týsdagur 11. juni 1929síða 1

Soc FRÆLSI -FØROYA- JAVNADUR LDEMOKRAT BRÓÐURSKAPUR Nr. 24. | 2 ovr. å 3. og 4 PYNT Tandlæge BREND træffes 11 35. Telf. 114. STOANHHRNLONEEUN 3 VONONONT 23 DNA 23 IF é þr VERÐUR STØÐUGT frá einum trongum sÝnis- framhildið, at javnaður- HURT ES TN (i horni rørslan er tann beri og blektadi Henda trong- klassapolitikkur. skygda framsøgn hevur ferð eftir ferð og ár eflir ár gingið aftur. Má tað lí haldast al vera greiðast til at:1ýsa hesa framsøgn eitt sindur greiðari. Við at venda okkum til bvar- slyrid í Havn í einum so al- mennum málið sum skúlaviður- vil, al javnaðar- skifli, so vita menn fyri nú skjótt fýra árum síðani sendu bræv til býarslýrið um at brovta skúlavíðurskiftini lann soleiøis, al láverandi og enn verandi klassamunur, ið ger seg galdandi løngu ímillum born kundi beinast av vegnum. Vil bóðu um al fáa okkara skúla, fólksins skúla soleiðis brovttan, at prógvið, ið fekkst við okkara skúla skuldi stunda í hædd åjavnt við to prógvið, ið fekkst á vvirklassaskúlanum »Færøernes Mellem- og Realskole«. Aðrir tikið hetta mál uppaftur og beint tad inn í hitt hava seinri bvarstýrið, men heiðraða býarstyrið letur sum einki, og letur tað tí til at eingin er meira interesseraður í at halda klassu- viðlíka, (I. reinan egoistiskan klassapolikik, munin v. s. driva enn Havnar býarstýri vid lí stempli, afturhaldid hevur givið ti. Venda vit okkum til logtingið, so er søgan hin suma. Javnaður- menn royndu at vita hvussu kynið var í tingmonnum, láið vælrættaraldurin var til viðgerðar á lingi seinasta år, og settar vóru treytir fyri, at vit kundu ganga við til uppskotið í frammi al læðka valrættarald- var, um urin, um samstundis skatla- skattatreyturnar fullu, ið galdandi eru fyri at velja til kommunuval, soleiðis at hin fålæki maðurin skuldi hava verið nógmikið hart- aður, túið hann verður pantaður, missa síni borgar- og ikki aftral ligu rættindir. Sambandið var sum heild ímóti, og so fáir vóru fyri hesum uppskoti av sjålvstyr- isllokkinum, at tað fall og sjál gt fall so uppskotið um val- så rættaraldurin eisini. Soleiðis er kynið í lí slagnum, ið rópur upp um al javnaðar- rørslan er klassapolitikkur. Ídn- ari klassapolitikkur hevur onga- tíð verið teim, har hetta skrólið er drivin enn beint frå mest, Hesi dómi eru so greið, at lev ikki kunna misskiljast, og progva, al oll stemban afturhaldsin er al halga klassamunin og nøra hann, singaprisur fyri petitreglu: 30 síðu. avslåttur í þrísinum. ovr. ú forsíðuni, Við stórri lýsingum fest Tirsdag hin 11. Juni 1929. fra Arbejdets Verden. Harald Bergstedi interviewer Snedkerforbundets Formand, Martin Petersen. Da vi har langt igen, hvad den faglige Organisation vedrø- rer, vil det sikkert være af Inte- resse for Bladeis Læsere at stifte dekendtskab med en af de bedste Typer indenfor Organisu tionsledere i Danmark, hvorfor vi efter >Sociul-Demokratend bringer følgende: Martin Pete n jun, sindig, stil- færdig er som en Type pa n danske Arbejder, ja, man kan vel vanskeligt tænke sig nogen mere ty- pisk. Som Barn var han f: 2 Bonde. dreng, der gik og vogtede Køe aa Ring íkanten. Som ung Snelker besøgte han Vallekiide Højskoie og Vanurede sden paa sine egn ben Europa rundt í et A ars B jell« liv med Humør og frejlig Sang, gen- nem Svejts, Tyskland og og Dag sidder han 63 Aar gam- me. paa fjerde Sa! Rømersgade mej on »Holtzarbejderzeitung.