et Kvarter, og af de godt skyllede Klæ- der bliver hlændanda hvide. Paa gammeldags Vie har De timevis slidt, et Kvarter í Persil — og Tøjet er hvidt. Pris pr. Pakke 50 og 95 Øre. FB ——22ee 111] Aar fandtes førnævnte ledende Artikel, rede en alvorlig Bekymring for Partiets Fremtid og Tilværelse i heletaget, for derefter at slutte med følgende Mundfuld politisk Dumhed: Sambandspartiet maa kæmpe for sin Kamp alene appellerende til alle gode Kræfter i vort sidste hvori man spo- Land! (!) Ja, man har nok været klar over, at der ikke var nogen Kærne i hele Sambandspolitiken, og endnu mindre nogen Sag i den fjærneste kunde peges paa som Sambands- partiets betydelige Sag. Ak nei, Kampen førtes og føres endnu for Kampens Skyld. >Sambands- Horisont, der partiet maa vedblivende kæmpe for sin Kamp« som det hedder. Ja, »Humbug og den bare lLuft«, raabte Partiets Stamfader i 1906, og her i en ledende politisk Artikel i Sambands-Organel >Dimmalætt- havde man den igen, ing<. Naar, som foran anført, Sam- bandspartiet har erklæret at »kæmpe for sin Kamp«, saa er det ikke stort dummere end det samme, naar »Dimmalætting« offentliggør, hvor langt denne Kamp skal føres. | den harm- dirrende Opsats, der findes i »Dimmalætting«s Lørdagsnum- mer, betitlet: »Haarde Kaar«, fremstønnes denne »overkloge« dansk-engelske Sætning:- Kam- pen skal føres til »the bitter end«(!) Kampen for Kampen skal nu føres til »the bitter end«. Efter dette dansk-engelske Udbrud gør »Dimma«s Redaktør Indtryk af at være »mad« (undskyld det