týsdagur 9. juli 1929síða 3

Licitation. Levering af 10 Borde til Navi- gationsskolen udbydes í Licita- Henhold til Beskrivelse og Betingelser som tion i faas pan Byraadskontoret. Tilbud mrk. »Borde« indsen- des til Byraadskontoret senest Onsdag den 17. ds. KL. 6 Eftm. til hvilken Tid bud vil blive aabnet í relse af de Bydende, der maatte indkomne Til- Nærvæ- give Mode. Thorshavns Byraads Udvalg for Kasse- og Regnskabsvæsen. Úr Føroyum. Tórshavn. Fodboldspillere til ísland. Det færøske Landshold af- rejste med »Botnia« i Fredags til Island. Landsholdet er rekrutteret fra ikke mindre end 5 Idrætsfor- eninger, nemlig V. h., T. B., H. b., Á. I. F. og K. í. Delta- gerne i Islandsturen er: I. b.: Peter Egholm, Andreas Sondum, Gr. Gregoriussen, Eli Mortensen, Arnold Egholm og Knud Peter- sen. Á. I. F.: Herluf Hansen og Napoleo Nolsøe. K. í: Sni- olvur Jacobsen og Fredag Elia- sen. V. b.: Palle Beder og Sigv. Nordenskjold. T. B.: Brødrene Carl, Jens og Joen Nolsøe og endnu 2 Brødre Poul og Oliver Holm. Landsholdet fik følgende Op- stilling til den første Kamp: Maalmand: Poul Holm. Forsvar: Palle Beder og P. Egholm. Hjælperække: Herluf Hansen, Gr. Gregoriussen, Andr. Sondum. Angrebsrække: Nap. Nolsoe, Joen Nolsøe, Sniolvur Jacobsen, Jens Nolsøe, Carl Nolsøe; Det er, som bekendt, Forsøg Nr. 2 pan fremmed Grund, som færøske Fodboldspillere nu er inde paa. Interessen og Spæn- dingen for Udfaldet er ogsaa blandt vort hjemlige Publikum synligt præget heraf, Old Boys. Grønlandsfiski…- skapurin letur til at roynast væl, eftir- sum tíðindi ganga frá. Í vikuni frættist, at »Silver lining< hevði fiskað 3500 ein dag, og noyddist inn fyri at bjarga veiðuni. »Haabet« er eisini komið væl fyri. Teir fingu 4000 í 2 dagar og máttu eisini inn í somu ørindum sum Silver lining«. Ørgrinni av fiski á klakkunum við Grønland er eisini í ár, tf- betur. >Turide hevur longu telegraferað 15000 og »Wilhel- mina« 10.000, Færøernes Semi… narium, Lærereksamen ved Færøernes Seminarium er afsluttet med følgende Resultater: Points. Hans Mikael Jacobsen... 146 Elisabeth Kamban ...... 1394/, Olaf Krossteig. .......... 1372/, Johan Olsen... 133, Hans David Petersen.... 141 Napoleon Nolsøe Petersen 116*/, Nikolai Poulsen......... 138!/, Andreas Andreasen...... 138/, Helga Christiansen ...... 1311/, Anna Dalsgaard......... 133*/, Johanne Djurhuus ...... 1261, Jacob Hansen........... 143 Jacob Heinesen .......ne 1331, Højeste Pointsantal er 160. Til at bestaa Eksamen kræves 862, Points. Søndagsskoleudflugt. I Søndags havde Frelsens Hær startet Udflugt for sin Søndags- skole, der tæller ca. 100 Børn. Det var et imponerende Syn, at se de 4 Rute- og Lastbile, der der af Købmand V. Líitzen og »Havnar bilfelag« var stillet til Frelsens Hærs Dispotion, køre i det herlige Sommervejr fra Hærens Mødelokale, fuldt lastet med Officerer, Kompagniledere og 100 Born. Turen gjaldt »heim á håls«, hvor den dejlige Dag tilbragtes under Leg og Sang med en lille Afstikker ned til Velbestad, hvor der blev holdt Friluftsmøde. Ved Tilbagekomsten blev der kørt lidt rundt i Byens Gader, hvor Folk standsede og vinkede til den jublende Børneskare. Den sidste Sysselmandsudnævnelse, der foreligger, er Udnævnelsen af Gunnar Dahl-Olsen (Sognefoged fra Vaag) til Sysselmand for Strømø Syssel. Mangt sker... Harri blaðstjóri! Eg havi altid vitað, at gamla »Dimma« er vorðin nakað eym av sær í aldurdóminum, men at hin spakføri spurningur, eg setti fram fyri tygum skuldi virka so dygt á hana, at tað fór at braka í henni í háðum endum, og at »Ved Ordets Lys« skulde verða bart útihyst, tað