týsdagur 10. september 1929síða 1

FRÆLSI oyr. á 3. og 4. en) 23 TINNUNNN 23 TH €3 LINN Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. MINN E31 E SND ON 33 33 OLE FRAMSTEND- MV” UR SPURNINGURIN: Hvussu kann á lagaligasta hátt fåast tilvegar ella fáast fætur í lí mest møguligu vídd av dyrk- barari hagajorð, fyri at kunna hjálpa uppdyrkanini áfram. Her verður ofta svara við at vísa á galdandi lógir, ið givnar skulu til fyri hetta enda- vera frama mål, av nevniliga trædarløgin 1921 og hin í 1927 givna lóg um smá jarðabrúk, »Lov om Opret- telse af mindre Jordbrug paa Færøerne«, báðar lógir líð, Hesar frammanundan nevndu hava nú verið í vildi tað til hina fyrru sigast, at hon hevur eftir lí virka eina skal Og gjort sína marki, ið sell og sjálvandi er hon fyri okkara nyltu var henni at eftir, tíð alt ov råsatrong fyri træðar- mannin, og er her at fáa bott um brek hennar, so hon eisini í okkara líð kann virka til gagns. Við hinari seinri lógini av 1927 hevur alt artað seg ødrvisi, enn ætlað var, táið hugsanin kom allment fram í Forovum um eisini her á landi at byrta húsmannsbrúk, so sum gjort verður í grannalondum, og kanska eina mest í Danmark. Vit vilja minnast, at táið talan var um at fáa skipað soleiðis fyri, at her kundi byrtast upp húsmannsbrúk, var eisini á Log- tingið frammi uppskot til »Op- af Færøerne«, Husmandsbrug paa Men byrta sjålvstødd rettelse høvudsætlan lógarinnar,- at jarðabrúk, var knæboygt á tingi, og úrslitið gjørdist lí atendanum, at løg var sett í gildi fyri Før- oyuar um »Opretlelse af mindre Jordbrug«. Her hevdi so aftur einaferð ein góð rættvís ætlan verið beind inn á eina leið, ið voldi, at Førovingar fingu eina lóg, ið lítið var mætari enn træðarlógin, íslaðin fyri tað, ið ætlanin var, at fáa eina fyri Førovar hóskandi húsmannslóg. Nú verður ikki so sjáldan sagt, at betur er ill hurð fyri gátt enn soleiðis útlagt skuldi 1927 eingin, og 5 so lógin av eisini kunna verið frægari enn einki. Tó skal tað her sigast, at hesin fræg- leiki, um hann verður mettur eftir einum kendum máti. er millum nakað og einki, og tað lað so Olagaligt at fáa fætur í jorð, ið av mest av leirri årsøk, at er kultiverast skal eftir 1927. lógini Fyri at:hjálpa bæði lógini av 1927 um smærri brúk og træð- arlógini til at virka, Lov. s. fúa tær út í hitl praktiska lívið, so Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT Við størri lýsingum fæst nakað samfelagsgagnligt kann fåast burtur úr teimum, reistu javnaðarmenn málið á Legtingi um eina reiðiliga og lítaleysa útstykking av allari kongs- og benificeradari hagajørd í Før- oyum, ið kortløgd skuldi vera, kortini skulu vera allmenn og tilgongd. Nú er hetta umfatandi mál kanska ikki so væl kent, sum tað eigur at vera, og kann her í bladnum lað ti vera vert at geva eitt stutt yvirlit viðvíkj- andi teim krovum, ið her eru reist, og atvoldirnar, Atvoldirnar eru hin stødugt vaksandi natårliga trongd til uppdyrkingarjorð, ið dag og dagliga ger seg galdandi, og hin stødugt bergfasti, ónatúrligi múr- ur, 10 eygumsjonliga sparrar og fram- forðar uppdyrkanin á burðsleið síni. Træðarlógini saknar eina hjålpandi hond, ið kann fáa jorð til vegar, tað sama ger seg eisini galdandi við lógini av 1927 um smá jarðabrúk. Menn ynskja og menn søkja, annaðhvort eftir træðum eftir tí fyrru lógini, ella tí seinri, men tað striltid at fætursá slíkari jørd, tí táið alt gongur so fáa verður stava og samanlagt, so vísur tað seg, at tað er so Ogv- uliga lítil hagajørd, sum er til taks til uppdyrkingar. Hetta ger seg hverja stund galdandi, hóast stórar víddir, bæði fram- við sjóarstrond, í dølum og á fløtum, av hagajørd framvegis liggja, sum tær hava ligið í øldir. Og her hava Førovingar bygt og búð igjøgnum nógvar øldir, og enn ganga nógvir Før- ovingar, ið ikki hava tann stubba av jorð í hondum, sum teir