týsdagur 27. august 1929síða 3

jø g du Á týðuliga elva siðaskaða. Umsókn Schønning Andreasen um loyvi at víga hjún, mælti hann til at steðga við í ár, til menn fingu tíð til at hugsa um sakina til næsta ár. Mælti hann fyri, at broyting- aruppskotið varð samtykt. Málini fóru til 3 viðgerð. Við triðju viðgerð varð málið sett til atkvoðisgreiðslu. Nevnd- aruppskotið fall, vegna bert 11 greiddu atkvoðu. Broytingar- uppskotið fall eisini, tí bert 4 greiddu atkvoðu. Klareringshavn í Lopra. Nevndin, ið hevði málið til viðgerðar, mælti til at sýta Sumbiar-sóknarstýri, ið søkti um at fúa klareringshavn í Lopra. M. S. Vidstein og P. M. Dam broytingaruppskot um al ganga umsóknini á mali. P. M. Dam talaði fyri brovt- ingaruppskotinum., Her var ein umsókn, ið ikki eins og flestar stevndi beinleiðis ímóti al vinnu kommununi pen- ing, men var framkomin bert av praktískum grundum. Reglur eru fyri peningabytanini millum Våg og Sumbæ viðvíkjandi ti klareringspeningi, ið kemur frå skipum, ið arbeiða i Lopra. settu Í Lopra er tað vorðið soleiðis, komin at kalla ein Nógv skip leggja ut um summarið. „Time is monny« siga Eingils- menninir. Her ger hetta orðatak seg galdandi. Tað ræður ofta mikið um hjá skipum, ið koma til Lopra við farmi ella eftir farmi, at koma so skjótt til og frå sum gjørligt. Al noyðast at fara til Vágs, tekur ofta líð, og skiftir hann í veðrinum, kann vera heilt tvorligt. Hann mælti tí til, al menn tóku undir við broytingaruppskolinum. Við 3 viðgerð talaði M. S. Við- stein fyri broytingaruppskotinum og mælti til at samtykkja. Lopra er, sum tingmonnum kunnugt, nú vorðin ein bygd, hvar stór Tað vildi tí vera bæði lagaligari og skjótari = bjá pørtum, bæði skipum og teim, ið frakt- uðu tey. Táið tað, sum við fyrstu viðgerð nevnt, ikki hevði stórt lingið broylingarupp- at har er stordrift. har, serliga farmuskip koma av og á. bådum al síga peningaliga, ålti at: samtykkja skotið. Við atkvoðisgreiðslu fall broyt- ingaruppskotið, meðun nevnd- arinnar var samtykt. Úr 'øroyum. Tórshavn. Motorskipid „Bru“, ið hevur verið í Grønlandi og keypt fisk frá teim føroysku fiskiskipunum, kom aftur til Føroyar í hini vikuni. Til tíðindi vislu »Bru«-menn- inir al síga frá, at fiskiskapurin heilt Umframt oll tey foroysku skipuni, ið royndi við Grønland í år, var ikki sort av Fransum. Ein Fransaskonn- artin 2000 og hon hevdi ein sera heppnan dag tilsamans fingið 8000 á dekk. Hesin fiskur var tó fiskadur við bátum, ið royndu við línu. Til var óforur. var 0. 1. tons stør, ugn nyttu teir ferska sild, ið teir hovdu ríkjuligt av, og hovggjuslokk. Eitt foroyskt fiskiskip, >Norð- farið“, hevði verið fyri óhappi at sigla á eitt undirvalns-sker, Tó hevur lað ikki fingið heilt stóran skaða, og kann framvegis halda á við fiskiskapinum. Tey smærri fiskiskipuni eru sjálvandi hverki skikkaði ella útbúgvin til at verða so drúgv undir Grønlandi, sum tey ann- ans kundi undir Íslandi, og ætla tey sær heim seinast í hesum mánaði, meðan tey storru verða at royna nakað inn í septembir. »Bru« hevur fingið næstan 800 tons av. fiski, sum allur er seldur til Skotlands, til handils- felagið Bookles í Aberdeen, fyri 37 ovr. kilo. Thorshavns Havn. Ingeniør Petersen fra Vand- bygningsvæsenet opholder sig f. T. paa Færøerne. Under hans Ophold i Thorshavn har der været ført Forhandling mellem Ingeniøren, som Vandbygnings- væsenets Repræsentant, og Thors- havns Byraad angaaende Over- tagelsen af Havnen m. m. Ved disse Forhandlinger har V. B. V.s herværende Ingeniør Fischer- Simonsen assisteret — Ingeniør Petersen, ligesom Byraadet for- handlede i Tilslutning til Havne- udvalget. Ingeniør Petersen har under disse Forhandlinger ud- talt, angaaende Byraadets For- hold til den forestanende Over- tagelse, hvor man havde ønsket, at Staten Udgifterne med +, i 10 Aar, at Ministeriet vilde søge udvirket, at der i 3 Aar ydedes 1/, af de Vedligeholdelsesudgifter. Í Fredags afholdtes et extru- ordinært Byraadsmøde i samme deltog i