týsdagur 3. september 1929síða 2

þú KT: ør i y ES Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tlf. 216. Kvælstof, 0, Pund Fosforsyre og 0,5» Pund Kali. Staldgødning indeholder saa- lidt mere Kvælstof og Fosforsyre, men til Gengæld er Indhold af Kali noget mindre. Tangen forraadner hurtigere, naar mun, efter at have samlet ledes dens den paa Strandbredden, lægger den i Batterier paa to—tre Alens Bredde og Højde. Jo løsere den bliver lagt í sandanne Batterier, desto hurtigere raadner den. 1 Løbet af et Aarstid kan den køres ud paa Jorden og spredes, ind til en Den er da svundet Tredjedel af sit oprindelige Omfang. B. Lagtinget 1929. Onsdag, den 28. Aug. Undervisningssproget i Folkeskolen. (2. Behandling). Ordføreren refere- rede Udvalgets Stilling til denne Sag. hed i | | (Kallsov) Der var ikke opnaaet Enig- dvalget, som desaarsag havde delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet teredes af de 2 Selvstyremænd repræsen- sammen med Socialdemokraten, der havde Sæde i Udvalget, me- dens de 2 andr« lemmer fra repræsenterede Mindretallet. Ud- Sag meget indgaaende sidste Aar, og det er derfor naturligt, at Ud- Udvalgsmed- Sambandspartiet denne valget behandlede valget i Aar er kommet til | samme Resultat som sidst. Fler- tallet finder yderligere Anled- ning til at betone Nødvendig- heden af en Ordning, hvorefter Undervisningssproget i de fær- øske Folkeskoler er Færøsk og foreslaar, at der som nyt Stykke | | sættes: »Undervisnings- i S 1 Bornenes Talesprog, Ved sprogelt c| Færøsk. Undervisning i Dansk lægges der Færøsk og Vægt paa, at Børnene opnaar Brugen af de io Færdighed i "1 Sprog, saavel i Læsning som i Tale og Skrift«. Dette er et gammelt Stridsspørgsmaal, der meget omdebatteret, har været ikke alene i Lagtinget, men imellem, og i man haft An- Mærke til, beskylder Mand og Mand Pressen. Her har ledning til at lægge alt Sambandspartiet Selvstyremænd fol ikke at være kærlige nok overfor dansk Sprog, Tilfældet er for Selv- anser ligesom styremændene, der ikke Sambandsmænd for at være san gode Færinger, som de burde. Men her er det jo vanskeligt at blive enige. De Krav, der her fremsættes af Flertallet, er na- turlige og fremsættes kun, fordi de er naturlige og af ingen andre Grunde. A. Samuelsen: denne Sag er for saavel Mindre- Stillingen i tallet som for Flertallet den samme om igen. I saa Hense- ende var der ikke ret meget at fremføre. Men da Ordforeren er slaget ind paa at være for- dragelig, saa maa det kun ses paa Baggrund af den Magt, han Flertallets Den, sidder stærk, har jo Raad til at spille fordra- som Ordfører inde med. der er gelig. Vedrørende Spørgsmaalet om Undervisningssproget vilde han anføre, at det var Sam- bandspartiet, der i sin Tid ud- virkede, at get blev Børnenes Undervisningsspro- Talesprog. | | | Undervisningssproget er Færøsk, og det vilde Taleren tillægge Sambandspartiet en stor Del af Æren for. Det er tilladt at be- nytte Færøsk som Undervis- ningssprog, men (det er ikke forbudt at benytte Dansk. Som Taleren saa paa denne Sag, syntes han at have faaet Indtryk af, at Flertallets Forslag gik ud paa, at det skulde forbydes at benytte Dansk til Undervisnings- sprog. Ja, man kan jo ikke faa andet ud af det, da Tilladelse til Benyttelse af Færøsk som Undervisningssprog allerede er opnaaet. Mindretallet har ikke stillet noget Forslag, da man gaar ud fra som givet, at intet dansk Ministerium, saaledes som Stillingen er paa Færøerne, vil gennemføre en Ordning, der gør det ulovligt, ja strafbart, at be- nytte Dansk som Umdervisnings- sprog i Folkeskolen paa Fær- øerne. Det er for Tiden Mindre- tallet i Lagtinget, der repræsen- terer Flertallet blandt Befolk- ningen, og Befolkningens