týsdagur 2. juli 1929síða 4

SUMS DU VARAR AGO 6 Enevælde — Det er spaaet, at naar Tusindaars- nærmer sig, vil der fremstaa riget som vil søge at skabe Forvirring i Menneskenes Begreber om Godt og Ondt, saaledes at (de imødeser Rigets Komme med Mistro Længsel. Nu vil ) Stedet for med renlunde sammenlig- Domokratis Sejr med Fusind ts Komme; fthi ges Herlighed r tykt paa. Jeg nboiik, | y gram Spandom, Thi det litiske ved føran fulde pp mel.em Der kan (1 Tale om at udjævne materiel tater af den natur- lig I J od ksempe'vis So politikens Vel) BURG AG ÁR | Mennemsnitshøjden, Folkestyre. Af cand. polit, Knud Kosrt. til at aflevere Overskudet af deres ved Flid, Dygtighed og Sparsomme- lighed resultatrige Virksomhed tll en stor Del af Minusvarlanterne.. (Udh. af Forf), W.-K.'s Anskuelse er altsaa den, at den sociale Ulighed mellem Menne- skene er noget, der er bestemt af Na- turen selv; Tanken om soclal Lighed er ikke andet end en skøn lllusivn, Forsøget paa ar etablere denne Lig- ned er det samme som at gøre Oprør som Menneskene al- det Spørgsmaal vil aldrig kunne mod en Naturlov, drig vil kunne magte; sociale løses; det opstaar, hvad man saa vil flade pan, og hvad man end vil gøre der- ny Former, mod, bestandig ! Hvorledes begrunder Forfatteren nu denne Antageise, som — hvis den er rigtig unægtelig ville være iel egnet til at faa En til at betragte íe- bange mokratiets Sejrsgang med Anelser, Masite man da ikke betrag- te dette Demokrati som en Kolos paa Lerfødder? Jo, W.-K. Individeru har gjort den lagttagel- i et Samfund er < at €, Bl forskellige; de er hverken øje, lige tykke, lige kønne, lige re, lige flittige eller lige noget Naturens medfødte Jet somhelst andet fra Haand er Menneskenes Egenskaber saa forskellige, at kke er til at tænke paa, hvorden der skulde kunne tilvejebringes en social Lighed mellem dem. At Menneskene er yderst forskel- lige | alle mulige Henseender, derom kan ikke disputeres. Men mange 'f Forskelligheder kan ikke have nogen afgørende Betydning for Jen sociale Lighed eller Ulighed, f. Fks. Højde og Tykkelse. Dette er Forfat teren selvfølgelig ogsaa ganske klar hvordan en «1188e ver; han nævner f. Bks Million Mænd fordeler sig efter ie- "es fysiske Hejdemaal, nemlig 3aa'e- des, at langt de fleste er tæt ved og jo længóre man kommer fra Gennemsnittet (alt- saa over eller under Middelhøjde), Je- sto færre finder vi; saaledes at de, der har betydeligt Overmaal eller Under- maal, kun forekommer saa sjældent, | at de bliver til rene Seværdigheder, der fremvises som Kæmper oiler Dværge. Dette er uomtvistelige Kendsgernin- ger. Det er ligeledes uomtvisteligt, naar Forfatteren hertil skriver: sDisse Forhold er saa konstante, som om de var underlagt en Natur- lovs Tvang, og denne gælder for de fleste varierende og maalelige Egen- skaber hos de levende Væsener, søm man kender, De Individer, som ud- viser (ejer) den paagældende Egen- højere Grad end Gennemsnit tet, kalder Biologen Plusvarianter, 1i- gesom Undermaalerne kaldes Minus- skab í varianter.« Men W.-K. er selvfølgelig — som før sagt — paa det rene med, at sli- ge ydre Forskelligheder (som !. Eks. i Henseende til Højdemaal) næppe kan danne nogen naturbestemi Hin- dring for den sociale Ligestillekueð, som Demokratiet tilstræber. En saa- dan afgørende Hindring finder ban derimod i, at Individernes Aandsev- ner, deres Intelligens fordeler sig et- ter ganske samme Regler som sile nåre Egenskaber. Han benytter sig af to amerikanske Undersøgelser; én omfattende de Rekrutter, der meldte sig til den amerikanske Hær, og én omfattende Elever ved