týsdagur 9. juli 1929síða 1

A F Í FRÆLSI 20 oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. . -FØROYA- Við størri lýsingum fæst NMN 3 NMN 23 HNNN E3 ns Tandlæge BREND træffes 11—35. Telf. 114. HIM ES HI ANNIE NOV KON 23 NE HINES LMI TAUNING, id nú aftur ríkisráðharri i 1919, hann sat sum ráðharri í tí radi- silur sum Danmørk, bar í meðan kala ríkisstýrinum, ymiskar soci- alar lógir fram í ríkisdegnum. Imillum hesar socialu lógir var eisini uppskotið um invalidu- rentu. Eftir uppskotinum ætl- aðist, at hvor persónur, ið var sjúkrakassa, hvørs minkað til triðjing ímóti einum fult arbeiðs- limur av arbeiðfori var ein forum, skuldi fáa ein árligan peningastuðul eftir hesum máti: Hjún ið eru heilsubrekaði, í Keypmannahavn 780 kr., í han- dilsstødunum 710 kr. og úti á bygdunum 640. Til einstakan mann, var á teim ymsu stoðum ætlað 420, 380 og 340 kr. og til einstaka kvinnu 360, 330 og 300 kr. Henda peningastuðul var ætl- að teim heilsubrekaðu at njóla til tey komu á tað áramarkið, eftir hvorjum tey fingu stuðul eftir ellisrentulógini. Stauningi møtti horð mótstaða á ríkisdegi, tåid hann bar hetta uppskotið fram. Serstakliga vóru teir donsku arbeiðs- gevararnir úti um seg fyri at fúa hesa lóg fyribeinda longu í síni uppkomu, og tað eydnaðist. Vinstra og hogra fingu beint fyri uppskotinum við tað sama. Ár- søkin hevur sjálvandi verið tann, at hin danski arbeiðsgevarin skuldi verjast. Nú er lað jú soleiðis, at til henda tryggingargrunn, hagani peningurin skuldi latast úr, skuldu arbeiðsgevararnir rinda sin avgjørda part, meðan tey skuldu lata studning frá stati og kommunu. tryggjaðu sín, og At statur og kommuna og tey tryggjaðu skuldu pening til grunnin, hjálpti als ikki. verjast, og so var lógin av ong- eisini rinda Arbeiðsgevararnir máttu um tað árið. I 1921 eydnaðist tað at fáa hesa lóg samtykta á rikisdegi, um ikki beint soleiðis, sum Stauning og javnaðarmenn høvdu ætlað; men »betur er ill hurð fyri gátt enn eingin«, Eftir Zeuthen's bók > Danmarks sociale Lovgivning i Hovedtræk« loyva vit okkum at endurprenta aðalkjarnina í hesari lóg: Invalideforsikringen er et tvungent Supplement (til den iøvrigt frivillige Sygefor- sikring. Ethvert ubemidlet, nydende Medlem af en aner- kendt Sygekasse, som har Ind- fødsret og er bosat i Landet, skal fra sit 18. til sit 62. Aar sammen med Sygekassebidraget — Tirsdag hin 9. Juli 1929. JAVNADUR OCIAL' DEMOKRAT BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjórðingsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Íslands Altingssamlin Fra Reykjavík skrives til >Af- tenposten« (Norge): Det islandske alting har av- sluttet en sjelden begivenhetsrik sesjon, hvorunder en rekke lover av interesse også er blitt vedtatt. Altingets vicepresident, skole- direktør Asgeir Asgeirsson, ul- taler at ikke minst beslutningen om, at den islandske stat skal oprette en landbruksbank, venter å få stor betydning for landets økonomiske liv. Banken skal gi lån til av besetning og redskaper samt landbruksdrift, innkjøp opdyrkning i moderne former. Og renten blir betydelig lavere og lånene mer langsiktige enn i landets øvrige banker. Oprettelsen av landbruksban- ken er et ledd i det arbeide der i den senere tid er foregátt på Island for å trygge landets øko- nomiske stilling, som nu mener regjeringen — i altfor høi grad er avhengig av det usikre fiskeri. Regjeringens vik- tigste programpost er da også å arbeide for å gjenoprette land- bruket, hvis utvikling ikke har fnlgt med tiden i de siste 20—30 år. Videre har altinget gitt regje- ringen bemyndigelse til innkjøp Til varme av Í gårder på sydlandet. gårdene hører ca. 530 kilder, og ved disse skal der opføres sanatorier for tuberku- løse og giktsyke. Det er kanskje så at man i ullandet ser med skepsis