týsdagur 24. september 1929síða 4

Em se FER TRS TEL SE er . TE TRS SORP RA ' 1 i # i $ gud: TELP.: I GR om Føreyskir keypmenn eiga at flyta Tjaldrinum ——— og til og frå Onglandi vid === Allir Feroyingar, id ferðast til Danmarkar, eiga at nýta „Tjaldur“ og harvið styðja feroyskt framtakssemi. Greinligari frågreidu vid at venda sær til '; Skipafelagið Føroyar, Tórshavn. al eee LUKU. Alle bør bruge: Rita" Sæbespaaner. Skrubbifon „R. A.“ „ljaldur“ Sæben. „OKKARA“ Toiletsæber. De færøske. Se 3523 UNNIN De bedste. | LA. benhavn Eneste direkte Ruter fra København til Amerika og Kanada. Regelmæssig Afgang fra Kø- Ingen Pasvisering til Kanada. Familier med tilstrækkelig Maaneden. r : p Kapital samt unge Piger sitt góðs til 0g frá Danmerk vid Husarbejde kan sikres Arbejde i Canada umiddelbart efter An- komsten. Skriv til Agenten: H. C. Miiller, Ihorshavn, eller Passager-Afdelingen, Kongens Nytorv 8, København K. Havhestinum — Gerid so væl at spyrja eftir Skålavikar Margarinvirki Hevur tygara keypmaður tað íkki, gangið so yvur um breytuna til hin hann man helst hava tad. Til Canada med Cunard os White Star Linien. Alle Oplysninger ved Jens av Reyni, Thorshavn, eller C. Mogensen, Nyhavn I, København. VARNIST! IE Keypid tær vørur, id virkadar verda i SER landinum, og eisini tygum hjålpa til at, Før- oyingar gerast sjálvbjargnir. SANDOYAR MARGARIN er føroyskt arbeiði SL fyri føroyskan pening. BEEN ver vinnandi maður SJG | ver vinnandi kvinna minst ein luft í Sjóvinnulánsgrunninum. SJ AK a til S. 3. S. — QUILLINGSGARÐ — Kjolestoffer i Uld, Silke og Fløjl ensfarvede og monst. Frakkestoffer i forskellige Farver og Kvaliteter alt til forskellige Priser, er nylig hjemkommet. Vi leverer alt Dame- og Børnetøj paa Bestilling til rimelige Priser, ligesom vi ogsau leverer Stofferne i Metermaal, Om ønskes, kan vi levere Stofferne tilklippede Priserne for Tilklipning er: Frakker Kr. 2,00, Kjoler Kr. 1,50, Barnekjoler Kr. 1,00. Trøjer, Strømper, Undertøj m. m., samt alt Baby- Udstyr af færøsk og andet Garn leveres som sædvanlig, Bestillinger modtages pr. Telf. 73. Ordrer til Bygderne expederes omgaaende. AA [[—É[[ [[[[ [ [ [ [ [ [ [ [AA AA [ Å [ [ [ [ [[[[[ [ [ [[[[[[ [ff [[——————o—mu—l———————or8—m—m—…"—…—……——…——o— Givid út av socialdemokratiskum felogum. BlaOstvrari: M.S. Viðstein. Prentsmidja »Førova Social-Demokrates, Torshavn. EO Oy [[[2 Kongs- og benificeret Jord, at der paa denne kunde holdes mindst 2 Køer. Det pointeredes stærkt, ut den foreslaaede Foranstaltning vilde til Gavn for Færøerne i Almindelighed, særlig for de Bygder, i live vor Præste- og Annexgaardene var beliggende. Samlidig fremførtes ogsaa en Hentydning til, at Færøerne allerede aa daværende Tidspunkt skulde være overbefolket, og hertil lagdes denne haanderibelige Grund: »Grunden hertil ligger igjen i Jordens ulige Fordeling. Færøernes Marketal er omtrent 2400 Marker, hvoraf ca. 1300 Marker besiddes af et Mindretal af Embedsmænd og Kongs- ønder, medens kun ca. 1100 Marker er Odelsjord; det vil sige, at der findes allerede nu en Mængde Familier, som ingenting eje, men ude- ukkende ere henviste til at skaffe sig Livsophold paa Søen, og deres Antal forøges hvert Aar. Det er selvfølgelig dem, der først og frem- mest lide Nød, naar Fiskeriet slaar Fejl...«. Tiderne paa Færøerne er endnu ikke i den Grad forbedrede, at vort lille Samfund har Raad til at lade udyrket Haugejord til et samlet Areal af 23.250 Hektarer ligge hen uden at der gøres et alvorligt Forsøg paa at drage disse ind under Kultur. Ligesom Præsterne i 90-erne understregede at deres Forslag vilde blive til Gavn for Færøerne i Almindelighed, er der mere Anled- ning til nu, under de bestanende Erhvervsforhold, at understrege den store og omfattende nationaløkonomiske Betydning, nærværende For- slag vil have for hele det færøske Samfund, hvorfor der hurtigst mu- ligt bør træffes en Ordning, saaledes at der bliver Adgang til at af- tvinge den færøske Haugejord de Værdier, man har de bedste Betin- gelser for at kunne udvinde af den. Da det er en Kendsgerning, at der paa Færøerne eksisterer 3 forskellige Slags Ejendomsforhold til den færøske Jord, vil det ogsaa kunne ske, at netop den ene Slags Jord kan komme