týsdagur 24. september 1929síða 2

al | 3 re Á AL si — EL. oo = — Hvordan er Socialdemokra- tiets Stilling paa Færøerne? "artiet er i Fremskridt, og den fremmede Folelse, der hos os ofte møder det nye, fortager sig, og Forstaaclsen af Partiets Tanker er i ubetinget Vækst, Bi. »Sociald-Demokraten« København. Kendur bakari. L, €. Klitteng. bakarin, vanliga llin kendi danski harri C. L. Klitteng, nevndur Leso-bakarin, ið her er avmyndadur, hevur nå verid i Foroyum og innarbeitt sína til- tiknu køku, »Christian N's Kage«, ið vilin er sum ein frålika væl- smædkandi koka. lað eru 3 ár Klitteng bakaði sína fyrstu køku borð- síðani, harri av hesum slugnum, og reiddi fyri Kongi við henni, og táið kongur hevdi nomið smakk- in av henni, gav hann loyvi til, at køkan var skýrd eftir honum. Harri Klitting hevur nú ferd- vinna sínari ast víða fyri al koku plåss við oll vældúkaðu bord. Higar til lands kom hann úr Íslandi, har køkan varð al- Havn er lað Fosaa, ið mikið fagnað. Í bakarameistari C. V. einarættindi til at baka hevur for Tidens Eva. 1 en og selja hesar kokur. Umframt at hava verið í Íslandi -og í Foroyum, hevur Klitteng verið aðrastaðni í Norðanlondum, t. d. í Stockholm, hjá >Svenskekon- gen«, og frá honum fingið eitt ógvuliga lovandi ummæli fyri sína góðu koku. Køkan fæst ti nú í o. u. 150 býum í Norður- londum. Vid »Lyru« sunnumorg- unin fór Lesø-bakarin til Noregs, har hann longu hevur fingið boð um at koma til 30 bvir fyri at gera fólk kunnug við hesa frá- líku koku. Sum prógv fyri, hvussu væl henda kokan er móttikin í Havn, kann sigast, at longu igjår vóru seldar tætt við 350 kokur, um- framt at ein nógvd er umbiðin til kongins foðingardag. Vert er at nevna, al um bakað var 3 ferðir so nógv, hevði tað longu verið selt, og mangur mátti lí fara av stað aftur við ongum. Enn eill prógv um góðskuna fær ein, táið vit vita at siga, at tað eru ley somu, ið aftur biðja um. | Ur Føroyum. | | Torshavn. „Vor Tids Farisæer“. Under denne Overskrift har en >Evac faaet Logi í >Dimmal.c Nr. 70. Dette í Aanden saa hov- modige Stykke, har kun denne ene Tanke: at øve Propaganda vis Grad kan det Dem at naa Hensigt, Fr. »Eva«, De kan saa udmærket godt, med »Slangen« i Dem selv, fan »Adam« til at spise af Træet; „thi, paa hvilken Dag du æder af det, skal du dø Døden”. Hvor mangen en »KEva« bliver ikke irriteret af at høre et Menneske, lykkes Deres der er gaaet over fra Døden til Livet, staa og tale om den Synd, det lan i; netop dette er et væl- digt Bevis paa Frelsen i Kristus Jesus, og Beviset paa Jesu Kær- lighed til faldne Syndere. Hvorfor vil De, »Eva«, at mere Kritik skal komme ind i vor Kristendom? Kritik og Kristen- dom har ikke noget med hin- anden at gøre. Hvis herværende religiøse Samfund ikke stod saa skarpt, saa kritiske overfør hin- anden, vilde meget mere blive udrettet; thi, er der noget, der er egnet til at nedbryde, ja saa er det netop dette skarpe, kri- tiske. Nej, lad os vandre paa Vejen, ukritiske, kun tænkende paa dette ene: at forvalte det Pund vel, vi fra vor Herre og Mester har faaet i Eje. Vor Frelser siger selv, at den der fornedrer sig selv, skal op- højes; thi den ydmyge giver Gud Naade, Lad os se paa Apostelen Pau- lus, som den stolte Farisæer, forfølgende de Kristne, og lad os se paa ham, da han havde set sig selv og var blevet fattig