på de varme kilder i lægevidenskapens tjeneste, men at de er et ypperlig middel mot gikt har undersøkelser tydelig vist. Det samme mener man her også er tilfelle når det gjel- der tuberkulose. Altinget besluttet også å op- nye internatskoler for ungdommen på landsbygden. føre 5 Disse får alle mer preg av uni- versitet enn av almindelige sko- ler, og grunnlaget for undervis- ningen blir den gamle islandske hjemmeundervisning, som først selvutvik- og fremst går ut på ling. Prinsippet få lekser, men desto mer selvarbeide — er ellers ikke så ulikt det mo- derne amerikanske, men skolene får en helt nasjonal islandsk karakter. Med hensyn til spørsmålet om stabilisering av den islandske krone, så førtes der på altinget forhandlinger mellem fremskritt- g sluttet. Oprettelse af en Landbrugsbank. Staten vil anlægge Sanatorier for Tuberkuløse og Gigtsvage ved de varme Kilder, partiet, regjeringspartiet og de konservative, det forrige regje- ringsparti. Begge parter var enige om at man skal gå til stabilisering efter den nuværende ikke kom til hvilken kurs, mens man enighet om på måte stabiliseringen skal gjennemfø- res. Regjeringspartiet holder på forandring av myntloven og mener at det har mindre betyd- ning at Island skiller sig ut fra den skandinaviske myntunion. De konservative arbeider deri- mot for å finne en form for stabilisering som ikke hindrer at laudet blir stående i unionen. Det blev besluttet at saken skal utsettes, og vedtatt en resolu- sjon om å fastholde den nuvæ- rende kurs på ubegrænset tid inntil der blir enighet om den formelle side av saken. Blandt de øvrige ting altinget vedtok, var innkjøp av stats- trykkeri, utgivelse av alle lover hvert 10. år efter tysk mønster samt senkelse av stemmeretts- alderen ved kommunevalgene fra 25 til 21 ár. Herav vil sannsyn- ligvis følge at stemmeretten ved altingsvalgene blir senket i til- svarende grad. betale en Præmie af 540 til Invalideforsikringsfonden. Per- soner. der indtræder i Sygekas- serne efter Lovens Ikrafttræden og da er over 25 Aar, skal dog betale en højere Præmie. Inva- liderentenydere samt værneplig- tige er fritagne for Bidrag, lige- ledes Sygekassemedlemmer fra 14 til 18 Aar. De ulykkesfor- sikringspligtige Arbejdsgivere yder pr. Arbejder et Bidrag paa 5,40 Kr, der opkræves af Forsikringsselskaberne sammen med Ulykkesforsikringspræmien — uden Hensyn til om de enkelte Arbejdere er invalidefor- sikrede —. Medlemmerne af Sygekassernes Afdelinger for be- midlede eller af Fortsættelses- sygekasser, samt Personer, der ved Lovens Ikrafttræden havde opbrugt deres Hjælp fra Syge- kassen, har Ret til at tegne fri- villig Forsikring; i Tilfælde af Bemidlethed = med 3-dobbelt Præmie. Den Del af Invalide- fondens Udgifter, herunder Hen- læggelser til Reservefond, som ikke tilvejebringes ved nævnte Præmier fra forsikrede og Ar- bejdsgivere, betales halvt af Staten, halvt af Kommuner- ne. De forsikrede faar, forsaavidt de har været Sygekassemedlem- mer i mindst 1 Aar, og forsaa- vidt deres Erhvervsevne er ned- sat til '/, eller derunder, en Ínvaliderente paa 800 Kroner, 2 Ægtefæller: 1200 Kroner. Gen- vindes Arbejdsevnen, ophører Renten. Personer, der faar Pen- sionen fra Stat eller Kommune eller har faaet lovhjemlet Er- stattning for Ulykkestilfælde, faar nedsat Rente í Forhold til Pensionens Storrelse (Erstatnin- gens Livrenteværdi), dog aldrig Nedsættelse til mindre end 1 af Invaliderenten. Naar Rentenyderen fylder 62 Aar, ophører Renteudbetalingen »i Henhold til men den paagældende faar dog stadig samme Beløb, som nu dækkes halvt af Staten, halvt af Kommunen, altsaa omtremt som Aldersrenten (jfr. S. 22). Da Stat og Kommune alligevel skal dele Underskudet ved Invalide- forsikringen lige, faar Bestem- melsen formentlig