til at være hæm- mende for en mere praktisk Udvikling af de færøske Landbrugsforhold. For de to Slags Vedkommende Kongs- og benificeret Jord vil Forholdene ikke blive overvældende vanskelige, hvorimod den tredie Slags Jord, Odelsejendommen, kan komme til at volde saadanne Vanskelig- heder, at det pan enkelte Steder vil blive ganske umuligt at skaffe den Jord tilveje, som Samfundets Vækst og Trivsel kræver. For at kunne afparere i en saadan Situation, om den skulde fremkomme, hvad der ogsaa er sandsynligt, vil det være formaalstjenligt, at der oprettes et Jordfond, der bestyres af et Jordudvalg. Fondets Midler skal for- trinsvis anvendes til Erhvervelse af Areler af Odelsejendommens Huu- gejord til Opdyrkning, Oprettelse af Trøbrug og mindre Jordbrug, Hus mandsbrug. Et meget vigtigt Led i en fornuftig, indbringende, nationaløko- nomisk forsvarlig, Ordning af færøske Landbrugsforhold, er en vidt- ganende Endring í den gældende Fæstelovgivning. Som Forholdene nu er, staar jo paa en Maade de ældgamle Bestemmelser ved Magt, der sikrer Fræsterens Førstefødte hele Arveretten til den af Faderen rd. | enkelte Tilfælde har det vist sig al være tvivlsomt om det í heletavet har været forsvarligt at overdrage saadan en Første- født en Gaard med dens Tilliggender, idet sammes Kvalificationer kan have stanet paa et tvivlsomt Stadium. Men da man jo har vanskeligt ved at gan fra den gamle Regel og Skik, hvad iøvrigt er lovligt, er store Bondergaarde dog overdraget til den lovlige Arving, den Første fødte. En sandan Fæsters andre Børn kommer paa den Maade til at vandre over i det store Befolkningslag, der ikke disponerer over nogen Jord. Denne Ordning har i flere Tilfælde vist, at der netop blandt de yngre af Fæsterens Børn har været Mænd, der var bedre egnede til at overtage en Gaard, end den Forstefodte. Et andet Forhold er at enkelte Gaarde er altfor store til være overdraget en enkelt Mand, og bestyrede (i , der bor for saadanne Gaardes Vedkommende foretages en | dstykning, snå flere Familier end den ene kan komme til at leve heraf, Man kan diskutere om hvor stor eller hvor lille en Fæstegaard bør være, men Spørgsmaalet om store Fæstegaarde paa Enkeltmandshænder kan ikke diskuteres, thi netop denne Ordning fører Devis í sig selv, at den er uholdbar i Længden, og disse Forhold maa søges ændrede. Dog skal ved Udstykning af større Gaarde tages Hensyn til at kun dertil kvalificerede ansættes som Fæstere efter foretagen Udstykning. For at gøre Adgangen til Opdyrkningsjord saa tidssvarende som for at Love, der tilsigter en omfattende Opdyrkning af muligt, og ' ; virke í det praktiske færøsk ukultiveret Haugejord, kan komme til al for at fremme hele denne Sag, der er af slørste nationaloko Liv, og fremsættes følgende nomiske Betydning for hele det færøske Samfund, Udkast til Lov for Færøerne om Udstykning af Jord. S Í lordudvalget udarbejder en Udstykningsplan for Færøerne. s 9 S2 Af Jordfondet kan anvendes Penge til Opkøb af Odelsjord, som er egnet til Udstykning. Sá Naar et Fæste er ledigt, inddrages det under Jordfondets Be styrelse og kan udstykkes eller udlejes helt eller delvis efter Deslyrel sens Skøn. De Fæstegaarde, for hvis Vedkommende der ved denne Lovs [ikrafttræden findes Fæstere uden Sønner, indgaar under Jordfon dets Bestyrelse ved den nuværende Fæsters eller Enkes Død. De Fæstegaarde, hvor der foruden Fæsteren ogsaa findes Sønner, indgaar under Jordfondets Bestyrelse, naar den nuværende Fæster og de nævnte Sønner er døde, forsaavidt disse skønnes egnede til at blive Fæstere; i modsat sker dette Fald ved Faderens Død. $Å paa det Tidspunkt, da Fæstel overgaar til Jord- Forsnavidt der Slægtninge eller Fosterborn, fondet, findes Sønner eller Svigersønner, ] skal den eller de af disse, som den afganede Fæster indstiller til Fæste- arving (Arvinger), være først at lage i Betragtning, saafremt han (de) maatte anses for egnede til Overtagelse af Gaardens Drift, naar Jord udvalget skal ansætte Fæster eller Fæsltere. i So) Jordudvalget skal arbejde for Oprettelsen af Jordbrug. Lagtinget kan foreskrive nærmere Regler for Jordydvalgets ad ministrative Arbejde. | Lagtingets Landboudvalg, 18 September 1929. M. S. Viðstein |