týsdagur 6. august 1929síða 2

; i i i ; Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Til. 216. Thorshavn. Tlf. 216, ið leiddir verða av tveimum føroyskum teologum; teir hava til grundarlag lagt J. Dahls um- testamenti, lesa. eftir Ætlanin seting Á áðurneyndu meðun hinu donsku líðingini. halda áfrum við hesum foroysku bíbliulestrum, tú tað vísur seg, at hugurin er stórur fyri slíkum, og at hin foroyska fyri ríkidomi, ið fjall og Vónandi er alt umsetingin hevur opnað einum andiligum higartil hevur ligið óansað av mongum. eru slíkir foroyskir bíbliulestrar longu almennir víða hvar í Foroyum. Kitt, ið avgjørt hevur gjørt fundir og samkomur her meira heilskapaðar og andiliga ríkari, er hin nýliga útkomna ungdóms- sangbók, prentað heima í Før- ovum, men úlgivin av hinum foroyska kristiliga ungmanna- felaginum her í býnum. Henda bókin skal seinri verða grein ligari umtalað. X sumri hvílir mestsum alt felugslín Førovinga millum. Flestir eru utanbyggja staddir, æntin heima í Forovum ella í vørum londum, og teir sum ikki eru so hepnir, kova heim- og útlongsilin í einuhvorjari dansk- ari landsbygd ella ganga og dríva um í gøtunum innanbyggjar, hittast av og á niðri vid »Tialdrid« á »Asiatisk Plads« ella í »Lystbaadehavnen«, har tíggjumannafarið, ltráttarfelagið e få] I ur, liggur og dandar sam ein millum ymiskum fremmandur fuglur kappsiglingarfør av tjóðum. Ella á útferðum. Slíkar verða altíð á hverjum sumri hildnar av bæði Føroy- ingafelag og ungmannafelagi- num. Enn eiga vit Føroy- ingafelags til góðar, men sunnu- dagin hin 30. juni var ung mannafelagið å útferð til Frederiksborgar. Heldur ófýsligt var lað um morgunin, tá út- ferðarfólkið kom saman á >Ho- vedbanegaarden«, men hann kláraði skjótt aftur í aftur, so veðrið var av tí besta mestsum á allari Læti vara ferðini. finna hvonnannan. altíð sunnumorgnar tyrpist á ;reytarstoðu, bleikt- Yvir mannamúgvuni, ið slíkar hvorjari jarn raðu leir foroysku litirnir og vísti á, hvar Førovingar vóru at hilla. Kl. 9 var farið avstað Í Hillerød bíðaði eitt svenskt Adolfs kyrkliga ungdomskrets frá Hel- ungmannafelag, Gustaf singborg, eftir okkum. Teir vóru bodnir við sum gestir okkara fyri teirra stóra gestablidni ímóti ungmannafelagnum á tess ferð til Kullen í fjør summar. Frederiksborg slott er eitt av teim vakrastu slottum, Danir eiga, og er ein útferð hagartil altíð åhugaverd, ikki bert fyri hann, ið á fyrsta sinni vitjar hetta slað, men eisini fyri hann, ið fleiri ferð áður hevur sæð alt, um er at síggja har. Hvor fellur ikki í undran, hvørja ferð sín inn á slotts- hann setur fót kirkjuna ella inn í riddarahøllin, yvir allar tær dýrgripir, tann kvnstur, ið her er borið fram til koðanur. Bæði Svium og Førovingum dåmdi væl. Eitt sindur nordanfyri Hille- rød vid Esromvatnid, nærindis Fredensborg, liggur Norðmanna- dalurin við teim gitnu stand- myndum av norskum og for- oyskum bóndum og bóndakonum [| í stásiligum ftjóðbúnaði, eitt minni um, tá hesi bæði fólkini í donskum eygum vóru eitt og tað sama. Her hildu vit felagsfund, Svíar og Førovingar. Fyrst talaði kyr- koherde Dahlberg á ljómandi svenskum og síðani Emil Joen- sen prestur å donskum, av kur- teisi móli gestunum sjálvandi. Sungnir vóru svenskir og føroyskir sálmar; vakrast ljóðaði tå: Vár gud er føst og haldgóð at endanum varð sungin samfelt á báðum málum. Í Fredensborg var seinri felags borðhald, og við lyflum um aftur at hiltast í Sviariki á næsta sumri, skiltust vit. Keypmannahavn, juli 1929. Oyggjaskeggi. Íslandstíðindi. Reykjavik, 31.