« foran sig g dirigerer hele det moderne danske Snedkerfag med dets 8500 Medlemmer Landet over. V(—8 Stuer omkring ham fyldt med Arkiver og Protokoliet ú Mand sild fordelt ved Regnskabet ug Skrivemaskiner, mens en et lue flyver Stilheden fra Stu le, og paa Martin Petersens Bor hober det sig op med Kontrakter og Korre- spomlancer, Forligsforhandlinger og Arbejdsløshedsregnskaber me: sande Millionbeleb. Vandringernes Tid. Martin Peteren sohentiden, de tre Aars — Det var min rigeste, fortæller om Bur- Vandretid. bedste Tid, Der var Sang og Ungdomshumø Der var noget at haabe paa og strø be frem imod. Altid kunde man fa Arbejde, vidste man, i den første de bedste Landsby. Og man kom rund i den vide Verden, saa nye, mærke lige Byer, lærte Sprog og gjorde Be kendtskaber, der siden hen har væ ret mig til den største Nytte pan Rej ser og Kongresser. Og nu er det forbi, hele dette Snod kerens animerende, forfriskende, haa befulde Vandreliv standset og for stummet, selv i Tyskland, Haandvær kerrejsernes forjættede Land, Sned keren er bleven stavnsbunden., — Der rejses ikke mere? — Paa Faget? Nej, det kan ikk betale sig. Kom jeg tvil Hamborg Daz og søgte Arbejde, saa vild pan »Arbeiternachweis Kor " straks kunne faa den Besked: Vi kat gennemgaaende anvise Arbejde ti! 3 | Mand om Dagen, og der stuar 504 > paa Espektancelisten. Saa kan enhver regne ud, at det forbyder sig +lv at vandre<....selv i ens eget Land Og nu lukker Landene tilme! for Indvandring For kort Tid M maatte Arbejisdirektori i se nogi: yske Kammerater, tet val komm n ti Odense for al 11 iSbILIX Maskiner. Odense Arbejderne mente at kunne gøre de selv, hvorefter Arbejdsdirekturate rne udvise. Jeg imdrønumer, er lod Tysk at í KKe er noget, der pynter paa vor internatlonale indstilling, men hvad man sige? Det er karaxte- ristisk for Tiden og for den haarde Kamp for Brødet. Vandrinzernes Tid er forhi. Maskinernes Tid. Hvad er Grunden? Det er Maskinerne. Allerede i Firserne kom de første Maskiner frem indenfor Byggefag De Døgnfiuer, sagde Byonings- snedkerne, dem skal vi sgu' snart konkurrere mei! Og de spyttede i g Næverne z skukle vise, at KR e fannen 10k ve en Dør sesaa H , +" 19% Og saa silen fra omkrinz 1900 — rykkede Maskiserne ind liejB Snedkerfaget, lige op til Modelsned- keriet og det Hnesi i hvad man kalder Kunsi«.... Ja, det er jo Møbelsne«ikerk der løber over »personlig en Udvikling saa koiossal, saa hele det ældgamle Snedkerfag er bleven On fatret eller gaaet ganske til Grunde, mens Bunker af brillante gamle Hasndværkere er bleven skub- bet ud len trøstesløseste Arbejds- løshed, Det er Maskinernes Skyld, Man behøver bare at studere Aktie- selskabernes Aarsberetninger. Her er én, der medleler, at Produktionen, være Maskinerne, er % tall at 3 P VORNKET SU > pÚt. frem, og samtidig praler med, at det har været muligt at formind- ske Arbejdernes Antal med 33 pOt.! Det er som et tro Billede af | Snelkerfagets Skæbne, Der er Tider, danske