týsdagur 24. september 1929síða 3

Leynum. Grind, der gaar tabt. Tirsdagen den 27. August Kl, 7 om Aflenen observeredes fra Skælling en Grindeflok, og to Bande tog straks af Sted og naaede, efter ca, et Kvarters Tid, Grinden, der nu befandt sig udenfor Lejnum. Da Strømforholdene ikke var gunstige og Vejret heller ikke af det bedste, tilmed at Natten snart faldt paa, var det paa Forhaand afgjort, at det var haablost at forsøge at drive Grinden til Vestmanhavn. Men da man resikerer, at Vestmen- ninger standhaftlig sætter sig imod, at Grinden »holdes til« ved Lejnum, og man saaledes af den Grund let kunde blive af med en stor og god Fangst, besluttedes det, trods Haabløs- heden om al naa Vestmanhavn med Grinden, at drive den til Vestmanhavn. Men førend Mør- ket havde udfoldet sin stærke Magt og ryddet det sidste Glimt - UU: (li Christian X' Kage pr i Thorshavn. Denne meget delikate Kage, som har faaet sit Navn med Hs. M. Kongens personlige Tilladelse og som nu er fremført i 150 Bagerier og Kon- ditorier i Danmark, Sverige, Finland samt fornylig ogsaa i Reykjavik, er nu af Kagens Kompositør, introduceret i undertegnedes Bageri & Konditori med Eneret for Thorshavn. Salgspris 2 Kr. Forudbestillinger modtages pr. Telefon 59. Faas i Enestaaende i Smag og Kvalitet. Thorshavn Navigationsskole. Den almindelige Vinterskole med Undervisning til Sætteskip- perprøven og den udvidede Fiskeskipperprøve begynder 1. Øktbr., og samtidig paabegyndes et Kursus til Motorpasserprøven, som vil blive afsluttet med Eksamen omkring Midten af Februar Maaned. Í Forbindelse med Undervisningen til Motorpasserprøven vil der forsøgsvis blive undervist ogsaa til Maskinpasserprøven, sun- fremt et tilstrækkeligt Antal Elever melder sig. Elever til denne Prøve skal have mindst 3 Aars Uddannelse paa Maskinværksted, hvoraf mindst Í Aar skal være paa et godkendt Værksted. Nær- mere Oplysning faas ved Henvendelse paa Skolen. Navigationsdirektoren. Køb færøsk Margarine! Det er baade den bedste og den billigste. af Dagsskæret af Vejen, var Grinden allerede sluppet fra os. Havde vi, imod de gældende Bestemmelser, drevet Grinden Ste ind til Lejnum og Vestmen- = ninger ikke havde modsat sig = dette — saa havde sikkert alt gaael godt og en rig Grinde- fangst vilde være kommen til Nytte, Galvaniseraðar tak- og húsaklædningsplátur Det er ikke første Gang, noget lignende er sket. For ca. 50 Aar | keypast biligast frá Poul Hansens Heilsolu, Torshavn. Telefon 61. Telegramadresse VERITAS. VØLUND - Motoren. siden kom Sandinger med en stor Grind, som de havde dre- vet nordpaa, men da de naaede Lejnum faldt Mørket paa, og det besluttedes derfor at »gem- me« Grinden der om Natten. Men saa snart Natten havde Magten, tabte Sandinger ogsaa Herredømmet over Grindeflok- Totakts Marinemotor - Type M ken, som saa sit Snit til at for- | Motor til Fiskekuttere og Skonnerter. svinde. Det maa derfor være i Lagtingets (Færøernes) Interesse at faa disse Forhold ændrede, | Økonomi. Ringe Vedligeholdelsesudgifter. saaledes at der gives særlig Til- ladelse, under saadanne Om- stændigheder som omtalt, at holde Grind til ved Lejnum. | ranti for, at »Vølund«-Motoren har Man maa dog indrømme, at | med Hensyn til Konstruktion som Holdbarhed. altfor meget er gaaet tabt kun af den Grund, at der mangler Tilladelse til at dræbe Grind ved Leinum. Grindamaður. Telf. 73. Wenzel Petersen, Thorshavn. + nor Kortlægning af al Haugejord af Kongs- og benificeret Jord, mener man at kunne slaa til Lyd for en Ordning af de færøske Jordforhold, der vedrører Hauge, som vil gøre det muligt at udvide og samtidig for- bedre Loven om Oprettelse af mindre Jordbrug, saa at den kan tjene til Oprettelse af Husmandsbrug, hvilket jo var den oprindelige Hensigt. Ved disse Love, hvorefter Brug í Henhold til den foreslagede Udstykning oprettes, er der en øjensynlig Mangel til Stede, idet der ikke her har været taget tilbørligt Hensyn