ráða á, liva og virka á. Í uppskotinum um útstykking er skotið uppá, at útstykking skal fara soleiðis fram, at stykkir vera ymisk á slødd, soleiðis sum ley, sum liggjandi til, tey eru best kunnu virðisgerast. Á stød- um, har haldast kann at maður ella annað framíhjá starv, sum t. d. menn kunnu dríva okkurt útiróður, verða hesi jarðastykkir smærri, og verða lí bert hósk- andi til træðarbrúk, og 'skulu hesi stykkir so ikki vera storri, enn at tey í dyrkaðum standi kunna summar- og vetraføda 2 kýr.. Á ødrum stoðum, ið ikki liggja so væl fyri at kunna dríva starv, verða útstykkja vídd, upp til 6 heilársfóður. Á nakað framíhjá sjálvandi. at storri slíkum støðum må ansast væl eftir, at stykkini eru so skikkaði, at tað her kunnu drívast stjålv- stodd brúk, húsmannsbrúk. Undir slíkum viðurskiftum, har talan verður um at útstykkja hagajørd til frama fyri uppdyrk- kemur eisini ein anin, annar spurningur fram, nevniliga íbyrt- JAVNAÐUR | Tirsdag hin 10. septembir 1929. | an av einum jarðagrunni fyri Foroyar, hvers peningur skal nýtast bæði til at útvega jorð til dyrkingar av ognarhaga, studn- ing til at rudda jørd og annað, ið at skunda kultiveringina av Foroya tørvuligt er fyri fram- hagajørd. Eisini kann tað ætlast, at hesin grunnur eisini vil veita styrk við keyp av amboðum, ið BRÓÐURSKAPUR og skrivstovuni. tørvulig kunna vera fyri einari kvikligari kultivering. Peningurin til henda jarðagrunn eigur at latast av Foroya Legtingi og stati, umframt at allur peningur, ið við embætisjørd í fæst solu av kongs- og Foroyum, eisini ið verður avgjørd hjálp til sjálv- fer í henda grunn, soleiðis hjálp fyri foroyskt jarðabrúk. Færøsk Udstilling i København. Arbejdet for den færøske Pro- duktudstilling er nu naaet saa langt, at man har lejet Lokaler. I den gamle Frimurerloge, som nu indrettes til Salgshaller med Hundreder Boder, er ogssa flere større Sale egnende for Udstil- linger. Her, i Stjernesalen og en tilstødende mindre Sal, vil den færøske Udstilling blive. Salgs- hallerne og den færøske Udstil- ling bliver aabnet samtidig medio November. Til fremtidigt Salg af færøske Produkter er Bod lejet, foreløbig for Uldvarer etc., men Bod for Salg af Fiskeriprodukter og Mad- varer i det hele taget kan ogsaa ifald Herom vil der blive for- faas, man bestemmer sig snart. handlet med Fiskere og Redere. Der eksport blive gjort saa stor Re- vil for Færøernes Hoved- klame og saa god Udstilling som muligt. Medens Færingerne for Klip- fiskeksporten har god Kontrol Fiskevragning og man saaledes har mange Aars Kend- skab til, hvad Kunderne ønsker, alle andre Eksportomraader usikre. er Færinger paa næsten Den nødvendige Garanti mang- ler ved Udførselen, og dette maa at ikke føler sig trygge, hvilket igen selvsagt bevirke, Kunderne indvirker paa Prisen og Salget. Man Øerne, forstaar nu her at det kontrollere paa er nødvendigt ogsa al - vrage andre Eksportartikler, og der blev i næstsidste Lagtingssamling konfereret med Vragerformand Marius Jensen anganende Vrag- ning af Sild. Lagtinget anmo- dede ham om at rejse til Norge for at gøre sig bekendt med dette Lands Behandling af Sild, og han har sidste Vinter været i Norge, hvor man med stor Imødekommenhed viste ham Behandlingsmaaderne for Eks- Dette fremtidig Eksport paa Sildefiske- portsilden. vil gavne en riets Omraade. Men, om man foreløbig kun ser paa vor Klip- fiskeksport, maa der i Danmark kunne oparbejdes betydeligt Marked for denne færøske Eks- portvare. I Danmark spises kun forholdsvis lidt af dette udmær- ket gode Næringsmiddel, hvis Næringsværdi her skal sammen- lignes med andre Fødevarer: = DE á Á FT. Færøsk Klip él á - fisk 74 3 (0 10 13 Sild, saltet 19 17 } 16 16 Rødspætte, fersk 19 2 0 1 18 Lax, fersk.. 22 13 0 ] 64 Oksekød mid delfedt ; 21 5 13] 1 73 Svinekød mid- detfedt ... 