týsdagur 27. august 1929síða 2

| i H | t I A 1 Á FEAT: la TR ER ad seer se | lutionen til denne Afslutning. Det manglede ikke paa Opford- om at indføre et nyt ringer Mindretalsdiktatur, men de kloge, skolede Parlamentarikere og Fagforeningsførere Nej. De skulde ikke have permanent sagde Borgerkrig, og Fremtiden vil vide at sige dem Tak derfor. De satte deres brede Rygge mod Øst, og reddede dermed Vesteuropas det Kaos, som truede fra Kultur. De sluttede Revolutio- nen, hvor den skulde slutte. Siden har Republiken været ude for haarde og tunge Ryst- elser. De vderligganende tl begge Sider og dem, der intet forstod af det héle, kunde ikke dy sig, men lavede ofte Kup- forsøg mod Republikens Rege- Det var ikke alene Mænd ring. som Kapp, Ludendorff og Hittler, der lavede Oprør. Ogsan Kommunister og deres Medløbere lavede væbnede Op- rør mod Arbejdernes Regering, og ofte maatte denne med dybt blødende Ijerte gribe til Magt- midler for at opretholde den lovlige Orden. Det var naturlig- vis de samme Kredse, som vilde have fortsat Revolutionen i det uendelige. Kunde de den Gang have holdt Hidsigheden i Tømme og sluttet op om Enhedsfanen, g er der ingen Tvivl om, at Soci- aldemokratiet havde taget Fler- tal i Tysklands første republi- kanske Rigsdag. Ser man nu i Dag tilbage paa Republikens 10 Aars Regime, maa man indrømme, at der er udrettet uhyre meget. Ud af det forfærdelige Sammenbrud, hvori Tyskland laa efter Krigen, er der skabt forholdsvis Ro, og der er kommet Fasthed og Orden i Administrationen, ligesom Lan- det har haft et økonomisk Op- sving, som ingen af de sejrende Europa kan Magter i opvise Magen til. Naar detle er kæmpemæssige sket. til Trods for de Byrder, Fredstraktaten lagde paa Folkets Skuldre, saa har det tyske Folk paa beundringsværdig Vis doku- menteret sin Livskraft. Resul- tatet taler til Ære baade for den tyske Folk. Dette har paany godtgjort, tepublik og det tyske at det er det europæiske Fast- lands Rygrad. Alle Republikanere har derfor kunnet hilse ogsaa med Glæde den tyske dens 10 Aars Fødselsdag, Republik paa Ufornuftig lennspolitikk. Efter »Bergens Arbejderblad« tillader vi os at optage følgende, være af der sikkert ogsaa vil Interesse herhjemme: De fleste arbeidskjøpere er av den opfatning at lave lønninger er en av grunnbetingelsene for en bedrifts fremgang og trivsel. Gjennem generasjoner er de blitt innpodet den opfatning at jo mere de sultelønner sine arbei- dere og funksjonærer dess bedre går det. Kunde de helt slippe å betale lønn for utført arbeide vilde de aller helst det, Prinsip- pet er jo størst mulig inntekter og minst mulig utgifter. Denne opfatning er som sagt gammel og inngrodd, men er det noget bevis for at den er riktig? Selvfølgelig ikke! Der finnes mangfoldige gamle og inngrodde opfatninger som er rav-ruskende gale og således også med denne. Den ser nem- lig bort fra den kjennsgjerning at forutsetningen for at en for- retning skal gå godt er at den har stor omsetning, helst til høie priser, og at denne omsetning er avhengig av forbrukernes kjøpekraft. Lave lønninger gir naturligvis liten kjøpekraft og dermed (liten omsetning som igjen betyr stagnasjon og still- stand i det økonomiske liv. Enkelte arbeidsgivere forstår idag dette enkle forhold mellem omsetning og kjøpekraft, men de er dessverre få og dessuten for det meste amerikanere. Til gjengjeld er de toneangivende i liv f. eks. Han sier i en var tids økonomiske Henry Ford. nettop offentliggjort artikkel: »Freden í Europa er avhengig av at den europæiske industri og handel opbygges på et bredere Men dette er umu- lig efter de nuværende metoder. En av de største anstøtstener er at arbeiderne í Europa tjener for lite. Den europæiske arbeider har ikke tilstrekkelig albuerum, fordi han ikke tjener mer enn at han så vidt kan leve, grunnlag. Og sá lenge som dette er forholdet, er det umulig á utvide handel og industri. Kuropas Den euro- péiske arbeiderklasse har ingen produktiv kjøpeevne.