i Aanden, da tiggede han Gud om Naade. Nu var Hovmodets Aand borte, og Herren valgte netop denne Mand til den væl- dige Gerning, at være Hednin- gernes Apostel, netop heraf fremgaar, at en >EvacAand ikke kan bruges i Herrens Ar- bejde. Men det er svært al se sig selv, og blive fattig i Aan- den, fordi der i hvert Menneske ligger en Tro paa sig selv; lad os faa det bort, og indse at vort eget ikke strækker længere end til Døden, og, naar dens Favn- tag er nær, vilde nok selv den stolteste »Eva« eje det Vidnes- byrd, De i Deres Linier kalder »Sød Valenhed«. Gud vælger selv sine Arbej- dere, og der er kun brug for . de fattige i Aanden; fordi i Skrøbelighed fuldkommes hans Kraft i os Mennesker, hvordan skal dog Gud kunne fylde de Kar, der er fyldte af Hovmo- dets Aand. At der findes et særligt Privi- legium paa Himlen, er nok kun i Deres Omgangskreds. Kun de Mennesker, der holder ud til Enden, vil, ifølge Bibelens Ord, faa Livets Krone — Himmerige. Og saa til Slut, >Evag al Kri- tik bort; de Ting, der hører Himmerige til, kan kun erfares, ikke kritiseres. Bliv lig Lazarus i Aunden, og Englene vil bære dig i Abrahams Skød., Es. Kirkja i Hovi. (Løgtingst. um hettu mál). J. H. Poulsen nevndarålitinum, ið mælti til at govma sakina til næsta árs. P. M. Dam, ið saman vid M. S. Vidstein hevði sett fram broyltingaruppskot = viðvíkjandi kirkjuni í Iovi, mælti fyri, at tingið gekk Hovbingum á moti. Mælti hann ímóti, har nevndin í álitinum til Hovs kirkju helt, at Hovbingar ikki vóru millum teirra, ið mest lorvaðu eina kirkju, særliga tók hann í, at vegurin til greiddi frá neyndin segði, al Porkeris kirkju ikki var so langur og torførur, at Hovbing- ars vitjan í kirkju nervaðist stórliga. Dam greiddi frá, at leiðin millum Hov og Porkeri als ikki var nýtandi sum kirkju- vegur, fjall var bygdanna mill- um og heldur Hov- bingar høvdu í longri tíð arbeilt fyri at fáa eina kirkju, og mælti hann til, tå tingiO annars helt tingið jállaði Iov- illgongt. kirkjur, al bingum peningastyrk til at flyta og seta upp ta gomlu Vágskirkj- una fyri. J. H. A. Samuelsen Poulsen, Forlovelse, Ægteskab, verdensberømt Bog, 196 Sider, 1,85, Dr. M. Fadden, amerikansk Læge: Ægtaskabelig Livs- lykke, 2 store Bind, kun 3 Kr. for begge B. Dejlige Sne, den unge, dybtsunkne Kvindes Testamente, Op- lag 40,000, 1,35. Ford: Hemmelighe- den ved at tjene Penge, 1,2, Sund- hedslære, mange Oplysninger, kun 1,00, Elvekjær: Muntre Fortællinger, kun 1 Kr. 25 Øre. Filmens Æventyr, stort Pragtværk med 125 Kunstfotos, kun 3! Kr. Ungdom og Kærlighed, 0,70. Sølves Bogforlag, Afd. F. 8. D., Odense. 0. a mælti móli brovlingar- uppskolinum. Við atkvødisgreidslunn fall broytingaruppskolið, og nevnd- aruppskotið varð viðlikið. Forslag til Beslutning. Johs. O. Joensen, Medlem af Bestyrelsen for D/f. Skipafelagi0 Førovar, fremsatte i Lagtinget den 20. Forslag til Beslutning: September saalydende Lagtinget beslutter al an- mode Formanden for P/f, Skipafelagid Foroyar om at indkalde ekstraordinær Gene- ralforsamling i Selskabet med muligt Varsel følgende Dagsorden: kortest med 1) Supplering af Bestyrelsen. 