leygardagur 25. mai 1929síða 3

„Flere Kvinder“ í „Dimmalætting“. »Flere Kvinder« hava í >Dim- malættinga skrivað á donskum máli til verju og verndar fyri sambandshøvdingin, so at hann ikki skal fáa ilt av, at frú Sanna av Skarði hevur »udøst en Del af Skolens Had mod A. Samu- elsen« — vit merkja her tað fína dannilsi. Hesar kvinnur spyrja: >Men er det ikke saa, at Højskolen faar den Stølte den kan faa efter gældende Love?« Sum tit spyrja byttisliga! Halda tit nakran kunna fáa ólógligan styrk úr stalskassanum? Alt, ið einum verður veitt haðani, verður veitt honum lógliga. Lóg má ráða fyri hvorjum oyra, ið út verður latið, annaðhvort tað verður veitt Feroya Fólkahá- skúla ella Scharlu Nielsen ella A. Samuelsen ella børnum hans- ara. Og kortini spyrja tit: >Har A. Samuelsen nogensinde forsøgt paa at fratage Færøernes Høj- skole noget af dens lovlige Statstilskud ?« Sjálvsagt kann A. Samuelsen ikki taka nakað av lógligum statstilskoti frá Forova Fólkaháskúla ikki uttan hann ger seg til tjóv. Hann kan líka so lítið taka lóg- ligt statstilskot frá skúlanum, sum skúlin kann taka lógligt statstilskot frå antin tað so er syslumannsløn hansara ella rikisdagsmannsløn hansara honum, ella ferðapeningur hansara ella styrkur til born hansara at stu- dera fyri. Ótrúliga fávitskutar eru tit, »Flere Kvinder«, Nikisdagurin smíðar lógir, og A. Samuelsen er ríkisdagsmað- ur. Sum slíkur hevur hann roynt at forða fyri, at Foroya Fólkaháskúli skuldi fáa lógligt eykatilskot úr statskassanum, og hann fekk vinstra og allar aðrar afturhaldsmenn í Danmark at halda við sær. Úrslitið var, at tá kom einki uppskot á fíggjar- lógina um at veita skúlanum styrk. Nú eru tíðindi frætt, at nýggja stjórnin hevur gjørt uppskot til fíggjarlógina um at veita skúlanum tann styrk, sum legtingið bað um (A. Samuelsen stemmaði ikki við). Verður nú fíggjarlógin samtykt við hesum uppskoti, so hevur skúlin fingið styrk sín lógliga, hóast A. Samuelsen hevur arbeitt ímóti. — Skilja tit ikki hetta, »Flere Kvinder«? Ja ella nei. Tað er nú íkki berur stutt- leiki at geva »Dimmalætting«ar kvinnum kursus í samfunds- kunnskapi; men tær eru so býttar, at skaði kann standast av teimum, um tær ikki vera hartaðar. Til tað seinra stykki hjá »Flere Kvinder« um »Familien av Skardi«, sum »har Raad til at lade sine Børn studere«, er ikki neydugt at skriva kommen- tar. Hetta er tann vanligi sjongurin hjá afturhaldinum um, at fåtækramannabørn eiga ikki at sleppa fram at til 'b6kalestur og studeringa; slíkt eigur at vera onkarrættur hjá embætismanna- og ríkmannabernum, annaðhvort ley so eru býtt ella vitug, ótangar ella hampulig fólk. Ikki kann sigast, at »Flere Kvinder« hava gjort Foroya kvinnum æru við tí høpisleysa og fávitskuta tvætli, sum tær hava skrivað. At tær kortini eiga eitt elapinkulítið sindur eftir av viti, síggja vit av tí, at tær ikki tordu at seta nøvn síni undir greinina. Tí vóru tær nevndar, so vóru tær prostitu- eraðar. Kallmaður. Fælles Front. IV. Den Kamp, der nu føres for- an Folketingsvalget, er sikkert en af de hedeste og bitreste Valgkampe, der er ført i de se- nere Aar. Og det er ganske naturligt. Sambandspartiet har nu í flere Aar faaet deres Mand algt ind í Folketinget, men denne har optraadt paa en saa- dan Maade i den danske Rigs- dagen, at Følgerne for Sam- bandspartiet nødvendigvis maa blive at Færinger enstemmigt kasserer Sambandspartiets For- mand som Folketingsmand for