« Slik taler en av vår tids stør- ste industrimenn og enhver for- domsfri mann og kvinne som tenker over saken vil uten van- skelighet komme til det resultat, at han har rett. Det er innly- sende at det er forbrukernes kjøpekraft som i siste instans bestemmer produksjonens om- fang av de forskjellige varer slik at hvor den stopper, stopper Men flertallet av arbeidskjøperne klynger sig også maskinene. som sagt krampagtig fast til tra- disjonene og princippet om minst mulig lønn og mest mulig arbeide. Selv om de er klar over at det er galt kan de ikke annet av hensyn til konkurransen dessverre ikke er vanskeligere enn at det kan et moment som man må regne med, men som fjernes. De arbeidsgivere som i disse dager slår ring om det under- betalte følgende ord av den amerikan- arbeide bør merke sig ske finansmann, advokat Benja- min A. Janits: »Det er økonomisk usundt, og det betraktes som dårlig forret- ning at menn og kvinner pines og ødelegges av sitt arbeide. Det er dårlig forretning for hele samfundet, når menneskene ikke har nogen annen opgave i sitl liv enn å tjene tilstrekkelig til å holde kropp og sjel sammen. Det er dårlig forretning at bare tanken på arbeidsledighet er mulig, for ikke å tale om at der ennu er millioner av arbeids- ledige,« Kapitalmangel og Konsolidering. Af fhv. Folketingsmand Gustav Pedersen. I den nu med friske Kræfter gen- optagne Kamp mod de saakaldte høje Arbejdslønninger og store di- rekte Skatter, foraarsaget af de »dyre« sociale Love, gentages atter og atter, at Danmark er et kapital. fattigt Land, der paa Grund af Ka- pitalmangelen er særlig haardt sti let i Konkurrencen om Markederne. Hensigten med Nedsættelsen ut Lønningerne og Skatterne skulde da være den at skaffe mere Kapi- tal til Erhvervslivet og følgelig større Mulighed for Igangsættelsa af nyt Arbejde, Det skulde være Meningen i saa- vel Madsen-Mygdals eneste Tale, som de mange Industri- og Han- delstaler, der bliver holdt i samme Aand. Der maatte derfor Grund til at vente, at applauderende Kredse, der jo om- fatter Erhvervslivets som i stor Udstrækning bestem- mer, hvad der skal henlægges og være nogen man i de Spidser, og udbetales, naar Erhvervsvirksom- hedernes Aarsregnskab foreligger, ikke blot er besjælet af et levende Ønske om at opsamle Kapital, men ogsaa vil sætte alle Kræfter ind pa, at bevare det mest mulige af det, der tjenes i Erhvervene til af afbøde Kapitalmangelen. Ser man imidlertid paa de Regn- skaber, som Banker og erhvervs- drivende Aktieselskaber udsender ! denne Tid, faar man det absolute Indtryk, at man i de fleste Selska- ber (Undtagelserne bekræfter her som andre Steder Reglen) udbe- taler alt, hvad man tror at kunne forsvare at udbetale, i Udbytte til Aktionærer og i Tantieme — — maaske i nogle Tilfælde endda me re, end det under Hensyn til Frem- tiden er fuldt forsvarligt at udbe- tale Det er ganske vist ikke muligt ved Gennemlæsning af Regnska- berne at bedømme Likviditeten og Værdien af de opførte Aktiver; men lige saa vel, som der kan være Tilfælde, hvor der i Værdiansæt- telserne ligger en skjult Reserve, kan der — ved at