týsdagur 6. august 1929síða 3

sættelse af Vrager paa Nolsø, og vilde indskrænke sig til at sige, at Lagtinget ikke havde noget med denne Sag al gøre. Her er det Amtmanden sammen med Overvrageren, der vil have at tage Bestemmelse. Taleren var imod, at vi »23 Mand« som man plejer at beraabe sig paa — henvender os til Amtman- den uden al opnaa andet end Afvisning. Det er under Lagtin- gets Værdighed. Foreliggende Sag burde ikke behandles i Lagtinget, men »tilstilles Aml- manden« eller »tilstilles Over- vyrageren«, I heletaget er man engang slanet ind paa at lade Amtmanden Overvrageren have med Vragningsforhofdene at gøre, vilde Lagtinget blande sig heri, saa maatte hele under og og Vragerhistorien = lægges Lagtinget. Patursson troede nok Vrager- formanden havde Forstand paa Fisk, men i san Henseende var Amtmanden helt (stein- byttur), og selv om han nu var dum paa Færøerne i 7 Aar, saa vilde han dog ikke fan Forstand paa Vragning af Fisk, Samuelsen vilde ikke fravige sit Standpunkt, at enten maatte Ordningen være som den er, eller maa Lagtinget overtage det hele. Taleren mente, at Sillin- gen med Hensyn til Ansættelse af Vragere vilde være uholdbar, med Vra- nød- naar Amtmanden sammen ansatte det Lagtinget samtidig det er Vragerformanden gere, hvor de menle vendigt, og Vragere, Sagen bør derfor ansatte hvor unødvendigt. tilstilles Færø Amt. Sagen sendtes til Udvalget i Fiskerisager. Um fiskasøluna. (Endað). Táið uppløgini, sum fram- manundan neynt, eru farin at minka, man tað fara at gera, at prisurin brádliga man fara at hækka her hjá okkum. Herumframt hevur verið g60- ur eftirspurni og stór solu av »Labrador«-virkadum fiski, í år hava virkað meira tann hátt vant, javnvæl uppí 22 tummar so at menn av stórfiski á enn og har yvir; ti man, tå fram á úrið líður útfluttningurin eykast fyri álvara, fara at vera og væl minni eftir í landinum av stórfiski enn brådfengisskyrsla fiskifelagsins sigst at vera. So sum útlítið er nú, má haldast at fiskaprisirnir fara at hækka brådliga her innanlands, byrjaður at hækka í men hann er Noregi; eftir at selja haðani fara at minkac. Sovitt Kr. Bergsson. Væl hava Førovingar ivalevst forselt Foroyingar eru ætlast lidnir frumboð sum kann somikid, at e seg í ár, serstakliga fiskimenn- inir, og tá serliga til Íslendingar; men gongur alt væl í hond, so nú munnu upp- løgini her fara at vera ikki so lítil í heyst; men tað verður tíverri mest saltfiskur — tilfarið til klippfiskin fingu Íslendingar ovnógy av. Keypmenninir her munu vera varir við, at prishækkan er í koming, og teir munu tí ikki vera ovskjótir til solu nú. Fiskimenn sum uppi við Grønland eru vita einki um nakað, og nú fara skip upp at keypa saltfisk, vónandi geva teir sum keypa toluligan pris. Harmuligt er, at so skal vera sum sær (lt, eisini vordid, at ein prismunur uppå 11 ísl, kr. pr. skpd. skal kunna fara ímillum Barcelona og her útum rimuligan handilsavanca, farmagjald o. a. m.; men leir hava væl millummenn eins og vil at dragast við. Nýggjur frystingar- háttur. 130 hoyrdist ifjør frå Nordlandi í Noregi, at maður hevdi funnið upp heilt nýggjan frystingarhått, so at hin frysti fiskurin kundi halda sær í mánuðir, og ti sendast allangt burtur. Nú er stovna felag, ið ætlar at flyta út fisk, frystan eftir lí nýggja hållinum, og leita fram nýggjan marknað heilt eysturi hjá teim »gulu«. Serstak- liga er tuð kalvin, ið ansurin er mestur fyri, men eisini torskur og makrelur verða haggreidd eftir ti nýggju mátanum. ein roynd var í seinastu viku sent stórt skip við fiski, ið hug- greiddur eftir lí nýggja målanum, lika niður lil Her er fyrsta Sum hevur verið Congo í Afrika. royndin gjord fyri al flyta ferskan fisk ul í víðu verøld, sfålvt um leiðin er long. Flogdrekar vakta sjómarkið. Danski stuturin hevur nú fingið sær flogdreku, ið flýgur út á tær leiðir, har danskir fiskimenn royna innan- marks. Í