2) Eventuell. Laglingssalen, d. 19. Sept. 1929, Johs. O. Jonnsen. Da Sagen var indbragt pan et Tidspunkt, blev der foretaget Afstemning Lagtingets Forretningsorden. Ved saa senl jævnfort Afstemningen stemte Sambands- Socialdemokralerne 8 Med- lemmer af Selvstyrepartiet stem- partiet og for Forslaget, medens te imod. Da der udkræves Majoritet for at Beslutningen kunde komme til Behandling, var Forslaget saaledes bortfaldet, Opdyrkning Statens Udengaardsjord paa Færøerne m. m. M. S. Vidstein har i indstilling: Fra det socialdemokratiske Parti er der til Lagtinget i Aar ind- sendt en Skrivelse vedrørende Udstykning af benificeret Jord Kongsjord. Som det tydelig fremgaar af Skrivelsen, bør der foretages en detailleret Udstykning og Kortlægning af al saadan Haugejord, der egner Det foreslaas, at Udstykningen skal foretages saa- ledes, at der paa de Steder, der hertil er egnede, kan oprettes mindre 194 af 15. Juli 1927 om Oprettelse af Pan andre Steder, hvor det skønnes, Oprettelse Saadanne sig til Opd rkning. plov Nr. Jordbrug, jævnføl mindre Jordbrug paa Færøerne,« som endnu mindre Drug, Trøbrug, jævnfør Trøloven af 1894. Areulers Størrelse bør for Brug, der kan oprettes efter Lov Nr. 194 1927 om Oprettelse af mindre Jordbrug, være op til 6 Helaurskofoder. For de Brug, der oprettes í H. t. Troloven af 1894, anslaas Ar :4lerne 2 Helaarskofoder. Naar en saaledes projekteret, detailleret Udstykning og Kortlæg- ning af de til de to fornævnte forskellige Brug egnede Arealer af Kongs- at lidt Fiskeri kan drives til at være op til Lagtinget fremsat følgende Bierhverv, foreslaas Mindretals- til at være sat for en mere fremskreden Opdyrkning, da kun el Anledningen til Andragendet eller Skrivelsens Fremkomst bunder i den naturlige Trang til Opdyrkningsjord, der daglig gør sig gældende blandt Færøernes Beboere, og den ganske unaturlige Bom, der lader Mini- mum af Færøernes Jord er kultiveret, medens store Flader og Vidder henligger i samme Skikkelse, som disse lan før den hedengangne Grim Kambans Tid. | Stedet for, at Opdyrkningen har været fremskyndet, saa større Værdier kunde fremskaffes, vidner Historien altfor meget om et Slags Privilegium paa at klamre sig til alt, hvad der er gamme hvad der er forældet. opdyrkede Arc: den færøske Lundbokommission i Aarene 1908 og vedhæftede Kort er samtlige daværende opdyrkede Arealer afmærkede ved cl ldags, og helst Et flygtigt Overblik af de endnu vedvarende Tilstande vil man fan ved at betragte de sidst fremkomne Kort over Færøerne, hvor de med rød skraveret Farve). Det vil ; blik paa det færøske Kort al paa mange forskellige andre Steder jord og benificeret Haugejord er tilendebragt, skal disse Kort være tilgæn- gelige for alle eventuelle Ansøgere, der ved at vil være i Stand til at træffe som Vedkommende maatte formene at kunne drive med Fordel. en Nødvendighed, at der forefindes saadanne Kort, hvor man kan faa Oplysning om de til bemeldte Brug til Opdyrkning udstykkede Arealers Det er derfor foreslaaet í den til Lagtinget indsendte Skrivelse, at saadanne Kort altid skal være tilgængelige for Øernes Beboere og henligge paa samtlige Sysselmands- Suderø hos Sognefogden) og i Thorshavn paa Lag- I Til- ikke bibeholdes, skal omhandlede Kort bero paa Politikontoret (Færøernes Landfogderi) í Thorshavn, hvor de vil være at forevise eventuelle Andragere. Politi- Tilfælde raade over mindst et Eksemplar af hvert af disse Kort, der er udarbejdet til det omhandlede Formaal: Færøerne. forbundne med Udstykning og Kortlægning samt