Færøerne, Det har vakt berettiget Harme baade hos Færinger og en stor Del af den danske Befolkning, at Hr, Samuelsen ved sin Stilling i Rigsdagen altid har støttet de reaktionære Partier, De to frisindede færøske Partier har ikke ment at kunne forsvare at lade Hr. genvælge og har derfor saavel af Hensyn Samuelsen 1 enmtidig og Ssamtag til Færøernes Vel ogsaa af Hensyn til den Del af det danske Folk, der har faaet Knytnæven fra Færøerne præ- senteret ved Hr. Samuelsen, til ubodelig Skade for den færøske Befolkning, blevet enige om at gaa til Valg paa en fælles Kan- didat. Dette at der er truffet en Ordning mellem Socialdemokra- ter og Selvstyremænd, hvorved der er den største Mulighed for at styrte den færøske Venstre- mand, har bragt Sindene i »Erling Jarls Gøta« op til Kog. Og man mærker, at der forme- lig fnyses ad den indgaaede Valg-Alliance. Men her mana Sumbandspartiet for en Gangs Skyld erkende den gamle Sæt- ning, at »man faar nu ikke alt man ønsker i denne Verden«. Og at det skulde tænkes, at man adspurgte »Dimma«s Re- daktør førend man besluttede at danne fælles Front mod Re- aktionen og Dumheden, saa maa det understreges, at man ikke var kommen til den rette, da det ikke er ret længe siden at»Dimma«s Redaktor erklærede, at han havde siddet í saa man- ge Udvalg, at han hverken vidste ud eller ind. Vel har Tiderne forandret sig lidt siden den Gang, men >Dimmacs Redak- tør befinder sig stadig i samme Vilderede. Ja, det er jo ikke hyggeligt, men man maa dog have Lov til at smile, naar »Dimmalætt- ing« nu ikke pukker paa, at Sam- bandspartiet er et Danskhe- dens Parti. Sandheden nemlig, at Sambandspartiet al- deles ikke har noget Maal at arbejde for. — Samuelsen an- befaler sig til Vælgerne som en tro Forkæmper for det, der ikke eksisterer, og »Dimma«s Re- daktor spiller smart Cirkusdirek- lor og fremviser et helt nyt Dyr: »nå skulu sambandsmenn knæsast«. - Ved nærmere at grunde over dette gaadefulde Unionspartis Ud- og Indvortes, ligger det vel nærmest for at tro, at Sambandspartiet er en Bastard, og dette Resonnement er naturligt. Den politiske præsenteres færøske Vælgere ved Paaberaabelsen af Dansk- hedens Parti kan ikke længer lade derfor hitter man Men for sent, er jo Humbug, der sig bruge, paa noget andet. Hr. Redaktør! Færingerne har nu faret den fulde Forstaaelse af Betydnin- gen af at faa Hr. Samuelsen ryddet bort som Rigsdagsmand, da det viser sig, at han danner en truende sort Skygge mellem Færøerne og Danmark. Det er de frisindede Partier blevet enige om, og vi opfordrer alle tæn- kende færøske Mænd og Kvin- der til paa Valgdagen den 29. Maj at tage den mørke Mand væk, der skjuler det gode Dan- mark for os, og stemme paa » S. P. år Konoy. T „I Føroyum skulu Føroyingar ráða!“ Ég síggi av »Dimmalætting«, at nú hevur sambandið tíkið sær omanfyri standandi orð til program. Ég veit ikki betri, enn at hetta var fyrsta punktid í sjálvstýrisprogramminum; men nú tykist sambandið at vera komið til tað sama so sær út, um tað annars ikki eru lótir og valgosing. Sjålvsagt vilja vit allir, javn- uðarmenn sum aðrir, at:Foroy- ingar skulu ráða í Forovum, ti hvussu vit víkja og venda, má alt koma saman f tí, at løgtingid skal vera tað ting, sum ráðið skal hava, og løgtingid, tað er Foroyingar, men tá eg lesi tal- una hjá harra P. Niclasen gjøll- ari, síggi eg, at orð hansara eru Hann er á rokinum um, at ein blad- stjåri Anton Nielsen, er