týsdagur 24. september 1929síða 1

; i FRÆLSI Nr. 39. ÆT €3 (NNNANOONOEN 53 ANNANN £3 ss Tandlæge BREND træffes 11—5. Telf. 114. = £ LAMA NDS UNUM NÆ ÞM. í framtok- um eiga landsins viður- skifli mennandi og hevjandi at fara fram, so framtøkini vera munagóð og væl stuðlaði, og bakbrestur verður óvæntandi. soleiðis, Tað altíð har menn, ið hugaðir eru fyri vil roynast lí landi, teir liva í, ganga saman í felog, skipa samtøkur, ið rót- festa framtakshug fólksins. Í samtøkum er fólkið, samfelagið, ment at loysa miklar spurningar, ið tíð til aðra kunna hava verið bornir uppá mál, men t6 hava ligið á láni, lí teir saknaðu ta torvuligu fjøldarmegi, ið kravd- ist fyri al fara í lag við tey ymsu umrøddu stórmál, ið bæði á ein og annan hátt andadu av menning og hevjan av landsins fólki. Slíkar samtøkur til lands- gagnligan frama eru ikki nakað, ið vil fedrum; hava arvað frá okkara men sum menniskjan hevur tíkið seg fram kroppsliga sum andaliga, so er eisini hetta liðið í fólksins natúruliga Gtvikl- eitt hilt storslu megnar- og samlingarstig. vorið hægsta og vv ingi Har hill mennandi framtak- semi í samtøkum hevur farið fram, má fílað haldast, at vit Førovingar hava verið heldur seinir at lagt upp í. Tad kunna kanska vera grundir, ið tala fyri, at so hevur verið, men síðani eru vil tó komnir í skiftingar- og brovtingartid, og eigur ti mangt nú at kunna gerast ødr- vísi, enn lagnan loyvdi okkara fornu fedrum frá landnåms- tidini líka niður í seinastu old. Nú skrýmist tó fyri ljósari tíðum, har landsins viðurskifti, íbyggjarum til frama, verða roynd at leggjast soleiðis, at mennandi og munagóð framstig Eitt hill samtøkum, ið gerast. størsta kunna framtaki í reist hevur verið her á landi, er hitl mikla stórtaki, ið arbeiðarafel- agið á Tvoroyri er væl í lag vid, »isverk« verður sett á har stórt stovn, til frama fyri hitt arbeið- andi fólki, liskarar og arbeið- avar, eilt framstig fyri Tvoroyra bygd, eitt stórt framstig fyri allar Føroyar. Eina nýggja von um at fáa heimafiskiskapin aftur í rættlag, síggja allir heimafisk- arar í hesum. Slík framtok í samtøkum byggja lond og reisa fólk. Á slíkan hátt reisast haldg6dir stuðlar, ið bera skulu Føroyar víðari eftir framburðsleið, sum virdisskapandi tjóð. Hetta er eitt heilt nýtt tiltak, ið allir Foroy- ingar seta stórar vónir til, Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prisinum. FØROYA: Vid størri lýsingum fæst Færøernes Jordfond. Under Behandlingen af Salg M. S. Vidstein fremsat følgende i den i Sagen af Aalekær, har afgivne Betænkning: Ud fra den Kendsgerning, at vore Jordforhold maa ordnes paa en mere tidssvarende Maade, saa at der ogsaa paa Jordbru- gets Omraade som paa andre Omraader — kan gøres Frem- skridt, der vil have den største Betydning for det færøske Sam- fund, trænger Spørgsmaalet om Oprettelse af et færøsk Jordfond sig frem som en uundgaaelig Nødvendiglied, og fremtvinger saaledes allerede paa nærvæ- rende Tidspunkt en saadan Foranstaltning. Størstedelen af al færøsk Jord Statens Hæn- er for Tiden paa der — det vil dog sige, at denne Jord er delt i Kongsjord og be- neficeret Jord. Om Staten paa en retfærdig Maade er blevet Ejer af denne Jord, kan der omdisputeres og føres Argumen- ter for og imod, Et andet er, om det kan forsvares, at denne Jord i alt for stor Mængde er bortfæstet til enkelte Mænd. Í sin Tid kunde det maaske forsvares ud fra Datidens An- skuelser, og for en stor Del er denne forældede Anskuelse traadt i Baggrunden som en naturlig Følge af Udviklingen herhjemme. Der har gennem Tiderne væ- ret solgt en ikke ringe Del af det Staten tilhørende Gods, men at en hel Gaard bliver afhændet til en Kommune, er ikke hver- dags. Da det