omtalte Anledning. Her vedtøges det at gaa ind paa Ministeriets Tilbud, samtidig som det henstilles til Trafikministeriet, at der toges en grundig Undersøgelse, i Løbet af disse 3 Aar, af Mo- fore- lens Tilstand under Vandet, særlig om de nødvendige og forsvarlige Dimensioner er til Stede. Yderligere paa det extraordinære Møde at overtage den til Udkastning af Sten be- nyttede Dampkran med Skinner og Vogn samt V. B. V.s røde Bygning ved Skansavegur for 1, af Vurderingssummen. En vellykket Sprit- smuglerjagt i Østersøen. vedtoges Efter en dramatisk Jagt standser københavnske Toldere en østrigsk Smuglerbaad. Tyskerne kom dog Danskerne til Hjælp. Sent Torsdag Aften 15. ds. er det lykkedes Tolderne at gøre et godt Kup i Østersøen. En af de hurtiggaa- ikke endnu ende Patruljebande, der ellers er indstillet paa at løbe de hurtigere Smuglerbaade op, har eroh ret en Racer-Motorbuad, der inde- holdt 1400 Liter Sprit. Inden Smuglerbaaden blev over- halet, gik der en dramatisk Jagt forud. Toldbaaden »Ternen« patruljerede i Nærheden af Falsterbo Fyrskib, da de opdagede Smuglerbaaden »Herku- les« af Wien. De satte efter den, men den løb fra dem ned i Østersøen, Først ved 11-Tiden om Aftenen, da der var gunet Brud þau Smuglerban dens Maskiner, lykkedes det at kom- me i Nærheden af den, Revolverne hæves. Men nu var »Herkules« kommet i Nærheden af sit Moderskib, der lan i Østersøen, og Smuglerne mente nu, at de kunde tage Offensiven, De trak frem og truede med at Men Føreren af Toldbauden, Christensen, Revolverne skyde de danske Toldere ned. greb sin Revolver og entrede ombord i »Herkules« for at optage Kampen, Smuglerne retirerede imidlertid om bord i Moderskibet »Tabor«. Tolderne vilde nu beslaglægge »Herkules«, der havde ført Sprit ind Men nu stillede alle Smuglerne sig op pan pan dansk Seterrítorium. »Tabor«s Dæk og truede med Gevæ- rer og Revolvere, ud til, at de danske Toldere muntte aflevere Byttel. Det saa saaledes Tyskerne rykker frem. Hjælpen kom imidlertid ganske uventet i Form af en tysk Patrulje- band. Den havde en Besætning paa 8 Mand, som straks stillede sig til Danskernes Raadighed, og nu maatte Tyskerne gik Maskin- gevær, og overfor dette krigsmæssige Beredskab dene ikke tage Kampen op. Smuglerne give op. ombord i »Ternen« med et kunde »Herkules«-Mæn- Tyskerne paatog sig derefter at holde »Tabor« med Smuglerne paa Afstand, medens »Ternen« tog »Her- kules« paa Slæb og tøffede af til Kø- benhavn, hvor begge Bande fortøjedes ved Toldboden. ikke Tol- derne at faa nogle af Smuglerne med Desværre lykkedes det hjem. Men de havde dog i Kampens Hede faaet Lejlighed til at genkende et Par kendte danske Smuglere. Selv om det ikke lykkedes at fange Tolderne nogle af Smuglerne, har dog haft et godt Udbytte, Til Geneve. Stauning vil tale om Danmarks Afrustning. Statsminister Stauning siger, at det er hans Hensigt at rejse til Geneve omkring 1. Septem- bliver der ber. Statsministeren dog kun nogle Dage, men vil antagelig tage Ordet dernede. Emnet bliver Afrustningsfor- slaget. Chef for den danske Delegation under sit Statsministeren er Ophold i Geneve. løvrigt vil den tidligere Udenrigsminister, Grev Carl Moltke, Delegations Chef efter Statsmi- Hr. Borgbjerg vil rejse Lil Geneve, være den danske nisterens Afrejse. Ogsaa hvor han er indvalgt i forskel- lige Udvalg og Kommissioner. Heller ikke hans Ophold i Ge- | neve ventes at blive langvarigt. Plutokratiet og Demokratiet. Af KNUD KORST. (Fortsat). Mange af Enkeltstaterne har nu deres egen Statsbank, Prøjsen har endda flere, Af stor Betydning er ogsaa den mægtige Opsamling af Kapitalreserver i de offentlige Insti- tuter, der forvalter den sociale For- sikring. Stat og Kommune er i Tyskland tydende Faktor paa Kapitalmarkedet, ved at blive en meget be- dette Centrum i Nutidens Erhvervs- liv. Man regner, at de offentlige Kre- ditanstalter í Dag er naaet paa Høj- de med de private Storbanker hvad Forretningens Omfang angaar — og disse