týsdagur 10. september 1929síða 3

Framsýningin í Keypmannahavn. Tey, ið virka lutir til framsýningina í Keypmannahavn, verða hervið biðin um at hava teir lidnar, so teir kunnu vera okkum í hendi seinast 12. oktobir. Johanne Jensen. Poul Niclasen. Maria Kamban. C. Holm Isaksen. Steingr. Winther. Marius Debes. Andr. Ziska. 11 til 18 Aar. Det lærer absolut Foragt for det menneskelige Liv og har til Formaal at sprede Død, og dets Medlemmer skal bevise deres = Qverhevisnings Ægthed og Styrke ved at dræbe det størst mulige Antal Men- nesker. Studenten blev straks arreste- ret, og andre Arreslationer er forestaaende. En Tunfisk lad gaa med det, men, en død Vædder i Garnet, det er dog for galt. Den forsvundne Landrets- præsident. Fisker trak sine Net op j en Sø ca. 15 km Nord for Rheins- berg, fandt han Liget af Landrets- præsident Bombe, der har været sav- net i flere Uger. Liget viste ikke Tegn paa ydre Vold, og Politiet for- moder derfor, at han har taget sig selv af Dage. Men derfor er det jo langt fra sik- kert ut det forholder sig saaledes, Da en o Død af Tørst. 7 Mennesker er døde af Tørst, 35 engelske Mil fra Bluthe i Califor- nien. En Forpagter Armenta, hans Hustru og 5 Børn forlod i deres Bil Bluthe for at tage til Seldom Heed paa et Par Dages Udflugt. Det var en kvælende Hede, og Uheldet vilde, at deres Bil gik i Stykker paa en aaben Slette, hvorfra der var milelangt til de nærmeste Skove, I flere Dage har de uivkkelige Mennesker tilbragt un- der Solens brændende Straaler, ven- tende paa Hjælp, og efter at de har tømt hver Draabe Vand af Bilens Kø- ler, cr de efterhaanden døde af Tørst, Kapitalophobning og Kapitaleksport. Af KNUD KORST. Før Krigen var Tyskland et kapi- taleksporterende Land, hvis ledende Foretagender (f. Elektricitiits Allgemeine Gesellschaft) Eks. anlagda Fabriker og Transportlinjer mang. foldige Steder i Udlandet, og hvis fø- rende fremmede Stater Laan. Alt dette sank i Grus ved Verdenskrigen; men med den betyde- lige Kapitalopsamling, der nu Finanshuse ydede fore. gaar i Tyskland, vil man maaske i en ikke fjern Fremtid ikke alene kunne vikle sig ud af Afhængighedsforhol- det til Amerika, men endogsaa kunne genoptage den tidligere ekspansive Virksomhed med Kap'talanlæg i Ud- landet, Den tyske Kapitaldannelse anses almindeligvis for at være meget be tydelig; et stort tysk Finansinstitut anslanr saaledes denne Kapitaldan- nelse i 1927 — altsaa i ét Aar — til 74 Milliard Mark (man sammenligne Milliarder, Tyskand har laant i Udlandet i 4—5 Aar) fremhæver i en hermed de 12 »Deutsche Bank« Aarsberetning, at Tyskland i det sto- Punkt, sing re og hele nærmer sig det hvor Nationen kan finansiere egne Virksomheder gennem sin egen Kapitalopsamling, hvorimod de Mid- ler, der kræves til Erhvervslivets Ra- tionalisering endnu maa skaffes ude- fra. Ledende tyske Foretagender er da ogsaa allerede nu ved at forberede Kapitaleksport til Udlandet som 1 gamlo Pæge; dette gælder f. Eks. Far- vetusten har saaledes fornylig opret- tet et Datterselskab i Svejts, et Fl- næmsinstitul, hvonigernem Trusten vil opørere i Udlandet, Ogsaa gennem sin Industrieksport anbringer Tysk- land store Summer i Udladet (ikke mindst i Rusland og de nye Stater Í Øst og Sydøst), idet Leverancerne i stor Udstrækning foregaar pan Kre- dit. Forøvrigt medvirkede ogsaa ty- ske Finønshuse ved den før omtalte rumænske Valutastabilisering. Forøvrigt maa det siges at være en naturlig Proces for et højt industria- liseret Land at være kapitaleksporte- rende, fordi det synes rimeligt, at Nationer med et højt udviklet Er- lvervsliv giver sig í Kast med den Opgave at forene den erhversmæs- sige Udvikling dér, hvor Næringsli. vet endnu fungerer primitivt, og dette kan naturligvis kun ske ved Tilfør. sel af Kapital, Naar man vil tegne et Rids af St- tuationen i Europa, falder «et natur- ligt særligt at fremhæve Tilstandene i Tyskland, fordi dette Land saa at sige er