týsdagur 3. september 1929síða 1

i FRÆLSI Lýsingaprí 20 ovr. á 3. og 4. Nr. 36. sur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- Við størri lýsingum fæst Tirsdag hin 6, septem JAVNADUR 4 73 OODOOOONODD 33 KOOOONONON SS MANNY = = Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. Få INNAN INN 3 NOON £3 Mu MES IM IT EÐAN FISKISKAPS- DRIFTIN uppá seg hjá Foroyingum í seinru hevur vundið árum, so er ikki soleiðis statt við foroyskum landbrúki. Burtur- sæð frá teirri lóg, ið samtykt var í 1894, træðarlógin, so er kallast førovskt 1894 líkindum og ikki nakað, ið kann munagott, gjort fyri jarðabrúk. Nú, lógin av má eftir tátíðar viðurskiftum tó sigast at hava gjørt sína nyttu, tí hon gjørdi tað tó gjørligt, undir treytum ið ikki vóru so kættar hjá teim, ið onga jørd áttu, at Við- skerin, ið fylgdi við hesum træð- allar fåa fatur á einari trað. menn, ið dúgliga um, var, ál ruddadu og veltu ikki høvdu fullræði á sínari trød meira 5» mánaðir á árinum, með- enn an bóndin ella hagin, ið henda tróð var logd inn úr, einaveld hesum træðum isliga ráddi á teir 7 mánaðirnar á árinum. Tá mátti neyðars træðarmaður hesari nakað nú ið knossast hevdi á vinna tað hagajørd fyri at uv henni, hvort var eplir ella græs halda smogur til bóndranna fenað at ganga út Og smogurnar og inn sum teimum lysti. ikki opnar til ásettu 7 mánaðirnar á heldur hann árinum, so kann hann vænta at vera åtaladur, tí lógin er soleiðis skipað, at hagin — bóndir og seyður, ráða og ríkja omanå hansara arbeidsmørk '"/;, av árinum. Ur hesum ólíkindum, ið lógin verjur, eru ofta gjørdar royndir at sleppa burtur, men striltið gongur og enn verjur lógin hagan og bóndir við teirra fenaði, og enn má hin hugaði túið kraft smogurnar skulu jarðabrúkarin lúta, verður at opnast, tí á lí nylendismørk, ið ofrað nógvar hann hevur sveittadropar uppá, har ráða hinir stóru jarðaeigararnir við sínum fenaði, vardir av gomlum forbeinaðum lógbókstavum. 1894 varð mundið At træðarlógin av tað hon varð tað, má sigasi at hava gjøgnumførd um verið eitt heppið bragd. Men var hon nýtandi tå, so er hon ógv- uliga illa nýtandi í okkara dog- um. Í 90-unum var mangur fegin við at so frætt fekkst av skafti til frama fyri jarðabrúk, træðarbrúk, men tað sama kann ikki sigast í dag, tí lógin verjur ovmikid í annað borðið og ov- lítið í hitt. $ 3 lóg undirstrikar til fullnar tann í ådurnevndu rætt, ið hin stóri góðseigarin hevur, og sígur greitt frá teim korum, hin nýggi træðarbrúk- arin er skyldugur at liva undir, um hann lekur við einari trød, har sigst fyrst í $ 3: »Med Ejendomsret til Trøen eller Trøparten følger hverken Rettighed til Udrægster af Køer i Haugen eller anden til Besiddelse af matrikuleret Bø knyttet Rettighed eller Herlig- hed, ligesom der forbeholdes Fæsteren sædvanlig Vinter- græsningsret for Faarene, med- maatte blive mindre samme afløst ved frivillig Overens komst mellem Fæsteren og g Troejeren.c Her er tað í lógini grundfest, at hann, ið trødina eigur, ikki samstundis fær rættindi og »Herligheder« saman við trødni, men at tey framvegis verða hjá hagaeigaranum, haðani trødin er innløgd av. Tó skal troðin kunna vetrafriðast fyri fenað hagaeigarans um partarnir »fri- villiga« kunna semjast um tað. Menn hava gjøgnum mong år strevast fyri at fingið eina slíka semju í lag, heldur enn at verða hevur Her hevur tað í royndum víst seg, ampaðir av seyði, men ikki tað fallið væl í lag. at træðarmaðurin fyri at fúa frið verið noyddur at inni á sínum egna hevur gingið undir kor, ið honum verða fyri- ikki givið far um, at tað eru tveir tey skivaði, tí hevur verið partar, ið koma skulu til sættis. Her er tað hagaeigarin, ið verð- ur at fáa hitt stóra orðið — og tað orðið, ið avgerðandi verður lúið á sínum fridurin, friðurin skal og rindast í peningi. hesin virðisetast Ikki er keypa, og ikki hava fingið sínar træðir vetra- egna, friðurin bíligur at ger tað nógv til at fleiri friðaðar, ið ynskt tað kundu. Vit vita hvat hagin