Storbanker er som bekendt Kæmpeforetagender i deres Art. Paa Baggrund af denne Udvikline í Tyskland tager Udviklingen i Dan- mark sig meget beskeden ud. Og dog er der ogsaa her kommet mere under den offentlige Haand end det tidlige- re var Tilfældet. Fremfor alt er der jo sket det, at den danske Stat har faaet en stor Forretningsbank, Land- mandsbanken, under sin Forvaltning. A“ andre Begivenheder i = mme R.t- ning kan nævnes, at Københavns Kommune er blevet Bygherrer og Husvært i stort Format samt Restau- ratør (Folkekøkkenerne): det Elektricitetsværk er gaaet over i offentligt Eje; en af vore større Købstæder er blevet Egær af et Skibsværft osv. Der kundes nævnes mange flere Eksempler, Aarene umiddelbart efter Krigen af- fødte ot stærkt Krav om -Socialise- ring«, et Krav, der paa forskellig Maade blev imødekommet, f. Eks. ved Oprettelse af Bedriftsraad, ved Op- rettelse af offentlige Erhvervsvirk- somheder, Etablering af Statskontrol paa forskellige Omraæder osv. Bfter kort, Dids Forløb der imidlertid an amindelig Reaktion store Nordsjællands irndbrand te mod alt dette, og baade Krigssociais- men og — Soclaliseringsfænonæenenne konu í Afviklingen Tegn. T de følgen- de Aar blev det rent elementære Pro- blem om de hærgede Landes skono- miske Genrejsning skudt helt í Por- grunden, og Spørgsmaalet om denne Genrejsning skuide oller maatte fore- gaa paa rent privatkæpilalistisk eller pan et mere socialt Grundiag gled Í anden Række. Tilsyneladende er denne Genrejs- ning i det store og hele foregaaet paa rent privatkapitalistisk Grundlag og paa en saadan Maade, at den kon- centrerede Pengemagt í Dag synes at stan stærkere end nogensinde før. I hvert Fuld er den foregaaet i Traad med Oprettelsen af de mægtigste er- hvervsmæssige Onganisationer Ver« den til Dato har set, f. Es. den ty- ske Førvetrust, det europælske Stanl- kartel, det internationale Ollesyndt- kat, Margarine- og Planteolietrusten, Tændstikkoncernen osv. Ja, der kan næsten ikke nævnes et Omraade, hvør der ikke har fundet en Koncentrering og dermed en Forøgelse af Kapital- magten Sted. Hvad har Demokratiet at opvise af Magtforøgelse overfor denne overvæl- dende kapitalistiske Udvikling? No- get kan det dog opvise. For det før- ste er det af stor Vigtighed, at Fag- foreningerne í flere Lande har for- maaet at fastholde en Række Lønsat- ser paa et forholdsvis højt Niveau, i den Forstand, at de har hindret, at de daarlige Tider er blevet udnyttet tiibunds paa Arbejdslønnens Omraa- de. I denne Henseende har ikke mindst de danske Fagforeninger for- maaet at bide sig fast paa en ikke daarlig Position. For det andet synes det som om der mange Steder for Alvor er kom- met Skub i Brugsforeningsbevægel- sen, der jo har saa store Betingelser for at erobre økonomisk Terræn fra den private Kapital; i visse Tilfælde synes denne Bevægelse allerede nu Stand til at gribe regule- Markedet, f. Eks. Í Helsingfors. at være í remie ind paa Stockholm og Men nu Indflydelse paa Erhvervslivet, der jo berørtes af Krigsso- Statens og Kommunens 1 særlig Grad Socialiseringsbevægel- ikke nogensinde før har olalismens og Afvikling, er den mindre sens blevet end den været? I hvert Fald relativt, sammen- hignet Magbtforsgelse, den private Kapital har opnaaet ved at udelukke den fri eneste Faktor, der til at holde visse Grænser? Først og fremmest kan man kan- statere, at det Omraade af Erhvervs- livet, som det offentlige fra tidligere Tid havde inddraget under sig, er ble- med den Konkurrence, den ellers er i Stand Kapitalmagten indenfor vet nogenlmule paa det Offentliges Hænder tiltrods for, at der under Af- viklingsperioden har været stærke Kræfter i Bevægelse for at »privæti- sere« offentlige Erhvervavirksomhe- der, altsaa at sælge den til private Aktieselskaber. Og disse Omraader er jo sædvanlig af meget stor Betydning for heie Samfundslivet, saasom Jern- baner og Post og Telegraf, Telefon, Eiektricitet og Gas, Mønt og Seddel- pengevæsenet