ingen reel Betydning. Der kan gives de forsikrede Bandager, kunstige Lem- mer m. m., Kur og Pleje til Ferebyggelse eller Afhjælpning af Invaliditet. Endvidere kan der ydes Beløb til Vedligehol- delse af kunstige Lemmer m. m. og Oplæring af Rentenydere. Af Kommunerne kan der efter Invalideforsikringsloven = uden Fattighjælps Virkning ydes: Un- derstøttelse til Familien, naar Forsikringen«, forsikret eller Invalid gennem- gaar en Kur paa et Sygehus eller iovrig ved Helbredelsesfor- anstaltninger hindres i at passe sit Erhverv, Kørsler, Kur og Pleje til Rentenydere, som ikke kan vedblive at være Sygekasse- Medlemmer Forskud paa Invaliderente. Kommunerne efter Lov om Ændring af Fattiglovens $ 63 yde Hjælp uden Fattighjælps Virkning, indtil Invaliderentens Beløb til Personer, som kan føre Bevis at de ikke i de sidste 3 Aar har opfyldt og sta- Helbredsbe- samt Endelig kan fornævnte for, ikke opfylder for Optagelse som dig tingelserne nydende Medlem af en Syge- kasse. I 1921 var Danskurin komin so langt. Týskurin hevði longu í 1889 fingið eina slíka lóg. var henda Sum vanligt er, lóg send Føroya løgtingi gjøgn- um amtid. Og skal tað her sigast, at Amtið ikki hevur gjørt sær nakran ómak fyri, at løgtingid kundi fata tann týdn- ing ein slík lóg kundi fáa fyri Alt annað. Invalidulógin var framløgd á Foroyar. logtingi 15. aug. 1921 og kom til fyrsju viðgerð dagin eftir, og slapp í nevnd. Nevndarlimirnir og skrivstovuni. Telf. 143. Porto. Blaðið 2 H. Poulsen, J. M. Ma- Fr. vóru: J. Joh. M. R. Rasmussen. Poulsen og [ras, 28. september kom ålitid frå nevndini, og hevði nevndin í áliti sundur í tvíningar, at ikki minni hesum skilt seg so væl enn 4 (2 sambandsmenn og 2 sjálvstýrismenn) vórðu í ødrum partinum, meðan R. Rasmussen var einsamallur í hinum. Meiralutin helt inni til at seta slíka lóg í ikki tíðina vera landi (okkurt i gyldi her á skuldu lasmussen (minnilutin) læt sina við merkja í álitinum: ) teir jú siga) meðan R. áskoðan hesum orðum Et Mindretal (R. Rasmussen) nærer ingen Betænkeligheder ved at vedtage Loven som med den Sa- ger, der særlig vedrører fær- den foreligger, kun Ændring í S 12, at der í øske Forhold, tilforordnes In- valideretten en Mand der er kendt med de stedlige For- hold. Vedrørende de Betænkelig- heder, der kunde være med Hensyn til Sygekassemedlem- Indforstaaethed med Lovens Virkemaade, er Min- dretallet af den Formening, at en social Lov af lignende Natur som Invalideforsikrings- loven faar tilstrækkelig Mulighed for at blive forstaaet rigtigt, før den kommer til at virke i Nogen Mod- stand vil der vedblive at være hos de uforstaaende, selv om der ventes et Par Aar endnu, og i den Tid vil der eventuelt indtræffe mange Tilfælde, der kunde komme ind under Lo- ven, men naar den mangler, vil mernes ikke Praksis. som, komme at falde enten Sygekasserne eller Kom- munerne til Byrde. Meiralutin bar uppskot fram: Aare R. Rasmussen setti fram hetta »Sagen udsættes til næste uppskot: Forslag til Anordning, hvor- ved Lov Nr. 253 af 6. Maj 1921 om Invalideforsikring sættes i Kraft paa Færøerne med følgende Ændringer: S 1. Til Lovens S 12, første Stykke, tilføjes som nyt Punk- tum: »Ved Sager fra Færø- erne, der kræver særligt Kend- skab til de lokale Forhold, skal Invaliderettens Præsident tilkalde en tilforordnet, der kan antages at være kendt med færøske Forhold og op- fylder Betingelserne for at være ubemidlet nydende Med- lem af en anerkendt Syge- kasse«, S 2. Denne Anordning træder i Kraft samtidig med at Lov Nr. 205 af 6. Juli 1916 om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde sættes i Kraft paa Færøerne. 30. september kom målid til avgardar og fall uppskotid frå R. Rasmussen, ti bert 7 greiddu ikki hesir; atkvødu fyri tí. Teir ið atkvødu greiddu vóru vg