Univer- siteter, Musikkonservatorier, Teaær- skoler og lignende Kunstanstalter (0op- taget af Universitetsakademiet í Ohl- cag0). Hvilke Undersøgelser begge viser, at Intelligensen fordeler sig ef- ter omtrent samme Kurve som Højde- maalet. Det nævnte Umversitetsakad-mi fandt saaledes, at der blandt 1 Million voksne Mænd findes kun 1 Geni, 163 store Talenter, 2423 Talenter, 15,096 højt begavede, 68,588 jævnt begavode, 162,279 nogenlunde begavede, 55,506 lidt over middelmaadige, 400,000 mid- delmaadige — og Resten fordeler sig paa sunder middelmaadige«, ubegave- de, indskrænkede, defekte og ldioter. Det er dette Grundlag, Wieth-Knud- sen bygger sin absolute Fordømmelse af Foikestyret paa. »Det er aaden- bar! paa dette Grundlag, « skriver hun, sat Klassedifferentieringen er op stanet Í alle Kultursamfund.« Og hun lader forstaa, at den ulige Fordeling 8! Formue og Indkomst i det store og hele er parallel med den nævnte ske- matiske Fordeling af Aandsevnerne, saaledes at dem demokratiske Soclal- og Skattelovgivning altsaa í Virkeiig- heden er et naturstridigi og derfor uheldsvangert Indgreb i en af Gud indstiftet Ordning. For at klarlægge Tankegangen citerer jeg et Par Sto der af Bogen: „Med Rette bemærker .... rikanske Sociolog W. F. Kirsten: tet viser saa tydeligt Demokraternes Jammerlighed, som at de gør saadan Larm over den ulige Fordeling af Magt og Beskidelse, der dog :ake burde forekomme os nær saa beklage- lig som den endnu langt mere ulige (1) Fordeling af langt vigtigere og vær- difuldere Ting, saasom Intelligens og Sundhed, Disse Narre vil til el Paradis forvandle en Verden, hvis ungeste og sværeste Onde de ike den sm» in- ongang kan ne.« Og: >Den hadefulde Klassekamp er der- for ikke bare ond; den er tillige dum; thi den har i sidste Instans ingen an- den Reæælitet end Minusvarianternes evige Nag og Misundelse mod Piut- varianterne .... Usalige er de, som nader og forfølger Plusvarianterne for den Uret, som Gud gjorde Minus- varianterne ved at gøre Menneske saa (tilsyneladende meningsløst) for- skellige.« — Hele denne Tankerække, som er saa bestikkende ud, er imidlertid >e- fængt med en meget stor Skavark, som gør det yderst betænkeligt at drage vidtgaaende Slutninger Samfundenes rette Ordning paa delte Crundlag. lagen vil selvfølgelig be- nægte, at der er store Forskelle pua Individernes Evner; men hvis man ser bort fra de hal. defekte (aauds- svage etc.) vil jeg vove at paastaa, at praktisk talt alle Mennesker 2 P!usvarianter paa ét eller andet Om- raade, og dette er til syvende og s:15t det afgørende for det produktive Liv. Det kan være meget godt at paa- vise, at blandt en stor Flok Menwe- sker er de fleste kun maadelige “ Henseende til rent teoretiske Færdig- heder; men blandt disse mandelige vil man finde en Del fremragende Mekanikere, dygtige Snedkere, ypper- lige Jørd- og Betonarbejdere, udmær- kede Vævere osv. osv. — altsaa en Mængde Plusvarianter med Hensyn si) Haundens Bærdighed, Medens man omvendt blandt de fremragende tecre- tisk, intellektnelt begavede vil finde en Mængde Minusvarlanter, ja maa- ske rent ud Undermaalere i praktisk Færdighed. Og alle disse Plusvarianter paa de mange forskellige Omraader er | det store og hele uundværlige 1 Prodik- tonslivet. Hvem kan sige, hvem ler er vanskeligst at erstatte. Det er klart, at hvis man slog alle Tekstiifn- brikanter ihjel, vilde Tekstilindustrien biive desorganiseret, indtil ny Mænd var blevet oplært, Det samme vil ske, Tekstilformændene om man síaar ved, men sandelig sgsua hvis man udrydder Væverne. Hver paa sit Om- rande er de lige gode, lige uund- værlige. Det er klart, at í