týsdagur 25. juni 1929síða 4

Forbitrede Bønder. AF KNUD KORST HI. Den udbredte Kmnisetilstand i de europæiske Landbrug og í de europæ ske Agrarers mentale Tilstand skyi des í det store og hele, at Markbruget — og da især Kornavlen — er en dun- drende Underskudsforretning, takket være de langt lettere Produktionsvil- kaar med rigere Jord og varmere Sal, I et stort europæisk Land har denne Krise dog ingen almen hverken øko- nomisk eller polåtisk Betydning, nem- lig i England, idet dette Land allerede forlængst har draget den fulde Kon- sekvens af Tingenas Tilstand, ved simpelthen at udrydde næsten alt hvad der hedder Markbrug. Det dyr- kede Areal i England er som bekende meget lille, og trods alle Anstrængel- ser for at gøre det større, svinder det dog ind Aar for Aar. Derimod har man ikke i England formaaet at ud- nytte Situationen til at skabe et ud- viklet Husdyrbrug paa Grundlag af Foderstoffer fra andre Lande; der er ikke nogen animalsk Industri af særlig stor Betydning í Storbritannien, og Følgen er, at dette Land maa importe- re for mægtige Summer animalske Landbrugsvarer, ikke mindst her fra Danmark. Danmark har som bekendt allerede for adskillige Aartier siden indstillet sig paa at benytte det oversøiske Korn som Raamateriale for en ene- staaende veludviklet animalsk Indu- stri. Men det slæber dog stadig paa et Markbrug, som efter Eksperters Mening ! mange Henseender er ud- mærket, men kun har den Feji, ut det giver et pænt Underskud, og altsaa paa Forhaand opsiuger en Del af For- tjenesten ved den animalske Industri, 1 Tyskland, Østrig, Svejts og anskil- lige andre europæiske Lande har man ikke draget nogen økonomisk Konse- kvens af de ændrede Vilkaar for Pro- duktionen af Korn paa denne Jord, men har med store Anstrængelser »g Bekostninger søgt at stive Landbru- get af i den Skikkelse, dette nu en- gang havde, og som Agrarerne følte sig fuldt berettigede til at faa sikret for Tid og Evighed, uden Forandring, i hvert Fald uden Forringelse. En Forringelse af Agrarernes Vil- kaar har man dog trods alt | Hoved- sagen ikke kunnet forhindre; thi saa vældige er de økonomiske Kræfter, der her er paa Spil, at det vilde suge Marven ud af Nationerne, hvis de fuldt skulde kunne modvirke dem. Men bortset fra England, Danmark og Holland har europæisk Agrarpolitik formet sig saaledes, at Bønderne har rottet sig sammen (politisk set) med Bourgeoisiet, Fabrikanter, Finansfolk, Handelens Mænd, ja selv med Jun- kere og Godsejere for at skære en bred Rem af Ryggen fra de øvrige Befolkningslag, altsaa særlig Arbejde- Dog da man muligt har kunnet give Bønderne alt ást, de ønskede, har man kun op- naaet, at Bønderne aldeles ikke føler sg vilfredsstillet ved det, de allerede bar faaet; de føler sig tværtimod y-ens) slet behandlet, og | Despera- Pa hørover giver de sig til at be- kæmpe Vvernas dømokratiske Masser af karsken Bælg. Saa langt er Buro pas Bondemasser kommet ud, at md ogsaa ale mulige fasciatiske elle halvfascdiatiøske Idéer finder en gun stíg Jondbund í deres Sind, uagtet Fascisme er ensbetydende mød haard hændet Junkerherredømme. Men de er en Kendsgerning, at Nationalsocial laster, Kristeligsociale, Hitlerfolk, Ha ckenkreusler, Pindstruppere, Selvsty refolk og gn. finder Geher hos Ben derne. Millioner af Smaabønder, som i Kraft af hele deres soolale Position skide være selvskrøvne til at være Kærne tropper i Demøkratiet, er parat til 4 , giv sig i Hænderne paa Sværmere og Stræbere, der spekulerer í Kup og Op- retholdelse af mer eller måndre