týsdagur 3. september 1929síða 3

i de nye jødiske Kvarterer sta- dig finder Skydning Sted hist og her. I disse Bydele er de britiske Myndigheder endnu ikke Herre over Situationen. Den jø- diske Haveby Talpioth er blevet rømmet, Englænderne har sat 270 Mand í Land í Jaffa. Der ind- lober stadig nye Meddelelser om blodige Sammenstød mellem Jøder og Arabere. Engelske Flyvere, der har foretaget en Flyvning over Op- rørsomraadet, mener, at de har splittet Araberne flere Steder, hvor de havde samlet sig til Angreb mod Jøderne. Fra en- kelte Steder hævdes det, at Ara- berne formelig myrder Jøderne. Í en Beretning hedder det, at de dræbtes Antal gaar op i 600. Udefra. En ihærdig blind Passager. Johannes Sckiera er 29 Aar gam- mel og havde det meste af sit Liv boet i sin Hjemstavn i Wolfshagen i Vestpreussen, men han blev ked af Forholdene ij das grosse Vaterland. Hans Hu stod til Amerika, og da han ingen Penge havde til Billetten, be- sluttede han, som saa mange andre, at forsøge sin Lykke som »blind Pas- sager«, Han kom til Hamburg og sneg sig ombord paa Deutschland, hvor han gemte sig i en af Ventilatorerne paa Dækket. Da han havde siddet der i 6 Dage, blev har. fundet og sat ind i Skibets Arrest. Men han saa sit Snit til at flygte herfra — og for- søgte at svømme ji Land. Men endnu engang blev han fanget og indsat i Arrest — og snart gaar Turen atter over Atlanten. o Alt kan gøres i Penge. Fru Fela Palick sidder fængslet i Poughkeepsie — og hun skal sidde der | 20 Aar, fordi hun har dræbt en gift Mand, der ikke vilde lade sig skille for hendes Skyld. Fru Palick hår født et Barn i Fængslet og har Lov til at have dette Barn hos sig, indtil det bliver 2 Aar gammelt, og i den Tid har hun forskellige Rettig- heder, som de andre Fanger ikke har. Plandt andet har hun Lov til! at skri- ve og denne Ret har hun benyttet sig af til at skrive sit Livs Historie. 3eretningen, der hedder: Min For: brydelse — og min Kærlighed har hun solgt til et amerikinsk Blad, forstaar aabenbart at udnytte Situa- tionen, o Grubeulykke. Ved en Eksplosion i Kashinat-Kul- minen paa Øen Hokkaido er 27 Ar- bejdere blevet dræb, og 5 saarede, BROT UR SØGU JAVNADARMANNA 65 kunnleika var tala hansara eins og hjå Marx; Kapitalophobning og Kapitaleksport. Af KNUD KORST. Den, der mente, at den europæiske Kapitalisme ved Verdenskrigen fik et Stød, som den i Længden ikke vilde kunne forvinde, bliver nødt til at revidere sine An- skuelser paa dette Punkt. Der kan nemlig ikke mere være Tvivl om, at Kapitalismen — eller som den i sit nuværende Stadium hyppig benæv- nes Højkapitalismen — nu ogsaa Í Europa samler sig til en Kraftudfol- delse som ingensinde før. . At Kapitalismen oplever en Renais- sance i Lande udenfor Buropa, og da særlig i Amerikas forenede Stater, har man jo længe været klar øver. I dette Land har den endda antaget saa fantastiske, næsten uhyggelige Di- mensioner, at man snarere maatte fan den Opfattelse, at Kong Midas vilde drukne i sit eget Guld. Men, at Kapitalismen ogsaa skulde fan en ny Glanstid i det krigshærge- de Europa, det vilde manage have for- sværget ind for blot faa Aar siden. Alligevel kan der næppe være Tvivl om, at vi vil komme til at opleve dette. De af Krigen udpinte Nationer, der ikke alene led under Krigens direkte Virkninger, men som desuden gjorde den pinlige Opdagelse, at store Dele af deres gamle Afsætningsmarkeder var tabt, disse Nationer har gennem- gaaet en Forvandling af afgørende Betydning. Vi ser nemlig nu, hvordan der i Centrer som