is alene Aar April 29 har vi udbetalt én Million hvor over Tredjedelen af Snedkere gaar ledige, fra í. April 28 til her fra Kontoret og 103,000 Kr. í støttelse Arbejdsløshedsunder« Petersen, Ma- Fuldkommengørelsen af Menneskenes Civilisation, bare Sam- fundets kunnet holde Det har det Maskinerne Jovist, siger Marvin skinerne er Udvikling havde Maskinerne. almindelige Trit med ikke gjort, og derfor er bleven til Ulykke for Menneskene, Det er, som om Menne- skeheden skulle gan til Fuld- kommengøre!se. Skriv bare det. styrer henimod at Grunde ved sin egen lade fra Kontorbokalerne lyd pludseiig lystig Musik og Sang . friske unge Stemmer, Det er tre á ske arbejdsløse Snedkere, der har Á lagt Besøg i Hovedkvarteret. De h Fagforeningsbogen i Orden. Den b rettigede Understøbbelse — oa. 40 Di Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið ge — er forlængst opbrugt, mon sa faar »Genosserne« en lille »Ioka'g skænk« — en Opmunktring for at ha de dem indenfor Organisut ger Martin Petersen. Vi har (J>i32 Cirkulære ud til alle A P gerne om det samme, De her er ikke Folk, der vandrer for at fan Ag bejde, for det er haablest. Det er Ud længselen, der har drevet dem, des som intet kan holde nede, siger Mar tin Petersen, helt vemodig ved dett Glimt fra den gode, gamle Ti, sort er forbi og som vel aldrig ska! kon me tilbage igen....i den Form da! sendt Ungdommen. — Ja, for det er snart det Haardt er det naturligvis for de vom Jeg traf le Snedkere, fornylig a gamme! Ven, jeg havde kendt sor Svend, Han var Familjefader 0 havde gaet arbejdsløs i Aarev Hvordan i Alverden har d o klaret den? spurgte Martin Petersen Du maa ikke spørge, siger haf jeg aner det Nej, nej, siger Man faar i det der det underii simpelthen ikke. Martin Petersea t at } ' ; taget isse Ti 14 ' FR á gste Indtryk at, VO hele mærkeligt elastiske vi Mennesker sa at sige er. Vi aner ikke bagefter hvordan vi har klaret os. Men sørgeligst af alt er det næ sten for de unge. Lærlingeuddannel sen foregaar nu i stor Udstrækning paa Fabrikerne, hvor Lærlingen a drig bliver Haandværker, men blot Speciali andet. Bliver han arbej lsløe saa Svend, er han enten eller han kommer til noget, han ikke kan klare, alfor daarligt eller ensi digt uddannet, som han er. Va med ham! 0Og saa taber den unge Svend Haabet og Troen paa sig selv Familjeforsørgere, der ender med at miste Stoltheden, og Ungdom med knækket Mod, det er det triste Bille de, vi daglig ser. Tilsidst bliver man ligegiad med hele Verden man gaar hen og drikker sig fuld....fuld i Dag, fuld i Morgen....og tilsidst er mun tabt for Samfundet. Hør! Nede fra Gaarden lyder Æm- mer. — Hvad er det? spørger jeg. — Det er arbejdsløse unge Menne- sker, der er drevet her indenfor og som nu staar og holder Taier for hin- anen, siger Martin Petersen godmo- h, hvad í Alverden skal de snart faa Tiden til at gaa med? digt. Ja Vejen frem. Jeg har engang troet paa $-Timers Arbejisdagen, tilføjer han. Jeg er ved at iro, at den Udvej er for gam. mel. Jeg 4 tror, vi skal til at snakke ikke Ung- om 7-Timersdagen, Vi slipper udenom denne Sag. En Del af dommen kan vi Højskole Den noget at beskæftige sig med, efter at hele