her og heldur valgtalur til fólkatings- valið í ár. So vítt eg veit, blan- dar Nielsen seg ikki inn í okkara foroyska politikk, hann er bert komin at siga okkum frá tí ógagni, A. Samuelsen hevur gjørt smámonnum í Danmark við at blanda seg inn í danskan partapolitikk. Sambandið hevur — tad vita oll — altíð rópt uppá Danskin sum sín forbundsfel lótir. danskur maður: ag ag og vin havi hann nú! Nú sæst best, hvussu forlorið og falskt alt teirra danamesn hevur verið. Danskurin vil jú einki vita av sambandinum at siga; tað er fyri at siga okkum sann- leikan um sambandið í forhold til Danmark, Anton Nielsen hevur lagt upp í valdystin, og tað skal hann hava takk fyri. Viðvíkjandi tí rópi, sum sam- bandið við P. Niclasen á odda birtir í: >Í Føroyum skulu Før- oyingar råda,« so man tað vera líka so innantómt, sum alt annað sambandsgeyl. Fyri tad fyrsta sæst, at P. Niclasen sigur: »Hes- um máli vidvikjandi« — L e. atvelja fólkatingsmann — „skulu Foroyingar råda,« og tinæst at hann við stórari vekt leggur til: „og ikki danskir socialistar.“ Tað vil alt samanlagt siga, at hann og sambandið sum valg- uppróp halda seg kunna stinga okkum tað í eyguni, at til fólka- tingsval skulu vit ikki hava sampakk við danskar socialistar. Til alt annað heldur bandið sær opnar vegir til at nýta danska hjálp og serliga frá ikki-socialistum, t. d. frá vinstra og konservativum. Jú, óskoytnar heldur P. Niclasen okkum á bygd vera, at vit skulu fara at leypa á valg eftir hesum. Nei, vit vita væl, hvar teir eru. Teir kasta nóteftirsjálvstýrisveljarum, men netið er so ótætt meskað, at har fer alt igjøgnum, bæði sjálvstyri og samband. Tað tyk- ist mær tó vert at undrast yvir, at Jóannes Patursson hyggin og varin maður — skal skriva sum hann skrivar í „Tingakrossi“, tá hann í nr. 19 gevur Andr. Sámalsson attest fyri at vera 6møguligur, hvat hann eisini av sønnum er. Jóannes skrivar tínæst um Poul Niclasen: >Hann hbevdi verið maður teirra,< (fólkatingsmaður fyri sambandsmenn), >tí so langt á sjálvstýrisleið er sambandið komið. sam- ein so Hugsa sær til, at tann dagur skuldi koma, tå Jóannes bóndi skuldi halda blaðstjóran á sam- bandsblaðnum vera tjenligan til fólkatingsmann fyri Føroyar. Annað må nú antin er sambandið við at geva seg upp sum flokkur og lata sjálvstýrið bert ráða, ella eisini eru orð Jóannes bónda hitt spott. Hitl seinna tað rætla. Samband man vera samband sum áður, t. v. s. eitt samband við alt sum eitur afturhald og konservatisma í Føroyum so væl sum í Danmark, og sjálv- stýri er sjálvstýri, t. v. s. ikki „loysing“; men samarbeid við alt í Danmark, sum vil frælsi og framburð fyri Føroyar, so vit einaferð koma so langt, at orðini: „Í Feroyum skulu Før- oyingar ráða“, tey nú bæði sjálvstýrismenn og javnaðarmenn ganga á val uppá til at velja Konoy, einaferð mugu náa til at verða íkki bert eitt programpunkt, Vera, ramasta man helst vera felagsmannin men ein royndur lutur; so at vit standa so búnir, bæði til mentunnar og figgjar, at vit eru førir fyri at ráði. Bygdamaður. „Ofta býr fals undir fríðum skinni“. Tað er allkunnugt, at sam- bandsoddarnir í Foroyum hava tikid sær patent uppá Dana- kærleika, og hevur blad sam- bandsins í tíð og ótíð roynt at vísa henda kærleika sín í vaml- isligum kåvalétum. Men sum eitt mentað fólk, ein fjøld av Danum er, hevur boðið teimum ímóti at taka ímóti tílíkum kínum og risakløppum. At hesin Danakærleiki >Dim- musar« ikki var