týsdagur 27. august 1929síða 1

f 5 SOCIAL. DEMOKRAT FRÆLSI - oyr., ú 3. og 4. Nr. 35. | > Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. å forsíðuni, síðu. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst JAVNAÐUR Tirsdag hin 27. augúst 1929. BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið Á Þorto. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 3 årg og skrivstovuni. Telf. 148. . . INN 553 TNT €3 MINUM €3 rs Tandlæge BREND Telf. 114. HI 233 1 træffes 11—5. MAIN ES 1 SNO 3 OVN 23 OOA €3 HMM ; Dred modtog Man- dag d. 19. ds. et Telegram fra Trawleren »Royndin«s Re- deri i Vaag, hvor Lagtinget an- modes om at udvirke, at Færin- ger fik Lov til at drive Fiskeri indenfor den ved gældende Lov fastsatte Grænse. Telegrammet, der var afsendt frá »Doyndin«, havde følgende OØrdlyd: »Fisket = 90.000. Daarligt Fiskeri pan Bankerne nu, men megen Fisk ved Land, kan ikke faas for Grændse- liniens Skyld. Anmoder Lag- tinget indstændigt henstille til vedkommende = Myndigheder Filladelse gives færøske Fiske- Haand- skibe til at fiske med snøre indenfor Grændsen Resten af Sæsonen«, Lagtinget vedtog derefter om- ganende at sende Telegrammet til Regeringen medfølgende denne Henvendelse: »Lagtinget frembærer Øn- sket og anbefaler dets Imøde- videst muligt, da 700 kommen over 30 færøske Kuttere, Mand, fisker ved Grønland«, Det er klageligt, at der ér truffet en saa naturligvis meget be- snæver Tilladelse, som Tilfældet er endnu. Og langt mere bekla- geligt bliver Tilfældet, naar vore Fiskere er ude for, at der ikke er større Fiskemængder paa de indeslutter, junker, Tilladelsen men at der derimod indenfor den fastsatte Grændse viser sig at være meget rige Fiskemæng- Det er samtidig fra disse der. naturligt, at der gøres endnu et Forsøg pan al naa ind paa de Omraader, som mun ved staar fulde af Fisk. Og lagtinget har, som om- meldt, henvendt sig til Regerin- gen med Anmodning om, at der gives Dispensation for de Kut- Aar Lagtinget teres Vedkommende, der i fisker ved Grønland. har siden fra Fiskeriministeriet faaet Meddelelse om, at den omsøgte Tilladelse ikke kan gives i IL. L gældende Lov, da Nigsdagen ikke er samlet. Denne Meddelelse, eller dette Svar fra Ministeriet, har af Færinger været opfallet paa forskellig Maade. Nogle vil mene, at det er meningsløst, at der ikke for i Aar gaves den omsøgte Tilla- delse, andre troede slet ikke paa, at der blev Tilladelse, ikke skuffede, givet en saadan og følte sig derfor Vi kommer nu ikke udenom, at det er et meget udbredt Øn- Befolk- ning, at Færinger, som danske ske blandt den færøske Statsborgere, maa fan Adgang til de Fiskerigdomme, der findes ved Grønland, paa dets Banker og ved Land. Men vi kan dog ikke være blinde for, at der kræves særlige Lovbestemmelser for at sikre os disse Rettigheder. Lovgivningsmagten er Rigsdagen, og kun Rigsdagens. Denne Be- stemmelse kommer man nu en Gang ikke udenom, selv om det viser sig, at Lovens hammer er for snævre og dens Paragraf fer noget strænge. Det sociuldemokratiske Partis Styrke været, at man har indordnet sig Dette er har igennem Aarene Lovenes Bestemmelser. ikke mere end den almindelige Borgerpligt i et lovordnet Sam- fund. Lovovertrædelser vil under ingen Omstændigheder være í | Stand til at demokratisere et Samfund, men derimod en de- mokratisk Lovgivning. Det socialdemokratiske Mini- sterium har derfor allermindst Grund til al fravige de gældende Bestemmelser, nemlig at Lov- givningsmagten ligger hos Rigs dagen. Dette vidste Lagtinget også, men da Anledningen var til at røre ved Færingers Fiskeri ved Grønland, kan Henvendelsen maaske alligevel faa