til de respektive Brugere, da man ikke har fundet Anledning til at lovfæste nogen Bestemmelse om Fred paa saadanne Brugeres Indmark hele Aaret. I disse to Love er bibeholdt den gamle Ordning, der sikrer Haugens Vintergræsnings- ret for Faar paa Indmarken. Dog har Lagtinget gennem Regeringen fanet udvirket, at Byen Thorshavn stilles i et gunstigere Lys i saa Henseende, om den trufne Bestemmelse i hele taget kan kaldes gun- stig. Her henvises til »Lov Nr. 179 af 1. April 1921 om Afløsning af Vintergræsningsretten paa Trøer, indlagte af Fæstegaarden Husegaard og fra Embedsgaarden Aalekær«. De Bestemmelser, der indeholdes i denne Lov, ser nu ud til at blive delvis overflødiggjort, nemlig ved at Thorshavn Kommune har overtaget Halvdelen af Fæstegaarden ilusegnard, og for Tiden forhandler om Køb af Embedsgaarden Aale- kær. Da Kommunen ikke holder Faar paa sine Enemærker (der for Husegaards Vedkommende næsten helt er udstykket til Trøer), vil Spørgsmaalet om Vintergræsningsret paa de Treer, Lovgivningen omfatter, glide ud af sig selv. Men selv om Byen Thorshavn saaledes ser ud til af Skæbnen at være begunstiget i saa Henseende, vil dette ikke blive Tilfældet for Arealer, der udstykkes til Opdyrkning paa andre Steder, til Trø- eller Husmandsbrug, og det vil ogsaa være nod- vendigt, at der træffes endelig Bestemmelse, om vedkommende Brugers — Trøbrugers eller Husmands — uindskrænkede Ret til Afgrøde og Eftergrode paa hans Indmark hele Aaret rundt. Forholdene ved de nuværende Jordforhold og deres Fordeling vil ikke længere være holdbare i det færøske Samfund, idet den hurtige Udvikling her paa Øerne naturligt vil kræve en Ændring, og at Jordforholdene samt Adgangen til Opdyrkningsjord mana blive for- bedrede og lempede efter Tidens Krav er et nødvendigt Led i Ud- viklingen. Til lidt Orientering af de nuværende uholdbare Tilstande kan det for at bevise Uholdbarheden i, at Jorden helt udstvkkes i ganske smaa Jordlodder, anføres, at en enkelt Mand kan eje en. 6 ha. Jorder, der ligger spredt paa ca. 100 forskellige Steder; i Gennem- smil er de enkelte Stykker altsan ca. 600 Kvadratmeter — det man være indlysende, at et saadant Landbrug ikke er tidssvarende, og ikke kan indbringe Brugeren eller Jordejeren samme Fordel, som hvis disse 6 ha. var beroende paa ét Sted. Netop disse helt adsplittede Jord- forhold bevirker hvert Aar et betydeligt økonomisk Tab for det fær- oske Samfund. For Tiden findes der ca. 4000 ha. opdyrket Jord paa Færøerne et Eksempel som tydelig beviser, at der klæber en stor Mangel ved vor Lovgivning om Adgang til at dyrke Jorden. Til Sammenligning kan tjene, ut der for ikke ret længe siden er foretaget en Opmaaling af dyrkbar Haugejord í en Højde af 150 Meter over Havet. Ved Op- maalingen er al Haugejord medtaget, altsaa ogsau Odelsjord, og der viser sig alene i den angivne Højde at ligge Arealer af tilsammen 23.240 Hektarer dyrkbar Haugejord. Disse tre og tyve Tusinde, to Hundre- de og fyrre Hektarer dyrkbar Haugejord findes saaledes fordelt for de forskellige Øer og Øgruppers Vedkommende: Norderøerne ... 92,321 Hektarer Østerø..,... .. 5,916 — 6 Hr. LC. Klitten, 6 6 Butiken samt serveres i Konditoriet hver Dag. &S FOSAA'S BAGERI & KONDITORI TiIlzPOS:16 0 IKORRO KO KO I er den bedst egnede Enkel Konstrution og stor Driftssikkerhed. Høj Ydeevne « Det stadig stigende Salg af »Vølund«-Motoren viser, at denne Dette er Højdepunktet saavel nu er den mest efterspurgte Motor i Danmark. naaet Nærmere ved Henvendelse til Als Thorshavns Mælkeforsynin & Margarinefabrik. TILLPOS:507 07RO) OUR EIR Sækketvistlærred 48 re Et Parti svært, ubleget realiseres mindst 20 m. samme Kvalitet 125 cm. bred 96 Øre pr. m. Ubl. Skjorter 200 Øre i lille og middel Størrelse, stor 225 Øre, svære uldne Herresokker 100 Øre, svært ubl. Flonel 70 cm. bred 65 Øre pr. m. Viskestykker 36 Øre. Vaffelhaandklæder 48 Øre, kulørte Lommeterklæder 15 - 15 cm. 325 Øre pr. Dus. Fuld Tilfredshed eller Pengene tilbage. Forlang illustreret Katalog. SÆKKELAGERET, Sct. AnnæPlads 10. København K. J 28 Undervisning í Haandarbeide for Bern preyskt sigarettirnar eru. gjørdar av besta virginia- tubbakki. Tær eru bæði betri og nógv sterri enn allar út- lendskar, sum í Feroyum eru seldar til sama prís. Ga- begynder 1. Oktober. Jacobine Jacobsen, Sanatoriuvegur. Brug „Rita“ Sæbe- Sirømø..... 