gevur av sær sum hagi fyri Føroyar ella nakrar einstakar rættari fyri Foroyingar, men vit vita eisini hvussu nógv meira Feroyar vinna, hverja ferð ein haga- stubbi kemur undur kultur. Einki vildi tí verið rættari enn at menn, ið geva seg til at virðisgera hina foroysku haga- jørdina, fingu frið á henni bæði fyri fenaði og oðrum, uttan at pen- ingur skal rindast fyri friðin. Má tí sum skjótast loysast hesin kleppur, ið hongdur verð- ur um leir menn, ið virðisgera hagajørdine, fjálga um Føroyar, so teir óheftir og óræddir kunna halda áfram við sínum ídna starvi, og tað gerst best við at skrásett verður, at oll hagarætt- burturfalla á træðum, ið til dyrkingar. gjørt ingum lagaligt at liva og rekja Føroyaland, og landbånadurin indi innlagdar verða Foroy- Tá fyrst verður vil vinna kvikliga fram og landið skrýðast í hin vakra grøna bún- að, ið so sert klæðir Foroyum. Ukraine- Svenskerne. Stor Vanskelighed med at skaffe Arbejde og Plads til dem í Sverrig. En stor Del af dem paatænker at udvandre til Kanada. Siden Svenskbyboernes Hjem- komst til Sverrig har der været udfoldet store Anstrengelser for at faa de hjemvendte sat i Ar Det som bejde. har ikke været saa let, det skulde synes, at fan skaffet Ar- paa Forhaund Svenskbyboerne, og bejde til g især de gifte Mænd og Kvinder Kasernen i har maattet blive i Jønkøping. Paa Gotland har 50 faget Arbejde, og i Omegnen af Stockholm Ogsaa i andre Egne har man noget over en Snes. haft Brug for Svenskbyboerne til Høstarbejdet. for- Ukraine-Svenskerne har øvrigt selv ønsket at udvandre ikke at der kan blive Jord til dem i til Canada, da de mener, Der er i Sverrig stor Plan mener, at Sverrig. Modstand mod, at denne realiseres, idet man Sverrig nu for sin Æres Skyld ikke kan sende de hjemvendte ud af Landet igen. Ved Af- rejse fra Rusland fik de udbetalt Ukraine-Svenskernes en Fjerdepart af, hvad Gammel Svenskby var vurderet til. De kom saaledes i Besiddelse af 150,000 Kr., men om de nogen Sinde faar flere Penge fra Rus- land, turde være tvivlsomt. Svenskbyboerne er saaledes ikke i Stand til købe Men det vil netop være af af- gørende Betydning for dem, at selv at Jord. de, som jo er vandt til et selv- stændigt Liv, atter faar egen Jord. Det anses nu for nogenlunde givet, at den gamle Koloni fra Ukraine ikke vil fan Boplads i ét Sted. Det vil blive nødvendigt at dele Kolo Maaske vil dette være det bedste, og Svenskby- Sverrig paa nien. ogsån 5 boerne er selv klar over, at de ikke nu kan forblive samlet. Medens en Kommission er travlt optaget af at udsøge Jord Borgere, har til Sverrigs nye Stockholms store Forlyslelses- steder gjort de hjemvendte frist- ende Tilbud. Efter hvad Komi- téen i Jønkøping meddeler, har Svenskbyboernes Sang- og Ba lalajkor afslaget Tilbudene. bir 1929. Kostar | kr. 1,50 fjordingsårid Handelsministeriet bedraget. Kontorchef i Handelsministeriet har begaaet Selvmord og bedraget Staten for 250.000 Kroner. Bedragerisager er i Danmark snart noget helt dagligdags, og der foregaar den ene Afsløring efter den anden, foruden de ret talrige Selvanklager, der finder Sted. større Bedragerisug kommen til Netop i disse Dage er en Offentlighedens Kundskab ved et stedfundet Selvmord. Kontor chef Arendrup i steriet har forleden skudt sig en Aarsa- Handelsmini Kugle gennem Hovedet. gen til Selvmordet er store Be svigelser mod Staten. Summen anslaas til 250.000 Kroner. Hr. hamstre Hvorledes er kommet til at anselige Kapital? vil der kunne kort Overblik kunne begrunde Arendrup denne spørges. Et her vil sikkert varet. Í Krigstiden blev der i Dan- mark oprettet 2 Krigsforsikrings selskaber, et for Varer og et for Skibe. startet Søkrigsforsikringen blev saaledes, at Staten og Rederne skulde have Andel af Overskuddet, ogsua dele eventuelle Tab. For- hver sin men sikringens Navn vur Krigsfor- sikringsforeningen for danske Finans- Skibe, minister Neergaard blev Besty- Forhenværende relsens Formand. I 1923 besluttede man at