kundi neyvan nakar vænta. Men mangt sker í siðstu tíð. Og hesin eymleiki hennara sýnir seg eisini á annan hátt; hon tykist at vera so „fín og fornem«, at hon fær tað spinnandi vaml, bert hon hoyrur kost neyndan; frægari var tað kanska, hevdi tað verið orðið »Mød- ding«, men tå alt kemur saman um, er tað kanska einki at undrast yvir; Dimma er jú til bert fyri tey »finu«. Við tað eg býður sær til at vera kennari tygara síggi, at Dimma nú í sidleika, fari eg at spyrja, hvat tygum vænta spyrst burturúr henni sum sidalærari, men tað er kanska at vera ov forvitin. Seinasta opinbåringin í Dimmu eggjar ikki til at trúgva teir rættsikt- aðar, ið hava hana í hondum; og gerst lítið við at greiða frá »hvi« og »ti«, Dimma er nú vorðin heilt »rovolitio- ner«, og gjøgnumførur uttan nakað hóaslák eina slíka broyting í ti gomlu hevur samanteljingini, ið til dags verið brúkt allastaðni í verðini, at tað kan koma einum og ollum illa við. Men tíbetur er tað enn bert í Dimmu, hendan samanteljingin verður nýtt. Hon greiðir soleiðis frá bein- mongdini í einari sild, at »der er 31 Ribben paa hver Side, altsaa 42 ialt« (11) »O Tempora, o mores!« »Oraklid« í skymaskotinum letur vid láminum. Fra Grønland. Fra »Hvidbjørn« er til Amtet indløbet følgende Meddelelse d. 1. Juli 1929: Observeret paa Fyllas Ban- ke: »Drellnes«, »Albert«, »Knør- rur«, »Turid«, »Carlton«, >Erne- stina«, = »Phi-Phi«, »Gefion«, »Svinoy«, »Bernaise«, »Borglyn«, Alt Vel. Gennemsnitlig Fangst "a. 1300 Torsk pr. Dag. Ackermann. Fiskemarkedet. (Telegram til Amtet). 3/;—1929. Bilbao: Tilforsel af dansk (færosk) Klipfisk 387 Tons. Be- holdning af dansk (færøsk) Klip- fisk 500 Tons, af islandsk 150 Tons. Priser for dansk (færøsk) Klipfisk 78/80 Pesetas pr. 50 kg, for islandsk 78/80. 4, — 1920, Barcelona: Tilforsel af is- landsk Klipfisk 537 Tons. Priser for Iste Klasses Klipfisk 87/90 Pesetas pr. 50 kg. Oporto: Tilførsel af islandsk Klipfisk 2 Tons, af norsk 63, af newfoundlandsk 246, af tysk 60, af fransk Levée 48, Priser ufor- andret undtagen for norsk Klip- fisk: 300 Ese. pr. 60 kg. Genova: Merkedet roligt. Et- lersporgselen jævn. Priser ufor- andret. Tilforsel: fra England 3'/, Tons, fra Frankrig 15'/, og 13 Tons. 5/,—1929. Lissabon: Tilforsel af norsk Klipfisk 1552 Tons, af fransk Lavée 66 Tons, af skotsk Klip- fisk 6 Tons. Beholdning af norsk Klipfisk 306 Tons, af fransk Lavée 12 Tons, af skotsk Klip- fisk 6 Tons. Priser uforandret undtagen for norsk Klipfisk: 295 Lire pr. 100 kg, for skotsk Klipfisk: 260 Lire pr. 100 kø. Markedet livligt. Frá útheiminum. Trotzki til England? Fra Konstantinopel meddeles: Troztkis = Privatsekretær er vendt tilbage fra London, hvor- til han var rejst for at vinde indflydelsesrige Kredse af Arbej- derpartiet for Trotzkis Sag og skaffe ham Tilladelse tilat komme til England. Han ser optimistisk paa Resultatet af sin Rejse og mener, at Premierminister Mac Donald vil bevilge Ansøgningen om Opholdstilladelse for Trotzki. Splittelse, Englands liberale og konservative Partier. London. Der er udbrudt en alvorlig Konfikt í det liberale Parti. I junior liberal Club, hvor Lloyd George er Præsident, har en Del Medlemmer krævet Lloyd Georges Afgang, mens han Til- hængere kræver, at Sekretæren skal gaa. En kendt Advokat har i Anledning af Striden of- fentliggjort et meget pebret aabent Brev til den liberale Fører, Valget har ogsaa givet Anled- ning til Bryderier i det konser- vative Parti. En Mængde Tory- medlemmer retter stærke An- klager mod Partiets Ordfører Davidson, og endog Baldwins Egnethed som Partiets Fører, giver Anledning til Debat i