5,980 Hektarar Vaagø.... 2,707 Sandø me 2 680 Suderø .. 3.636 lalt 23,240 Hektarer. At saa store Arealer Haugejord fremdeles bliver liggende uop- dyrkede betyder et stort økonomisk Tab for hele det færøske Samfund, og der skulde saaledes for længe siden have været Anledning til at fua disse Tilstande ændrede. Men til Dato er man aitsaa ikke naaet længere end til de to Love, Trøloven og Loven om Oprettelse af mindre Jordbrug, hvor der for begge Loves Vedkommende er taget i alt for høj Grad Hensyn til Haugens »Ret« til at henligge uopdyrket. Af denne Oversigt fremgaar det, at der tilsammen paa lavtliggende Steder, 150 Meter over Havet, henligger Arealer Haugejord, der i op- dyrket Tilstand vil kunne give Helaarsfoder for ca. 23,250 Køer. Regner man nu med, at en Ko (omtrentlig anslaget) gennemsnitlig giver 1000 1. Mælk om Aaret, vil det være ensbetydende med at vor Mælke- produktion forøges med 23.250.000 1. pr. Aar. Alene Udsigten til en saa stor Forøgelse af vor Mælkeproduktion burde anspore til Gennemfø- relse af en, som anvist, fornuftig Udstykning og Fordeling af førom- talte 23.250 Hektarer til Opdyrkning, idet der bevislig indføres altfor megen kondenseret Mælk. For Roe- og Kartoffeldyrkningens Vedkom- mende er det tydeligt, at en Udstykning af Haugejord til Opdyrkning ogsan vil føre til en Begrænsning af Indførselen uf Roer og Kartofler, og det vil sikkert kunne føre til, at der slet ikke importeres saadanne Fødemidler, der godt kan udvindes paa Færøerne og tilfredsstille alles Behov hertil, hvis Jordforholdene. her Opdyrkningsforholdene ordnes som angivet foran. Dette er et stort nationaløkonomisk Spørg- maal, der maa ordnes saaledes, at Tidens og Udviklingens Krav tilfreds- stilles. Der er al god Grund til allerede paa nærværende Tidspunkt at træffe Foranstaltninger som foran anvist, idet Vejbygningen paa mange Steder er begyndt og andre Steder skal paabegyndes samtidig som Lagtinget aarlig behandler flere og flere Vejsager. Anlæg af Veje hører ogsaa til Tidens mest brændende Spørgsmaal, og naturligt er, at vort Vejnet bliver bragt i Orden. Veje er i første Instans en behage- lig Erstatning for de gamle utiltalende og ufarbare Stier, og Veje har en stor, direkte Betydning for Opdyrkningen, lige san meget som deres Betydning som Færdselsaarer. Man er saaledes allerede inde paa at forene det nyttige med det behagelige, men for at det egentlige Maal skal kunne naas om ikke altfor lang Tid, trænger denne Sag sig i Forgrunden og kræver sin Løsning: Adgang til Opdyrkning af Haugejord. Det kan ogsaa have en vis Interesse, at det oplyses, at der ogsaa for en Del Aar tilbage offentligt har været fremsat om dog paa anden Maade — et Ønske eller snarere et Andragende om en Slags Udstykning. Lagtinget behandlede i 1890—91 et Andragende fra Præster paa Færøerne, ganende ud paa intet mindre end at der hjemledes dem Ret til at sælge af de til deres Embeder henlagte Gaarde og Annexgaar- de. Samtlige Præster angav til Grund, at der havde været meget daar- lige Tider, der har givet en ringe Homængde, samt at en Mængde Lam og gamle Faar var døde, hvorfor Gaardene ikke havde givet mere end Halvdelen imod for, En anden Grund, som anførtes, var at man ikke paa daværende Tidspunkt kunde faa Tjenestefolk til at arbejde paa Gaarden for saa ringe Betaling som t. Eks. i 1850—60. Præsterne foreslog, at Salget skulde foregaa i smaa Lodder, dog ikke mindre end '/2 Mark. Dog skulde der vedblivende tilhøre samtlige Præster saamegen