Aktiver er opta- get for optimistisk — ligge mang- lende Konsolidering. Helhedsindtrykket bliver sikkert ikke forrykket ved at regne med Taliene, som de foreligger, selv om dyberegaaende Undersøgelser kun- de give mindre Udsving til begge Sider; og Helhedsindtrykket af de for Offentligheden tilgængelige Tal er ubetinget dette, at man nok vil konsolidere og henlægge Reserver, men Bestræbelserne for at faa den størst mulige Dividende til Aktio- nærerne overskygger alt andet, Det er, som om man i sim Iver for at være »Høvdingen« til Behag, naar han dekreterer, at Nedskæ- ringen har medført lysere Tider, samler alle Kræfter for at vise, at det er rigtigt, som han har prokla- meret, og vise det paa den eneste Maade, som forstaas i nævnte Kredse — gennem højere Aktieud- bytte. Naar f. Eks, en Virksomhed, der i 1928 har tjent 182,000 Kr., udbe- taler 180,000 Kr, i Udbytte for at naa en Dividende pau 9 pCt., vid- ner det ikke om, at man arbejder for at afbøde Landets »Kapitalman- gel«, selv om det er aldrig saa s0- lidt et Selskab, det drejer sig om. Dette Eksempel er ganske vist ikke Normen; men der kunde paa den anden Side findes langt grel- lere Ting frem. Jeg skal imidlertid nævne nogle Tal, som sikkert ingen vil bestride kan anvendes som Norm for den gængse Henlæggelsespolitik, Vinduer, Døre og Lister, Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tir, 216. Thorshavn. Tlf. 216. I et af vore økonomiske Tids- skrifter har der siden Januar viæ- ret offentliggjort Regnskaber fra 21 større og mindre Banker, re- præsenterende en Aktiekapital paa ca, 100 Millioner, Det er altsaa ingen ringe Del af Landets Bankvæsen, der omfattes af disse Regnskaber, og jeg har i mine Beregninger pau Basis af dem ikke udeladt andre end Land- mandsbankens og Privatbankens Regnskaber, som har haft særlige Forhold at regne med. Nævnte Banker har i 1928 ind- tjent Kr. 11,355,654 (Overførslerne fra 1927 ikke medregnet), Heraf er udbetalt i Udbytte Kr. 8,123,115 og i Tantieme Kr. 1,097 659, Nettvindtægt paa omtrent 11% Mil- lion Kr, kun anvendes lidt over ? Millioner til Forøgelse af Kapita- for, at Dividenden gennemsnitlig er godt 8 pCt, af Aktiekapitalen, og Dividende og Tantieme tilsammen over 9 pCt, af Aktiekapitalen Naar man nu tager i Betragtning, at Bankerne skulde vise det gode Eksempel, samt at ingen med Sik- kerhed kan sige, at vi er færdig med Nedgangsperioden, er det ikke uberettiget at hævde, at Lederne af giver Autorisa- saaledes at der af en len, til Trods vort Pengevæsen tion til en Dividendepolitik, der kun i ringe Grad til Er- hvervslivets Jammerklager over de høje Skatter og høje Lønninger. Endda maa det erindres, at en ikke ringe Del af de Aktier, der gi- købt, passer ver saa god Afkastning, er medens Kronen var i lavere Kurs. De paagældende har altsaa her faaet først Fortjenesten paa Krone- stigningen og derefter høje Divi- dender. Det, der ud fra et Samfundssyns- punkt er det afgørende, er imidler- tid, at de, der raader over vort Er- hvervsliv, intet alvorligt gør for at bevare nogle af de indtjente Kapi- taler til Udbygning og Modernise- ring af Erhvervslivet, medens de stadig raaber paa Kapitalmangel, Dette Billede vil absolut ikke ændres, selv om Arbejderne lader Lønningerne trykke yderligere ned. eller hvis yderligere Nedskæ- ring af den sociale Lovgivning gi- ver endnu nogle Millioner til den umættelige Højfinans, Det eneste sikre Resultat af Løn- nedsættelser vil derfor være forrin- get Købeævne og deraf følgende yderligere Standsninger i Er- hvervslivet. Hidtil