London, Amster- dam, Paris, Brússel, ju selv Berlin og Wien paany opbober sig Kapitaler, som sbger profitabel Anbringelse og hvorfra der derfor udstraaler en stærk ekspansiv Kraft. Paany er den normale økonomiske Proces, der sam- ler sig om disse Centrer, kommet ind i en saadan Gænge, at der deraf opstaar en finansiel Fortætning, et Højtryk, der staar i et saadant Mod- sætningsforhold til de finansielle Lav- tryk i andre Egne, at Kapitalen som en Flod nødvendigvis maa strømme fra de nævnte Centrer ud over Jord- kloden. Denne ny Kapitaklannelse i Bur på er af afgørende Bøtydning for Verdensdelenes Placering Í den øko nomiske Tilværelse. Det kan nok si ges, at den inderste Grund til Kapi- talismens uimodstaaelige ekspansive Kraft til syvende og sidst maa søges i Mennesket selv, i dets grænseløs» Krav til den materielle Side af Tilva- relsen, dets Profithunger og økono miske Magtlyst. Men Mennesket vilde dog brænde inde med (denne vilde Kraft, hvis det ikke havde Midler tli at oversætte den i rationel Handling; og dette Middel er Kapitalopsamlin- gen. Hvad hjælper det en intelligent russisk Musjik, at han har kapitali- stisk Kraft og Evne som en Tietgen eller H. N. Andersen, naar han kun har de 10 Rubler at operere med, som han aarlig kan afse til Driftens Ud- videlse. Ved Bedømmelsen af den finansi- elle Situation | Europa maa men turligvis ikke glemme, at det, der W- syneladende fremtræder som nyekabt, europæisk Kapital, i Virkeligheden i stort Omfahg hidrører fra Amerika, Dette gælder f. Eks. utvivlsomt om den kraftige Kapitalekspansion, det i disse Aar udgaar fra Bøsæge, og da især fra det Finanskonsortium, som grupperer sig om den svenske Tænd- stiktrust. Tæmdstiktrusten driver, som bekendt, den Trafik at yde Laan til Stater — navnlig saadanne, hvis Næringsliv er ret primitivt — mod til Gengæld at faa Monopol paa Tændstikmarkedet. De Sumner, der hidtil er udjaant paa denne Mzade, er saa kolossale, at de utvivlsomi kun kan hidrøre frá Amerika; alene til Rumænien, der fornylig stabilise- rede sín Valuta, ydede Tændstiktru- sten saaledes 30 Mill. Dollars i Laan Men selv om der saaledes i sto! Udstrækning opereres med ameri- kansk Kapital, foregaar der dog utvivlsomt i samme Forbindelse em Ophobning af svensk Kapital, vei hvis Hjælp svensk Næringsliv kan vinde Indpas i fremmede Lande. Det- te, at føre Kapital til Udlandet, er forsaavidt ogsaa — Í hvert Fald i deu Periode, vi er inde i — næsten uund. gaaeligt knyttet til industriel Eks- port; thi de Lande, der er í Færd med at udvikle sig fra primitiv til moder- ne Økonomi, og dertil behøves Maski- ner, Redskaber osv., maa have Kre- dit og Laan paa lang Tid; i Virkelig- heden kan de først betale, efterhaan- den som deres Erhvervsliv blomstrer op. Dette har f. Eks. stor Betydning for de vestlige Imdustristaters Eks port til det østlige og sydøstlige Eu- ropa; uden lang Kredit, ingen Eks- port. 66 vidurskiftir at liva undir, hann var eitt óróligt Det er utvivlsomt saaledes, at den ruropæiske Kapitalisme i stor Ud- strækniug benytter arserikansk Kapi- tal som Middel til at komme paa Fo de igen; tidligere tolkede asdskillige lagttagere dette Fænømen saaledes, at det europæiske Erhvervsliv der- ved gav sig í Vasaltjeneste hos den amerikanske Højfinans. Men saadan som Forholdene nu ligger, vil man nærmest betragte denne »amorin- ske Fase Í europæisk Erhvervsliv som en Overgangstilstand; man ser den selvstændige europæiske Kapital vokse og slutter uvilkaarligt deraf, at det kun kan være et Tidsspørgs- maal, naar