KODA re og Tjenestemænd flerede Diktaturer, rettet fremfor alt mod Arbejdere og Tjenestemæri. Der er noget uhyggeligt, forrykt Í dette yderst spændte Forhold mel- im Bønder og Arbejdere; thi de feste Bender i Europa er lige saa fattige som Arbejderne, deres soølale Stilling derfor lige daarlig — de arbejder »g producerer, men faar for kdt ni af deres Slid. Desuden stammer en me- get stor Dei af Arbejderne | første eller andet Led fra Landet det er alisan sine egne Børn Bønderne von. der deres Vrede imod. Saa langt er Børlerne ude Desperation, al de endogsaa rotter sig samme? med de- res Børns bitre Modstandere for at kunne skære den Strime af «disse Børns Ryg, som de andre har leynet. I og for sig er Byernes Borgerskab ákke interesseret i at imødkomme Agrarernes giubske Fordringer; —-- men for at opnaa en politisk Koali- don med Bønderne rettet mi Arbej- derne har det maattet imødekomme Bøn lernes Ønsker om kontant Veder- lag. Og hvæd Bønderne paa donne Maade har opnaaet i forskellige Lan- de er allerede ude over alle rimelige Grænser. Ser man f. Eks. hvad Tol- den paa lævnedsmitler udgør í ÞOL. af Varepriserne, faar man følgende Resultat: 1 Tyskland udgør Kornteklen fra 20 til 30 pCi. af Varens Værdi, Meitol- den 25-50 pl. (paa Rugme! omkring 5 pOL), paa Kvæg og Svin henved 20 pCt, I Frankrig er de vilsvarende Tal: Korn gennemsnitlig 13 pCt., Mel 19 pCt., Kvæg og Svin 11 pCt.; | Tta- Ven for de tilsvarende Varesorter henholdsvis 18, 26 og 11 pCt.; | Sver- rig 11, 30 og 11 pCt; i Svejts høn- holdsvis 3, 15 og 31 pCt.; | Czekosio- vakiet 2, 30 og 10 pot: 83 og 16 pot. Hertil kommer mange Steder Ind- førselsforbud af forskellig Ari, eta- bleret under Paaskud af Frygt før Mund. og Klovesyge etc. Men i Virkeligheden et Led í Agrarprotek- tíonismen. Foruden Toldbegunstigelser far Bønderne mange Steder direkte Sub- ventioner af forskellig Art. Saaledes f. Eks. | Svejts; í Følge ovenstasende Taloversigt udgør Korntolden i dette Land kun 3 pot. af Varens Værdi, men til Gengæld har Staten tagei Korndyrkerne under Armene paa en hel anden effektiv Maade. Hidtil har Blaten haft Kormmonapol í Svejt dette Monopol blev imidlertid nos stemt ved em Folkeaføtenaning; men Stedet herfor har man besluttet sig tú si inåføre en Kornordnång, hvorefte Staten skal afkahe Kornproduceniet ne deres Korn tl lønnende(!) Prime Det eneste sikre vad en sesden Ore ning er naturiigvis, at den koster de Offentlige en Masse Penge, — ma regner mød, at den svejtsiske Sa paa denne Maade vil komne vil æ forære Kornbønderne 14 Mil. Frana aarlig, et Beløb, som skal indvinde ved en alnåndelig Forhøjelse af de mtallstiske Afgift, som kræves af sik imd- og udførte Varer. Pæ Meiprodukter og animalsk Produkter bar de avejisiíske Bonde en betydelig Toidbeskyitalse; mes dermed er Bøndernes Fordringer in genlunde udtømt. Bi. a. fordrer Á en Nedsætelse af Prioriteterenterne hvilket de mener at kunne opnaa ves at lægge Kapitaleksporten alle milk Hindringer í Vejen (gennem Kupon skat m. m.). Kort sagt der etableres et indviklet krigsøkonomisk Sysiom mød det ensidige Formaal a hjælpe Bønderne, Ved at betragte den ovenfor anførte lalmæssige Oversigt vil man se. a før Tysklands Vedkommende er Særdeleshed Mel- og Korntolder løj, mødens Talden paa Kvæg og Svín ligger paa et lavere Plan, Dette vi- ser, at Toldbeskyttelsen særlig kom- mer det korndyrkende Laudbrug, såt Ungarn 20, sas væsentlig de store Godser, til Gode; en Korn- og Meltold er derimod til Skade for det lille Landbrug, fordi delte