—7.— 20, Jardaskjålti. Tirsdagin 23. juli var mikil og drúgvur jardaskjålti í Íslandi, ið merktist um alt landi, og kanska voldi mestan skaðan í Reykja- vík, tó er ikki allastaðni fráfrætt enn. Skjåltin fall í trimum bilum. Fyrstu ferð kl. 6,99 sp., aðru ferð kl. 7 og hin triðja kl. 8. Higani skal skulvu, kaminir rillaðu og skor- steinar duttu niður manga staðni. Alt leysagóðs, ið inni í húsum var, fall um koll, og bøkur sóp- aðust niður úr hyllum. Stórar sprungur komu í hetonhúsini. Á Alþingi var um hetta bil hildin neyndarfundur. = Nevndarmenn øladust við, táið brakið hovrdist, kom í lofti. Kálk og cement raplaði niður, og kongs- merkið var illu vidfarid av tvor- steinamolar sigast, at:húsini og riva brestinum, stórir duttu niður úr (. Í einari búð var oyðulagt fyri 0. u. 2000 krónur. Víða um landið lótu fólk illa at mikla jarðaskjálta, ið ikki skal verið harðari í minni. Eldgos fjallanna hevur einki uppá seg, afturímóti slíkum hesum hava manna- oyðuleggjandi jarðaskjálta. „Nova“ sigld á ís. 26. juli á kvøldid er >Novac sigld á ís uppi í Hunaflóðanum 5 og løstadist so mikid, at sjågvur kom inn í fremsta lastarúmi. Bátar vóru settir leysir, og alt annað haft til reiðar, tí avgjørt var, at skipið vildi sokka, um ikki skottini hildu. (Neydarmålid var nýtt, meðan hildið var áleiðis til Ísafjarðar). Har vóru so verur upplossadur og skipið síðan sett upp í fjøruna. Har hevur »Nova« fingið bráðfengis viðgerð, og er síðan komið til Reykjavíkar, men tó at halda leiðina til Noregs uttan meiri viðgerð. ætlast Katólska kirkjan. Hin katólsku dómkirkjan er Vígslan byrjaði kl. 5 á morgni. Meðan klokkurnar ringdu, var gingið í skrúðgongu 3 ferðir runt kirkjuna og bønir KI. 10 byrjaði hin vígd. vóru lísnar. endaliga vígslun, og vóru har til steðar: hitt íslendska ríkis- stýrið, hin danski sendimaðurin, allir Reykjavíkar embætismenn, kirkjuligir og aðrir. Kardinalurin — van Rossum vígdi kirkjuma, kórsbróður Ri- chard, Dr. Hupperts og prest- urin Jóhannes Gunnarson sungu messu. Síðani prædikaði prest- urin Drevsen. Hátíðin vardi í 7 klokkutímar. Annan dagin eftir var bisp- urin innsettur. Henda hátíðin byrjaði við, at upplisið var langt bræv frá påvanum í Rom, hvar hann boðar, at bispaloysi, ið verið hevði í Íslandi síðan Jón Arason, bispur í TIlólar, var hålshøgdur í 1550, ikki longur var, men bispasæti afturbyrt. So var biskuppur »Martin« innsettur sum Jón Árusons eftirmaður í Hólars bispadomi. Bj. Pudsige Navne. Folk kan underliden give deres Børn nogle mærkelige Navne. Í gamle Dage var det særligt slemt, hvilket følgende Uddrag viser. Det er ganske vist Uddrag fra norske Kirkebøger, men hvad vilde du sige til at bære et Navn som f, Eks. Rulle- gardine eller Frugtkrem? Lutterine Bibeline. Allince Sjuargine. Mou Aralia Rosetta. Nakor Naftalin Raketta. Nordianna og Lynetta. Humfry Ameol Jens Minus. Fordel Fordelsen Kristpinus. Frugtkrem Ilermetik Diete. Karl Mandsverk Tilt Karetu. Nedra Dali og Frytikke. Seftereft og Rulgardine. Zvingli Fylpaa Peroline. Bramsiljane Daveranna. Indianna Ingerana. Hjørdissa Sengelov. Marie Deb. NB. Marie Beb, født paa Mua- ria Bebudelsesdug. Seftereft, født 7. Søndag Trefoldighed. Kristpinus, født paa Langfredag, Kristi Pines Da efter Få 4 Frá útheiminum. Hurtighedsrekord. Den tyske Oceandamper »Bre- men« har sat Hurtighedsrekord over Atlanterhavet. Sejltiden fra Cherbourg til New York varede kun 4 og 18 Timer. Cunard-Damperen »Mauretania«s tidligere Rekord med 8 Dage er saaledes slaget ned