Afhængighedsforholdet til den amerikanske Højfinans maa be- tragtes som et nogenlunde underord- net Fænomen. Endogsaa det tyske Erhvervsliv er Í Færd med at blive mere end en Transformatorstation for amerikansk Kapital. Og dog er der ikke noget Land, der i den Grad som Tyskland er blevet overskyllet af fremmed Ka- pital; man regner med, at der siden Rigsmarkens Stabilisering er place. ret 12 Milliarder Mark i fremmede Penge i Tyskland — dels som laan til Stat og Kommune eller til private Virksomheder, dels ved Oprettelse på or Foretagender for fremmed Regaing. Af de nævnte 12 Milliarder er naturligvis den langt overvejende Dei af amerikansk Oprindelse. Denne Overførsel af Kapital fæ Amerika ti Tyskland er, som be Mk, ot af de betydningsfuldeste Fænomener i Efterkrigstidens økono- måske Historie. Efter Krigen og In- flatiocen var Tyskland fuldstændig udpumpet for Driftskapital og hav- de desuden faset paalagt mægtige Er- statningsforpligtelser; kun ved den amerikanske Kapitals Hjælp har det været muligt at faa Erhverslivet Í Gang og betale de forfaldne Erstat ninger. Naar man bruger Udtryk- ket Hjælp í denne Forbindelse, skal dette ikke forstaas filantropisk, — denne Hjælp har været meget dyr; endnu er det saadan, at første Klas- ses tyske Obligationer for at blive af- sat i Udlandet maa forrentes med mindst 8 pCt., og saa er udenlandske Laangivere (f. Eks, danske Finansin- stituter) købe dem. Her i Landet er den tii- endda betænkelige ved at svarende Rente kun lidt over 5 pOt. Den høje tyske Rentefod viser ganske klart, at Kapitalhungeren stá- dig er meget stor, at Tilførslerne til Kapitalmarkedet stadig er for ringe í Forhold til Behovet. Imidlertid er Forholdet utvivlsomt det, at der nu Í Tyskland selv foregnar en Kapital- dannelse af meget betydeligt Omfang; den vedvarende høje Rentefod maa derfor forklares ved, at Kapitaltii- forslen fra Udlandet er blevet min- dre end tidligere, (Fortsættes). | SR Lýsingar Køb færøsk Margarine! Det er baade den bedste og den billigste. Als Thorshavns Mælkeforsyning & Margarinefabrik. Galvaniseraðar tak- og håsaklædningsplåtar keypast biligast frå Poul Hansens Íleilsolu, Tórshavn. Telefon 61. Telegramadresse VERITAS. 67 Í 1862 gekk Lassalle í felag við teim fræls- men hjá Lassalle kendist hin sterki sálarhitin altíð aftanfyri orðini, og millum reglurnar. — Hjá Karl Marx var talan international, hjá Lassalle nationult litað. Karl Marx vendi sær í fyrstu atlogu til all- heimin. Lassalle vendi sær fyrst og fremst til hin týska arbeiðarans, undir talu hansara gekk ein tjóðskapsligur, tyskur undirstreymur; ti eydnaðist tað honum betri enn Karl Marx at fáa fólkið — hin tyska arbeiðaran — í talu og kveikja í barmi hansara ein neista, sum aldri slóknaði útaftur. Í politiskari hugsan og áskoðan var eingin munur ímillum Marx og Lassalle, men sum agitator gekk Lasalle aðrar vegir, og hann var sum talari langt frammanfyri Marx, ja hann hevur neyvan átt javnlíka sín í al fora eitt eldhugandi orð. Georg Brandes skrivar í bók síni av 1881 um Ferdinand Lassalle hesi orð: »Den, der vil lære Lassalle at kende, bor begynde med Studiet af hans Flyveskrifter. Man læser ikke koldsindigt denne Prosa: En overordentlig Lærdom er her behersket af en aldeles moderne Veltalenhed, strengt logisk og strengt saglig, hvis tilbagetrængte Begejst- ring staar prentet i Idskrift mellem Linierne for nu og da at blusse op, en ubeskrivelig Dristighed i alle Angreb understøttet af en urokkelig jern- haard Fasthed i ethvert Forsvar,« Frá 