gøre denne Krigsforsikringskasses Sta- tus op. Der var paa dette Tids- punkt 30.000 Kr. i Handelsministeriet, som Kassen. havde Haand i Hanke med dette For- sikringsselskab, udnævnte Kon- torchef Arendrup til Han fik bogen, hvorpaa der stod 33.000 Kasserer. udleveret Sparekasse- Kroner. Pengene var indsat i Landmandsbanken. Revision har fundet Sted for samtlige Mini- steriers Kasser, med Undtagelse af denne Krigsforsikring. Sidste Sommer bad at faa Kassens Stilling gjort op, man om for derefter at træffe Bestem- melse om, hvad Pengene skulde bruges til. For eu Maaned siden anmodede = Handelsministeriets Chef Arendrup om at gøre Sta- man kunde faa tus op, for at Klarhed over, hvor mange Penge Rederne skulde have og hvor mange Staten. Da Depar 5 dementchefen forleden vendte tilbage, havde Kontorchefen sendt Sygemelding, og nu har han begaaet Selvmord i sit eget Hjem. Í Ministeriet fandt man detle mistænkeligt, og ved Underso- gelse af Krigsforsikringskassen kom man til et opsigtsvækkende Resultat. Det viste sig nemlig, at der i Aarenes Løb var brugt tilsammen 200.000 Kroner af de til Forsikringskassen indbetalte Beløb. Regner man med Renter og Renters Rente, kan det siges, at Hr. Arendrup har brugt en Kvart Million af Statens og Re- dernes Midler. Det viser sig, at Kontorchefen har begaaet sine Bedragerier lige SOCIAL DEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Blaðið Porto. verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf, 143. 3. árg. 1923. Han haft et meget let Spil, idet der ikke har siden har været nogen eøentliv Køntrol. Uden Tvivl er en Del af disse Penge satte overstyr pan Børsen, Endvidere førte lr. Vrendrup et meget kostbart Liv paa de københavnske Restauranter. Oo haft meget Bekendtskaber vderligere har han dyre kvindelige Der foretages for Tiden en omfattende Revision for ut kom me til Bunds í denne Affær« Det tredie Skud. Kontorchef Vrendrups Under slæb af , Mill er det stor Samlaleemne i København. Aren drup begik Selvmord, forinden hans Forbrydelse blev opdaget Han tilhørte Københavns bedste Selskub og var en kendt Mand i den danske Hovedstad Han Fader, Generalmajor Christian Arendrup, havde tre Sønner Den ældste, OQverretssasforer Aage Arendrup, skød sig for en Jnes Aar siden paa Grund af Pengevanskeligheder. En anden Plantaugeejer J af Sønnerne var paa St. ( roix og sad tilsvnela dende godt í det. Men en skonne Dag overraskedes hans Venner med Meldingen om, at han havde sat Revolveren for Pan den. Og nu har altsaa den yngste Søn, Kontorchef Gustav Arendrup, fulgt sine to Brødre Maade. i Døden paa samme Tangens Gedningsværdi. Í ethvert Landbrug faar man af og til Stunder til at beskæt lige sig med Arbejder, som ikke er absolut nødvendige, men som alligevel kan være særdeles nvt tige. Til disse hører for alle, dei bor i nogenlunde Nærhed auf Havet, Hjemkørsel af Tan Det ei betydelige Mængder Tang, der hvert Aar skvlles op | paa Kysterne, og Tang har en ret betydelig Gødningsværdi Som et praktisk Vidnesbyrd om Værdi Gødning Tangens som kan nævnes, at Beboernc paa en Ø ved Frankrigs Vestkvst i flere Hundrede Aar indtil den nyere Tid ikke har benyttet an den Gødning end Tang, og dog vedligeholdt Jordens Frugtbar hed. Al Kreaturgødning er nem lig i tør Tilstand blevet anvendt til Brændsel, idet Øen er uden Tørvemoser og Skøn Fangens Gødningsværdi retter sig noget efter, om den bestan af Blæretang eller Dændelt ing Blæretangen er den værdiful deste. Det kendes let paa sine parvis forekommende, næsten kugleformige Luftblærer, dei holde oprejst i Vandet. tjener til nl Stænglerne kendes Bændeltang paa sine lange, smalle Blade, den for raadner noget langsommere end Blæretang, men bør dog ikke vrages som Gødning. Ved at det vist sig, al frisk Blæretang indeholder 0, Pund Kvælstof, 0, Pund Fosforsyre foretage Analyse har 100 Pund og 0,;; Pund Kali. Til Sammenligning kan an føres, at 100 frisk Stald- gødning indeholder 0, Pund Pund