Timer 17 Minutter. »Bremen« har hermed vundet »Det blaa Baand«, Regelmæssig Atlanterhavs- flyvning. Flyverchef Gronau, der for- leden gæstede Trangisvaag paa Vejen til og fra Ísland, har udtalt, at regelmæssige Atlanter- havsflyvninger via Island vil komme í Stand i Løbet af 2—5 Aar. Den heldigste Rute var efter hans Mening den direkte Rute Island — Labrador, da Grønland med den sparsomme Bebyggelse, de faa Vejrmeldingsstationer og Is og Taage í Sommermaane- derne maatte betragtes som et Faremoment. Islandsruten frem- bød i Sammenligning med den direkte Rute de Fordele, at Di- stancen mellem Landingsplad- serne var betydelig mindre, og at Flyverne undgik de stadige Vestenvinde, som van- Vestflyvninger fra heftige skeliggjorde Europa. Islandsruten vilde først blive driftssikker, Flyve- maskinerne fik Raaoliemotorer uden Ventiler og Tændinger. Junckers og Packard arbejdede bygge dog naar nu paa al saadanne Flyvemaskiner. Canadas Kvinder. En Depulution, bestaaende af den canadiske Justitsminister og lire Medlemmer af Cana- das højeste Domstol, befinder sig for Tiden i London for al høre den engelske Regerings Opfattelse af Spørgsmaalet om hvorvidt Kvinder er Mennesker eller ej. I den canadiske Lov staar der nemlig, at Personer, der opfylder visse Betingelser, er valgbare til det canadiske Senat. Imidlertid har Canadas højeste Domstol ment, at Kvin- der kunde ikke betragtes som Personer. = Ingen Kvinde har derfor kunnet blive valgt til Medlem af Senatet. Eftersom den nu siddende engelske Rege- ring har et kvindeligt Medlem, har man en vis Anledning til at mene, at de canadiske Damer i en ikke altfor fjern Fremtid vil blive betragtet som Personer. Lagtinget 1929. Onsdagen 31. Juli. Fiskeri ved Grønland. Ordføreren (S. P. Zakariasen): I Grønlandssagen maa vi utræt- telig vedblive at stille Krav, særlig naar Talen er om at drive Baadfiskeri ved Grønland. Denne Del af vore Krav til Myndighederne, Adgang for Fær- inger til at drive Fiskeri med Band, med Station i Land, er endnu ikke løst, og mange 1s- landsfiskere vænter, at denne Tilladelse vil blive givet om ikke alt for længe. Men det lader desværre til at trække ud. Regeringen hur heller ikke i Aar villet imødekomme Lagtin- gets Andragende, men det vilde for Lagtinget have været bedre, om Regeringen havde givet et moliveret Afslag. Som nyt Punkt i denne Sag vilde han tillade sig at indskyde, at der i Syd- grønland oprettedes særlige fær- øske Kolonier, hvorfra Baad- fiskeri kan drives med Fordel. Den lange og besværlige Rejse frem og tilbage maatte nødven- digvis føre til, at Færinger over- vintrede i Grønland. Naturligt er, at Færinger faar de samme Rettigheder at drive Baadfiskeri, Tilfældet (endnu) er i 1s- land. Man bar fra Myndighe- dernes Side villet give det Ud- seende af, at Grønlænderne modsatte sig at Færinger fik Rettigheder i Grønland, og her henviser man til det grønlandske Landsraads Stilling. Men det er indlysende, at det grønlandske Landsraad har taget en Stilling, som er i Overensstemmelse med de ansatte Lederes og Inspek- tørens Ønske, og disse har en væsentlig Indvirken paa den Stilling, Landsraadet indtager. Taleren henviste Sagen til et 5-Mands Udvalg, der vil blive nedsat i denne Sag. A. Samuelsen: Sambandspar- tiets Stilling til denne Sag er som den samme som foregaaende Aar. Den Sag er af meget stor Betydning, og vi ønsker alle at skaffe Færinger de Rettigheder ved Grønland, der kan opnaas ved Forhandlinger. Der maa tages Hensyn til, at Grønland er et