Ønske med Hensyn til Undervisnings- sproget er i nøje Overensstem- melse med Principper. (Sagen overgik til 3. Behand- ling). Læreres Kundskab i Færøsk. (2. Behandling). Ordføreren (Kallsoy) fremførte og klarlagde Flertallets Stilling i Udvalget. Denne Sag var ogsaa behandlet Aar, men da Ministeriet ikke har fundet til- strækkelig Grund til at imøde- komme Lagtingets Andragende, sidste selv om Ministeriet i det væsent- ligste er enigt med Udvalget, er Sagen atter i Aar rejst i Lagtin- get. Sagen blev i Fjor indsendt til Lagtinget af Færøernes Læ- rerforening, og Lagtinget vedtog den Gang at anmode Regerin- gen udvirke, at Lærere, der ved Folkeskolen, ogsaa skulde have Eksamensbe- vis i Færøsk. Dette Ønske frem- forskellige naturlige Grunde. For det første er det færøske Skoler, det drejer sig om, og for det andet skal der, som bekendt, undervises i Fær- Men en tredie Grund gør sig ogsaa gældende her, nemlig, at Lærere, der har faaet ved danske Seminarier, har den samme Ad- gang til at faa Ansættelse ved Folkeskolen som Lærere, der er udgaaede fra det færøske Semi- narium. Lærere, der har faaet deres Uddannelse andre Steder, har ikke haft Færøsk som Fag, om at ansattes sattes af øsk i Skolerne. Uddannelse og har derfor heller ikke be- staaet nogen Eksamen i dette Fag, hvori der skal undervises i de færøske Skoler. Man har dog villet sikre saadanne Lærere Adgang til Embeder ved Folke- skolen, naar disse har under- kastet sig en Prøve i Færøsk, hvorved det kan konstateres. at Vedkommende har tilstrækkelig Kundskab dette Skoledirektionen kan naturligvis Del ved Ansættelse af Lærere, men træffe afgørende Bestemmelse kan den ogsaa i Fag. indvirke en nogen ikke, og som Forholdene nu er, kan jo en Lærer ansættes ved Folkeskolen, der slet ikke sidder inde med de nødvendige Kund- skaber i Færøsk. Derfor frem- kommer Flertallets Forslag i Aar i samme Form som i Fjor, idet det kræves, at Lærere, der ansættes ved Folkeskolen, har bestaaet Eksamen ogsaa i fær- øsk Sprog. A. Samuelsen fremførte, at Mindretallet stadig holdt paa, at der ikke var nogen Anledning til at kræve Eksamen i Færøsk af Færinger, idet vi som bekendt Sambandspartiets' alle kan Færøsk, hvorfor det ikke kan være paakrævet, at der er bestaget Eksamen i netop dette Fag, som Færinger over- hovedet kan ganske udmærket. (Overgik til. 3. Behandling). mm É[[——————|[— Ferðarúrslit. I. Klippfiskamarknaðinum viðvíajandi. Í sumar veitti landsnevndin fel- agsskrivara Foroya Fiskimanna- felags R. Rasmussen og yvirvrak- ara M. Jensen ferðastyrk til at fara við S/S. »Polonia« og vitja framsýningina í Barcelona. >Po- lonia« skuldi leggja at í ymsum høvnum, bæði í Portugal og Spaniu. Sjålvsagt mundi nevndin, hóast hon ongar treytir legði okkum fyri, hava í huga, at vit á hesari ferð kundu fáa hovi til at síggja eitt og annað forvitnis- ligt klippfiskamarknaðinum við- víkjandi — umframt at siggja framsyningina, har bæði Føroy- ingar og Norðmenn sýndu fram klippfisk. Fylgjandi reglur eru eitt yvirlit yvir tað, sum her var at síggja og benda á hverja leiðbein- ing, hetta kann vera okkum Foroyingum. Hóast yvirvrakarin og felagsskrivarin vóru saman á ferðini og sóu tað, sum var at síggja, stendur tað, sum her verður skrivað, einans fyri rokn- ing felagsskrivara Foroya Fiski- mannafelags. Portugal: Aflaná at vit um morgunin hin 26. juli vóru komnir til Lexioes, royndu vit at hitta hin danska konsulin, og tað eydnaðist væl, Ii hann var komin umborð á >Po- lonia«. Hin danski konsulin her er Portugisari, Joáo Riberio de Faria Mesquita; men bæði hann og serstakliga sonur hansara, sum við var, talaði enskt mál. Teir vóru báðir sera frýntligir menn og bjóðaðu sær til at vísa okkum tað, vit