sædvanlig bruger mere Kom og Mel, end det selv producerer. Men det er klart, at der heri ligger en An- sporing for det lille Landbrug til at kræve Tolden forhøjet paa animalske Produkter, hviket formodentlig | an- den Omgang vil stimulere Godsejerne til at forlange Korntolden sat endnu et Stykke op — og saaledes er der Muligheder for en fortsat Svikmølte, uden nt man dog kan gøre sig Haab om, ai Ágrarerne nogensinde vi! blive tilfredsstillet. Det næste Krav er Eksportpræmiter, Nedsættelse af Ren- terne, Afskaffelse af Skalterne paa Joni, Tilskud osv. osv. i lange Baner. Og saa tjener alle disse kolossæle Ydelser fra det øvrige Samfunds Side Í det store og hele kun ti! at opret- holde en forældet Driftsform. En tysk Landøkonom, Bornemann skriver f. Dks., at det tyske Land- brug kun kan overvinde Krisen ved Professor en Modernisering af sin Teknik og ved Oprettelsen af en tidssvarende Afsæiningsorganisavion, >-Saaadanne vidtgaaende Omlægninger | Pedrifter- ne kræver Tid og Penge«, skriver han. »Man har derfor sagt, at det er nødvendigt først at sikre Landbrugets Rentabilitet ved Toldmure, for saale- des at skaffe det Penge vi! Gennem- førelse af nødvendige Reformer. Den- ne Fordring er forkert, fordi det øn- skede Maal ikke kan naas paa denne Maade.« Simpelthen fordi Bonden et i den Grad konservativ, at han alda- res ingen Sans har for at omlægge sa Beðrift, allermindst naar det ger ham godt. Kun ved Tingenea Try! kan han formess tå at fatte nye Be såutuinger. >Derkor mes dc, der vi føre Landbruget virkelig tremæd, ik ophæve Nødøtiløtenden ved Beskyt telsestald. Højet maa Nøden indre paa denne Maade, for at Mike ligefren Hunger og Fortvivlelse skal blive Re suktetet. < Det er selvfølgelig ogsaa betændte ligt mød ét at stille det europæløke Landbrug, fuldstændig dlot for Kon kurrencen udefra, fordi døtte Erhverr beskæftiger san mange Mennesker, som man — hvis Virksomhederne blev helt lammet — ikke ville kunne finde Beskæftigelse búl andre Steder. Alene i Tyskland er mellem en Fem- tedal og en Fjerdedel af Befolkningen i mer eller mindre Grad direkte af- hængig af landbrugets Trivsel; en hurtig Ruinening af eu saa stor Del af Befolkningen vilde naturligvis fø- re til kaotiske Tilstande, Men der kan paa den anden Side næppe være Tvivl om, at en gradvis Tilpasning til Tilstandene í den øko- nomiske Vorden som Helhed vilde være det eneste rigtige, Alisaa en Afvikling af de store Kornareæler, der faktisk kun kan give Underskud, og en samtidig Udvikling af animalsk Industri, af forskellig Specialkulturer osv. Paa dette Omraade er Statemag- ten í Stand wil at udøve en afgørende Iniflydelse; ved at afvikle Korntolden vil den saaledes bortiage den kunstige Støtte til det korndyrknde Landbrug, som dog ikke staar til al redde; ved a; opretholde sin Jordbeskatnæng vil den vinge Godsejerne vil Udstykning og saaledes skabe Betingelser for Op- rettelsen af mindre, industrialiserede Brug, Europas Frømvid ligger uden Tvivl ladtil videre | dets Industri og Søfart. Ogsua disse Erhverv er ganske vist ude | en haard Kamp om Plædsen i Solen; adskillige Industrigrene er saa- ledos delvis slanet id som Følge af dybtgasende Forandringer í Verdens- økonomien, f. Eks, den britiske Kul- industri som Følge af det forøgede Olleforbrug, Udnyttelse af Vandkraf- ten, voldsom Forøgelse af Brunkiuls- produktionen í Tyskland osv. . og den britiske Bomuldsindusir har maatte afgive on Dei af sine Marke- der vil nye Producenter | det fjerne Øster osv. Men alt | alt er Behovet for ale