stórum hevur tað víst seg, ut bæði norsk og svensk liskiskip hava trodka seg inn um mark, har danskir fiskimenn eiga einarættindi. Flogdrekin, ið annars hoyrir til herin, hevur verið fyrsta túr úti á rannsókn- arferd og hevur sæð fleiri skip drivið ólógligt fiskari. Tað evdn- aðist at fáa nøvnini á ikki minni enn 14 norskum og svenskum fiskiskipum, ið royndu innanmarks. | Í —— | Ur Føroyum. Fed Tórshavn. Fyrilestur um Ísland. Búnaðarstjóri Íslands, harri S. Si- gurðsson, helt í Løgtinginnm hós- kvøldid landbúnaðin í Íslandi. Tað må sigast, forvitnisligan fyrilestur um at fråsøgn hansara um framburðin í islendskum landbúnaði var sera for- vitnislig. Túið fyrilesturin var við- fyldur ljósmyndir, fingu áhoyrandi og úskoðandi heilt greiduliga at vita um, hvussu fram var furið í Íslandi við- víkjandi lundbúnaði, og endaði Si- gurðsson fyrilesturin við at nerta við framtaksemi Íslands, táið at fiskarí- inum víkur. Harmiligt bert, at hesin fyrilestur var hildin einans fyri løgtingsmonn- um, hann átti at verið almennur, so oll, id stundir og hug høvdu, kundi koma at hoyrt fyrilestur búnaðar- málastjórans. At tala fyri tinginum visar seg tíverri ofta at tala fyri og enn verri sýna åtti deyvum oyrum myndir fyri blindum eygum. Tí fyrilesturin at verid almennur. Fótboltsdysturin um Olavsøkunu stóð i fyrsta un furid ímillum H. b. og T. B. hálvleiki var javnt 1—1, og í mistu T. B. eitt spark, hóast málmaður teirra beindi Í fyrra seinra mál vegna straffu- boltin út aftur í fyrstu atlegu, men seinri ferð slupp bolturin igjøgnum. kvøldid stóð og A. I.F, vann 1 mål við straffuspark, Seinri mot dysturin millum K. i. K. i. so tað endaliga úrslítið var: K. i. 1 0, Kappríðingin. Í kappríðingini, sum i år eins og í ljor var hildin á statsvegnum, vunnu teir Herluf hesir trýggir eftir ti rød, eru nevndir i: Johs, Samuelsen, Hansen, Sjårdur Patursson, Kvinnubåturin år Vestmanna kom fyrstur å mål i kapprogvingini, Trøroyramenn vóru fyrstir av 8- mannaforum. Hugo Østers bútur var fyrstur av teim fyrru tiggjumannaførunum, og um greivusteypið vóru Vestmenningar fyrstir, teir eiga nú steypið. Hjaltlendingar við fríggjakvoldið komandi. koma til Føroyar »Sleipner« Henda ferð tilætlaða, ið hoyrdist um i vár, nevnlign at kapp Hjalllendinga er hin ast við Førovingar í fótboltsleiki. Tuð Hjalt lendingar og Førovingar í Havn og verða tveir kappleikir millum ein í Suðurov. Heimaflur fura Hjaltlendingur við »Sleipner« 19. í hs. Eysturlandsfiskiskapurin. »Seagull« — 26000, — »Milly« — 31000, »Hero« 16000 og »Zalous« 12000. Grønlandsfiskiskapurin er Í år javngóður, og summi skip hava veitt heilt nógv. 42,000, »Carlton« »Martha« »Knørrur« 37,000, 48,000, 30,000, 12,000, 15,000, 35,000, »Svinoy« 33,000, »Polarstjørn- 28,000, »Keflavik« 18,000, menta 41,000, »Royndin» 25,000, „>Ku- 42,000, »Bearnaise« 69,000, »Heimdalur« 38,000, 10,000, »Ernestine« 70,000, »Nor0farid« 50,000, 60,000, 10,000, »Drellnes« 50,000, Skipini, ið hava longu fingið um 20,000, „Silver lining« 45,000, >„Thuride „klísabethe »Lilie« »Wilhelmine« and »Ce- ren« »Getion« »Phiphi« ollaubele seint eru vvirkomin, Demokratiet og Imperialismen. Af KNUD KORST. Kan en Demokrat være Imperalist? Kan han give sin Stemme til, at hans Nation Herredømme andre Folkeslag? ikke gelske Socialist forlange af Mac Do- bevarer over Bør den en- naid, at han saasnart han faar Fler- tal | Parlamentet giver alle de briti- ske Kolonier fru sig? En og anden vil maaske finde det overflødigt at opstille slige Spørgs- maal, da enhver dog véd, at Social- altid skarpt har Erobringer og Udnyttelse demokratiet yderst kritiseret af Kolonier, ud fra den Betragtuing, at Imperialismen er et af de afskye- ligste Udslag af Kapitalismen og Profitbegæret. Og hau vil maaske be- tragte det som et Frafald fra Social- Maal, hvis en so- Regering ikke Konsekvens af Koloni. demokratiets høje