ynsktu at síggja. Í privatbili kvnsulsins óku vit so niðan til Oporto, har okkum var víst til hinar stórstu klipp- fiskaimportørarnar, Lind é Couto í Rua do Infante D. Hen- rique 63 og granna hansara. Har kom ein fulltrúi, ið helst mundi vera Onglendingur, hann vísti okkum runt um í sølubtid og goymslu. Har var Newfound- landsfiskur frá í ár, bæði smáur og stórur. Hetta var sera lítið saltaður fiskur og neyvan vask- aður við bust, tí alt royggið var eftir á uggunum, og blóðið lá svart í blóðgeislanum, men hann var væl turrur. Flaktur var hann sum vanligt, tó var ikki farið gjølla um at flekja bann væl oman, tí fleiri vóru flaktir út úr oman fyri hálvt sporlið. Hann mundi vera bráð- ikki ræstur; ið hvussu var ikki nr. 1; turkaður, fí var hann men nr. 2 sá ógósligari út. Hellu er fiskurin, teimum dámar i Oporlo. Tá vit søgdu, at Foroyingar høvdu hvítari fisk at bjóða fram, hesin var jú gulur á liti, svaraði maðurin bert aftur, at fólkið her vildi hava hann sovorðnan, sum hendan. Fiskurin skuldi smakka av fiski og ikki av salti, Hesin fiskur er í turrum til- standi ikki so tungur í vektini, sum foroyskur klippfiskur; men hann er í hægri prísi her enn bæði hin norski og hin íslendski. Síðani sóu vit eilt partí av norskum fiski, hann var meira salfaður enn hin newfound- lendski, og royggið var vaskað úr honum; men okkum tóktist ikki, at hann var javngóður við foroyskan, eftir okkara meining Porlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85. — Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. — Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. — Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,25, — Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00. — Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. — Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3!» Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,75. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. um klippfisk, hann var gulur å liti, (men tað lykist at vera ein dygd í Oporto), og hann var ikk væl turrur. Nú komu vit til hin islendsk fiskin, og hann svaraði nærmast til tað, vit vildu kalla góðan væl turran fisk; men eisini hann var gulur á liti, antin hann nú hevdi verið tuð heimanífrá, ella hann var gulnaður her. Síðst su vit franskan fisk. Hetta var smáur fiskur, nógv saltaður og turrur sum træ. Royggið var í hesum fiski, og hann tóktist at vera ræsttorn- aður; hetta er bíligasti fiskurin í Oporto. Lind & Couto høvdu ikki is- lendskan fisk sjálvir tá, teir vísti okkum til nábúgvan at síggja hann har; tó handlaðu teir eisini við Íslendingar, og leir høvdu júst frammanundan fingið ein farm „Eros“ frá Ís- landi; men hann var longu útseldur. I heila tíkið tykist íslendskur fiskur at vinna fram á marknaðinum í Portugal; men Íslendingar eru eisini ágrýtnir at koma sær inn. Tá vit seinni, hin 8. august, komu til Lissa- bon og komu å tal vid hin danska konsulin har, sum er danskur maður, frættu vit, at tveir Íslendingar stutt síðani høvdu verið har: Helgi Guð- mundson, sum situr í Barcelona, og Svein Arnason, sum yvir- vrakari er í Íslandi, við teimum erindum at koma Íslendingum inn á marknaðin har, hvat konsulin helt mundi fara at eydnast væl. — Neydturvuligt er sjálvsagt, at menn, sum ferð- ast í tílíkum ørindum, dug: landsins mál lítaleyst. Í Lissabon sóu vit eisini klipp- fisk, bæði í goymslu og útsolu, her var bæði norskur og ís- lendskur fiskur; men føroyskan fisk vistu teir einki um heldur enn í Oporto. Hesin fiskur, vit her sóu, sá ødrvisi út enn í Oporto, hann var tunnur, hvítur og knæsturrur. Maðurin, sum vísti okkum, segði, at her dámdi teimum best hin norska fiskin; men hann helt eisini, at ís- lendskur fiskur var