lukket Land, og ogsaa maa det tages i Betragtning, at Grønlænderne ikke ønsker at Fremmede herunder Færin- ger fnar Adgang til de grøn- landske Fiskerigdomme. Ihvert- fald har det grønlandske Lands- rad kun bestaar af Grønlændere Grønlændernes Repræsentation, udtalt sig imod de allerede opnaaede Fordele, Færingerne har. Derfor er ogsaa Tilladelse, Færinger har fanet til at drive Fiskeri, kun foreløbig. Det er ikke nogen fastlagt Tilladelse, og det kan man ikke vænte, saalænge del er i Strid med Grønlændernes Synspunkter. Sikkert vilde det have Interesse og øge Forstaa- elsen, om Færinger kunde have nogle Grønlændere med ombord i Skibene eller Baadene. Grøn- som den lænderne vilde jo kunne lære en Del, og det vilde maaske ogsaa medføre, at Mulighederne for Adgang til de grønlandske Farvande forøgedes. Men dog vil jeg advare imod at man undervurderer det grønlandske Landsraad og dets Beslutninger. Vort Parti vil være med til al arbejde for Sagens heldige Løsning. Bemærk- Paturs- Efter endnu et Par ninger fra Zakariasen, son og Samuelsen sendtes Sagen i Udvalg. Ændringer i Trawlerloven. Zakariasen retererede Sagen. Der var indkommen en Skri- velse fra Dommer Philip Han- sen om Ændring i $ 1, hvorefter de konfiskerede Redskaber fra Trawlere ikke blev ødelagte, men derimod i ubeskadiget Stand blev SHE baade kunde Penge og komme til Nytte, sær- lig nu man Færøerne er begyndt at anskaffe Trawlere. Samuelsen var enig med saa- vel Dommeren som Ordforeren, solgte, disse indbringe mere på og hans Parti vilde ogsaa støtte denne Sag. Patursson mente, at de lInd- tægter, der vandtes ved Bøder, burde tilfalde Færøerne. Pan Ísland havde man før den Ord- ning, at Íslænderne fik ?/; af Bødesummen, indtil man for nogle Aar siden har overtaget hele Summen. Derfor havde Island faret Rand til at anskaffe egne Skibe til at udføre Inspek- tionen. Samuelsen vidste, at der mel- mel Rigsdagens Finansudvalg og Íslænderne í sin Tid var truffet en Aftale om, at Halvdelen ikke */, af Bodesummen skulde tilfalde Statskassen, dens den anden Halvdel tilfaldt Island. Taleren mente, at det drejede sig om et Aars Tid at me- Aftalen blev overholdt, siden har Islænderne strøget hele Bødesummen. Nu vidste flr. Samuelsen, at man paustod, at Penge ikke lugtede, og han vilde ikke paastaa at de gjorde det, men de Penge, som Island har faget i Form af Bøder for ulov- ligt Trawlfiskeri, er meget nær ved at lugte. Patursson fandt det ganske naturligt, at disse Boder tilfaldt Færøerne, da det jo var her, at Forbrydelserne blev begaaede. Sagen sendtes til Udvalget i Fiskerisager. Fiskevrager i Nolsø. Zakariasen refererede Sagen, der var til Behandling i Lagtin- get sidste Aar. Han fandt det ganske naturligt, at der ansattes Vragere pua de forskellige Plad- ser, hvor der drives Fiskeri. Lagtinget havde ikke i Fjor imødekommet Andragendet, idet Vragerformanden havde fraraa- det det under Henvisning til de Erfaringer han havde ved at have Vragere paa fjærntliggende Pladser. Taleren anbefalede Su- gen til Tingets Velvilje. Johs. O, Joensen fandt det ogsaa naturligt, at denne Sag rejstes i lagtinget, da man maatte gaa ud fra, ut Vedkom- mende havde henvendt sig til Vragerformanden og dette ikke havde haft nogen Virkning. Ta- leren anmodede om, at Sagen blev undersøgt nøje. J. H. Poulsen anbefalede Sa- gen, sumtidig som han gjorde opmærksom paa, hvor nødven- digt det var, at der ansattes i det mindste en Vrager pau Sando. Samuelsen vilde ikke blande sig direkte ind i Sagen om An-