komplicerede Virksomheder maa nog le lede Arbejdet, medens andre maa udføre Arbejdet, passe Maskinerne etc. Men ligger der her! noget vi denskabeligt Bevis for, at de Ledende med Rette oppsbærer 25—60 100 Gange saa meget ! Løn som de ud- førende Arbejdere? En direkte Sam- menligning mellem de forskelligartø- hvis Nutidens s'ore, —" — = de Ydelser er | Virkeligheden iikø mulig. Ligesom ingen kan sige, hvad der er højst: Rundetaarn eller det høje C, kan ingen slge, hvem der er dygtigst: en første Klasses Mekani- ker eller en første Klasses Industrile der, Sligt kan | hvert Fald 'kke af læses paa det af W.K. san fndede amerikanske Intelligens-Skema. 11. Ifølge Professor Wieth-Knudsens Teori vil Indtægtsfordelingen i et fuldstændig frit, af Stat, Fagforening etc. uhæmmet kapitalistisk Samfund i det store og hele svare til Evnernes Fordeling mellem Folk. De Rigeste vil altsaa praktisk talt ogsaa være de mest evnerige, de talentfuldeste, deres Bidrag til Samfundsproduktionen (baade den fysiske og den aandelige) vil derfor være den værdifuldeste, og tølgelig vil deres Indtægt og For- mue ogsaa blive den største. Og ganske paa samme Maade fordeler Evner, Indsats og Indtægt sig parai- leit ned lavere Klasser, Middelstanden, Arbejderne og de Snb- sistensløse, Ogsaa Arbejderne faar altsaa efter denne Teori den Løn, de fortjener; da deres Evner og Ind- sats er forholdsvis ringe, maa ogsaa deres Løn blive ringe. Paa Braggrund heraf bliver Forsø- gene paa at udjævne Indtægterne, Í. Eks. gennem Skatte- og Soeiallovgiv- ningen, økonomisk set urimelige og ret udsigtsløse; en saadan Politik vil da ikke være andet end de udueliges Rov fra de duelige, Og den eneste gennem de forsvarlige Maade at hjælpe de Fat- tige paa vilde da være Filantropien, saaledes som ogsaa W.-K, hævder det bør være. Hvis man vil drive Tanke- gangen ud ! sin yderste Spids, synes de! dog ogsaa mere konsekvent at Filantropien og betragte biøin- forkaste Menneskekærligheden som en gisk set unaturlig Faktor, en Perver- sitet. W.-K. at:der er í hvert Fall ét atort Hul Í hans Teori, idet Arveretten ofte brin- er imidlertid selv klar over, ger Formuer og dermed Indtægter over poa Folk, som aldeles ikke yder nogen værdifuld Indsats í Samfun.is« produktionen. Hvis W.-K. vilde være konsekvent, maatte han altsaa o:4e paa; at al Arv blev konfiskeret eier tilintetgjort; men dette gør han til Læserens store Skuffelse alders ikke. Man merkt die Abslclit Her finder vi altsaa straks ct me- get betydningsfuldt Tilfælde, Evner og Indtægt aideles ikke paralle!t. Men iagttager vi gene nærmere, viser det sig i et bel taget, at der er mange flere Uwd- tegelser fra denne Parallel, som W.- K. har bygget sin Kritik af Demokra- tiet paa. Vi finder f, Eka., et mange Mænd, som man fra alle Sider (ogsaa fra W. Ka) altid vil betegne som Ta- lenter eller store Begavelser, allige- vel aldrig bliver rige. I Kunstens »g Literaturens Verden f. Eks., som sy- nes at stan Wieb-Knudsens Hjerte nær, ser man vel nok betegne det som en Regel, at Talentet dør i Fat- tigdom, ofte med en stor Gæld, me- dens Udgiveren af hans Værker hd- ver velhavende. Og er det samme ikke ofte Tilfælde í Forholdet mellem Opfindere og Driftsledere? Naar det siges, at en Mands Rig- dom skyldes en tilsvarende Begavel- se, saa maa man altssa i hvert Fald opfatte Begrebet Evner rot snævert. Det er med andre Ord kun en be tem; Slags Evner, som normalt gh ver Mulighed før at vinde Rigdom, og det ør selvfølgelig saadanne Evne, som særlig passer ind í det kapital- istíske Samfunds Funktioner. Det er f. Eks. ikke nok at være on dygtig Landmand; tbi