Torypressen. Som Englands kommende Ambassadør i Washington næv- nes den kendte liberale Freds- ven, Professor Gilbert Murray. Spritsmuglerne skyder. De Forenede Staters energiske Bestræbelser for at forhindre Spritsmugling fra Canada førte forleden til en Ildkamp paa Ontario Søen mellem en Smug- lerbaad og en af De forenede Staters Kystbevogtningskuttere, Da Spritsmuglerbaaden befandt sigi 100 Fods Afstand fra Detroit Dokken, fyrede den pludselig uden noget somhelst Varsel paa atrouillebaaden, hvis Besæt- ning besvarede Ilden. Ingen af Patrouillebaadens Mandskab blev ramt, men Patrouillebaaden fik et Skud over Vandlinien, da den optog Forfølgelsen af Spritsmug- lerfartøjet, der imidlertid slap tilbage til den canadiske Bred af Søen. 139 Aar. Paa Cypern døde fornylig en Franciskanermunk ved Navn Assaad í den usædvanlig høje Alder 139 Aar. Han var født i Sudan, var ganske ung blevet solgt som Slave til Ægypten, derfra flygtet 26 Aar gammel til Cypern, hvor han var Tjener i det franske Konsulat; her gik han over til Katolicismen og blev Munk. Paa sine gamle Dage nedskrev hann sine Me- morier, i hvilke han særlig dvæler ved Napoleon, som han saa gøre sit Indtog i Kairo i Spidsen for den udsendte fran- ske Ekspediton. De danske Landskampe. Det danske Landshold har i Juni Maaned hentet sig to ret- færdige Nederlag. Det første Nederlag hentede de sig i Sver- rig i en Kamp mod Svenskerne. Udfaldet blev 3 Maal til Sven- skerne og 2 til Danskerne. Et Par Dage senere gæstede norske Fodboldspillere Køben- havn. Her udspilledes en Kamp med det danske Landshold, der havde været i Nord- mændene vandt en retfærdig Sejr med 5—2, Sverig. Det danske Hedeselskab. Hedeselskabet har holdt Gene- ralforsamling í Randers. Af fhv. Minister J. C. Christensens Be- retning fremgik det, at Medlems- tallet var gaaet lidt tilbage. Af- vandingen af Nissum Enge vilde gøre 1100 Hektarer Land dyrke- ligt. Der var i Aarets Løb ud- kort 363,000 Kbm Mergel, og Regnskabet balancerede med 1,279,725 Kr. hvoraf 13,225 var Overskud. Formuen er paa godt to Millioner Kr. Fru Webbs. Den nye engelske Kolonimi- nister Sidney Webbs har som Medlem af Overhuset ikke kun- net undgaa at lade sig ndnævne til Lord Passfield. Hens Hustru har imidlertid nægtet at mod- tage Rang og Titel som Lady ”assfield og foretrækker ganske naturligt vedblivende at være Fru Webbs. Bil-Produktioner. Amerikas og Canadas samlede Produktion af Biler i 1928 var 4,599,766 mod 35,79,753 i 1927, og de forste Maaneder af 1929 viser en stadig stigende Tendens, saa de 5 Millioner menes at blive passeret i Aar. Kvindens Rettigheder. Ved den nyligt afholdte Kon- gres af Verdensforbundet for statsborgerligt Kvindearbejde blev det vedtaget at nedsætte et særligt Udvalg vedrørende Kvin- dernes Stemmeret, som til Stadig- hed skal beskæftige sig med alle Forhold, der staar i Forbindelse med dette Spørgsmaal. I en vedtagen Resolution hen- vises der til den Kendsgerning, at der endnu gives Lande, hvor Kvinder kun i en vis Udstræk- ning eller overhovedet ikke har Stemmeret. Endvidere vedtoges en anden af det britiske Kvindeførbund foreslaaet Resolution, i hvilken der henvises til, at Kvinderne har kæmpet for at faa Stemme- ret med det udtrykkelige For- maal for Øje at træde i Skran- ken for deres særprægede Er- faringer og Opfattelser i Politi- ken. Kongressen maa udfra dette Synspunkt fremhæve Nøvendig- heden af, at der ogsaa i de Lande, hvor der allerede er blevet givet Kvinder Stemmeret, opretholdes en organiseret Kvin- debevægelse, som kan arbejde for, at der i Erhvervslivet og paa andre Omraader