mulige Industrivarer | Veør- den saa enormt, at der — saa snart Omsætningsforholdene har irukket mig noget mere í Lave — vil kunne sælges næsten ubegrænsede Miængder af europælske Pabrikater. Under saadanne Forhold kan Na- tionerne naturligvis ikke apilde deres Kraft paa at opretholde et Landbrug i en foræktet Form, Ganske logisk mas Staterne afvikle den uhyggelige Agrarprotektionisme, der nu hviler som en tung Byrde paa alle andre Bøtolkningsklasser, Rimeligvis vil dette medføre en indskrænkning af det dyrkede Areal, en Foreieelse, som altid gør et pinligt Indtryk, næsten som af en Hellig- brøde. Man synes, noget vitalt gaar tabt, naar Landdistrikterne affolkes eg Bondestanden svinder ind. Men det gør den jo alt nu, trods alle de Anstrængelser, cer udfoldes. Og som sagt naar Bondebefolkningen ikke eti- gang kan opretholdes, naar den skæ- rer en saa bred Rem af Huden paa de øvrige Befolkningsklasser, som den nu gør, saa er Tiden inde til en Afvikling af dette System. Saaledes som Bonlestanden de fleste Steder har stillet sig til de Befolkningsklas- ser, den bunde søge sammen med í et demokratisk Forbund, er det ikke ale- ne nabionaløkonomisk men ogsaa pO- lítisk set kun en Fordei, at Bonde- standen rent talmæssigt formindskes. Agrarprotektionisme, den kunstige Opretholdelse af st Landbrug i en forældet Form, er et Fænomen, som vi heldigvis kun antydningsvis ken- der her i Landet, idet kun Sukkerroe- og Oikoriedyrkerne nyder Toldbeskyt- telse af nogen Betydning. Her ilgger Landbruget altsaa í det store og hele aabent for en regulerende Konkurreq- ce udefra; og hvis de danske Bønder finder det formaalstjenligt at anvende en De! af Overskudet fra deres Hus- dyrbrug vil at dække Underskudet paa deres Markbrug med, er det vel nærmest au privat Sag. Meu at det Offentlige nu skulde yde sit Bidrag ti! at oprøtholde ei Markbrug, som ef- ter Eksperters Udsagn er altsaa navnlig ved at formindske Ej forældet, endomssketlerne særlig paa større Ejendomme, —- maa dog siges ai være ei ubiiligt Foriangende, navnkig da enhver Skatielettelse før eller senerø opsuges af en vilfæktig Ejer | Form af Jordrente Den Tid vii sikkert snart være for- bi, da de øvrige Samfundsklasser trækker sig skræmt tilbage, saa snart de hører Raabet »Frem, Bondemand, frøm.« Knud Korst. at en Tyv »har skrællet et Pengeskab ....« Det er godt gjort! o Man hører tidt, Hun var melankolsk. Skoledrengeselvmords-Epidemien 1 Berlin raser stadigvæk. Forleden bængte en treitenaarig Mellemskole- dreng sig í sine Plejeforældres Po- lig. Man har ikke kunnet finde n:- gen Gerund til hans fortvivlede Ger- ning. Dagen efter styrtede en fjorten- aarig Skolepige sig | Spree, medens en Masse Mennesker var Vidner der- til. Det lykkedes dog en Mand at fax hende reddet pa det tørre, hvor hun blev kaldt til Live igen og bragt vaa Hospitalet. Hun forklarede, at hun var sprunget í Vandet | et pludseligt Anteld af Melankoli. o styrtet í Vandet, Vei New Yersey í Amerika styrie- de en Jernbanebro sammen newp Í det Øjeblik, da to Skibe vilde gaa um- der den. Dei lykkedes begge Skibs førerne at fan Skibene standset | ret te Tid. Paa Grund af Broens Aab: uing var der ingen Mønnesker paa den, saa intet Menneskeliv gik tabt, MNundedomstol i Chicago. Ligesom hos os er der Chicago fors skellige Kamre for de forskellige Ar- ter af Forbrydelser og Forselser. Men nu har de í Chicago faaet et Kam- mer, som vi ikke har her — ikke endnu i hvert Faki, Det er et sær- ligt »Hundekammer«, Derved opnaar man, st der i alle