Mønsterbrug giver sædvanlig Underskud; man maa frem- for alt have Forretningstalent, hvis man vil gøre mig Haah om at tjene Penge. Nu er det ikke min Hansigt at ka- ste Vrag paa Forretningstalentet. Thi dette Talent er som Regel parret med administrativt Talent, og saadaune nvor øver Foriol« Talenter kan naturligvis aldelos ikke undværes í Erhvervenes Ledelse. Her- tå kommer, at de fleste Erhvervslede- m fører et yderst arbejdsomt Liv. Der er derfor inte' urimeligt i, at disse Folk opnaar en forholdsvis gol Indtægt í Sammenligning med de mere sløje Individer. Men jeg vil hævde, at det kapitalistiske Produk- tionssystem forstærker de økononi- ske Uligheder, der naturligvis maa flyde af Forskellen i Energi og Dyg- tighed, i en aldeles urlmetig Grad, saaledes nt visse Personer og visse dyner begunstiges over al Maade, og saaledes at navnlig det, man sædvan- lig kalder Haandens Arbejde (men for Resten ogsaa adskillige Arter af Aun- dens Arbejde) forfordeles i en ningsløs stor Udstrækning. Hvorledes dette kan gaa til, skal jeg ikke her nærmere udrede, da det vil- vidtløftig af Omsætningsproces- me- de forudsætte en meget Gennemgang sen í den kapitalistiske Økonomi, Jeg skal blot som Eksempel nævne, at naar en første Klasses Mekaniker tjener 8,000 Kr., medens (irossereren, der sælger hans Præstationer, tjener 400,000, saa er dette ikke et Udslag af en tilsvarende Forskel i Evner (thi det er inkommensurable Størrel- ser), men i stor Udstrækning Uds'ag af et System, der giver Kapitalen en mægtig Overlegenhed overfor den kapitalløse Arbejder. Og det er bl, a. denne Udnyttelse af Kapitalens Over- legenhed, Demokratiet søger at mod- virke. Det er en stor Misforstaaelse, af Demokratiet vil Dygtigheder tiliivs, vil holde alle nede paa et middelmau- Tværtimod tilstræber enhver Dygtighed den digt Niveau, Demokratiet, at kan komne til Udfoldelse, bedste Uddannelse osv. Det tror paa den anden Side heller ikke, at alle Mennesker kan gøres lige dygtige, selv ved nok saa god en Uddannelse. Men det tilstræber for det første, at alle Individer faar en nogenlunde lige Start; dernæst er Udjævning af de Uligheder, som opstaar af de særig9 Magtforhold í det kapitalistiske Fr- hvervsliv, og som giver sig Udsiag i, at det ene Individ udnytter det an- det. Endvidere at udjævne den For- skel i Rigdom, som opstaar ved, at Heldet i særlig Grad hjælper den ene og Uheldet ødelægger den anden; sh lad os være enige om, at der er me- get Lotteri i Indkomstfordelingen. Ydermere at bortfjærne saadanne uretmæssige Indkomster som dem, der opstaar af Jordrentens Stigning, og sea vidt muligt at komme visse parasitære Fænomener tillivø, som Í vor Tids ikke mindst trives i Forbin- delse med Aktiemelskabssystemet. Hertil kommor et andet Moment, som synes at være undgaaet de Fo'ks Opmærksomhed, der angriber det %:0- derne Folkestyre, nemlig at Nutidens Sociallovgivning er af største Betyd- ning for Produktionen, derved at den bevarer Arbejdskraften; den hjælper Arbejderne over vanskelige Perioder (Sygdom, Arbejdsløshed, Ulykkestil- fælde osv.), saaledes at denne yderst vigtige produktive Faktor ikke øde- lægges eller derangeres og derved bliver uegmet for det moderne bøjt udviklede Erhvervsliv. I denne Hen- seende er Brhvervsløderne ikke slet saa forudseende, som Wieth-Knudsen synes at forudsætte. Paa > detiø Punkt falder altsaa Arbejdernes in- teresser nøjagtigt sommen med «det almene Vel, med det økonomisk for- fan svarlige. (Sluttes.) Telefon okkara 143. Givið út av socialdemokratiskum felogum. Blaðstýrari: M. S. Viðstein. Prentsmiðja Føroya Social-Demokrat«s, Tórshavn