Riget i Midten i vor Verdens- del; og naar Talen er om Kapitalop- samling, har Forholdene í Tyskland fordi udpum- overordentlig stor Interesse, netop dette Land har været pet for Kapital i et skæbnesvangert Omfang; saa naar Kapitalophobnin- gen i Tyskland er saa vidt fremskre- det, som det nu er Tilfældet, hvor meget mere fremskredet mana den da ikke være i lykkeligere stillede Lan- de som England, Frankrig, Holland, Svejts osv. I England blev der saaledes udbudt ny Papirer (Aktier og Obligationer) til følgende Beløb: i 1926 258 Mill Pund Sterling, 1927: 314 Mill. og 1928 362 Mill; og disse Beløb andrager kun en Del af den samlede Kapital opsamling i England; de omfatter f. Eks. ikke de Reserver, som Virksom- hederne selv opsamler. England er naturligvis et kapitaleksporterende Land; det samme gælder Frankrig, der f. Eks. spillede Hovedrollen ved Finansieringen af Rumæniens Valu- taordning og derigennem vandt be- tydelig Indflydelse i dette Lands Øxo- nomi; en tidligere Direktør i Banque de France er nu Finanskontrs'jor ved den rumænske Seddelbank. Og- saa Holland er kapitaleksporterend2 da saaledes Burmeister & Wain nylig udvidede sin Aktiekapital, blev de ny Aktier solgt i Amsterdam. — Alt | alt er Forholdet altsaa det, at det industnialiserede Europa nu atter er inde i en Periode af Kapitalophob- ning, Ja allerede er inde paa at pla- cere en Del af denne Kapital i frem- mede Lande — og dette vil naturlig- vis igen sige, at Kapitalismen er (i Færd med at folde sig ud í fuldt Flor. Denne Forvandling ! den økonomi- ske Situation er naturligvis i mange Henseender yderst betydningsfuld, ikke mindst for Arbejderpartiernes Stilling. Th' det vil jo sige, at det øko- nomiske Sammenbrud, som man fra forskellig Side havde ventet, efter al Sandsynlighed foreløbig vil udeblive, (der er naturligvis Muligheder for en ny Krig, men næppe for et Sammen- brud af rent økonomiske Grunde). Men, naar der saaledes Aar for Aar ophobes saa enomme Kapitaler, vil da ikke de paagældende Mænd og Insti- tuter, der ophober disse Kapitaler, til- sidst drukne i deres eget Guld? Vil ikke de stadige Nyanlæg føre til syn- kende Kapitalrente og Profit, og til Vanskeligheder ved at skaffe Afsæt- ning for Produkterne fra disse Nyan- læg? I denne Henseende behøver man næppe at nære altfor store Bekymrin- ger, selv om der naturligvis altid vil følge større eller mindre Kriser efter stor Kapitalophob- en Periode med ning, Men i det store og hele er der mere end rigelig Plads i Verden for den Kapital, der skabes; thi en Del af Jordkloden, hvor der er Kapitalover- skud af Betydning, er meget lille Í Sammenligning med den øvrige Ver- Eg den. Paa det uliyre Omraade, hvor Crhvervslivet er primitivt, bestaer der i Virkeligheden et umaadelig ka tent Behov for Kapitelanlæg af em- hver Art, saasom Landeveje, Jerniba- ner med tilhørende Materiel, Skibe, Fabriker, Maskiner, Bygninger, tids- svarende Udstyr til Landbrugsbedrif- talt ube- grænset Tumleplads for den ekspau- Kagpúta- terne osv. Der er praktisk sive europæisk-amerikanske lisme. om kroniske Vanskelighe- der for Kapitalismen í saa Henseende Tanken ndeholder derfor overordentlig me- gen Overdrivelse. Alligevel er det golt at fastholde det Synspunkt, at Kapitalophobningen ogsaa kan være for voldsom; thi hvis Kriserne og Til. bageslageme efter en Udvidelse af Proluktionsanlægene ikke skaí blive for svære er det nødvendigt, at For- bruget af Varer beregnet paa direkte Konsum, følger nogenlunde med, Med fik Ten- rigeligt Maal, andre Ord, naar Kapitalen dens til at ophobe sig | modvirkes er det gavnligt, at dette gennem stigende Lønninger og gen- nem Beskatring af Formuerne til For- de! for Befolkungens almindelige Forbrug; vel er en rizelig Forøgelse af Kapitalanlægene nødvendig for at skaffe øget Realindkomst; men hvis Resul- Befolkningerne en stadig for- tatet hovedsagelig kun bliver en fort- sat Forøgelse af Kapitalanlægene