eialdemokratisk uden videre vil drage den sin Kritik: at give slip paa erne. Nu kan man vist rolig gaa ud fra, st Mac Donald ikke britiske uden videre vil Kolonier, oO give slip paa de og at hverken det belgiske, franske eller hollandske Socialdemokrat! vil. de give deres respektive Kolonier fra sig | det Øjeblik den politiske Magt i Moderlandet tilfaldt Partiet. Men deri Frafald fra de demokratiske Maal og kléer, Thi det er den med den kapitalistiske Impe- hyppig Ud- sugning af de beherskede Folk, Un- Herre- ligger heller ikke noget Partiet har kritiseret forbundne ralisme saa dertrykkelsen og Barbariet. lets stupideste og hæsligste Form Herimod sætter Socialdemøkra- tiet hjælpe disse Folk frem til en højere økono- vældet jestræbelserne for at misk Teknik, til Selvforvaltning og efterhaanden til fuld Suverænitet, — først og fremmest af humane ogsaa | højeste Grad Motiver. 'kke Kolonierne Grunde, men af økonomiske være Tvivl Der kan heller om, at jo mere fjerner let primitive økonomiske Sta- ved Rovdrift kommer de de kendetegnet bl. a. og Hover), desto mere ti at desto Verdenshandelen, Rig- betyde for bliver de samlede hvilket til større dome, syvende og sidst er til Pordei for de fleste Nationer. Her fælle if, son saa mange andre T'il- EIK 3. Vruraade) paa det sociale For- surg: falder altsaa de humane og de samfundsøkonomiske Synspunkter sammen; noget andet er åt visse privatøkonomiske Interesser kan pas humane og de alment økonomiske In- Komme tværs af baade de teresser, netop dér, hvor dette er Tilfældet, faar Demokratiet til Op- gave at bane Vej tværs igennem Særinteresserne. Dette er et meget vigtgt Punkt hele Koloni-Pro blems! Her In'' PSS$: sommer, at Demokratiet ha at saa hurtigt som muligt over det Stadium í dei Arbejdsdeling, = som ved Smudskonkurren ar komme internationale karnkteriseres ce fra Lande, der er helt industriali. serede med Arbejdskraften, støttende sig ti. de europælske Magtens Bajonetter (navnlig Indien og Kina). Disse ldealer vil Socialdemokratiet i alle imperialistiske Stater holde sig strengt efterrettelig, Ogsaa har overtaget Regeringsmagten. Men naar de sikkert vil være meget tøver- de med Hensyn til at give Suveræni- fra og alligevel driver Rovdrif. naar de teten over deres Kolonier sig, skyldes det simpelthen Ønsket om at gøre Demokratiets Indflydelse i Ver- den saa stærkt som vel muligt; saa længe de demokratiske Partier behol- der Regeringsmyndigheden over Ko- har de mere Hanke Udviklingen, denne kan ledes saa vidt de Maal, disse lonierne, saa længe Haand i saaledes at me« gørligt Retning Partier tilstræber for alle Folkeslags Vedkommende, Disse Spørgsmaal kar naturligvis ikke siges at have særlig Interesse for Danmark, da vi kun har én Ko- lóni, nemlig Grønland, der ikke har Betydning Verdenshushold- Men ske Stater er Kolonispørgsmaalet af nogen ningen mangfoldige europæi- ganske overordentlig Betydning for de socialdemokratiske Partier, dels fordi det over paa disse Partiers Hænder, dels man synes at staa ret nær ved Øjeblik, da Statsmagten gaar Forholdene i Kolonierne saa at Proble- fordi sige hver Dag opkaster ny mer. I Erkendelse vedtog af Sagens Vigtighed Socialistisk Arbejler-Interna- tionale (S, A. 1.) paa sin 2, Kongres 1925 at Dagsordenen i Marseille i sætte Koloni- spørgsmaalet paa for den næste Kongres. For at forberede Debatten Kommission, blev der nedsat en særlig der skulde samle alsi- dige og ensartede Informationer over Tilstandene Kolonialgebeterne og Arbejderpartiernes Virksomhed, angaar Kolon Maade, at en om forsaavidt spergsmaa- let — paa den Række ganske præcise Spergsmaal skulle be« svares: Spørgsmaal om de herskende Regeringssystemer om de Indføltes Rettigheder, Arhejlssystemer, de op- nagede Gevinster, Statens økonoml« ske Virksomhed, at nøjne de Indfødtes Bestræbelserne for Levevilkaar, Militærsystemet osv. osv, Resultatet