1862—1864, júst tå Bismark hevði lagt sína hørdu hond á hin týska rikisstyrisvølin, men tó enn ikki tikid avgjørda stoðu ímóti javnaðar- rørsluni, vann Lassalle sær ein fjølmentan polit- iskan flokk, sum hevði høvudssæti sítt í Leipzig. Ferdinand Lassalle var eins og Marx av gýð- ingaætt; men hevði ikki haft so góð fíggjarlig hevur, og toldi aldri nakran yvir sær, tí livdi hann í åhaldandi anstødu til næstingar og kendingar sínar. Ein brennandi rættvísisandi var hitt fremsta andseyðkenni Lassalles, og hann var altíð tilreiðar at leggja seg út í bardaga fyri hann, ið órættin leið, antin hann so var hegur ella lágur. Niggju av sínum bestu árum nýtti hann øll sum tey vóru Gl at føra eina langa og stranga rættargongd fyri greivinnu Hatzfeld, sum var ein mentarkvinna, ið greivin Hatzfeld uttan gylduga grund hevði skotið frá sær og royndi at narra fyri hennara rættvísu ogn við upploysu hjúnarskapsins. Í hesum stóra og drúgva sakarmáli fekk Lassale roynt síni óferu evnir og sitt ótroyttuliga áhaldni tilfullnar. Málið endaði við, at hann vann greivinnuni eina so stóra ogn, at hann sjálvur í sakarmálagjald fekk nóg- mikið til tess, at hann seinni kundi liva uttan ótta fyri peningatrongd. Lassalle, sum fram um nakran annan gjerdist oddamaður hins ognarleysa arbeiðarans, kendi ikki til at liva í sparsemi sjálvur; hann var tvertur ímóti tiltíkin sum øldasnarari og veitslumaður, altíð klæddur eftir nýggjasta móta og altíð freristur í veitslulívinum. Veitslur hansara guldu sum mynstur fyri teim ríkastu. Herí kann tykjast at liggja eitt stórt mót- sigilsi. — Hin oyslusami mótaharrin sum odda- maður fáttakramannsins. — Men tilfelli við Lassalle er bert eitt av teim mongu prógvum, ið vísa, at javnadarrørslan er ein av livandi anda borin rætt- vísishugsjón, sum einsvæl kann hava búðstað í tí barmi sum er innanfyri arbeiðarblusuna og innan- fyri eitt hvítt kragabróst, lyndu (liberalu), men stóð, sum væntandi var, úti á vinstra jaðri. Teir frælslyndu vildu tó einki álvarsamt klandur við stjórnarflokkin, »junkarar- brátt var Í einari rødu, hann sama ár helt fyri nar«, og Lassalle ósamdur við teir frælslyndu. maskinarbeiðarunum í greitt og týðuliga fram sítt uppskot til eina arbeið- Oranienborg, legði hann arastjórn, sum fall heilt og aldeilis í lag við, hvat aðrir javnaðarmenn høvdu borið fram áður, og tå arbeiðarafelagið í Leipzig, sum tá var komið til tu áskoðan, at arbeiðarafelogini máttu gerast politisk sjálvbjargin, um nakað skuldi fáast av skafti, vendið sær til Lassalle og og bað hann um at vera odda- mann teirra, svaraði hann aftur í einum opnum brævi av 1. mars 1963, harí ikki bert játtar hann, men vísir á leiðina, hann vil ganga. Spurningurin er, sigur hann, antin javnaðarstevnan bert skal hava til endamáls at hjálpa teim ússaligastu úr teirra verstu neyð, ella um hon. skal miða ímóti at skapa betri og menskari kor fyri allar arbeiðarar. Hann tekur hitt seinna sum tað sjálvgivna enda- málið. Skal hetta endamålid náast, má arbeiðarin finna sær eitt vápn ímóti tí tyngslu, sum kapital- urin á privatmannahondum leggur á hann gjøgnum hina sonevndu ,jarnhørdu leningarlógina“. Sum tílíkt vápn vísir hann á samvinnuna (cooperatión- ina) og framleiðslufelogini, so at arbeiðarin har- ígjognum kann gera seg leysan við kúgarin og vera sín egni arbeiðsgevari; men tå arbeiðarin ikki eigur kapital til at byrja við, má hann hava hjálp frá ríkinum og ávirkan á ríkisstjórnina, sum nú er í ríkmannahondum. Hetta fær hann ikki uttan gjøgnum hin allmenna valrættin, og hendan rætt