drejer sig om en ikke helt ringe Pengesum, der fremkommer ved Salg af en hel ganske Embedsgaard, dukker naturligt Spørgsmaalet op om Anvendelsen eller Anbringelsen af denne Pengesum. Vanskelig- heder viser sig jo ofte at være til Stede til Opdyrkning af Statens Uden- ved at erhverve Jord gaardsjord, og naturligt er det endnu vanskeligere, ja næsten umuligt, at faa Jord til Opdyrk- ning af Odelsejendommens Udengaardsjord. Ved Oprettelse af et muliggøres, at Jordfond vil der kunne der ogsaa af denne Udmark kan udstykkes Arealer til Opdyrkning, imod at Odelsejerne faar Erstatning. Og- saa bør der af et saadant Jørd- Grundfor- fond ydes Laun til bedringer, Køb af Redskaber o. a. til Landbrugets Fremme. Ogsaa for at afhjælpe Mangelen paa de for Opdyrkning nødven- dige Veje bør der af et saadant Fond kunne udredes Midler. Í Henhold til tillader jeg mig derfor at frem- sætte følgende foranstanende JAVNAÐUR | Tirsdag hin 24. septembir 1929. Vinduer, Døre og Lister. Godt og billigt Arbejde. Hugo Øster's Maskinsnedkeri, Tlf. 216. Thorshavn. Tif, 216. WWF Lippur, frískar, saltaðar, í tunnum, keypir Knud Lambaa, Tórshavn, Tif. 65. Forslag tíl Lov for Færøerne om Opretielse af Færøernes Jordfond. ST. Der oprettes et Fond under Navnet (Jarðagrunnur Føroyaj«, i hvil- »Færøernes Jordfond ket Fond indgaar de Pengebe- løb, som indvindes ved Salg af Fæstegodset og Embedsgaar- dene Færøerne, og hvis Midler nævnte paa anvendes til neden- Foranstaltninger = paa Færøerne: 1) Indkøb af Jordarealer, der skønnes egnede til Udslyk- ning og Oprettelse af nye Landbrug, 2) Udførelse af Grundforbed- ringsarbejder pan indkøbte Arealer, 3) Anlæg af de for Udstykning af de indkøbte Arealer nød- vendige Veje, Í) Ydelse af af Jord, Grundforbedringer Laan til Indkøb og Køb af Redskaber til Opdyrkning af Jord. Ss 2. Fondets Bestyrelse er et Ud- valg, bestaaende af Amtmanden som Formand, Landbrugskon- sulenten og 3 af Lagtinget valgte Medlemmer. Tinget vælger ogsaa 3 Suppleanter. Om fornødent kan Jordudval- get paalægge de kommunale Styrelser at expropriere de nød- vendige Arealer til Adgangsveje til de Landbrug, som er opret- Henhold til Jordfondet tede i denne Lov. betaler Omkostnin- gerne ved Vejanlæggene, men Kommunerne = kan paalægge dem, til hvis Fordel Vejene ud- lægges, Vedligeholdelsespligt. 88 S 4. De ved Lovens Gennemforelse afholdes medgaaende Udgifter Finanslove, og paa de aarlige g Færøernes Lagting er bemyndi- get til at træffe de til Lovens Gennemførelse fornødne Foran- staltninger. I Lagtingets Landboudvalg 19. Sept. 1929. M. S. Viðstein. OCIAL:DEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið og skrivstovuni. Telf. Blaðið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Porto. 143. 3. árg. Til Salg. Den ufuldendte Bygning paa „Abbatre“ med til- hørende Grundstykke Matr. Nr. 536 er til Salg ved Hen- vendelse til Sagfører H. Simons. Lagtinget 1929. Fiskeriinspektionen. lagtinget har behandlet Spørgsmaalet om Fiskeriinspek Effektivitet. I Lagtingssamling Zakariasen: igennem mange Aar tionen og dens sidste vedtog man, at Inspektionsskibet skulde være stationæret her ved Øerne hele Aaret rundt. Lagtinget hal fra Justitsministeriet fanet Med delelse om, at Skibene vil blive Øerne i et stationærede ved længere Tidsrum, end før har været Tilfælde. Samtidig udtales der i samme Skrivelse, at »Før- ova skipara- og navigatørfelag«s Skrivelse har været meget skarpt. I Udvalget er man forsaavidt enige om Sagen i Helhed, men fuldt Flertallet mener, at Inspektionen kan kri- dog ikke ud. dette i Skrivelsen tiseres stærkt, og har jo ogsaa været omtalt fra »Skiparafelagid«, da den al- ikke tilfreds- stillende. Mindretallet