Betydning. Aars intet al vedkommende er stille For i der op, uden al indordne sig de gældende Be- stemmelser, idet Rigsdagen ikke er samlet der ikke i denne Dag og kan træffes Bestemmelser udenom Rigsdagen. Í Verdenskrigens Kølvand. Erstatningskonferencen i Haag. Bevægede Dage i Haag. engelske Finansminister Phil. Snowden. Young-Planen kritiseres af den Forhandlingernes kritiske Punkt: Krigsskadeserstatningernes Fordeling. I Erstatningskonferencen, der afholdes í Haag, deltager Re- præsentanter for samtlige Lande, der har været indviklede i Ver- denskrigen. Konferencens Bræn- depunkter er naturligvis Krigs- skadeserstatningernes Fordeling, samt Rhinlandels Rømning, Medens der er de bedste Mu- ligheder for en tilfredsstillende Løsning paa Spørgsmaalet om Rhinlandets Ramning, tegner den anden store Sag paa Dags- ordenen, Erstatningernes For- til at helt skeligere Art. Netop dette Punkl deling, være af van- paa Dagsordenen førte de sidste Forhandlinger ind i en meget kritisk Fase. Krisens Udspring er, at Philip Tale ret, at før den engelske Delega- Snowden i sin har erklæ- tion fortsat skulde deltage í Forhandlingerne, muatte der ) først og fremmest tages en Be slutning om, at Millioner, Henhold til Young-Planen skal Fordelingen af de som Tyskland i betale, bliver en anden end ved- taget í Paris. Snowden udtalte videre, at:han í denne Sag bag sig havde ikke blot Flertallet i Underhuset, men ogsaa Flertal- let í det engelske Folk. Selv om den engelske Regering vilde ak- ceptere Young-Planen, var han ganske overbevist om, at den vilde blive forkastet i Under- huset. Derfor krævede han, at man, forinden man gik ind pan gik paa de af ham stillede Forslag, Detailforhandlingerne, ind som han formulerede i en Resolution. stærkt imøde- Snowden blev gaaet baade af den franske Fi- nansminister Chéron og af de italienske og belgiske Deltagere. Med Rømning Hensyn til Rhinlandets udtaler Snowden Ii Modsætning til Frankrigs og Belgiens Delegerede, at den en- gelske Arbejderregering g er parat til at trække sine Tropper til- bage hvad Øjeblik det skal være. lovrigt er man nu naaet saa langt med Forhandlingerne paa dette Punkt, at det er givet, at Besættelsestropperne forlader Nhinlandet inden Udgangen af 1929, Hvad vil Mr. Snowden? Vil han sprænge Konferencen i Haag, den, som Verden saa hen til som den endelige Likvidation af Verdenskrigens store Bo? Naturligvis ikke! | Den engelske Arbejderregering og dens 5 Repræsentanter er i | | højere Grad end andre af Stor- | magtsregeringerne besjælet af | | ; ; | Ønsket om Forsoning mellem | | I Landene. Den ønsker netop nu en endelig og retfærdig Afslut- ning paa Versaillesfredens mange Efter-Konferencer. Vrede i Tyskland. Mr. Snowdens Haag er ikke vendt mod Den har sin Grund i et interal- lieret Anliggende, Fordelingen af de tyske Skadeserstatningers Milliardbeløb mellem Ententens | Lande. Í Foraaret afholdtes i Paris den økonomiske Konfe- rence, hvoraf Young-Planen blev Den Planen, Resultatet. skulde afløse Dawes der paa visse Punkter var noget haardere mod Tyskland. Men England er ikke tilfreds med Young-Planen. Det kom noget overraskende for Verdenspressens Korrespon- denter, da Barometeret allerede paa Haag-Konferencens forste Dage viste Storm. Men de som har fulgt Englands Politik det sidste Halvaar og fulgt med í den engelske Valgkamp, var ikke om, al kunde uvidende noget ske. Det var den første engelske Arbejderregerings Finansmini- Snowden selv, der som Medlem i flere Maaneder før Valget, rejste ster, menigl Parlamentet, Kravet om Englands Modstand mod Milliardernes Fordeling. Snowden er en af Englands største Politikere. Trods