af de indgaaende Unler- segeiser, der fulgte herpaa, blev fo- Internationales 3. relagt Kongres | Bryssel! August 1928 í Form af en Række Memoranda fra Arbejderpar- terne le Lande, som Koloniproble- met særlig angaar, altsaa England, Holland, Frankrig, Italien og U. 8. A.; ogsåå fra dansk Side forelaa et kort, men fyldestgørende Memoran- dum velr. Grønland. Derimo! fore ligger der beklageligvis ikke noget Matera: de. Dog, de foreliggende Memoranda, der trykt fylder 200 Sider, danner for Belgiens Vedkommen- tilsammen et Oversigtsværk over Kig loniprøbjemet at saa høj Rang, at man føler en ikke ringe Stolthed ved Bevidstheden om, at det er Ens Par- tifæller, der har skabt det. Dog, selv om det 'kke havde været et saa frem- ragende Arbejde som det faktisk er, vilde det alligevel have været udenfor kun en internatio- nal 8. Á. Is Art vilde være í Stand fil at præstere et Værk som dette. Og der findes ikke andre saadanne Organisationer, I Tilknytning til dette Materiale vedtog Kongressen en Række grampurkter for Arbejderpartiernes Taktik ke Programpunkter er af største Be- Konkurrence; thi Organisation af Pro- Kolonispørgsmaalet — hvil- tydning, fordi de vil komme til at danne Rettesnor for de europæiske imperialistiske Staters Politik, naar Rege- hvert Fald Indflydelse paa Rege- Arbejlerpartierne overtager ringsmagten eller faar afgørende ringens Handlinger, altsaa naar den Reaktionspe- nuværende almindelige riode er overstaaet. Kongresbeslutnin- de trykte g zengiver jeg í det følgende noget af Inle!lningen til Udtalelserne om K pri lt Udtalelser, der Hovelinjerne den Kolonial- politik de eurupæiske Moderlandes Ar partier Ul sin Tid vil følge. i cen har været et af Midlerne til at udbrede Kapitalismen ov h. Jor:ben.e »Den har aabnet for de naturlige Rig lomme tilbagestanende Egne, har udviklet moderne Pruduktion og moderne Transportmaade disse, og paa denne Muade udvidet Verdens- økonomiens Ranstofbasis uhyre og internationale Arbejds- fremmet den deling overordentlig meget!« Men denne vældige Udvikling af Produktionskræfterne, dette vældige sation, er købt Til- brutalt Fremskridt i Civil derved, at de Indfødte Í de fleste fælde har været prisgivet et le & skamløs Fremmedherredømme og en Udbytning og Plyndring gennem fremmed Kapital, i mange Tilfælde er ble berøvet deres Jord og un- der fremmede Herrers Piske er blevet drevet Tvangsarbejde. De Profiter, der blev vundet ved at ud- nytte Koloniens naturlige Rigdomme og de Indfødtes Arbejdskraft, tilflød i stor Udstrækning Moderlandet, hvorved Udviklingen af de naturlige Rigdomme og Udbygninger af mo- Produktion i Landet selv blev derne forhindret »Paa den anden Side har Udviklin- gen af moderne Produktions- og Transportmaader i Kolonierne udløst en moderne social og kulturel Udvik- ling hos Kolonialfolkene og derved gjort dem tilgængelige for moderne demokratiske, nationale og sociale ldéer,« »] denne Udviklingsproces har de forskellige Kolonialfolk naaet for- skellige Trin.e »Gamle Kulturfolk har under Fremmedherredemmei allerede høj Gru! overvundet deres tekniske og samfundsmæssige Væren bagud. Blandt tisse Folk har der dannet sig betydningsfuld nationale Bovægel- ser, der tilstræber dén fulde Bafrielse fra Fremmedherredømmet og Udvik- lingen af et selvstændgt nationalt Liv. I disse Gebeter kan allerede nu Fremmedherredømmet ophæves, uden at de derfor falder tilbage fra den kapitalistiske Udviklingsfase til en ældre, mere primitiv, uden at de alle- rede skabte moderne Produktions- og Transportmetoder ødelægges, og uden at de paagældende Gebeter gli- der ud af den internationale Vare- omsætning, + >Paa den modsatte Pol staar der. imod KoloniaHolk, som før Fremmed. erobringen stod paa et meget primi- tivt Udviklingstrin og som under Fremmedherredønmet ikke er kom- met væsentlig ud over dette Trin. Í FA Brug „Rita“ Sæbe- spaaner.