Arbejdsglæden er taget fra den, hele det ærlige Ar- Magt. Men og freminest maa der gives hver en- kelt Ret til Samfuædets Produktion, thi fortsættes den ruvæ- og "o- simpekhen Se blot paa de nu- Arbejdskonflikter, dee stanende Krigstilstand! — Tror De paa tvungen Volk? spørger jeg, Ja, dersom Samfundet var gen- nemtrængti af en anden Samfunds- aand end den, som Bønderne i Øje- blikket besidder. Giv Arbejderme Int flydelse, ikke alene ved Forhæandilinge bordet, men ogsaa paa Arbejdsplan sen, Indflydelse og Medansvar — á Medudbytte, det vil bortrydde meg ondt og lette at finde Vejen fren Det er da saa einfaoh, siger Marti Petersen med ot Glat af gamme Arbejdertysk fra de glade, avundn Vandrenar. sende paa maa have bejdes opdragende først Deltagelse rende Udvikling, økonomisk ralsk, vil Samfundet sprænge værende sig selv. Snedkerforbundet har sine egne b Stiftelser for Enker og Gamle me 202 lejligheder, hvoraf 38 Fribolige og fra gamle Dage sin egen Sygekas se, hvori næsten alle Kebenhavr Snedkere med Husiruer staar, for uden at Københavnsefdelingen ha Porto. verður bilagt á posthåsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143. Blaðið 3. árg. sit egøt Kontor. Paa Raadhuset hæn ger den gamle Snedkerfane fra 180% med Krone og Kongeløver. Men opp i Forbundet hænger den nye fra 187: med Indskriften: Ved Samfund vil v Skabe Magt for Sandhed og Ret. Der peger frem mod de nye Tider, som nu stunder til Jeg Møbelfabrik paa Mælkevej. 50 Mand er í Virksom- hed, og ver daglig færdig, staar paa Lansk to Spisestuemøblementer bli- Maskinerne hyler, saa jog ikke hører et Ord, trods det, raaber mig at Fabrikant Jørgensen lige ind i Øret. Her er intet af det gammeldags Snedkerværksted med Limpotte, Haandhevle r Høvlspaa- ner | mandshøje Dynger Vældige Sugerer opsuger hver Spaan og blæ- ser den ned Ovnilden, og nede Kælderen ligger store Lagre af i Varmeovn og faar en Beluan som den gamle Snedker aldrig kunde give sit Træ, Beuidringsværdigt smukke Møbler SØS smagen, Beundringsværdigt, at de er fremst t af Jøde Maski- ner! Nej, Sagen einfach ok, som Martin Pet ersen siger Maskinerne har sejret komplet over Tusin- der af fattige Snedkeres knuste Skæbner. Saa er der da kun tilbage for Samfundet at læge og gøre godt alt det, som Maskinen paa Sejrs sang har knust og traadt Harald Bergstedt, Til Grønlands Nú eru tær nógvu snekkjur- nar sigldar til Grønlands, har hin dýra og góða veiðan veitrar. Hesa ferð var eisini ætlan, at menn skuldu kunna koma sær yvir lil Grønlands at rógva út, tí loyvi var til less, men eydnaðist hesum monnum af koma yvir vegna farðatrot. Slupp- eru so yYvir- ir og skonnartir mannaðar ja kanska ikki Yvirmannaðar, men í hvussu er so fullmannadar, at ikki var pláss til at taka ferðafólk, t. v. s. útróðramenn, við. Men hitt Jens Andreasen um farmaskipid, túið ikki semjan millum norska reiðarafelagið og ið fåast skuldi til Grønlands eftir fiski, ikki er heilt greið enn, so heldur so ikki nov hastar tað hjá útróðramonnum at koma . : ! X + 104 yvir, ti eisini teir ætlaðu at líta fisk ti á at lata sín jevnda farmaskip. Fiskaríhavn. kt i í + PT # 4 Í 4 | # i í f þr Í Få % . p * s á 5 ; id + # ú