indskræn- deles har virket ker sig til at udtale, at Skibets har Ud- Spørgsmaalet Skib til Inspektionsarbejdet. her ved Øerne udæsket til Kritik. Vi behandlet om militært eller civilt Optræden har i valge at udføre Heri har man ikke kunnet enes Mindretallet vil i Aar afvænte, hvorledes Inspek- efter truffet af Inspekti- i Udvalget. tionen vil forme sig den Bestemmelse, der er Ministeriet, hvorefter onstiden for Skibene forlænges. Flertallet foreslaar, at Inspekti- Skib under udøves af et civilt Mandskab, Henvisning til, at et onen med lønnet militært Skib ikke kan have nogen mili- tær Opgave her ved Øerne. Vi har tænkt os et Skib i Størrelse med en Trawler, og som drives med Motor. Til et saadant Skib kræves ikke nogen stor Besæt- ning. Naturligvis skal Skibet være hurtiggaaende. Under de nuværende Forhold koster In- spektionen ca. 200.000 Kroner om Åaret, og et Skib af den foreslaaede Type, med lønnet Mandskab, kan da ikke blive saa kostbart at drive. Endnu en Opgave, som man mener al et saadant Skib kan løse, er sam tidig at virke som Bjærgnings damper. Inspektionsskibet skal drives af Ministeriet, og da det drejer sig om et civilt Skib, maa det ganske naturligt sortere un- der Fiskeriministeriet. J. H. Joensen: Man er san meget uenige i denne Sag. ikke Det er særlig vedrørende »Skip- arafelagid«s Skrivelse, at vi er en Del uenige, som Ordforeren har refereret. Angaaende Inspek- tionstiden har vi ment, at man først maa erfare Virkningen af den af Ministeriet foreslaaede Ordning. Vi samtidig Nødvendigheden af, at vi faar en effektiv Fiskeriinspektion betoner hele Aaret, ligesom vi i Udval- get er enige med Ilensyn til Redningsfartøjet, men foreløbig stiller vi os afvæntende og fore- slaar Sagen udsat til næste Aar. Med Hensyn til det i Ministe- Skrivelse Forhold mellem Befolkningen og Inspek Officerer og Mand- ikke Adskil riets berørte lionsskibets skab ønskede Udvalget nærmere at udtale sig. lige af Udvalgets Medlemmei har den Opfattelse, at der maa været fejlet paa begge Sider. Ved vedtoges: Behandling 1) Lagtinget tiltræder Sagens 3. hvad der er udtalt i Betænknin- gen om Fiskeriinspektionens Kf- fektivitet i Vid. 2) Tinget indgaar til Regeringen Staten Inspektions- og den forløbne med Andragende om, al lader bvgge et Redningsskib for Færeerne som angivet af Flertallet. Fra Thorshavn til Barcelona. Interview med Overvrager Marius Jensen. Redaktionen har haft Besøg af en færøsk Partifælle, Over- vrager Marius Jensen fra Thors- havn, der er paa Gennemrejse fra Barcelona til sin Hjemstavn paa Atlanterhavsøerne. Marius Jensen har som officiel Udsen- ding for det færøske Lagting i Sommer besøgt Spanien. Hvad skulde De i Spanien? spørger vi Marius Jensen. Jeg skulde bedømme Klip- fiskens Stilliug paa det spanske Marked. Som Færingerne Størstedelen af bekendt sælger de- res Klipfisk til Spanien, og det er derfor af største Betydning, at vi ved, hvordan Spanierne foretrækker den. Hvordan blev saa Resul- tatet? Godt! Færingernes Kliptisk falder i Spaniernes Smag, og de synes san godt om den, at Ikke- Færinger, der vil sælge Fisk i Spanien, ofte finder paa at kalde den for Færø-Fisk. Det er smig- rende for os, men det kan jo være ubehageligt. Hvorfor bruger megen Fisk? De lide uden har de jo de mange Fasle- Spanierne sa des- kan det, og dage. Foruden fra Færøerne faar de Fisk fra Island, Labra dor og Norge. Hvad vil det sige, at De er Vrager ? Jeg har til Opgave at be- dømme Fisken, inden den sen- . % des bort til Udlandet, Det er et farligt Erhvers at fiske fra Færøerne Haardt og farligt! Færø- Fiskerne har endnu kun smaa og gamle Kultere, og Udbyttet er ringe i Forhold til Indsatsen af Liv og Førlighed,