mikudagur 22. mai 1929síða 2

VA si ið En nvelkommen Gæst. Hr. Folketingsmand A. Samuelsen kan ikke forsone sig med min Nær- værelse paa Færøerne. Jeg er for ham en uvelkommen Gæst, som ,han efter Evne søger at ophidse Færøer- nes Vælgerbefolkning imod, ved at fortælle dem, at jeg vil blande mig i færøsk Politik og sige færøske Væl- gere, hvor de paa Valgdagen skal stemme. Dette er en ganske urigtig og usandfærdig Beskyldning. Jeg vil al- deles ikke blande mig i, hvorledes Vælgerne paa Færøerne skal stemme. Det afgør færøske Vælgere selv. Hvor- for er jeg da uvelkommen. Under mit tidligere Ophold her paa Øerne har jeg ikke haft denne Følelse. Hvori bestaar min Brøde mod Færøerne nu? Deri, at i Troen til, at der paa Vælgermøderne var frit Ordskifte, har jeg givet Vælgerne Oplysning om Hr. Samuelsens Stilling til dansk Po- litik og draget det sociale Spørgsmaal frem i de politiske Forhandlinger, som her finder Sted i disse Dage paa Øerne. Hr. Samuelsen taler paa Færøerne saa lidt som muligt om hans Delta- gelse i dansk Politik. Hans Presse skriver saa lidt som muligt derom. Hvorfor? Hr. fører en antisocial Klassepolitik, der er Fordi Samuelsen i Danmark vendt mod den danske Arbejderbe folkning. Han er i Danmark Venstre- mand, Antisocialismens Mand, Smaa kaarsfolkenes Modstander og Rig mandsflokkens Ven. Naar danske Arbejdere og Smaa- kaarsfolk i deres Aviser læser om den Politik, mark, saa spørger de: Er Færingerne Hvad Færingerne, siden de Hr. Samuelsen fører i Dan- saaledes. ondt har vi gjort sender os en Repræsentant til Rigsdagen, som igen- nem sin Deltagelse i Venstrepolitik- ken er med til at ødelægge vor soci- ale Lovgivning, er med til at tage fra de fattige og give til de rige. Kr Samuelsen et Udtryk for det færøske Folks Stilling overfor Danmarks Ar- bejderklasse? Er det hvad man for- staar ved Sambandspolitik ? Saaledes spørger danske Arbejdere. rundt i For- Naar jeg Arbejdernes samlinger i Danmark siden min Hjemkomst fra Færøerne i 1927 har holdt Foredrag om Øernes Natur og 5 Erhvervsliv, for blandt Arbejderne at udbrede Kendskab til Færøerne, saa har jeg sagt: Nej, saaledes er Fær- y ingerne ikke. Flertallet af Færingerne er Arbeidere og Fiskere, der er et haardfert, nøjsomt og stræbsomt Folk, mulige for deres Hjem og deres Øer. som gerne vil naa det bedst Denne Befolknings Flertal er ikke danske Arbejderes Fjender, men dets Flok danske og færøske Havet maa naa gode sociale og kulturelle Kaar. Venner. Denne paa Færøerne ønsker, at baade Arbejdere til Lands og paa Saaledes har jeg skildret Færin- gerne overfor mine danske Lands- mænd. At jeg af den Aarsag skal være uvelkommen paa Færøerne, har jeg vanskelig ved at tro. Jeg har da ogsaa kun mødt denne Uvilje fra Hr. Samuelsen og hans Presseorgans Side. Hvor jeg ellers har bevæget mig paa Øerne í disse blandt har jeg kun mærket Velvilje og Imø- Dage den jævne Befolkning, dekommenhed. Paa Møderne har mange personlig takket mig for mine Oplysninger om dansk Politik og om, hvad jeg fremførte om det sociale Spørgsmaal, et Emne, som i høj Grad interesserer Færøernes Arbejdere