av reinasta slag, er so mangan komið í ljósmála, men ongantíð er hetta komið grefligari fram enn undir nú- verandi valdysti. Stundum græt- ur hon — krokudillutár sjálv- andi — og stundum høttir hon Danskinum við teim ræðuligastu keipum. Tá ein veit, at tað yvirhevur íkki liggur Feroyingum fyri, heldur ikki stórum parti av sam- bandsfólki, at føra ein tílíkan sleiskingar-politikk, má tað tykj- ast harmiligt, at tað skal hava eydnast sambandsoddunum til henda dag at fúa so stóran part fólki til at fylgja einum f grund land- skaðiligum politikki. Nú er tímin komin, tá allir Føroyingar við andstygd eiga at venda frá sambandinum og fylgja í flokk við teim monnum, sum arbeiða á einum tryggum og ófelskum grundarlagi, fjart frá ollum lótum, men í álvara ganga frælsisgøtur. av Foroya botn og Vit vilja opið og ærliga siga við Danir: Vit eru eitt lítið fólk, sum bert sømdir, sum ein hvør onnur frælslynd tjóð vil hava og eigur rætt til vil krevja lívsins rætt lekamliga og andiliga. krevja tær Einhver onnur politisk leið endar bert við tí, sum Danir siga, at »Fals slaar sin egen Herre paa Hals«. Og at hetta vil ganga út, skal fólkatingsvalið hin 29. mei nokk Alskin. prógva. Onsdag 29. Maj er Valgdag. Naar Vælgeren har afgivet sin Stemme, ber Stemmesedlen se saaledes ud: år Konoy, S. P. * Samuelsen, A. Husk, at Valget har intet med Skattebetalingen at gøre. Husk, at Afstemningen er hemmelig. Ingen har lovlig Ret til at kontrollere, hvor- ledes Vælgeren anbringer sit Kryds. Valgkampen. Mødet paa Gøteejde. A. Samuelsen fører Diskussionen over paa Svinestien, sekunderet af Krovært Jacob Danielsen. Hr. A. Samuelsen havde til 2. indbudt en Del af Beboere til et Mode Det rygtedes til Pinsedag Østerøens paa Gøteejde. Thorshavn at Sambandskandi- daten skulde holde Mode. Der blev søgt telefonisk For- bindelse med Hr. Samuelsen og Rigtigheden af det rygtede Møde bekræftet samtidig blev Hr. Konov indbudt. Efter at Mødet klev bekendt- gjort ved Gadeopslag i Thors- havn, skaredes en Masse Men- foran Plakaten, og vilde nu til Mødet paa Gøteejde. Gøteejde er nem- lig det Sted, hvor al ting er tilladt de forskellige Talere at fremføre, uden Hensyn om det er Injurier eller ikke. Tilhørere var mødt allevegne fra. A. Samuelsen, der jo ejede Mødet indledede med de samme Betragtninger over sit Rigsdags- arbejde gennem Aarene, hvor han havde stræbt efter at handle efter sin politiske Overbevisning uden Hensyn til hvad Lagtinget eller andre Institutioner havde nesker man næsten eller ikke snakkede lost om vedtaget vedtaget. Taleren Fiskerilaaneloven, som han til- lagde sig hele Æren undlod han at fortælle Forsam- lingen, at Madsen-Mygdal havde for, dog modsat sig de Ændringer i Fiskerilaaneloven, som Lagtin- samt at imod de fremsattes af denne Sag. Taleren at Social- demokraterne i Rigsdagen vilde gennemføre de Ændringer, som Lagtinget havde foreslaaet. Hr. Samuelsen undlod bevidst at fortælle sine Tilhørere, at Soci- aldemokratiets Ordfører i Fiske- rilaaneloven, Fisker Ludvigsen, meget kraftigt tog til Orde for at gennemføre netop de Ændrin- ger, som Lagtinget havde fore- slanet, baade med Hensyn til Afdragstiden for Kuttere under 100 Tons og Is- og Tørrings- værker. At Statsminister Slauning har fremsat Forslag i Folketinget om at imødekomme Lagtinget i dettes Ønsker i Fiskerilaane- get havde foreslaaet, han ikke Argumenter, der Madsen-Mygdal i tvivlede om turde gaa fr