og ikke en forøget Realindkomst for den store Del af Befolkningen, bliver Ud- helt meningsløs. Knud Korst, Lysingar SÉ ZL MU SÉ 2 fyri føroyskan pening. SEIN ESI SEIN EINS MSS landinum, og eisini tygum hjálpa til at, Fer- oyingar gerast sjálvbjargnir. SANDOYAR MARGARIN er foroyskt arbeiði ella Ej] VARNISTI (NF Keypid tær verur, ið virkaðar verða i alls Galvaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur keypast biligast frá Telefon 61. Poul Hansens Heilsølu, Tórshavn. Telegramadresse VERITAS. BROT ÚR SØGU JAVNADARMANNA 71 haldsstjórnini til frama fyri ymis ljostjandsk enda- ið nú brutust innanfyri javnaðarflokkin, stóðu 73 agitation fyri fjarum hugsjónum i tóman heim, mál. Fyri javnaðarflokkin var úrslitið tað, at:1300 bøkur og blød vóru bannað og burturbeind, 332 arbeidarafeløg vóru avtikin, 900 manns vistir út av landinum, fleiri byir lýstir í kringsetustoðu fyri stytri og longri tid og 1500 manns dømdir í fanga- hús í tilsaman 1000 ár; men til tross fyri alt hetta harðræði og alla hesa kúgan, vaks stemmutalid hjá arbeiðaraflokkinum val undan vali. Flokkurin málti leingi geva út bloð síni í Sveils ella London og halda sínar stórfundir uttan fyri landamarkið. Hin dagliga agitationin mátti fara fram í lovndum, og smáfundir máltu haldast undir njósnaraumsjón ella á náttartíð í skotum og kjallarum. Tross alt hetta 1890 1.127.000, ella ein fimtipartur av ollum veljaraflokki Týskalands. Javnaðarrorslan varð stemmutalid í hevdi nú, eins og í Tyska- landi, vunnið sær heimarætt víða hvar í løndunum og var á heimligari grund vaksin til ta stødd, sum kapitalisman, hennara andsløda, noyddi hana til, eisini í Danmark var nú ein miðvíst starvandi javnadarflokkur, og í 1883 høvdu tyskir javnaður- menn sín meginfund (kongress) í Keypmannahavn. Tá undantøkuløgirnar fyri Tyskalands arbeið- arafólk endaliga fullu burtur, 1890, kom javnaðar- flokkurin at:starva undir fríari og lagaligari korum, og ymissar áskoðanir, sum í neyðini ikki vóru komnar til orða, komu tå fram. Karl Kautsky, sum tå var vorðin ein undangongumaður, orðfeldi hina nýggju stevnuskrå flokksins, og hon var sam- tykt í Erfurt 1891. Hendan Erfurtarstevnuskráin var seinni mynsturstevnuskrå fyri jarnaðarflokkar í øðrum londum. Sum oddamenn fyri teim nýggju åskodanum, Bernstein ødrumegin og Kautsky og Bebel hinu- megin. Bernstein åvisti, at framleidslumidlarnir ikki flokkaðu seg so bráddliga saman á fáar rikmanna- Marx hevði boðað frá, Karl serliga vísti hetta seg at vera tilfelli í jarðabrúk- inum, har smærri og meðalstórar driftir syntust at standa seg best. Tessvegna mældi Bernstein til, at hendur, sum Lt. d. javnaðarflokkurin ikki longur skuldi fera eina men heldur royna at vinna fram við endurbøtan av lóggávuni á javnaðarmannaleið til frama fyri 55“ arbeidarin og tey fátæku í mannfelaginum. Kautsky og Bebel hildu haraftur ímóti fast við at ganga leiðina, Marx hevði víst á: Við agitation at virka kollveltandi uppá mannahugan, so at javnaðarmenn komu at kenna seg sum tann flokkur, ið framtíð- ina átti, og sum bert skuldi standa reiðbúgvin at taka stjórnina í sína hond, tå hitt kapitalistiska sam- felagið var vaksið út um síni egnu evni og var lætt at vella um koll. At Kaulskys og Bebels áskoðan var við vvir- lutan, kom ívaleyst nógv av ti, at hitt týska rikis- háttað, at fólkið, til allan allmennan valrætt og stórt stemmutal, so nær fekk Hin avgerdin lá, enn sum áður, i hondunum á keisara- stýrislagið var so tross fyri sum onga åvirkan á lóggávuna. síðsta og junkaraflokkunum. So nær sum oll megi javn- aðarflokksins mátti lí vendast ímóli ti endamåli, sum var al broyta Týskalands ódemokratiska stjórnarlag; men tað var vónleyst at herja á hendan Hann kundi ikki falla, fyrr enn ein størri vannlukka var hend. Í 1912 taldi javnaðar- flokkurin í Týskalandi 4.239.000 stemmur ella 309 av landsins samanlagda veljarahópi, og tó var hann máttleysur í ávirkan á landastjórnina. fasta múr.