og Hr. som Fiskere, men som Samuelsen taler saa lidt om mulig, anti- social og konservativ (selv om han kalder sig Venstremand) som han er indstillet Jeg føler mig derfor ikke som no gen uvelkommen Gæst. Jeg tror ved- blivende, at Færøernes Arbejdere og Fiskere ønsker et godt Forhold til Danmarks Arbejderklasse. Valgkampen. Et stort Møde i Vaag. Hr. Mitens, der er Lagtingets Formand, anbefalede varmt S. P. úr Konoys Valg. Samuelsen sammenligner Stauning med Djæ- velen. Fra vor Korrespondent. Vaag, Suderø, Torsdag. I Aftes afholdtes et stærkt be- søgt Møde i Logelokalet i Vaag. Der var mødt saa mange Til- hørere, at de sidste ikke slap ind, men maatte nøjes med at stan udenfor og høre saa godt, det var muligt gennem et aa- bentstanende Vindue. Samuelsen bød velkommen og holdt derefter sit Indlednings- foredrag, der denne Aften drej- ede sig om de Fremskridt, der i de senere Aar var opnaaet i Vang, nævnede herunder Kajan- læget, Elektricitetsværket m. m. Taleren understregede stærkt den Indsats, han som Rigsdags- mand havde øvet, hvor der for disse Sagers Vedkommende hav- de været Samarbejde med den danske Stat for deres Gennem- førelse. S. P. år Konoy holdt derefter sin Programtale. Taleren un- derstregede stærkt, at Sambands- politikken ikke virkede frem- mende for Befolkningens øko- nomiske og sociale Opdrift. Hvad vil Befolkningen i Vaag sige, hvis her i Bygden fandtes en Gruppe Mennesker, som ikke vilde gøre det allermindste for at klare sig selv, men nøjedes med at kræve hos Sogneforstan- derskabet, at dette skulde klare Udgifterne. Sligt vilde man finde forkaste- ligt. Men det er jo en lig- nende Stilling, Sam- bandet ønsker, at Fær- øerne skal indtage overfor Danmark. Først naar vi under Ansvarets Lov paa Selvstyrets Grund har ydet den Indsats i vore Øers Erhvervsliv, som vore Evner og Kræfter formaar, først da kan vi uden Blussel modtage en hjælpende Haand fra vore Rigs- fæller, hvis det gøres nødven- digt. Thi da bliver det ikke en Almisse, fnen en Ret, vi i Lig- hed med Rigets øvrige Borgere har Krav paa, naar Nøvendig- heden kræver det, en Hjælp til Selvhjælp. Konoy var i ypperlig Form og holdt sin Tale med stor Styrke. Den hilstes da ogsaa med Bifald. Redaktør Anton Nielsen om- talte Arbejdet i Rigsdagen i Pe- rioden 26—29 og fremhævede stærkt, hvorledes Venstreflokken i Danmark, som Hr. Samuelsen jo er Medlem af, havde ført en ond og haardhændet Politik mod danske Smaakaarsfolk og Arbejdere. Taleren gennemgik derefter Ministeriets Arbejdsprogram og understregede, at flere af de i Programmet nævnte Punkter Et Udtryk for „Sambandskultur“. gennemført vilde være til stort Gavn ogsaa for Færøerne. Om de sociale Love udtaler Programmet, at her vil Ministe- riet arbejde for en Genopbyg- ning af disse. Men i dette Ar- bejde vil Hr. Samuelsen for- mentlig ikke være med, da han jo har været med til at skære dem ned. Denne Udtalelse foranledigede Samuelsen til at fremføre, at den Genopbygning af Lovene, der vilde finde Sted, antagelig bestod i, at Stauning anganende disse Spørgsmaal vilde nedsætte en Kommission, og i