svære Lidelser han er lammet og gaar stadig ved Krykker er han i Besiddelse af en Lnergi og en Viljestyrke som faa, Han stod først ene med sin Opfat- telse, men vandt under den mere og mere inciterende Valg- kamp efterhaanden hele Eng- land for sin Opfattelse, der er denne: England vil nu ikke bære flere uretfærdige Byrder. Siden Krigen har England stadig maattet slaa af paa sine Krav til Fordel for de andre allierede Lande. Ganske vist blev England nok skaanet for Krigens Øde læggelser i eget Land, men de engelske Skatteydere skal ikke skatte til vedblivende indirekte Frankrig og Italien. Og Snowden fortsatte med at udvikle, hvorledes Englands Kul- marked var indskrænket, bl. a. ved, at Tyskland leverede Italien Kul i Stedet for Penge, og han foretog en Sammenligning mel- den Dawes-Planen nye lem og udarbejdede Young-Plan, og efter denne fik England 1S Millioner mindre om Aaret, medens Frankrig tik 19 Millioner mere, Halien 17 Millioner mere og Belgien 12 Millioner mere. Alt- saa en direkte Skade for Eng- land. Særlig uretfærdig finder man det i England, at Íalien skal belønnes paa Englands Bekostning. Del er saaledes et rent egoist- isk men det er Standpunkt, stærkt, naar det lyder fra alle Englands Skattevdere, store og være Slut smáa, at nu man det med Englands evige Ofre til Fremmede. England har stor Arbejdsløshed og store Opgaver nok, som skal løses i Hjemlandet. For almindelige Dodelige er det selvsagt umuligt at dømme Men konstatere, at Parterne imellem. det er dog interessant at med Hensyn til den anden store, Sag, Rhinbesættelsens Fysklands Side er en absolut Forudsætning for vigtige g Ophør, der fra dets Tiltrædelse af Young-Planen, staar England paa de Forsonliges yderste Fløj. Den engelske Uden- rigsminister Henderson har over for Tysklands Udenrigsminister Stresemann erklæret, at England er parat til at trække sine sidste Besættelsestropper tilbage. Men her strander det paa Frankrig. Der er vist næppe høs Briand personlig nogen stor Lyst til at forlænge denne Be- sættelse mere, men noget andet er det, om han tør ophæve den. De franske Socialdemokrater forlanger dens Ophør, men Nationalismen i Rege- Fø Poincare, ligger knækket. endnu er ringen slærk, selv om dens rer, Sandsynligvis udsætter man kan altid de Spørgsmaal, man ikke enes Saa Val Skik. om. det jo man vil da Folkeforbunds- Og den kommende forsamling i Genéve for at se, hvilke Stemninger, der giver sig Forsamling, Udslag i denne Verdens Parlament Pan Folkeforbundets denne Baggrund bliver forestaaende vigtigt. Det Lod i Vægt- skaalen til Gunst for de Spørgs- Møde endnu mere kan lægge et tungt maal, hvis Løsning Folkene længes efter: Endelig Forsoning, Afrustning og Stater. C 10 Aar. Den tyske Republik har fejret sin 10. Grundlovsdag. 10 Aar er forløbet, siden Weimarforfatnin- gen traadte i Kraft og førte det ved Revolutionen vundne ind paa lovlige Baner. Den tyske Revolution er den eneste, der holdt op, hvor den skulde holde op, nemlig da den havde bortsprængt alle de kun- stige Skranker, Kejsermagt og Ireklassevalgretsmagt m. v., Folket í at som hindrede tage Lan dets Ledelse í sin egen Haand. Da dette var besørget, udskrev Revolutionens Regering straks Valg Grundlag til en grundlovsgivende paa det bredest mulige Rigsdag, og da denne snarest muligt traadte sammen, mødte Regeringen her og lagde Magten i Folkets Større Hensyn til den enkeltes Hænder. Ret kan ikke tages. Naar hver har samme Valgret fra Alder, det Folkets Sag at bruge Valgretten til Følkets Gavn. Det var de gamle socialdemo- samme saa bliver kratiske Ledere, der førte Revo- afvente „ Europas forenede fr = ate, ro FE NE