har det í alt for store Kredse været saadan, at medens Arbejdslønnen har været et Spørgsmaal, man drøftede som on Sag, hele Samfundet kunde blande sig ind i, har Erhvervslivets Divi- dendepolitik været en privat Sag mellem Bestyrelser og Aktionærer, uanset om denne Politik har paa- ført Samfundslivet svære Kriser og uerstattelige Tab. Her maa ske en Forandring, og jo før Agitationen for paa dette Felt at ændre Forholdene saaledes, at Samfundets Interesser kan vare- tages paa behørig Maade, giver R»- sultat, des før bliver der Mulighed for at give Erhvervene den Stabi- litet, der er absolut Betingelse for varig Fremgang. Gustav Pedersen. LØGTINGID Umsókn frå Hvalbing- um vidvikjandi havn i Hvalbæ. Effersøe bar málið fram, helt at projekti kom al vera ov stort fyri kommununa at greida áleina, og varð ti noytt at fara til stats- kassan við henni. Hann mælti til, at sakin fór í havnaneyndina. P. M. Dam: Hvalbæ.er ein fiskiskapsbygd. Meginfiskiskap- urin gongur út frá Eiðinum. Men haðani kunna bert róðra- bálar rógva, og sum kunnugt er tað soleiðis, at menn, hóast veðri kann vera gott fyri motor- bátar, ikki við r6drabåtum kunna fara Gl útvróðrar. Er tað tí skiligt, at Hvalbingar ynskja sær eina havn og lending, ið teir kunnu nýta til tev modern- aðu farini. Sum nú er, hava teir nýlandi havnalíkindini eru soleiðis, at í als onga lending, og Hvalbæ kunna allar hægst govm- ast tryggir—fyra bátar veturin yvir. Ílvalbingar eru soleiðis illa staddir, og missa leir, vegna tey ringu líkindini, manga góðu veiðuna. Eg ivist ikki í, at:tingið ger tess besta fyri. al g hjålpa Hvalbingum í hesum føri. Hvalb- ingar og løgtingid orka vist ikki hesa sak. einsamallir at lovsa Staturin: má taka tak við her. Er tí fyrst at:fáa sakina gjølla kannaða, eitl vvirslag fram og so al fara til statin, Málið fór so í havnaneyndina. Havnin í Vági. Nolsoe talaði fyri, at tingid tók undir við umsóknini fyri at:fáa statin við til at:víðka lendingina við strondina. P. M. Dam (ok Nolsøe og helt, at:Vág og Tvor undir við oyri vóru einar storstu fram- taksbygdir innanfyri fiskiskapin, og var longu torvur á al víðka havnirnar. Tingið målti lí taka undir við Vúg og Tvoroyri og vera við at fremja útviklingin og framburðin. Lívsins krav gera seg galdandi her. Tað má sigast at vera munur ímillum eina nattårliga livsins trongd og framtidarprojektir, ið ofta less- verri vísa seg at vera eðrvísi enn rokna. Hann mælli ling monnum (il at taka væl við málinum hjá Vágbingum. Betan av Vágs havn. Nolsøe og Dam mælti fyri, al tingið hjálpti Vágs kommunu ut táa havnina afturbøtta uttan út- reiðslur fyri kommununu, (i skaðin var óivað bygningsbrekur, og mátti so unnaðhvort entre prenorurin ella staturin at bøta skaðun. Kolportageloyvi til Viktor Danielsen á Schønning Andreasen. Nevndin, ið hevdi haft málið til viðgerðar, mælti frá ul geva kolportageloyvi til teir søkjandi. Dam, Viðslein, Niclasen settu fram broytingar uppskot um al geva umsóknur- Kullsoy og monnunum umsøkta loyvi. P. M. Dam talaði vegna broyt- ingarstillararnar, og helt hann, målti stevna at mannaviljin haðar at fremja upplýsing. Kol portagelógin var eftir broytingu- bert av lí onda og álli al avtikin sum skjótast. Men tuð málið lá Varð lí einasta at stillaranna hugsan verið nú ikki fyri. vera hjá tinginum at linka um hetta bandið móti upplýsing, al komast kundi ollum á mofi, ið søkti um loyvi til at selja bokur, bæði teirra egnu og aðrar, fyri al fremja lesnaðhug og mentan millum fólki. Sjálvandi målti gerpst undantak fyri bókum, ið UG ep