Danmark siger man, at Da Djævelen vilde, at intet skulde ske, saa nedsatte han den første Komité. Konoy imødegik denne Ud- talelse og fandt, at det var et mindre heldigt Udtryk for Sam- bandskultur, at Øernes Rigsdags- mand sammenstillede Rigets Statsminister med Djævelen. Anton Nielsen erindrede Sa- muelsen om, at selv om han ikke kunde lide Socialisterne og deres Førstemand, Stauning, saa havde der dog været Tilfælde, hvor Rigsdagsmanden udmær- ket kunde bruge Stauning og hans Partis Støtte til Eksempel, da fornylig Madsen-Mygdals Re- gering vilde have gennemført en meget kraftig Nedskæring af Statens Tilskud til Skipafelagið. Med Socialdemokratiets Støtte lykkedes det at hindre, at den- ne Nedskæring blev langt min- dre end tilsigtet. Sambandsmanden, Købmand Magnus Dahl, der havde place- ret sig paa den forreste Række, fremsatte nogle meget nedsæt- tende Udtalelser om Skipafelagið og dets Virksomhed. Hr. Dahl gav sine Afbrydelser en saadan Form, at Tilhørerne med Rette fik den Opfattelse, at hvis Køb- manden paa det nævnte Tids- punkt var bleven underkastet »Spiritusprøven«, havde han ikke kunnet bestaa denne. Anton Nielsen udtalte blandt andet i sin Replik, at for Fær- øerne betød Selskabet dette, at et enkelt Firma ikke blev alene om at bringe Øerne Varer, saa- ledes som det tidligere havde været Tilfældet. Konkurancen om Fragtsatserne betød billigere Varepriser, saafremt disse kom Befolkningen tilgode, og ikke en enkelt Klasse beholdt dem for sin Andel. Lagtingets Formand, Hr. Mi- tens, fremsatte en varm Anbe- faling for Konoys Valg. Vi gen- giver Hr. Mitens Udtalelser an- det Steds i Bladet og henviser dertil. Bráðfengis. LL Og for at befæste og udvikle dette | gode Forhold, vil jeg efter min Hjem- komst til Danmark vedblive at arbejde. Anton Nielsen. sæt Meddelelse. Fra og ned Torsdag d. 93. ds. har jeg Kontor i de forhen til Uhrmager A. A.Arge udlejede Lokaler ved N. Finsensgeta og paatager mig som hidtil Udførelse af juridiske Sa- ger af enhver Art. Kontortid 10—12 og 2—5. Aftaler om Samtale udenfor Kontortid kan træffes pr. Telefon Nr. 232. Med Højagtelse. 0. Christensen, Sagfører, Thorshavn, Galvaniserede Tagplader. Lige hjemkommet et større Parti fra førende engelsk Fabrik prima galvaniserede Tagplader. Billigste Dagspris. A.S. BALSLEV & GOOS FILIAL, TELEFON 20. Den 29. Maj er Valgdag. Vælgerne faar i Valglokalet udleveret en Stemme- seddel, der ser saaledes ud: úr Konoy, 8. P. Lærer. Samuelsen, A. Sysselmand. Naar Vælgeren i det hem me- lige Stemmerum, hvor in- gen andre har Adgang, har afgivet sin Stemme, ber Stem- mesedlen se saaledes ud: | úr Konoy, 8. P. x Lærer. Samuelsen, A. Sysselmand. Husk, at Valgret har enhver Mand og Kvinde, der er 25 Aar, er paa Valglisten, og ikke straffet, ude af Raadighed over sit Bo eller har faaet Fattighjælp. Husk, at Valget har intet med Skattebetalingen at gøre. Husk, at Afstemningen er hemmelig. Ingen har lovlig Ret til at kontrollere, hvor- ledes Vælgeren anbringer sit Kryds. Husk, at Valget foregaar den 29. Maj, og at Krydset bør sættes ved S. P. úr Konoy's Navn. „Til Føroya kvinnur“ —Q— Av ti, at »L.