17 22 0 1 60 Kalvek. mid delfedt 19 Í 0 1 76 Angaaende den gode Behand- ling, færøsk Fisk faar i Modsæt- til her Fangstmaader, al ning andres skal kun fremhæves, Trawlfisken trækkes kvalt inden- bords, medens den færøske Fisk fanges med Haandsnore, trækkes levende indenbords og saa straks alt Blodet Med største Omhyg- dræbes saaledes, at flyder ud. saa lagres saltes og g gelighed Fisken, udvaskes og soltørres saa godt, at den færøske Klip- fisk paa Verdensmarkedet regnes for Verdens bedste Klipfisk. Man ved, at Danmarks Befolk- ning ønsker sund, ren og god | Mad. Hvad Klipfisk angaar kan ingen levere bedre Kvalitet til Danmark end Færingerne. Hvor meget der i Danmark spises af Fisk, ses i Fiskeri- Beretningen, og her skal jeg vise, hvad der i den til Færø- erne sidst sendte Fiskeri-Beret ning siges: I 1926 er fanget og indført c. 76,3 Mill. H,S8 Mill. kg til Værdi 25,6 Mill. Kr. indført c. kg og udført c. Í 1925 er fanget og 78,5 Mill. kg og udført c. Mill. kg til Værdi 31,0 Mill. Kr. I 1921 er fanget og indført ec. 68,5 Mill. kg og 36,8 Mill. kg til Værdi 31,7 Mill. Kr. I 1923 er fanget og indført c. 67,8 Mill. kg og udført c. 31,0 Mill. kg til Værdi 18,0 Mill. Kr I 1922 er fanget og indført c. 51,2 Mill. kg og udført c. 19,0 Mill. kg til Værdi 13,0 Mill. Kr. udført c. Restmængden aarlig, ce. 32—36 Mill. kg, Landets indenfor fersk eller tilvirket, hvorved dog be- konsumeres Grænser enten mærkes, at hverken Fiskernes Forbrug af egen Fangst eller Forbruget af Ferskvandsfisk er medregnet. Af Klipfisk og Salt- fisk indføres c. 1000 Tons aarlig. Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið + Porto. Telf. 143. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum we = | = I Fiskeriet har i 1926 deltaget og II) Erhverssfiskere Lejlighedsfiskere. Gennemsnitlig 19,000 i de nævnte 5 Aar har c. Personer drevet Fiskeri. Regner man, at tilsammen 100,000 Men- nesker har konsumeret Fisk, som ikke er medlaget i foran- staaende Statistik, er man mevet nær det virkelige Forbrug. Det ses saaledes, at Danmark med sine c. Mill. Indbyg- gere konsumerer ca. 34 Mill. kø Fisk aarlig, eller c. 10 kg pr. Person om Aaret. Med andre Ord et Maaltid Fisk hver 14 Dag. Hele Færøernes Fiskeks- port kunde godt konsumeres i Danmark, om det blot blev for- andret derhen, at del spisles færøsk Fisk vderligere 2 Dage hver Maaned. Færøernes sam lede Fiskeri i 1926 var 19,326,962 kg og 781 Tdr, Sild. Det er vort Haab, at Udstil lingen vil gøre sit til, at færøsk Fisk bliver mere efterspurgt i Danmark. Den færøske Husflid, som i ældre Tid var Landets Hoved- eksport, har i den senere Tid været ganske lille, og man hal ingen Kontrol Vragning haft vedrørende Uldøodset siden Monopolhandelens Dage. Dette har slappet meget Forstanelsen Virkende, som Eksportvarer oftest er solgt hos de hvorved der daarlig Trøjer, Vanter o. a. g saa tilvirkede og af saa ringe Kvali tet, at de færøske Uldvarer efter haanden er kommet i Vanry. | de sende Interesse blandt Færinger senere Aar er dog en vok- for at oparbejde igen den gamle Hjemmeindustri, og man forstaar hvor absolut nødvendigt det er at kontrollere, vrage, Uldvarer o. á. før det sendes til Marked. Pau den færøske Udstilling vil man vise frem de bedste Varer, man har faaet fra de færøske Hjem, og til fremtidigt Salg i Boden vil kun sendes Ting, man kan forsvare at byde Kunderne som veltilvirket god Vare. Paa Færøerne findes mange flittige Hænder, som i disse Dag arbejder paa Udstillingsøen stande. Dei strikkes, væves, hækles, broderes, smedes, ma- les, syes, henkoges, farves o. s. 1 Maatte dette føre til, at den færøske Hjemmeindustri vokser sig stor igen som i svundne Tider, og at vi her ad Aare man kunne naa paa Højde med Shet- lænderne, som aarlig sælger for ca. 2 Mill. Uldgods o. a. Kr. hjemmestrikket 30. Aug. 1929, A. Ziska. Thorshavn, den