gives Kvin- der nøjagtig de samme Mulig- heder som Mænd. Enevælde — Folkestyre. Af cand. polit. Knud Korst. Sluttet. Saaledes som Forholdene ligger, maa det derfor siges, at der er al Anledning for Folkestyret til at til- stræbe en Udjævning af Indkomstfor- delingen, saaledes som denne sædvan- lig arter sig í det kapitalistiske Som- fund. Resultaterne af den kapital- istiske Omsætning er í mange Tilfæl- de saa urimelige, at det er højst paakrævet, at Demokratiet sætter sin Mag; ind paa at bølde derpaa, Demo- kratiets L'ghedsidea; er derfor slet ikke saa naturstridigt, som Wieth- Knudsen vil have os til at tro, En saadan Udjævning af den alt- for vidt drevne Ulighed Indtægts- fordelingen kan foregaa ved forskel. hge Midler. Det mest direkte vil naturligvis være at tilrettelægge Fro- duktion og Omsætning saaledes, at de overhovedet ikke store Uligheder kan komme frem — í Stedet for at gan den Omvej at udjævne de ulige Indtægter gennem Beskatning og So- ciallovgivning. Nemlig ved, at det Offentlige optræder som Erhvervsdri- vende, Í Statens og Kommunernes Virksomheder er Forholdet aller-de nu saaledes, at Forskellen mellem den højeste og den laveste Løn er meget mindre, end Tilfældet >r í de private Erhverv. Og dog Ander vi i det Of. fentliges Tjeneste baade Driftsledere, Formænd osv osv., som fuldt og helt stnar Maal med deres Kolleger i set private Erhvervsliv. Men for det Offentlige ligger For- holdet derfor saaledes, at det stadig i stor Udstrækninve maa tilstræbe det demokratiske Lighedsideal ad Om- veje, nemlig gennem Sociallovgivnin- gen (herunder Beskæftigelseslovgiv- ning) og Beskatning efter progressiv Skala, Folk som Professor Wieth-Knudsen har vistnok intet imod Demokratiet som politisk Styreform — vel at mær- ke, naar det blot ikke griber ind i det økonomiske Liv. En saadan Form for Demokrati var det jo ogsaa, de gam- le liberale Frihedsmænd tænkte sig, da de revolterede mod Enevælden og W.-K. maner da ogsaa Grundlovens Fæ«ire de gamle Standsprivilegier. op af deres Grave for at lade dem beskue med Rædsel, hvad der er kom- ! Retning af Statsindgreb | det økonomiske Liv. met ud af deres Værk Men disse Gamle kunde jo ikke forudse, hvilke Uhyrligheder, det ka- pitalistiske System vilde føre iil. Dette har derimod Demokratiets st »re Masser kunnet se og føle, og de har derfor følt sig snydt og narret af 'et rent politiske Demokrati. De har set, ut de Kræfter, ler virker i det mo- derne økonomiske Liv, fremkalder en saa uhyre Uliøhed i dr enkelte Dor- geres Vilkaar, at volitiske L'geret''g- heder paa Baggrund heraf nærmest maa betegnes som en daarlig Vittig- hed. Derfor har Nutidens Demokrati koncentreret sin Magt i Staten ned det Formaal 4. tilvejebringe en m-re rimelig Fordeling af Rigdommene. Indflyde'se Et Skindemokrati uden paa de økonomiske Forhold kan det ikke slaa sig til Taals med. Nu er der som bekendt sket det at en De! af Demokratiets oprindelig Kærnetropper, nemlig de større ban- der, er sprunget fra og er begyndt en reaktionær Kampagne for at føre Jdviklingen tilbage til det gammel- dette kan højst forhale Udviklingen , Ret- liberale Skindemokrati. Dog ning af en mere demokratisk Ord- ning paa det økonomiske Omruade; anden Ket- ning kan dette Frafald ikke. Men det har bevirket, at Socialde- mokratiet saa afgjort har taget Fø- rerskabet i Arbejdet paa at fuldbyrde det sociale Systemværk, som allerede er paabegyndt, Derfor vil i det lan- ge Løb alle, der indser det menings- løse í et rent politisk Skindemokrati, skare sig om dette Part! vende Udviklingen i en - f + TILL 0 fps A ser gg