góður og átti søluvånir har, tó var hann ikki so nógv royndur enn. Tann franski fiskurin, vit sóu her, var sama slagið, sum vit sóu í »fransk småur skarpur fiskur. hann í lægri Oporto, Laveg, ræsttornaður Eisini her var prisi enn norskur og íslendskur. leir í Lissabon vildu hava fiskin væl turran, U leir ikki íshús Ul goymsiu, sum teir ny ut gera í Spaniu. (Framhald). Til frama fyri fiski- salgið hevur hitt norska sam- skipaða fiskimannafelagid gjørt samtykt um at heita å statsban- arnar at lata felagið fáa til låns ein borðhalds- og ein frystivágn, har felagið við sínum álitis- monnum kann sýna fram teirra fisk við allar norskar jarnbreyts- stoðir. Ætlanin er, at fiskurin skal verða sýndur bæði væl til- gjørdur á ymsar háttir í borð- haldsvágninum og ferskur frá frystingarvágninum. Beger. Kærlighed, Forlovelse og Ægteskab, den meget omtalte Bøg, som den verdenskendte engelske Forfatter, F. B. Meyer, har skrevet, og som i Eng- land er udkommet i en Masse Oplag, foreligger nu paa Dansk. Det er Søl- ves Forlag i Odense, der har sendt den nyttige Bog ud, og Oplaget her er 8000 Eksemplarer. Bogen er forsynet med et smukt trefarvetrykt Omslag efter et engelsk Maleri med Motivet: Du er evig min, og den har fundet meget stor Afsætning allerede. Den faas hos Forlaget í Odense, Deilige Erna. Et af den amerikanske Literaturs ædleste Digte var det, som en ung Synderinde for nogle Aar siden skrev paa Hospitalet i Cincihnati, hvortil hun var bragt efter et Liv i Smuds, Fald og Synd. Kort før sin Død gav hun i Digtet Dejlige Sne Udtryk for sin Sjæls Længsel efter Renhed og Fred, og da hun døde, fulgte en af berømte Forfattere det støre Lands hendes Støv til Graven, og han fik Digtet reddet fra Forglemmelse. Da det første Gang offentliggjordes, vakte det en Storm af Opsigt og Opmærk- somhed hele Verden over, og det er udsendt i siden da utallige Oplag. Sølves Forlag i Odense har bragt Digtet frem paa det danske Sprog, og en Komponist har sat Musik til det. Der er ingen Tvivl om, at dette epo kevækkende Digt, der allerede af For laget er solgt 40.000 Ekspl., vil blive stærkt omtalt alle Steder. Krig i Palæstina. Jøder og Arabere i hæftige Kampe. Engelske Krigsskibe til Skuepladsen. I Jerusalem er udbrudt en bitter og blodig Strid mellem Byens jødiske Beboere og de arabiske Indbyggere — Muha- medanerne. Aarsagen til Striden er af religiøs Art. Jødernes hellige »Grædemur«, der indtager en betydningsfuld Stilling i den jø- diske Kultus, staar i Vejen for en arabisk Moske. For at faa lettere Adgang til denne Moske, har Araberne uden videre gen- nembrudt Grædemuren, og det er kommet til blodige Sammen- stød mellem de to Parter. England vil mægle mellem de stridende Parter. Den engelske Højkommissær i Palæstina, der som bekendt er britisk Mandatland, har gjort sig store Anstrængelser for at mægle mellem Arabere og Jøder. England har derfor sendt en Bataillon Soldater fra Kairo til Urocentret. Jerusalem er erklæ- ret i Belejringstilstand, og der er indført Censur. 12 amerikanske Studenter dræbt. Det ministerium amerikanske Udenrigs- har fra den ameri- Konsul i Jerusalem kanske modtaget Indbereining om, al 12 amerikansk-jødiske Studenter ved Talmud-Skolen i Hebron er blevet dræbt. Flere Studenter er blevet suaret. Udenrigsministeren har givet den amerikanske Ambassadør i London Instruks om overfor det britiske Udenrigsministerium at give Udtryk for Haabet om, at den britiske Regering om- ganende vil træffe Foranstalt- ninger til at beskytte amerikansk Liv og Ejendom i Jerusalem. Kampene vedvarer. I et Communiqué fra Koloni- ministeriet anganende SMuatio- nen i Palæstina hedder det, at der hersker Ro i den gamle Bydel af Jerusalem, men at der