-S.« í »Dimma- lætting« 18. mai roynir at gera frå Sannu av Skardi's grein »Til Foroya kvinnur« í >Socialinum< 16. maí til lygn, vilja vit undir- skrivaðir háskúlavinir, sum vóru á veljarafundinum í Havn 11. mai mótmæla; tað, sum frúin sigur, er alt rætt og beint. Havn, 2. hvítusunnudag 1929. Bethuel Z. Jensen. N, A. Eidesgaard. Sigird Jensen. Sigfried Skaale. % A. Samuelsen segði enntá meir. Hann segði, at allar tær sakir, sum hann sjálvur íkki samtykkir á Løgtingi, stemmar hann ikki fyri á Ríksdegi, sjálvt um meiriluti Løgtingsins er fyri teimum. Tí meini eg, at nú er tíð at seta Andrass av; táið vit senda mann frá Føroyum niður til Danmark til at frambera og gera ssítt besta fyri at fremja tær sakir, sum Løgtingid hevur vid- tikið, so senda vit ikki ein mann til at døma um, hvat rætt og rankt er, men ein, sum ger tað, ið Løgtingid krevur. Sigird Jensen. THORSHAVN. TELEFON 237. Telegrammer. København, den 18.—5.—29. I Folketingets Møde Torsdag spurgte Christmas Møller, om Ministeriet havde ændret sin Opfattelse angaaende Færøer- nes nationale Stilling. Hertil svarede Statsminister Stauning, at der ingen Æn- dring var sket, men tilføjede, at der ikke i denne nationale Opfattelse laa en Sik- ring for, at Færøernes Folketingsmand bestandig skal være en Venstremand. Det danske Socialdemokratis Stilling er velkendt, men det glemmes heller ikke, at dette Parti bestandig har taget til Orde for Lagtingets Indflydelse paa færøske Anliggender. At den forrige socialdemokratiske Re- gering gav Færøerne vidtgaaende Indrøm- melser med Hensyn til færøsk Sprog, at Socialdemokratiet støtter Færøernes Høj- skole, medens Venstre har begravet An- søgningen om Tilskud. At det var Stau- ning, som forhindrede, at Tilskudet til „Tjaldur“ blev skaaret urimeligt ned, og at Stauning i Torsdags fremsatte Forslag om Laan til de færøske Fiskere med Op- tagelse af Lagtingets Krav, som Madsen- Mygdal (Partiet, som Hr. Samuelsen stet- ter) modsatte sig. København, den 20,—0.-— 1920. »Ø. K.s“ Motorskib „Mexico“ skal ef- tersege „Kebenhavn“. Det afsejler fra Rio de Janeiro i Juni med Kapt. Ohri- stensen som Fører. Kapt Christensen har tidligere været Kaptain paa det sav- nede Skoleskib. Valørindi I Ø disliga sambundsblaðið L eggur fyri, sama lagið: Latið Andrass hava ræðið. V ánaligt her verður skilið, E ftir »Dimmussar« kókibók Leitast ikki fram í bilid J assurin, ið ræðið tók. Andrass skúgvast nú av rok. K onoy velja skilamenn Og kvinnur vid, Nú á valg vit oll isenn O tast fram við Konoys lið, YW nskja ikki Andrass grið. Valørindi ll Y V eljarar í Føroyum eigu Ikki til at ivast nú ÆT idin leggur getu greiða. Kemur tid, so komu råd, O fta til verður tikið. Y nskja vit ti, stór og smá, R ættvísi til heiðurs få, A lt sambandsdimmid burt ríkið. A ndrass skúgvast burtur má, Nú til valg hátt klokkan ljóðar. D imma heilavill nú sjóðar, R æðulig og sinnisgrá. A ndrass fyri Dønum ollum S narast fer úr rikisdagshøllum, S um seg sømir sambandstrøllun. Bein nú gerast U ndir Britu; R illar Andrass, burt hann ferðast, Tó hann tryggur hevur sitid,