Lagting af og selvstændige Brug — Husmandsbrug Størrelse, samt kontorer (i Va: (8) IL, tingets Landsnevnds Kontor, hvis denne Ordning bibeholdes. Lagtingets fælde af, at Ordningen med kontoret skal dog i alle Adgang tilOpdyrkning af Udgifter, der er Trykningsudgifter for disse hvor disse er beliggende. Stalens Kort Landsnevnd Udengaardsjord paa betales af Færøernes Midler, der udredes af Ymtsrepartitionsfonden. | foranstanende Omtale er í Korthed citeret, hvad Andragendet i Hovedsagen gaar ud pan og hvorledes Midler tænkes tilvejebragt for at dække Udgifterne ved den foreslaaede Foranstaltning, efterse dem bedre naar Bestemmelse om dette eller hint Areal, Det er til Oprettelse af, hvad man nærmest ligt og uomtvisteligt fremgaa, er beliggende vil det fremgaa, at der ogsaa ved Stranden henligger ret store Arealer, sig fortrinligt til Opdyrkning og formeligt venter paa at blive Ligeledes vil man ved et saadant flygtigt Over- ikke kunne være blind for, al der ogsan dar der egner bragt Fiskeri som et Slags Bierhverv. Forslaget om Oprettelse af Í er ophøjet til »Lov (Nr. 194 pan tilsigtede Hensigt. Lov om mindre Jordbrug, da ogsan denne behandles i Aar, kun indskrænke sig til her at udtale, at snavel Lagling som Regering Rigsdag har trukket í Land med Hensyn til Oprettelse af nye Undtagelser nær under Kultur. Under Hensyn til de foran Særlig der her anlægges eller Trøloven af 1894, hvor vedkommende Naturligt og selvfølgeligt er det, at ogsaa Arealer, der ligger langt fra Stranden, hvorfra det er ganske umuligt at drive Fiskeri som Bierhverv, inddrages til fremtidig Opdyrkning, hvad der sikkert har været den oprindelige Hensigt ved Fremsættelsen al lusmandsbrug paa Færøerne, der senere 1927) om Oprettelse af mindre Jordbrug Færøerne«, der fortrinsvis er angivne med grøn Farve. (I detiden af 1911 afgivne Betænkning saadant Overblik tyde- at samtlige opdyrkede Arealer pan et ved Stranden. Og endvidere end. netop ved Ilavet ogsaa findes helt betydelige og store Arealer, Dalstrækninger og Flader, der kunde blive uomtvistelige Gevinster for hele det færøske Samfund, om en Kultivering af disse Arealer muliggjordes. anviste kan inddrages til Opdyrkning, maa der ganske naturligt tages Hensyn til, hvorledes disse er beliggende, lige ved Stranden eller længere borte, til Eksempel í et Dalstrog. Arealer, der ligger ved Stranden, kan have Betydning, oprettes helt Arealers Beskaffenhed, der smaa Trobrug efter ruger til Tider kan drive lidt Ved alt gøre en lille Sammenligning mellem Hensigten ved Rejs- ningen af Spørgsmaalet om Oprettelse af Hus og det opnaaede Resultat gennem Lagting og Rigsdag foreligger i Form af Lov om Oprettelse af mindre Jordbrug Titel alene være nok til at understrege, at man ikke har opnaaet den Uden her at komme nærmere ind paa den omhandlede lusmandsbrug paa Færøerne det Resultat, der vil Lovens skal man idet man har indskrænkel sig kan kalde uselvstændige Brug, hvad nærmere udlagt vil sige det samme som al vedkommende Bruger, der faar Jord i Henhold til den gældende Lovgivning, maa være no- genlunde velsituerel. Loven er derfor ogsaa kommet til at hedde Lov om Oprettelse af mindre Jordbrug i Stedet for en Reulisering af den op- rindelige Tanke, Oprettelse af Husmandsbrug. Ved Fremsendelse af Skrivelse om en detailleret Udstykning og