osv. Frankrig, Østrig og Italien har bevaret deres Tobaks- monopol, den britiske Stat har ved- blivende Aktiemajoriteten i Suez Ka- nal-Kompagniet og har yderligere ør- hvervet sig Indflydelse i Petroleums- industrien. Ogsaa den danske Stæt og de danske Kommuner har bevaret de Omrauder under sig, de í Forvejen besad. En anden Ting er, at adskillige Sta- ter har omstøbt deres Erhvervevirik- sombeder i Aktieselskabsform eller 1 hvert Fald indrettet deres Regnskabe- væsen saaledes, at disse Virksomhe- der fremtræder som selvstændige In- stituter, der skal svare til den inve- sterede Kapital osv. Men Herredøm- met over Virksomhederne har Stats- magten í disse Tilfælde ikke givet fra sig, og dette er naturligvis det afgø- remle. En Række Stater har imidlertid ik- ke nøjedes med at bevare Fortidens Virksomheder under den offentlige Haand, men har senere taget nye Op- gaver op. Dette gælder | første Ræk- ke — bortset fra Rusland, hvor Ud- viklingen jo har haft en ganske sær- lig Karakter — Tyskland. Her skete der det, at den Sociallseringsbevægel- se, hvorom der i sin Tid stod saa me- get Gny, vel er flovet meget af, men til Gengæld har det offentlige mere í det stille taget en Række nye Op- gaver op og derved udvidet sit Er- hvervsomraade meget betydeligt. Her- om skriver f. Eks. den kendte tyske Nationaløkonom W. Røpke i »Hand- worterbueh der Staatswissensohaf- ten«: »Nu udmærker den nyeste Udvik- ling sig netop í Tyskland derved, at den offentlige Haands Kapitalbesid- delse og Driftsherrevirksomhed efter Krigen er blevet udvidet efter en vældig Maalestok, uden at man deri just kan paavise et systematisk eller blot fremherskende interventionistisk Formaal dermed. Mange Omstændig- heder har sammenvirket hertil: til- bageblevne Rester fra Krigøkonomi- en, Inflationens Op og Ned, Eftervirk- ninger fra Sooialiseringstiden, Valu- tapolitik, Ruhrkampen, Ansamling af Skatteoverskud | Rigsregeringens Haand after Stabiliseringen, visse Bm- bedsmænds egenmægtige Optræden, hvorved fremfor alt Rigsværnsmini- steriets Transaktioner har opnaset en sørgelig Berømmelse, Kommunernes Finansnød, den produktive Arbejds- løshedshjælp og endelig en ofte kri- tikløs Overdrivelse eller falsk Anven- delse af den Fordring, der ellers i mange Henseender er saare berebti- get, namlig at de offentlige Organer skal forvaltes efter forretningsmæs- sige Principer«. »Paa denne Maad er der opstanet Udvikling, som | den poiltisk-parla- mentariske Jargon betegnes som » Kold .Sociwisering«, skønt disse Ting ikke har det ringeste med Socialisering at gøre (NB. Forfatter í har nemlig sin specielle Opfattelse af Begrebet Sov- cialisering — et Begreb, som jo og- saa meget vel kan fortolkes i forskel- lige Retninger. — Tilføjet af K. K,).« »Det ejendommelige ved denne Ud- vikling er,« f etter Røpke, »at de offentlige Organer Virksomhed fri Konkurrences udvider deres mere og mere paa den Gebeter.e offentlige Virksomheder er altsaa til- Disse syneladende stillet ligesom de priva- te; alligevel er Forfatteren klar over, at de maa bedømmes paa en helt an- den Maade end de private, hvilket de ogsaa private Driftsterreverden bliver tilgavns, idet hele den trods den mellem indbyrdes Konkurrence Driftsherrerne slutter s' sammen til fælles Kamp netop mod disse Kon- kurrenter; der hersker, som Røpke udtrykker sig, en for, at Staten ad kunne »rulle den kapitalistiske Front ope. Forholdet her er altsaa, at det Of- fentlige í Stedet for at oprette Mo- nopoler (som Tilfældet er med Post, Jernbane osv.) har startet Foretagen- der, som konkurrerer med tilsvarende private, og altsaa er i Stand til at øve Indflydelse paa Markedet til For- del for Publikum. De kan hindre en fuldstændig Ringdannelse og dermed en Prisopskruning paa de paagæl- dende Omraader. Derfor betegner Oprettelsen af slige Foretagender en Forbedring af Demokratiets Stilling overfor Plutokratiets paa den skono- miske Front. vis Frygt denne Vej skal Knud Korst,