Sager, baade kri- minel'e og civile, hvor Hundes Opfør- sel paa en eller auden Maade spiller en Rolie, kommer Mænd, der har »Hundeforstand«, paa Dommersædet. Bagerens Brød og Bon- dens Smør. I gamle Dage, da Bagerne ikke var saa ærlige som nu, brugte de ofte den Trafik at knappe af paa Brødets Vægt for paa den Maade at faa en større Profit. En Bager havde som sin faste Smørleverandøer en Borte der boede lit udenfor Byen og hver Dag kørte ind til ham med det See han nu havde faaet kærnet. I dem sidste Th syntes Bagersu, at Smørpakkerne saa san See UÅ, og han beshitterde at veje efter og gansee rigtig: en Pakke, der skulle indehokie fire Puxi, vejede ikke mere æi 3% Pund. Da Bonden næste Gang kom, for Bageren inod ham og rate: »Du snyder mig jo, der manglede et halvt Pund | den sidste Pakke. Kom sebv og se paa Vægten!« »Det kan vist ke være rigtigt,« sagde Boden, »for jeg plejer altki æt bruge et af dine Firepundøbrød hl at veje efter « Bageren havde kú more at klage over denne Gang. o Den omdøbte »Mamlsi«, I Amerika er en Boga Títel mæget vigtigere emi Indholdet. Dem ameri- kauske Forkegger ved dette og sør- ger for, aí de Bøger, ham udsender, har en Titei, der kan virke tiltræk- kende paa Læserne. Ofte bliver Bø- gernes Titel foramdret. Saaledes blev Oscar Wildes Digte udgivet under den maurkskrigerske Titei: »(ædes- pigens Hus og andre Digte«. Bogon »Madam Pompadour« gik temmelig daarligt, men da Forlæggeren forvand- dte dens Tel til: »Erindringer af en fransk Kongres liskerinde«, gik den | dei ene Oplag efter dot andet. For nogle Aar siden blev der uwd- semit on Bog, der bar Titlen: »Daute og andre Klassikere«. I Løbet af et Aar var der solgt 1000 lksemplarer. Men da den blev kaldt >Kendegsrnáu- ger, som ethvert Menneske bør ken de«, fik deu rivende Afsætning. Ikke alene Bøger faar Titlen foraminet. Ogsau Skuespil døbes om for at træk- ke. Saaledes forkyndte Teatret í em klle By fornylig, at det våde aplåte en Shakespeare-Cyklus, Men Navnene »Hamlet« og »Otheho« tiltrak aldei ikke Publikum. Først de >Otheblo« blev forandret til »Skinsygens Kma- ter: og »Hamlet« til »Den daariige Bøn« sirømmede Folk tå Toatret. o En gammel Rosportspræmia. England betegnes ofte som Sportens Hjemlavd, og det er vist ikke helt wen Grund. Saaledes findes der i England en Vandrepræmie, der stam- mer helt fra Aaret 1715. Da udsatte eu Skuespiller Dogget nemlig en saa“ dan for den, der vandt et Løb før »watermen«. Præmien bestod af om brøderet Jakke og et Armbind, og 8i- den 1716 har den stadigvæk været Præmie imellem Roerne | England. o Den dødbringende Strøm. Forleden fandi nogle Telefonarhej- dere paa en Landevej i Nærheden af Hamborg et Køretøj staaende. Foran Vognen laa Hesten og ved Siden af den Kusken, bege stendøde. Polittøt konstaterede, at det drejede sig om en Skovarbejder, der tidlig om Mor- genen havde været paa Vej til sit Ar- bejlssted. Pludselig var Hesten kom- met til at træde paa en nedfaklen Høj- spændingsledning, der havde dræbt den paa Stedet. For at undersøge, byad der var i Vejen med Heston, er san Kusken steget ned og har, me- dens han undersøgte Høsten, berørt deu farlige Ledning, der ogsaa har slanet ham ned med det samme. o En Kat í Skoppum í Norge fik bor: leden Kiflinger, og on af diese vær 1 Poige »Fædrelandsvennen« forsynet mej 4 Bagben og 8 Forben, hvoraf det one sæd paa Ryggon, samt to Ha- tor. Mislostret var dødfødt. Givid åt av socialdemokratiskum felogum. M. S. Viðstein. Blaðstýrari: Prentsmiðja Føreya Social-Demokratas, Torshavn É |